KOMMENTAR: Siden Murens fald har Danmark afviklet, udfaset og udsultet livsvigtige kapaciteter i ethvert nationalt forsvar. Der var hverken brug for ubåde, minelæggere, korvetter, luftforsvar, panserværn eller artilleri. I dag står Danmark med et papirstyndt forsvar uden nogen form for robusthed. Til gengæld er det ekstremt sårbart, og det ved Donald Trump. Lad os glæde os over at have tilsluttet os de 2 pct. og holde de ansvarlige politikere op på løftet.

Debatten om byrdedelingen i Nato er langt fra ny. Siden oprettelsen af North Atlantic Treaty Organisation i 1949 har amerikanerne argumenteret for, at europæerne ikke betalte nok. Og egentlig længe før det. Da amerikanerne i efterkrigsårene rundhåndet rullede Marshall-hjælpen ud over et forarmet og krigshærget Europa, skete det ud fra udenrigsminister George Marshalls visionære, modige og ekstremt dyre plan om at stabilisere de vestlige demokratier i Europa gennem et forpligtende samarbejde.

Et krav for at modtage Marshall-hjælpen var at opbygge troværdige nationale forsvar, og Marshall-planen var således forløberen for Nato. Allerede dengang slog Danmark sig i tøjret. Vi ville gerne have hjælpen, men vi argumenterede med, at det ville provokere Sovjetunionen, hvis vi for alvor opbyggede et stort og troværdigt forsvar. Samme argumentation har været dansk sikkerhedspolitik stort set lige siden – med den undtagelse, at vi siden 1990 oven på perioden med fodnoter i 1980’erne efterhånden begyndte at købe aflad for at være dårlige betalere ved at sende tropper ud i stadigt skarpere missioner med stærkere og stærkere mandater til om nødvendigt at anvende våbenmagt.

Amerikanernes frustrationer er heller ikke nye. I 1953 truede den amerikanske udenrigsminister John Foster Dulles med en ”pinefuld revurdering” af USA’s engagement i Europa, hvis ikke europæerne gjorde mere for at tage vare på sin egen sikkerhed. Samme toner har lydt med skiftende styrke op gennem Den Kolde Krig. Ved Murens fald i 1989 brugte Danmark 2,1 pct. af BNP, men derfra gik det støt ned ad bakke, da alle Nato-lande inklusiv USA begyndte at høste det, som har fået navnet fredsdividenden. I 1995 lå Danmarks udgifter til forsvar på 1,9 pct., og derfra faldt udgifterne jævnt til bunden i 2015, da vi brugte bare 1,12 pct. af BNP på forsvarsudgifter.

Målet om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar blev første gang introduceret på Nato-topmødet i Prag i 2002 som en ikke-bindene aftale. Det blev gentaget i Riga i 2006, og på topmødet i Wales aftalte alliancen at arbejde hen imod 2 pct. inden 2024. Ordlyden kan tolkes bredt, men det er teksten fra 2014, som den amerikanske præsident Donald Trump tolker som et håndslag om at nå 2 pct. i 2024. Det kommer dog ikke til at ske.

Danmark rangerer på en 19. plads i Natos tunge ende

Til gengæld er nedgangen stoppet, og alle Nato-lande er i disse år i gang med at øge forsvarsudgifterne. Nogle mere end andre, og i det netop indgåede forsvarsforlig fra januar øger Danmark udgifterne med 12,8 mia. kr. over de kommende seks år, hvilket ifølge Forsvarsministeriets beregninger bringer os op på 1,3 pct. af BNP i 2023. Det rækker dog fortsat kun til en placering i Natos tunge ende, hvor Danmark i øjeblikket indtager en 19. plads blandt 29 medlemslande. Det er denne fodslæbende udvikling, som får den amerikanske præsident til at kritisere bl.a. Danmark.

”Vi anerkender, at Danmark tager skridt til at øge forsvarsbudgettet. Men der mangler en forklaring på, hvorfor USA fortsat skal afsætte flere ressourcer til forsvaret af Europa, når kontinentets økonomier inklusiv Danmarks går godt. Der er en voksende frustration over, at visse allierede ikke lever op til løfterne. Det bliver stadig vanskeligere at forsvare over for amerikanske borgere, hvorfor nogle lande fortsætter med at undlade at nå vores fælles sikkerhedsforpligtelser,” skrev Donald Trump i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 19. juni.

