spot_img

Jydske Dragonregiment nedlægger stabseskadronen

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det var en trist dag på Dragonkasernen i Holstebro, da man fredag formelt nedlagde stabseskadronen, der hidtil har hørt under Panserbataljonen. Eskadronens opgaver overgår fremover til andre enheder.

Selvom det nye forsvarsforlig har betydet en økonomisk vitaminindsprøjtning til en stor del af Forsvaret, har det også medført en række organisatoriske omlæggelser af enheder og kapaciteter. En af disse omlæggelser har nu fået konsekvenser for stabseskadronen, der hidtil har været hjemmehørende ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

17. august blev således sidste dag for eskadronen, der nedlægges i forbindelse med at både Panserbataljon og Uddannelsesbataljon fra 1. januar 2019 skal indgå i 2. brigade. Det skriver Jydske Dragonregiment på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Eskadronnedlæggelse Stabseskadronen under Panserbataljonen nedlagt den 17. august 2018.Læs mere og se flere…

Posted by Jydske Dragonregiment on Friday, August 17, 2018

2. brigade uddanner og træner soldater til 1. brigade, og fordi Panserbataljonen udelukkende skal uddanne kampvognseskadroner, afvikles en række af de øvrige kapaciteter og opgaver, som stabseskadronen hidtil har varetaget. De af kapaciteterne, der bevares, placeres andetsted i bataljonen.

Stabseskadronen blev oprettet helt tilbage i 1953, og det er derfor en traditionsrig del af Panserbataljonen, der nu forsvinder. Derfor blev nedlæggelsen markeret med en parade under deltagelse af både nuværende og tidligere tjenestegørende personel samt eskadronchefer.

Hos Jydske Dragonregiment bemærker man dog, at Forsvarsforliget, trods nedlæggelsen af stabseskadronen, i det store hele er faldet positivt ud for Dragonkasernen, der tilføres 240 nye arbejdspladser, når staben fra 1. brigade flytter fra Haderslev til Holstebro. Desuden oprettes en tredje kampvognseskadron, der også får hjemme på kasernen.

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer