spot_img

Hov, hvad strider mod uniforms-bestemmelserne på dette billede?

Forleden offentliggjorde OLFI en artikel om kontreadmiral Henrik Rybergs ansættelsesforhold. Artiklen fik en del til at studse. Ikke så meget over indholdet af artiklen, men mere over en detalje på billedet. Kan du se, hvad der er galt? Nu er detaljen rettet.

Egentlig handlede artiklen om, hvorfor kommandør Henrik Ryberg havde fået en varig udnævnelse til kontreadmiral, da han i foråret overtog som chef for Forsvarsakademiet. Men for nogle var det en helt anden detalje, der fangede deres interesse.

“Kim Richardt Olsen, ser du samme detalje som jeg, uden at vi bør vække nationen?,” spurgte Lars Dalsgaard på Facebook, og så fulgte der en række indforståede kommentarer.

Læs også: Hvorfor blev Henrik ryberg varigt udnævnt til kontreadmiral?

“Det gør jeg”, “don’t mention the war”, “en ikke helt ubetydelig detalje”, og “det er vel 6-8 år siden, at det burde være rettet,” lød det som reaktion på artiklen med billedet af Henrik Ryberg under Copenhagen Pride i august. Men hvad var der egentlig galt? Det kontaktede OLFI en af de kommenterende for at høre, og svaret var ganske klart.

Artiklen fortsætter under billedet …

På OLFIs Facebookside fik en indforstået debat hurtigt liv efter OLFIs offentliggørelse af et billede med Henrik Ryberg til Copenhagen Pride.

“Dannebrog på skulderen. Det er mange år siden, at det skulle pilles af, og vi har et hyr med at få de sidste konstabler til at få det ordnet,” lød svaret.

Brud på uniformsbestemmelserne for Søværnet

Ups. For at være på den sikre side kontaktede OLFI Marinestaben for at høre, hvad reglerne egentlig siger om Dannebrog på skulderen af Søværnets jakkeuniform. Og modsat andre af OLFIs pressehenvendelser til diverse styrelser under Forsvarsministeriet kom der hurtigt svar tilbage.

I “Uniformsbetemmelser for Søværnet (UBS)” fra marts 2009 fremgår det af punkt 9.1.1., at “der skal ikke bæres nationalafmærkning på jakken til jakkeuniform, blå og busseronnen til bluseuniform, blå. Er der påsyet flag ved modtagelse, skal disse fjernes forsigtigt uden at beskadige jakke/busseronne. Når lageret er opbrugt, vil dette ikke længere forekomme”.

Men hvorfor bar Henrik Ryberg så nationalitetsmærke på sin jakkeuniform under dette års Copenhagen Pride den 18. august, hvor billedet stammede fra?

“Jeg havde netop fået jakken udleveret og havde desværre ikke bemærket, at Dannebrog ikke var fjernet,” fortæller Henrik Ryberg.

Har nu fjernet Dannebrog fra skulderen

Var du godt klar over, at man ikke må bære nationalitetsmærke på den uniform?

“Ja, og hvis du lægger mærke til mit officielle billede på Forsvarsakademiets hjemmeside og fra tidligere, så har jeg ikke Dannebrog på mine uniformsjakker,” siger Henrik Ryberg, som nu har fjernet nationalitetsmærket fra sin jakkeuniform.

“Det er selvfølgeligt ærgerligt, hvis nogle tolker mit Dannebrog på uniformen som om, at jeg bevidst har ønsket at signalere noget særligt. Grunden er alene, at jeg ikke havde lagt mærke til, at Dannebrog stadig var på den uniformsjakke, som jeg netop havde fået udleveret,” siger han.

Således kan roen genoprettes i Søværnets rækker.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Action24 viser, at soldaterne selv er den bedste reklame for Forsvaret

KOMMENTAR. Action24 var en saltvandsindsprøjtning uden sidestykke, og jeg har i nyere tid aldrig set så mange glade og smilende soldater. Messen i Fredericia viste, at soldaterne sælger billetter helt uden styrelsernes indblanding. Send soldaterne ud på mini-messer i alle garnisonsbyer! Ja, det koster, men det kan være dyrere...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer