ANALYSE: Torsdag morgen kunne lytterne på Radio24Syv høre forsvarsministeren komme med en spag og forvrænget undskyldning for at have talt unøjagtigt om ”russiske flyangreb” mod en dansk fregat. Selv om detaljen med ministerens ord er ”museknepperi”, afslører den alligevel en problematisk spintendens.

Klokken var lidt i halv ni torsdag morgen, da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) gæstede Radio24Syv og programmet 24Syv Morgen med værterne Ida Herskind og Knud Brix. Anledningen var en udtalelse fra forsvarsministeren den 14. juni under Folkemødet 2018 på Bornholm. Her sagde han til TV2 Bornholm:

”Vi er ude for, at russiske jagerfly simulerer angreb på de danske krigsskibe og 100 m før, drejer de af.”

Problemet var bare, at der er en definition på simulerede angreb, og den levede det nævnte eksempel ikke op til. For at en hændelse med et fremmed kampfly kan kategoriseres som et simuleret angreb, kræver det, at flyet har låst sine missiler mod et givent mål – i dette tilfælde en dansk fregat. Og det havde de russiske kampfly ikke i den hændelse, som forsvarsministeren under Folkemødet kaldte et simuleret angreb.

Artiklen fortsætter under Facebook-opdateringen …

”Det var upræcist af mig at omtale den konkrete hændelse som et simuleret angreb. Der var i stedet tale om en forbiflyvning,” havde forsvarsministeren svaret skriftligt til Radio24Syv, inden han torsdag morgen var i studiet.

Her forklarede Claus Hjort Frederiksen, at han uforvarende havde kaldt det et simuleret angreb, bl.a. fordi ”russerne forud for øvelsen havde udsendt en pressemeddelelse, hvori de havde skrevet, at de ville bruge øvelsen til at øve angreb”. Og da danske soldater i januar sejlede til Estland, kom russiske kampfly også meget tæt på. Dengang omtalte ministeren det som en forbiflyvning, mens efterretningstjenesten siden korrigerede det til et simuleret angreb på baggrund af analyser af de russiske kampflys flyvemønster og hastigheder.

En ordstrid, der ligner museknepperi

Militærforsker Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet sammenlignede i indslaget på Radio24Syv en forbiflyvning med en bil, der kører tæt forbi, mens der ved et simuleret angreb ville sidde personer inde i bilen og pege med våben under forbikørslen. Og det er dog noget mere alvorligt, måtte ministeren indrømme.

Forsvarsministeren forsvarede sig med, at Rusland optræder aggressivt, og så kaldte han striden om ord for noget, der ”ligner museknepperi”. Og da studieværten spurgte ministeren, om han ville sige undskyld til lytterne for at have sagt noget, der ikke var rigtigt, lænede Claus Hjort Frederiksen sig frem i stolen.

”Undskyld,” sagde han spagt og med forvrænget stemme.

Traditionen tro delte lytterne sig i to lejre, hvilket både kom frem i udsendelsen og på Radio24Syvs Facebookside efterfølgende. Lyttet gennem højttalerne skal både journalisten og ministeren have ros. Knud Brix for at stille de pågående spørgsmål og for at få ministeren til at undskylde – noget, der lykkes ualmindeligt sjældent, når en politiker taler usandt. Og Claus Hjort Frederiksen for at stille op, svare på spørgsmål og gå planken ud – oven i købet på en måde, som var både anderledes og ærligt talt – morsomt. Det var god radio.

I 2014 udeblev fordømmelsen efter annekteringen af Krim

Men det var også andet end det. Indslaget understregede en problematik, som er blevet ganske tydelig med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus. For hvor var fordømmelsen fra regeringen, da Putin i 2008 gik ind i Georgien? Der var ingen højlydt fordømmelse, ingen offentlige udtalelser om russernes aggression, men i stedet en besparelse på 15 pct. på forsvarsbudgettet kort efter.

Da Rusland i 2014 annekterede Krim og besatte den østlige del af Ukraine, udeblev fordømmelsen også. Da sad Claus Hjort Frederiksen godt nok i opposition, men han havde ved sin tiltrædelse som finansminister halvandet år senere ingen planer om at revurdere den største besparelse på forsvarsbudgettet siden Anden Verdenskrig. Nej, der var fred og ingen fare i nærområdet, og derfor blev Forsvaret rundbarberet, enheder nedlagt og det hele vendt på hovedet for at få tingene til at hænge nogenlunde sammen.

Hør hele indslaget på Radio24Syv her (9 minutter)

Først da Donald Trump begyndte at vinde massiv opbakning og true Nato-allierede med at trække stikket, hvis de ikke levede op til aftalen om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar, begyndte den danske regering for alvor at slå sig i tøjret. Man kom nok ikke uden om det. Og da først Donald Trump havde indtaget det Hvide Hus begyndte man for alvor at tale om at hæve forsvarsbudgettet ”substantielt”. Men hvorfor skulle man det, når der nu havde været fred og ingen fare i alle de år, hvor landene omkring os havde set truslen fra øst?

Noget abrupt hoppede regeringen med på retorikken og gjorde Rusland til ikke bare en aggressiv nabo, men en reel og meget farlig trussel. Selv om Sovjetunionen og siden Rusland altid har kunnet nå Danmark med atommissiler, hvis landet virkeligt ville, blev nye Iskandermissiler i Kaliningrad gjort til en ny og overvældende trussel. På trods af fredstid sagde Claus Hjort Frederiksen, at ”fronten” var rykket mod øst med Baltikums indlemmelse i Nato, og at vi derfor godt nok skulle opruste, men ikke helt lige så meget, som hvis vi havde været frontlinjestat. Han sagde ikke ”grænsen” og var dermed allerede for år siden med til at tale en krigsretorik frem, som gav embedsmændene i Udenrigsministeriet grå hår i hovedet.

Forsvaret mangler stadig tyngde og robusthed

Når ministeren derfor nu kalder ikke simulerede angreb med russiske kampfly for simulerede angreb, kommer udtalelserne blot i forlængelse af en i forvejen opskruet retorik, som alene har til formål at forsvare brugen af yderligere 12,8 mia. kr. på Forsvaret over de kommende seks år. Mange vil formentlig kunne forstå ministeren og bakke op om hans ordvalg.

Andre ville ønske, at man i stedet for at køre slingrekurs i forsvarspolitikken og skrue op for retorikken for at forsvare en hævelse af forsvarsbudgettet stod fast på en linje, der handler om altid at have et forsvar med tyngde og robusthed, der gør det alt andet end attraktivt at indlede et angreb. Begge dele mangler stadig, og den problematik løser sig ikke med forsvarsministerens opskruede teatertorden og overdrevne retorik i forhold til Rusland.

Det gør kun kroner og ører, og selv efter tilførslen af 12,8 mia. kr. bruger vi kun lidt over halvdelen af, hvad vi har lovet Nato. For regeringen ville det være mere ærligt at fortælle danskerne, at vi skal have den store tegnebog frem, fordi vi har en international forpligtelse. Med regeringens nuværende retorik kan man nok vide sig forholdsvis sikker på, at russerne uagtet deres opførsel i regeringens optik pludselig er blide som lam, når Donald Trump først har forladt Det Hvide Hus.