spot_img

Regnearkets Waterloo

BLOG: Rigsrevisionen dokumenterer, at kritikerne havde ret, når det kommer til Forsvarets reelle evne til at løse sine opgaver. Forsvarsministeriet og Forsvarets ledelse pynter på virkeligheden og fortæller ikke de ansvarlige politikere sandheden. Efter valget skal forsvarsforliget genåbnes, og så skal der skiftes ud i forsvarstoppen.

I denne uge kom “Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver” afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Af dem kunne man læse følgende:

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatter, inspektionsskibe og kampvogne har haft de nødvendige forudsætninger for at leve op til Forsvarets egne mål for en tilfredsstillende opgaveløsning. Mangel på udstyr og besætningsmedlemmer har gjort Forsvaret sårbart og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver med beredskab og indsættelse”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Rigsrevisionens kritik af Forsvarsministeriet og Forsvarets evne til at løse sine opgaver …

Statsrevisorerne bemærkninger flugter én til én med, hvad der er sagt og skrevet af kritiske røster de sidste par år, men affærdiget af Forsvarsministeriet og ledende generaler som værende usandt og byggende på forkerte oplysninger. Rigsrevisionens beretning afdækker et problem, der rækker langt videre end blot kapacitetsmæssige udfordringer. Den sætter et stort spørgsmålstegn ved, om Forsvarets ledelse leverer den reelle viden om Forsvarets sande tilstand til det politiske niveau, eller om generalerne er blevet så politiserede, at statusrapporterne er filtrerede, inden de når beslutningstagerne.

Beretning dækker kun en del af udfordringerne

Beretningen afdækker kun en del af udfordringerne og tager ikke de militærfaglige elementer som manglede jord til luft, for få kampvogne, ingen ubåde, for få fly eller hele mandskabsmanglen med i ligningen. Vi kan med rimelighed forvente et ministersvar, der kan sammenfattes til, “at der er styr på det, og vi hælder fremadrettet milliarder i forsvaret, så det hele løser sig”.

Læs også: Vores virkelighed stemmer ikke overens med den højere oppe i systemet

Men det løser sig ikke – af flere årsager ikke. Mål og midler hænger simpelthen ikke sammen. Vi er tilmeldt en antal hurtige udrykningsstyrker, er til stede i de baltiske lande, udsender enheder til Afghanistan og Irak samt flådebidrag til Frankrig, samtidig med at man forsøger at hente en effektiviseringsgevinst i Forsvaret. Min påstand skal være, at Forsvarets ledelse ikke har haft mandsmod til at sige “hertil og ikke længere”, men derimod bare stiltiende accepteret flere og flere opgaver på bekostning af personellet.

Resultatet ser vi nu, og det risikerer at påvirke vores i forvejen sparsomme kampkraft betragteligt. Hvis vi havde en spirende mistillid til ledelsesniveauet, bliver den med Rigsrevisionens beretning næppe mindre, og man kan roligt gå i gang med at finde et outplacement firma, da der bør skiftes grundigt ud. Det er ikke kun underfinansiering, manglende kapaciteter og underbemanding, der er problemet, men slet og ret manglende vilje til at sige det højt på ledelsesniveau.

Forsvarsforlig løser ikke kløften mellem mål og midler

Det nye forsvarsforlig gør det ikke meget bedre. En væsentlig del af budgettet er allokeret til en hjemlig politilignende indsats og gør intet af betydning for at styrke landets samlede kampkraft. Det ændrer heller ikke nævneværdigt på de udfordringer, som beretningen peger på, og vi kan så langt øjet rækker ikke se en løsning på kløften mellem mål og midler.

På baggrund af beretningen bør vi efter næste valg genåbne forsvarsforliget og tage aktivt stilling til, om vores ressourcer er bedst brugt i konfliktområder, der kun i marginal grad varetager danske interesser.

Samtidig skal vi genoverveje, om vi ikke skulle arbejde i retning af Nato-målet på 2 pct. af BNP, der ville kunne løfte Forsvaret til en passende størrelse. Samtidig skal vi have indarbejdet en helt ny ledelseskultur, hvor der er fokus på det militærfaglige, vi skal have luget ud i new public management og helt uden omsvøb skiftet persongalleriet i toppen af hierarkiet ud.

Rasmus Jarlov havde ret i fæl mistanke

Set i lyset af rapporten er det ikke sært, at Rasmus Jarlov som daværende konservativ forsvarsordfører havde en mistanke om, at han ikke fik hele sandheden at vide og nærede en mistro til meldingerne fra forsvarsledelsen. På det punkt havde han helt ret.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med erhvervsminister Rasmus Jarlov, som ind til onsdag var formand for Folketingets Forsvarsudvalg og de konservatives forsvarsordfører.

