Siden 2016 har Forsvaret haft en række sprogofficerer udsendt på mission i Ukraine som et led i den canadiske træningsmission Operation Unifier. Sprogofficererne er udsendt på tjenesterejse, får ikke veteranstatus og er ikke inviteret til flagdag i morgen. Formanden for officerernes fagforening rejser kritik.
Når Danmark onsdag fejrer landets veteraner, er der en lille gruppe tidligere udsendte, som ikke er inviteret med til fest. Det drejer sig om de sprogofficerer, der som Danmarks tolkebidrag og hjælp til Ukraine har deltaget i den igangværende canadiske træningsmission Operation Unifier i Lviv i den vestlige del af Ukraine.
Siden 2016 har danske sprogofficerer været udsendt til Ukraine for at hjælpe canadierne med at uddanne den ukrainske hær. I øjeblikket er fem danske sprogofficerer og to civile militært uddannede tolke udsendt til missionen, og de er som udgangspunkt udsendt i seks måneder ad gangen. Men selv om Ukraine er i krig i den østlige del af landet, er de udsendte danske sprogofficerer ikke udsendt på det, der hedder en “international mission”. De rejser i stedet på tjenesterejse og får derfor ikke status af veteraner – og bliver dermed ikke inviteret med til flagdag.
Læs også: Nato står fast i sin støtte til Ukraine
Årsagen skal findes i nogle administrative og ansættelsesretslige regler. Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse kræver udsendelse i en international mission Folketingets godkendelse, og der er missionen i Ukraine aldrig blevet behandlet. Sammen med de faglige organisationer har Forsvarsministeriet dog fået forhandlet nogle økonomiske forhold på plads, så de udsendte sprogofficerer har de samme økonomiske vilkår, som hvis de var udsendt i en traditionel international mission.
Udtryk for en overspringshandling, knopskydning og nødløsning
Niels Tønning er formand i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), og han kalder det »noget rod skabt på Christiansborg«, at de udsendte tolke ikke kan få status som deltagende i en international mission og dermed status som veteraner – og i stedet skal udsendes på særvilkår.
”Det er er en overspringshandling og en nødløsning. Man burde gøre det rigtige og vedtage det som en international mission og så give folk de rigtige ydelser, som også giver dem ordentlige forsikringsforhold. Det nuværende ydelsessystem er en knopskydning i stedet for at gribe fat om nældens rod og lave en reform af systemet. Men det kræver to parter, fordi det er aftalebestemt,” siger han.
De danske tolke har på grund af deres status som udsendte på tjenesterejse hidtil ikke modtaget nogen medalje for deres indsats i Ukraine. Forsvarschef Bjørn Bisserup besluttede dog i maj at dekorere sprogofficererne i Ukraine med en medalje for deres indsats, og de blev for første gang uddelt i lørdags – den 1. september af kontreadmiral Henrik Ryberg, som er chef for Forsvarsakademiet.
”Det sker på baggrund af en konkret vurdering af, at sprogofficererne opfylder kriterierne for tildeling af Forsvarets Medalje for International Tjeneste,” skriver Værnsfælles Forsvarskommando i et skriftligt svar til OLFI.
Sprogofficerer udtrykker glæde over anerkendelse
OLFI har til denne artikel talt med en tidligere udsendt sprogofficer, som fortalte om missionen. Vedkommende trak sig imidlertid fra at være med i en artikel, fordi OLFI også stillede spørgsmål til det at være udsendt uden at få status af veteran. Værnsfælles Forsvarskommando har ikke kunnet hjælpe med adgang til en anden sprogofficer, som kunne fortælle om missionen.
Frank Mathiassen er oberstløjtnant og chef for Forsvarets Sprogskole på Svanemøllens Kaserne. Han fortæller, at de udsendte sprogofficerer ”lever med, at formalia ikke gør det muligt at give status af en international mission”. Til gengæld glæder de sig over nu at have fået en medalje for deres indsats.
Læs også: Rusland spiller en hovedrolle i dansk udenrigspolitik
”Ved uddelingen i lørdags talte jeg med en af de sprogofficerer, som har været i Ukraine. Det betød mere for hende at modtage en medalje, end hun lige havde troet. Det betyder noget at få den anerkendelse. Hvis det betyder noget for dem, betyder det også noget for mig. Så får jeg nemmere ved at sende dem af sted anden, tredje og fjerde gang, hvis det passer ind i deres planlægning og liv. Det er da en motivationsfaktor for at tage en ekstra udsendelse,” siger Frank Mathiassen.
Samarbejde med Ukraine går tilbage til år 2000
Jens Hjort er oberstløjtnant og chef for stabiliserings- og verifikationssektionen i Værnsfælles Forsvarskommando. Han fortæller til OLFI, at Danmark har haft et samarbejde med Ukraine, som går tilbage til omkring år 2000. Samarbejdet har bl.a. handlet om at kapacitetsopbygge det ukrainske forsvar på en række områder. Med Ruslands annektering af Krim og krigen i Østukraine i 2014 blev dette arbejde intensiveret, og Forsvaret afsøgte derfor muligheder for, hvordan Danmark kunne øge støtten.
Efter henvendelser til Danmarks traditionelle samarbejdspartnere vendte canadierne tilbage og fortalte, at de havde etableret en træningsmission og samtidig havde udfordringer med at råde over en tilstrækkeligt stor tolkekapacitet.
På det tidspunkt havde Forsvaret genoptaget uddannelsen af russiske sprogofficerer på Forsvarsakademiet.
”Det ukrainske forsvar er tosproget, og derfor kan de russisksprogede sprogofficerer sagtens fungere i landet. Da opstod idéen om, at man kunne forsøge at nyttiggøre de russiske sprogofficerer. Vi har aldrig brugt dem til genopbygning og stabilisering før. Men det tilbud tog canadierne imod, og det har vist sig at være et fantastisk værdifuldt bidrag til canadierne,” fortæller Jens Hjort til OLFI.
Udsendelse styrker tolkenes sproglige og kulturelle kompetencer
Ifølge ham er målet med Nato-landenes engagement i Ukraine at understøtte det ukrainske mål om at opnå nato-standarder i 2020. På nogle områder har ukrainerne ifølge Jens Hjort opnået målet, mens de på andre områder ikke når det.
Læs også: Kristian Jensen gav Ukraine mere end moralsk opbakning
”Men vi hører i feedbacken fra den ukrainske hærs indsats i Østukraine, at deres effekt er forbedret og styrket gennem træningsmissionen.”
Hvad betyder det for de russisksprogede sprogofficerer, at de nu får mulighed for at komme på mission i et russisksproget land?
”Vi styrker tolkenes sproglige og kulturelle kompetencer, men det er ikke hovedformålet. Formålet er at bidrage i opbygningen af det ukrainske forsvar,” siger Jens Hjort.
Han oplyser, at der ikke er tale om en skarp mission, og at sprogofficererne derfor ikke er bevæbnede. I løbet af 2018 og 2019 vil Danmark udsende en række øvrige bidrag til Ukraine i form af rådgivere i andre dele af det ukrainske forsvar. En dansk rådgiver skal hjælpe med at opbygge ukrainske maritime specialoperationsstyrker, ligesom Danmark vil levere instruktører til den britiske træningsmission i Ukraine.
”Ved udgangen af i år skulle vi gerne have en 12-13 permanente udsendte til Ukraine plus instruktører, der leverer kortvarig træning. Det er et markant bidrag, og vi forventer, at det vil vokse over de kommende år,” siger Jens Hjort.