Regnearkets Waterloo

De danske Leopard 2-kampvogne skal i de kommende år opgraderes fra version A5 til A7, og i december 2017 blev den forbedrede 120mm kanon på den danske prototype testet i Oksbøl. Foto: Forsvaret

BLOG: Rigsrevisionen dokumenterer, at kritikerne havde ret, når det kommer til Forsvarets reelle evne til at løse sine opgaver. Forsvarsministeriet og Forsvarets ledelse pynter på virkeligheden og fortæller ikke de ansvarlige politikere sandheden. Efter valget skal forsvarsforliget genåbnes, og så skal der skiftes ud i forsvarstoppen.

I denne uge kom “Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver” afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Af dem kunne man læse følgende:

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatter, inspektionsskibe og kampvogne har haft de nødvendige forudsætninger for at leve op til Forsvarets egne mål for en tilfredsstillende opgaveløsning. Mangel på udstyr og besætningsmedlemmer har gjort Forsvaret sårbart og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver med beredskab og indsættelse”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Rigsrevisionens kritik af Forsvarsministeriet og Forsvarets evne til at løse sine opgaver …

Statsrevisorerne bemærkninger flugter én til én med, hvad der er sagt og skrevet af kritiske røster de sidste par år, men affærdiget af Forsvarsministeriet og ledende generaler som værende usandt og byggende på forkerte oplysninger. Rigsrevisionens beretning afdækker et problem, der rækker langt videre end blot kapacitetsmæssige udfordringer. Den sætter et stort spørgsmålstegn ved, om Forsvarets ledelse leverer den reelle viden om Forsvarets sande tilstand til det politiske niveau, eller om generalerne er blevet så politiserede, at statusrapporterne er filtrerede, inden de når beslutningstagerne.

Beretning dækker kun en del af udfordringerne

Beretningen afdækker kun en del af udfordringerne og tager ikke de militærfaglige elementer som manglede jord til luft, for få kampvogne, ingen ubåde, for få fly eller hele mandskabsmanglen med i ligningen. Vi kan med rimelighed forvente et ministersvar, der kan sammenfattes til, “at der er styr på det, og vi hælder fremadrettet milliarder i forsvaret, så det hele løser sig”.

Læs også: Vores virkelighed stemmer ikke overens med den højere oppe i systemet

Men det løser sig ikke – af flere årsager ikke. Mål og midler hænger simpelthen ikke sammen. Vi er tilmeldt en antal hurtige udrykningsstyrker, er til stede i de baltiske lande, udsender enheder til Afghanistan og Irak samt flådebidrag til Frankrig, samtidig med at man forsøger at hente en effektiviseringsgevinst i Forsvaret. Min påstand skal være, at Forsvarets ledelse ikke har haft mandsmod til at sige “hertil og ikke længere”, men derimod bare stiltiende accepteret flere og flere opgaver på bekostning af personellet.

Resultatet ser vi nu, og det risikerer at påvirke vores i forvejen sparsomme kampkraft betragteligt. Hvis vi havde en spirende mistillid til ledelsesniveauet, bliver den med Rigsrevisionens beretning næppe mindre, og man kan roligt gå i gang med at finde et outplacement firma, da der bør skiftes grundigt ud. Det er ikke kun underfinansiering, manglende kapaciteter og underbemanding, der er problemet, men slet og ret manglende vilje til at sige det højt på ledelsesniveau.

Forsvarsforlig løser ikke kløften mellem mål og midler

Det nye forsvarsforlig gør det ikke meget bedre. En væsentlig del af budgettet er allokeret til en hjemlig politilignende indsats og gør intet af betydning for at styrke landets samlede kampkraft. Det ændrer heller ikke nævneværdigt på de udfordringer, som beretningen peger på, og vi kan så langt øjet rækker ikke se en løsning på kløften mellem mål og midler.

På baggrund af beretningen bør vi efter næste valg genåbne forsvarsforliget og tage aktivt stilling til, om vores ressourcer er bedst brugt i konfliktområder, der kun i marginal grad varetager danske interesser.

Samtidig skal vi genoverveje, om vi ikke skulle arbejde i retning af Nato-målet på 2 pct. af BNP, der ville kunne løfte Forsvaret til en passende størrelse. Samtidig skal vi have indarbejdet en helt ny ledelseskultur, hvor der er fokus på det militærfaglige, vi skal have luget ud i new public management og helt uden omsvøb skiftet persongalleriet i toppen af hierarkiet ud.

Rasmus Jarlov havde ret i fæl mistanke

Set i lyset af rapporten er det ikke sært, at Rasmus Jarlov som daværende konservativ forsvarsordfører havde en mistanke om, at han ikke fik hele sandheden at vide og nærede en mistro til meldingerne fra forsvarsledelsen. På det punkt havde han helt ret.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med erhvervsminister Rasmus Jarlov, som ind til onsdag var formand for Folketingets Forsvarsudvalg og de konservatives forsvarsordfører.

En kritik fra statsrevisorerne, der helt nøgternt og uden stor militærfaglig indsigt kritiserer to udvalgte områder, bør ikke arkiveres eller besvares med et skuldertræk. Uanset hvem, vi end skulle mene, der er ven eller fjende, er faktum, at russerne i skrivende stund ruller en øvelse over stepperne med deltagelse af op mod 300.000 mand i samspil med kineserne. Det kan vi så holde op med et dansk bidrag til Nato på 38 kampvogne, hvoraf en pæn del hverken kan køre og samtidig mangler besætninger.

Selv med indgåelsen af det nye forsvarsforlig med tilførsel af 12,8 mia. kr. over seks år er vi ved at køre Forsvaret helt ud over kanten, og det betyder, at det ikke er funktionsdueligt, hvis “ballonen en dag skulle gå op”. Måske kan rapporten være regnearkets Waterloo og begyndelsen på en faktuel debat om Forsvarets sande tilstand.

Klaus Kroll har været tjenestegørende som reserveofficer i Hæren i mere end 20 år med flere udsendelser til internationale missioner – senest som en del af det danske træningsbidrag til Operation Inherent Resolve (OIR) i Irak fra juli 2015 til februar 2016. Foto: Privatfoto