Danmark stiller cyberkapaciteter til rådighed for Nato

USA's forsvarsminister James Mattis på pressemødet i Natos hovedkvarter i Bruxelles. Foto: Nato

I lighed med Storbritannien, USA, Holland og Estland er Danmark et af de lande, der nu stiller cyberkapaciteter til rådighed for Nato. Initiativet skal være med til at imødegå truslen fra især Rusland.

Danmark vil sammen med alliancepartnerne i Storbritannien, USA, Holland og Estland i fremtiden stille nationale kapaciteter til rådighed for Natos fælles cyberforsvar. Det er et af resultaterne af det netop overståede forsvarsministermøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Ved et pressemøde torsdag eftermiddag fortalte den amerikanske forsvarsminister James Mattis om de overvejelser og behov, der ligger til grund for landenes tilsagn om at stille med nationale kapaciteter til cyberforsvaret.

”Cyberangreb forekommer hyppigere, og de bliver mere komplekse og mere destruktive. Derfor vil USA sammen med Storbritannien, Danmark, Holland og Estland stille nationale cyberbidrag til rådighed for Natos kamp på dette vigtige område. Det er i overensstemmelse med både Natos forsvarsmandat og de indgåede aftaler ved topmødet i juli,” forklarede James Mattis.

Respons på russiske angreb

Det er særligt den stigende cybertrussel fra Rusland, der har ansporet alliancen til at øge sit fokus på cybersikkerhed.

Læs også: Cyberangreb fra Rusland er den største trussel mod Danmark

Senest er det kommet frem, at hollandske myndigheder i april afværgede et hackerangreb på Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW). Ved aktionen blev fire russiske agenter taget på fersk gerning og udvist af Holland. Angrebet menes at være bestilt og planlagt af russernes militære efterretningstjeneste, GRU, og er det seneste i en stribe af cyberangreb rettet mod vestlige mål med varierende succes.

For USA og Nato ses angrebet som endnu et eksempel på Ruslands provokationer, forklarede James Mattis, der flere gange undervejs i pressemødet talte dunder mod Kreml og drog paralleller til landets øvrige udenrigspolitiske ageren.

Læs også: Trump giver militæret større autonomi til offensive cyberoperationer

”Cyberangrebet mod OPCW er det seneste i et verdensomspændende mønster af hensynsløs og uforsvarlig ageren fra Moskva. Støtten til Assad, der bruger kemiske våben mod sit eget folk, sammenholdt med anvendelsen af giftstoffer på en suveræn Nato-medlemsstats jord i Salisbury og senest dette hackingforsøg afslører Ruslands åbenlyse ringeagt for både menneskeliv og international lov.”

Øget dansk fokus på cyberområdet

Det er uvist, præcist hvilke bidrag Danmark kommer til at stille til rådighed for Nato, og James Mattis ønskede ikke at konkretisere hverken USAs eller de øvrige landes bidrag yderligere.

I forsvarsforliget, der blev vedtaget i januar, står der dog, at Danmark skal deltage ved det såkaldte Nato Cooperative Cyber Defence Center of Excellence, der ligger i Tallinn. Centret er blandt andet arrangør af verdens største cyberforsvarsøvelse Locked Shields, der afholdes en gang årligt. Derudover vil man støtte European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, forkortet Hybrid CoE, der er et samarbejde mellem Nato og EU.

Også nationalt vil cybersikkerhed komme til at spille en større rolle. Af de 1,4 milliarder kroner, der er sat af til opbygning og styrkelse af cyberkapaciteter, vil en del komme Center for Cybersikkerhed til gode. Her er det meningen, at der fremadrettet skal kunne opretholdes et døgnberedskab.

Endelig tilføres Forsvarets Efterretningstjeneste midler til at udbygge deres kapaciteter på området.