Han var dog langt mere hård i brevet til Tysklands kansler, Angela Merkel, fordi Tyskland er en af Europas førende økonomier, som – bl.a. på grund af historien – har haft et svagt og utilstrækkeligt forsvar. Også Canada, Norge, Belgien, Holland, Spanien, Portugal med flere modtog venlige påmindelser fra USA’s præsident om at investere i forsvar.

Brevene til regeringscheferne kom på ingen måde som en overraskelse. Alligevel tyder noget på, at alvoren er ved at gå op for de europæiske regeringsledere, som i årevis har undladt at tage debatten om, hvad et troværdigt forsvar egentlig er. Der har været en kollektiv europæisk forståelse, som med præsident Trump nu viser at være en misforståelse, at USA havde vores ryg, uanset hvor meget europæerne sjoflede den fælles forpligtelse og overlod størstedelen af regningen til amerikanerne.

Landede til Nato-topmøde med en bredside til Tyskland

At Donald Trump mener det alvorligt og formentlig vil gentage sin udskamning af sine venner, demonstrerede han i dag ved det møde, som han havde over morgenmaden med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Pressen skulle bare have haft adgang til at se de to delegationer udveksle høfligheder, men Trump greb chancen og fyrede en bredside af mod Tyskland.

”Det er forventet, at vi skal beskytte jer mod Rusland. Men de betaler milliarder til Rusland. Det, synes jeg, er meget upassende,” sagde Donald Trump for rullende kameraer med henvisning til, at Tyskland køber 60-70 pct. af sin energi fra Rusland og vil tillade russerne at bygge Nord Stream 2 gasledningen ned igennem Østersøen til Tyskland.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen ankom til topmødet, måtte også han forsvare sig for ikke at bruge nok på forsvar.

”Det handler ikke kun om, hvor mange penge man bruger. Det handler også om, hvordan man bruger dem og med hvilken beredvillighed og parathed, man stiller op,” sagde han.

Det kan han have ret i. Men i sidste ende handler det om, hvordan man fordeler den økonomiske byrde, og hvor vidt man lever op til fælles indgåede aftaler. Det er korrekt, at Danmark indtager en førerposition, når det kommer til det, som man internt i alliancen kalder commitment og capabilities. Vi stiller de rigtige bidrag til rådighed, og vi bruger dem gerne. Til gengæld har vi i Danmark i dag i realiteten ikke længere styrker til at forsvare landet.

Faktum er, at Danmark aldrig nogensinde har været villig til at betale det, som landets sikkerhed koster. Samme tendens har man set i andre lande, og det er den eneste grund til, at det på et tidspunkt var nødvendigt at trække en streg i sandet. Nato-landene kunne med andre ord ikke finde ud af at administrere friheden til selv at skrue den fælles sikkerhed sammen, og derfor var USA nødt til at sætte tal på. Man lod USA betale for de rigtigt dyre kapaciteter og lænede sig tilbage med visheden om, at storebror nok skulle være der, når det gjaldt. Til sidst var det samlede europæiske forsvar så tyndt og nedslidt, at det slet ikke ville kunne forsvare sit eget territorium i tilfælde af en væbnet konflikt.

Danmark gik forrest i afviklingen af Europas forsvar

Med forsvarsforliget i 2004 gik Danmark forrest i afviklingen af Europas forsvar, da daværende forsvarsminister Søren Gade (V) med forligspartierne tog konsekvensen fuldt ud og – groft sagt – nedlagde det nationale forsvar for i stedet at omstille det til et ekspeditionsforsvar, der kunne rykke ud i fjerne egne af verden. Der var hverken brug for ubåde, minelæggere, korvetter, luftforsvar, panserværn eller artilleri, som uden panderynker enten blev afviklet, udfaset eller udsultet til nærdøden. Her kunne man også nævne landets tilbageværende kampvogne og broslagningsvogne, som først med indgåelsen af det nye forlig atter får liv.

Derfor står Danmark i dag med et papirstyndt forsvar, som reelt set skal bygges op fra bunden. Vi kan måske med en lang forberedelse og lidt held udsende en amputeret bataljon på 500-600 mand, og det vil derfor tage minimum seks år, før vi kan stille den lovede brigade til eventuel indsættelse i Baltikum. Skulle den blive indsat, er der næsten ingen tropper tilbage til at forsvare fædrelandet. Og så kan den i øvrigt kun være indsat et halvt års tid. Derefter må Danmark melde pas og håbe på, at USA stadig er vores ven.

Den danske flåde har aldrig været mindre eller tyndere, end den er i dag. Vi har reelt set kun tre rigtige krigsskibe i form af nye og ja, moderne fregatter. Men de er ekstremt sårbare, og skulle det komme til en væbnet konflikt, vil den danske flåde kunne være sat ud af spil i løbet af et par timer. I Flyvevåbnet er vi med 10 års forsinkelse ved at anskaffe de kampfly, som skal afløse de aldrende F-16. Der var brug for minimum 28, men kreative beregninger fra eksterne konsulenter konkluderede, at 27 var nok, hvis piloterne går op i timetal, og solen bare skinner. Det har den gjort i to måneder nu, så mon ikke det fortsætter?

Et troværdigt forsvar kan ikke sidestilles med en civil produktionsvirksomhed

Det, som politikerne ikke har sat sig ind i, og som ledende generaler bevidst eller ubevidst har undladt at gøre de ansvarlige opmærksom på, er, at et troværdigt forsvar ikke kan sidestilles med en produktionsvirksomhed ude i det civile samfund. Uanset antallet af civile termer, navne, begreber, embedsmænd og konsulentudarbejdede regneark, som man smider ind i maskinen. Den nuværende forsvarsminister har stort set intet forhåndskendskab til forsvaret. Han kommer fra et job som finansminister og har været vant til at styre landet med regneark, civile konsulenter og en fast overbevisning om, at alt kan gøres op i kroner og ører. Det kan det ikke.

Et forsvar skal først og fremmest virke afskrækkende. Det kræver kapaciteter, tyngde og robusthed i både materiel og mandskab. Men det danske forsvar er i dag sammensat til lige nøjagtigt at løse en række livsnødvendige nationale opgaver foruden et par mindre bidrag til internationale missioner – præcis som en civil produktionsvirksomhed. Søværnet skal patruljere danske farvande og Nordatlanten, Flyvevåbnet skal flyve redningshelikoptere i Danmark og fra inspektionsskibene i Nordatlanten, flyve afvisningsberedskab og kunne flytte noget gods. Hæren skal kunne indsættes i mindre enheder ude i verden, kunne hjælpe politiet og holde lidt vagt hist og her. Det er størrelsen på Danmarks forsvar – hverken mere eller mindre.

Vi har ingen tyngde, ingen reserve og ingen robusthed. Til gengæld er Danmarks nationale forsvar mere sårbart, end befolkningen og politikerne tilsyneladende aner. Det nye forsvarsforlig retter kun en smule op på skaderne, som er påført forsvaret gennem årtier. Det ved Nato godt, og det ved Donald Trump også, og han agter ikke længere at lade sig og USA spise af med en sang fra de varme lande.

De førende politikere mener, at forsvaret har en fin størrelse, og at det med det nye forsvarsforlig opfylder alle kravene fra Nato. Set i det lys må man glæde sig over, at der er kommet en amerikansk præsident, som ikke lader sig spise af med varm luft og tomme floskler. Sikkerhed koster, og det er på tide, at Danmark står ved sit ord. Lad os glæde os over, at vi har tilsluttet os de 2 pct. og holde de ansvarlige politikere op på løftet.

Kommentarer

24 KOMMENTARER

  1. Du beskriver nærmest et senarie fra filmen Starship Troopers, hvilket er et umenneskeligt og dyrisk dystopisk senerie.
    Det har ingen hold i virkeligheden. Ja Europa skal beskytte sine grænser, men du beskriver en dystopisk verden der er brudt sammen.
    Hvis Europa skal lave voldsome forøgelser er nogle budgetter, så er det generelt i budgetterne for forskning og udvikling, men især i investeringsbudgetterne i Afrika og omegn. Ikke i ulandsbistand – men i investeringsfonde og fordelagtige forhold for private virksomheder, der investerer på det afrikanske kontinent.

  2. Jamen vi har vel også været for dumme indtil nu – både politikere og vælgerne for det er jo os der i sidste ende der er ansvarlige for udsultningen af forsvaret.

  3. Mange tak. Men så lad være med at bringe EU/EF ind i diskussionen om at vi lader vores politikere slippe afsted med at nedskære og udsulte forsvaret – der var en kort periode hvor vi kunne holde budgettet uændret ved at lave hele organisationen om til at levere udsendelser og fjerne kampkraften/robustheden/dybden. Så blev der skåret yderligere fordi det kunne man og det blev brugt til skattelettelser. Jeg forstår ikke at vi igen og igen tror at man kan spare og lave det bedre på samme tid – så har vi da været for dumme indtil nu.

  4. Man er nødt til at se på udviklingen i kravene fra EU om et mere og mere snævert statsbudget for medlemslandene de sidste 25 år efter at Maastricht aftalen blev indgået. Der har helt konsekvent blevet barberet mere og mere af forsvarsbudgetterne som et resultat af EUs krav til de enkelte medlemslandes budgetter. Her i landet har man så valgt at give skattelettelser til dele af befolkningen da man ved at forsvarsviljen herhjemme viger når der bliver stillet vælgerne skattelettelser i udsigt, og at besparelser på forsvarsbudgettet er gratis i forhold til vælgerne i så tilfælde.
    Man skal heller ikke være blind for at EU i en periode, og stadigt gør, tydeligt ønskede at overtage NATOs rolle som garant for sikkerhed og fred i Europa ved at forsøge at skabe en EU hær hvilket også har været medvirkende til besparelser på forsvaret. Da man fra politikernes side, og i voldsom naivitet, troede at befolkningen ønskede deltagelse i en EU hær har man så valgt at spare så meget på forsvarsbudgettet, at Danmark nu reelt står uden et forsvar og evnen til suverænitetshåndhævelse. Dette var noget man så ville have valgt at bruge som salgsargument for at EU skulle være Danmarks primære kilde til forsvar og suverænitetshåndhævelse nu vi ikke længere er i stand til at forsvare os selv.

    Jeg har ikke nogen hensigt til at være uhøflig men EU diskussionen er ikke en jeg ønsker at føre ud af en tangent lige her og nu og som afslutning vil jeg bemærke at havde der kun været et EF frem for EU ville vores forsvar formentlig ikke været negligeret som det nu engang er blevet.
    Mvh.

  5. Thomas – jeg forstår slet ikke hvad du mener. Besparelserne i sidste forlig gik direkte til skattelettelser. Det har dermed slet ikke noget med EUs – eller snarere Euro-landenes – krav om orden i stats-husholdningerne.

    Endeligt er der slet ikke noget krav eller enighed om at nå 2% af BNP i 20214. Se selve erklæringen her: https://www.nato.int/cps/ic/natohq/official_texts_112964.htm Der skal undgås at sænke forsvarbudgerne – formodentligt i forhold til BNP og stræbes mod at stige mod 2 % de næste 10 år – fra 2014 og til 2023.Det er så danske politikere der har besluttet at selvom udviklingen i i Danmarks BNP er således at en stigning på 0,8 mia i 2018 og 2019 ikke er nok til at holde andelen i forhold til BNP – det ville kræve 1,0 mia og der faktisk først i 2024 kommer en stigning i forhold til BNP at det er ” et substantielt løft”.

  6. Qua de krav om effektiviseringer og reducering af det offentlige som konsekvent har betydet nedskæringer og fyringer som EU løbende de sidste 20 år har presset medlemslandene til.
    Og så er der naturligvis dette krav fra EU:
    https://www.dors.dk/offentlige-finanser/finanspolitiske-rammer/eu-rammer/stabilitets-vaekstpagten
    Der har man så fra folketingets side valgt at tage hårdt fat på Forsvaret og i direkte modstrid til det løfte om 2 % af BNP man har givet til NATO, beskåret de årlige forsvarsudgifter i en grad så at slidt materiel ikke løbende er blevet erstattet og vi nu står i en situation hvor forsvar primært er en militsstyrke hovedsaligt bevæbnet med lette våben. Man kunne f.eks. have valgt løbende at indkøbe nye F16C block 50/52 som erstatning for de gamle nedslidte skrog så at vi ikke ville være havnet i den nuværende situation hvor vi reelt set ikke har et luftforsvar længere og hvor leverancerne af F35 ligger en del år ude i fremtiden.

