ANALYSE: Mandagens topmøde i Helsingfors udstillede den afgrundsdybe mistillid mellem præsident Trump og hans egne efterretningstjenester. Præsidenterne for USA og Rusland optrådte som nye bedste venner, og hjemme i USA kalder selv fremtrædende republikanere mødet for ”vanærende”. I Europa giver mødet anledning til alvorlige bekymringer.

Rusland fylder meget i disse år. Man kan bare nævne annekteringen af Krim, indblandingen i det amerikanske præsidentvalg og forsøg på det samme i Brexit-afstemningen og præsidentvalget i Frankrig. Der var giftgasangrebet i marts mod den tidligere russiske spion, Sergej Skripal, i britiske Salisbury, den russiske støtte til Assad-regimet i Syrien og talrige cyberangreb mod vestlige virksomheder, institutioner og demokratier. Og så er der den aktuelle tiltale mod 12 navngivne russiske spioner for indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, som den særlige efterforsker, Robert Mueller, offentliggjorde op til gårsdagens topmøde.

Den amerikanske præsident Donald Trump og den russiske præsident Vladimir Putin havde derfor nok at tale om, da de mandag mødtes i den finske hovedstad Helsingfors og talte uforstyrret i over to timer – kun de to med deres respektive tolke. Men havde Vesten håbet på eller måske ventet, at den amerikanske præsident havde afkrævet svar og var gået hårdt til den russiske præsident, blev de fælt skuffede.

Artiklen fortsætter under billedet …

På det efterfølgende pressemøde fremstod Donald Trump og Vladimir Putin som rigtige venner, og det virkede i det hele taget som om, at de to stod sammen i kampen mod … amerikanske efterforskere og efterretningsagenter i USA’s 17 efterretningstjenester. Det kom frem, da talen faldt på de beviser, som de amerikanske efterforskere er enige om at have omhandlende russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016, og som altså netop har ført til de første 12 sigtelser mod russiske agenter.

”Jeg har stor tiltro til mine efterretningsfolk. Men jeg vil sige, at præsident Putin var ekstremt stålfast og stærk i sin afvisning i dag … han har lige sagt, at det ikke var Rusland. Og jeg vil sige det sådan: Jeg ser ingen anledning til, at det skulle være Rusland,” sagde Donald Trump.

Den mest vanærende optræden i mands minde

Hjemme i USA fik Donald Trumps udtalelser selv garvede republikanere til at rase. Den højt respekterede senator, John McCain, kaldte topmødet ”den mest vanærende optræden fra en amerikansk præsident i mands minde”. I et længere indlæg på sin egen hjemmeside hælder han syre over sin partikollega i form af præsident Trump.

”Skaden fra præsident Trumps naivitet, egoisme, fejlagtige ligestilling af værdier og sympati for autokrater er svær at kalkulere. Men det er klart, at topmødet i Helsingfors har været en tragisk fejltagelse. Præsident Trump viste sig ikke bare ude af stand til, men uvillig til at stå op imod Putin. Han og Putin så ud til at tale ud fra det samme manuskript, og præsidenten lavede et bevidst valg om at forsvare en tyran mod fair spørgsmål fra en fri presse og tildele Putin en ubestridt platform til at sprede propaganda og løgne til verden. Ingen præsident har nedværdiget sig på en mere ynkelig måde foran en tyran,” skrev John McCain.

Republikaneren Paul Ryan er speaker i Repræsentanternes Hus, og han følte sig ligeledes kaldet til at tage kraftig afstand fra præsidentens udtalelser.

”Der hersker ingen tvivl om, at Rusland blandede sig i vores valg og fortsat forsøger at underminere vores demokrati her og rundt om i verden. Det mener ikke kun det amerikanske efterretningsmiljø, men også Kongressens efterretningsudvalg. Præsidenten må acceptere, at Rusland ikke er vores allierede. Der er ingen moralsk lighed mellem USA og Rusland, som forbliver fjendtlig mod vores mest basale værdier og idealer,” skrev Ryan.

Lindsay Graham er en anden republikansk senator, som normalt forsvar Trump. Men mandag tog han afstand fra præsidenten, da han i et tweet skrev:

Artiklen fortsætter under tweetet …

Meddling & collusion are NOT the same thing.

Russia did meddle in 2016 election & are trying it again. I’ve seen no evidence of collusion, plenty evidence of Russian meddling.

Russia didn’t beat Clinton. Trump beat Clinton.

Bad day for the US. Can be fixed. Must be fixed.

— Lindsey Graham (@LindseyGrahamSC) July 16, 2018

”Rusland blandede sig og forsøger igen. Jeg har ikke set beviser for samarbejde, men rigelig med beviser for russisk indblanding. Dårlig dag for USA.”

Putin styrkede sin nationale og internationale profil

Hvad betyder mødet i Helsingfors så? At Vladimir Putin med topmødet fik styrket både sin indenrigspolitiske og internationale position som en stor leder af en supermagt med atomvåben. Han fremstod alfaderlig, gled af på kritiske spørgsmål og tog sågar den amerikanske præsident i forsvar. Rusland gør ikke noget forkert og er villig til at løse alverdens problemer i samarbejde med USA.

Læs også: Trump: “Jeg mener, at den europæiske union er en fjende”

Præsident Trump ønskede at komme til at fremstå som en stor leder, der på sin utraditionelle vis skaber resultater, som kun han kan skabe med sin uortodokse tilgang til alverdens udfordringer og problemer. Hans problem er, at selv hårdkogte republikanere mandag stod af og skammede sig over at se præsidentens leflen for den mand og tidligere KGB-agent, som resten af Vesten anser som værende den største trussel mod verdens frie demokratier.

Donald Trumps kernevælgere vil formentlig følge ham og tro ham, når han siger, at han på fire timer ændrede forholdet mellem USA og Rusland fra det værste nogensinde til at være om ikke fixet – så i hvert fald sat på skinner.

Europæiske regeringsledere står tilbage med intensiveret bekymring

I Europa står mange regeringslederne tilbage med en intensiveret bekymring. Hvem havde for to år siden troet, at en amerikansk præsident på en sommerdag i 2018 nærmest omfavnede en nær-diktator og undsagde sine egne – efter offentligt på et Nato-topmøde for seks dage tidligere at have udskammet en stor del af de europæiske lande, som har været USA’s nærmeste allierede?

Læs også: Mødet mellem Trump og Putin skal male et billede af to stormagter

Topmødet i Helsingfors understreger med al sin alvor, at verden er i opbrud geopolitisk, og at selv de stærkeste alliancer er truet. Nato vakler, og selv om ansvarlige politikere i Europa vil gøre alt, hvad de kan for at holde fast i de transatlantiske bånd, vil topmødet i Helsingfors kun motivere Europas ledere til for alvor at sætte skub i det forsvarsmæssige samarbejde.

Samtidig understreger det med al sin tydelighed, at uforudsigelighed og utopi er faktorer, man som regeringsleder er nødt til at tage med i sin sikkerhedspolitiske kalkule. Mange europæiske regeringsledere ser med voksende længsel frem mod den dag, når Donald Trump ikke længere residerer i Det Hvide Hus. De holder fast i håbet om, at han i det mindste ikke kan blive genvalgt. Eller kan han?

Du kan se hele pressemødet i toppen af artiklen eller læse en fuld transskription på engelsk foretaget af New York Times her.