En kritik fra statsrevisorerne, der helt nøgternt og uden stor militærfaglig indsigt kritiserer to udvalgte områder, bør ikke arkiveres eller besvares med et skuldertræk. Uanset hvem, vi end skulle mene, der er ven eller fjende, er faktum, at russerne i skrivende stund ruller en øvelse over stepperne med deltagelse af op mod 300.000 mand i samspil med kineserne. Det kan vi så holde op med et dansk bidrag til Nato på 38 kampvogne, hvoraf en pæn del hverken kan køre og samtidig mangler besætninger.

Selv med indgåelsen af det nye forsvarsforlig med tilførsel af 12,8 mia. kr. over seks år er vi ved at køre Forsvaret helt ud over kanten, og det betyder, at det ikke er funktionsdueligt, hvis “ballonen en dag skulle gå op”. Måske kan rapporten være regnearkets Waterloo og begyndelsen på en faktuel debat om Forsvarets sande tilstand.

Klaus Kroll har været tjenestegørende som reserveofficer i Hæren i mere end 20 år med flere udsendelser til internationale missioner – senest som en del af det danske træningsbidrag til Operation Inherent Resolve (OIR) i Irak fra juli 2015 til februar 2016. Foto: Privatfoto

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

9 KOMMENTARER

guest
9 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Christian Friis
Læser
Christian Friis
16. september 2018 14:00

Jeg synes det vil være super interessant med et bud på, hvem skribenten ser skal overtage roret i butikken, hvis man gerne vil skifte topledelsen i Forsvaret ud?

At være topleder i en statslig institution er ikke noget man bare lige bliver. Det kræver år at lære.
Man kan ikke bare tage folk ind fra gaden.

Derudover kunne det være interessant at høre, hvordan man med så lille tiltro til både Forsvarsministeriets departement og ledelsen i Forsvaret, som forsvarsordfører i et nyt parti, ser sit samarbejde på Forsvarsområdet fremadrettet.
Jeg finder det pudsigt, at man vil af med NPM, men i højere grad tror på excel arket ved Rigsrevisionen end den militærfaglige vurdering fra Forsvarets ledelse.

Ole Knudsen
Læser
Ole Knudsen
16. september 2018 14:36

Er det ikke en lidt vigtig pointe, at Rigsrevisionen har lagt Forsvarets egne måltal til grund for sin kritik – at man netop ikke har opstillet egne regneark?

Christian Friis
Læser
Christian Friis
16. september 2018 15:43

@Ole: Jo, der er en vigtig pointe. Men måltal og opfyldelse af måltal kan ikke stå alene. Kontekst er i den grad vigtig for at forstå tingenes rette sammenhæng
Og naturligvis skal man tage rigsrevisionens konklusioner til efterretning. Men det er også min oplevelse, og ikke alene fra Forsvaret, at netop fordi Rigsrevisionen ikke nødvendigvis har faglig ekspertise, så bliver konklusioner ofte skarpere og mere unuancerede, end det der er påkrævet.
Og derudover finder jeg det blot paradoksalt, at Klaus i sit indlæg taler for afskaffelse af NPM i samme indlæg, hvor han netop anvender en NPM instans til være efter den politiske og militære ledelse.

Lars Hansen
Læser
Lars Hansen
22. september 2018 16:28

Rigsrevisionen er ikke NPM, men traditionel revision.

Jørgen Kauling
Læser
Jørgen Kauling
21. september 2018 9:16

Et nyt parti ?????

Christian Friis
Læser
Christian Friis
21. september 2018 21:28

Klaus Kroll er forsvarsordfører i Nye Borgerlige.

Jørgen Kauling
Læser
Jørgen Kauling
21. september 2018 22:01

Og det har du jo ret i, men nyt….3 år lige snart. Hvor længe er “man” ny, når det er ens fagområde Klaus bevæger sig inden for? og når “man” er ny så kan man ikke blande sig i en debat..eller hvad. Men jeg er gammel, så jeg vil gerne blande mig…..Det som rigsrevisionen har fundet ud af er jo ikke nyt for os der har været i systemet og som ikke er blevet generaler eller på vej til det. Det er svært at være nuanceret når man ser på forsvarets tilstand og de ansvarlige politikere og topledere der har ført an i forsvarets deroute.

Christian Friis
Læser
Christian Friis
26. september 2018 9:26

Jeg ønsker bestemt at Klaus blander sig i debatten. Netop som politiker skal man vel deltage i den.
Men det gør nu ikke mine pointer mindre relevante. Man skal vel også som politiker kunne agere i det rum man efterlader sig selv?

Jørgen Kauling
Læser
Jørgen Kauling
21. september 2018 21:50

Bertram blev da topleder, efter ansøgning….resultatet kan man diskutere