Sagen om kommandør Anders Friis’ beordring i stillingen som chef for 2. Eskadre har afstedkommet en debat om, hvorvidt det nye bemandingssystem fungerer efter hensigten. Alene i år frem til udgangen af august er næsten 500 militært ansatte herunder over et halvt hundrede chefer beordret i stillinger, som aldrig har været slået op.

På det seneste har en række beordringer i Søværnet skabt en fornyet debat om det hensigtsmæssige i Forsvarets bemandingssystem. I forbindelse med sagen om kommandør Anders Friis’ beordring i stillingen som chef for 2. Eskadre kom det frem, at også de nye chefer for både 1. og den kommende 3. Eskadre er beordret uden ansøgning. Og de er langt fra de eneste chefer i Forsvaret, som er blevet beordret, uden at de eftertragtede stillinger har været slået op.

En forespørgsel hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse viser, at alene i 2018 frem til og med den 28. august er 52 chefer i Forsvaret beordret i stillinger, som ikke har været slået op. De fordeler sig med en generalmajor/kontreadmiral, 14 oberster og kommandører og 37 oberstløjtnanter og oberster.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan Forsvaret ifølge oberst Henrik Kanstrup fra Helicopter Wing Karup har udviklet sig til et administrativt tungt og bureaukratisk kontrolregime.

Dertil kommer beordring uden opslag og ansøgning af 226 officerer i ledergruppen, 134 befalingsmænd i sergentgruppen, og 76 konstabler. Lægger man civile og ansatte i Beredskabsstyrelsen oven i, er der i årets første otte måneder blevet beordret 543 medarbejdere under Forsvarsministeriets ressortområde i stillinger, som aldrig er blevet slået op. Dertil kommer 1.439 organisatoriske skift i forbindelse med jobtilpasninger, organisationsændringer og udsendelse i internationale missioner (INTOPS). Det tal skal holdes op imod 1.222 beordringer efter ansøgning.

Personalestyrelse erkender udfordringer på nogle områder

OLFI ville gerne have interviewet Forsvarsministeriets Personalestyrelses direktør om, hvorvidt hun mener, at bemandingssystemet fungerer efter hensigten. Direktøren hedder Laila Reenberg, men hun ønsker ikke at stille op til interview om denne sag, fordi hun selv er gift med Anders Friis, der blev beordret i stillingen som chef for 2. Eskadre. Det har heller ikke været muligt at få andre ansvarlige i personalestyrelsen til at stille op til interview, men styrelsen skriver i en mail til OLFI, at ”bemandingssystemet fungerer fint”.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Oversigt over beordringer gennemført til og med 28. august 2018 uden forudgående stillingsopslag. Klik på grafikken, hvis du vil læse den i fuld størrelse. Kilde Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Ifølge personalestyrelsen er der dog udfordringer på nogle områder. Det kan eksempelvis være, når antallet af potentielle kandidater er begrænset holdt op mod geografien og behovet for særlige kvalifikationer eller kompetencer. Personalestyrelsen mener imidlertid, at bemandingssystemets kombination af opslag og ansøgning, beordring og tjenesteplaner ”giver fleksibilitet og mulighed for at anvende den metode, der i den konkrete situation, er den mest optimale”.

Læs også: Peter Viggo: “Det nye ansøgningssystem virker ikke”

Ifølge personalestyrelsen foregår beslutningen om opslag kontra beordring i dialog mellem personalestyrelsen og den rekrutterende chef. For stillinger på oberst- og kommandørniveau og derover indgår Forsvarsministeriets departement tillige i denne dialog.

”I udgangspunktet slås vakante stillinger op, så alle har mulighed for at søge. Der er imidlertid situationer, hvor en beordringsløsning er den bedste. Det kan eksempelvis være i forbindelse med placering af medarbejdere, der afslutter en tidsbegrænset tjeneste, eller hvis en stilling nedlægges som følge af organisatoriske ændringer,” skriver personalestyrelsen i et skriftligt svar til OLFI.

Beordringer udgør ca. 25 pct. af alle stillingsbesættelser

Niels Tønning er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD). Han finder tallene interessante, men ifølge ham rummer de også en del usikkerheder. Eksempelvis er det ikke muligt at se, hvor mange officerer i ledergruppen, der er henholdsvis premierløjtnanter og kadetter. Det er ifølge Niels Tønning afgørende, fordi det er en normal og anerkendt praksis, at kadetter altid bliver beordret i deres første stilling. Videre er det ifølge ham heller ikke helt ligegyldigt, om en beordring finder sted lokalt inden for samme tjenestested, hvorved beordringen ikke indebærer en fysisk flytning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om ledelseseksperternes kontante råd til Anders Friis og Laila Reenberg …

”I nogle tilfælde er det ikke smart at slå en ledig stilling op, hvis man internt har en oplagt kandidat. Da kan det være en fordel at beordre vedkommende i stillingen og så i stedet slå vedkommendes ‘efterladte’ stilling op. Men umiddelbart synes jeg, at antallet af organisatoriske skift forekommer højt i forhold til de få internationale missioner, som vi har. Der kan derfor være tale om skyggetal, der bringer antallet af beordringer væsentligt højere op end 25 pct. af alle stillingsbesættelser. Og det er i sig selv et højt tal,” siger Niels Tønning.

Læs også: General og admiral forsvarer beordring af direktørs kommandør-ægtefælle

I CS, som organiserer konstabler i de blå værn og befalingsmænd i hele Forsvaret, mener formand Jesper K. Hansen, at bemandingssystemet kunne bruge et serviceeftersyn. Han fortæller også, at CS i nogle tilfælde har anbefalet beordring for at undgå, at nogle medarbejdere bliver hængende, fordi de ikke har haft held til at få job gennem ansøgning.

”Derfor har vi sagt, at beordring er en mulighed, så medarbejdere ikke bliver varigt placeret samme sted. Alle militære medarbejdere kan bruges, og Forsvaret har ikke ’råd’ til at smide nogen ud,” siger han.

HKKF er tilfreds med systemet

I HKKF siger formand Flemming Vinther, at tallene lyder ”helt udramatiske”.

”Vi har aftalt, at man i mandskabstunge enheder, hvor en stillingsbesættelse vil medføre en dominoeffekt, ikke anvender bemandingssystemet. Helt generelt er vores gruppe tilfreds med systemet,” siger han.

OLFI ville gerne have spurgt direktør Laila Reenberg i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, om ikke 52 beordringer af chefer på bare otte måneder sender et uheldigt signal til de officerer, som ønsker at gøre karriere i lige konkurrence med kollegerne? OLFI ville også gerne have spurgt Laila Reenberg, hvilke overvejelser hun har gjort sig omkring de signaler hun og hele systemet sender til Forsvarets ansatte, når hendes egen mand bliver beordret i en af Forsvarets mest eftertragtede stillinger.

OLFI ville også gerne have spurgt Laila Reenberg, om hun kan forstå, at mange mister modet og opfatter hele systemet som utroværdigt, når de mest eftertragtede stillinger i Forsvaret ofte ikke slås op.

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here