  7. Hej igen. Jeg fornemmer, at vi langt hen ad vejen er enige. Bortset fra det med de 2 pct. og effektiviteten. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen gør meget ud af, at vi i Danmark er langt mere effektive end eksempelvis amerikanerne. Det, han (og du?) glemmer i i den ligning, er, at amerikanerne har truffet et bevidst valg, som ikke handler om effektivitet, men om tyngde og robusthed.

    Hvis en mand falder i kamp (eller bliver syg), har man i USA strukturen til at kæmpe videre, fordi man har reserven klar. Det er en prisværdig prioritering, som vi kunne lære meget af i Danmark. I stedet taler vores forsvarsminister hånt om prioriteringen og fremhæver det danske forsvar som langt mere effektivt. Fis i en hornlygte! Vores ansvarlige politikere har med Forsvarets ledelses fulde opbakning i “effektivitetens ånd” reduceret mandskabet til et niveau, der giver personellet stress, opløser familier og får erfarne medarbejdere til at sige op. En sygemelding stresser kollegerne, fordi vi ikke har tyngden til at fortsætte, uden at det går ud over de tilbageværende.

    Det kan godt være, at du, Forsvarets ledelse, regeringen og politikerne kalder Forsvaret for effektivt. Jeg kalder det papirstyndt og udsultet i en grad, så det er et spørgsmå om tid, før det får alvorlige operative konsekvenser. Og jeg savner, at ansvarlige officerer i Forsvaret fortæller politikerne, hvilke konsekvenser deres “effektivisering” har.

  8. Hej igen Peter. Du stiller mig nogle spørgsmål, og dem vil jeg prøve at besvare.

    Danmark er en “blå” nation i sikkerhedsmæssig forstand. Med vores geostrategiske beliggenhed har Danmark først og fremmest brug for blå kapaciteter. Vi skal bruge fly og skibe til suverænitetshåndhævelse – og ultimativt krigsførelse – da vi er så “uheldige” at have et vidtstrakt sø- og luftterritorium, navnlig når vi medregner Nordatlanten. Blå kapaciteter er et nationalt sikkerhedspolitisk multi-tool for Danmark, fordi vi har god nytte af dem både i fred, krise og krig.

    Bl.a. af den grund har jeg aldrig forsvaret nedlæggelsen af ubådsvåbnet. Omvendt ved jeg, at man var nødt til at træffe et strategisk (fra-)valg af kapaciteter for ca. 15 år siden, fordi behovet på det tidspunkt bl.a. var “det lange seje træk”, dvs. opretholdelse af personel og materiel til tre samtidige udsendte bataljonskampgrupper (i Kosovo, Irak og Afghanistan). Og Søværnet ville samtidig have fleksible støtteskibe og fregatter. Så man vurderede åbenbart, at ubådene havde mindre relevans i forhold til andre kapaciteter på det tidspunkt. Hvis nogen finder penge til at genindføre ubådsvåbnet, skal der ikke lyde nogen protester fra mig – forudsat at vi kan bemande dem og opretholde bemandingen. Men jeg antager, det er for sent. I det mindste har russerne heller ikke længere en østersøflåde, som kan måle sig med, hvad Warszawapagten besad under den Kolde Krig. Så mon ikke det går?

    M.h.t. kampfly, så er de formentlig det mest effektive af alle multi-tools i vores værktøjskasse. De indsættes konstant i fredstid – både i internationale operationer og til gavn for de af vores allierede, som ingen har. Og de har naturligvis endnu større berettigelse i krise og krig. Så hvis nogen finder penge til flere, så meget gerne for mig.

    M.h.t. de famøse 2 %: En grundlæggende fejl er, at de høj-effektive NATO-medlemmer som f.eks. Danmark – altså dem der leverer meget på Commitment og Capability men mindre på Cash – i sin tid burde have forlangt et mere nuanceret beregningssystem. Det vil sige et system, vor 2% meget vel kan være udgangspunktet, men hvorfra der så kan trækkes fra (eller evt. lægges til) ud fra, hvor effektivt landene rent faktisk bruger pengene til gavn for NATO. Den mulighed er hidtil blevet forpasset, og derfor hænger alle som en foreløbig på de rigide 2% – helt uagtet hvordan de bruger dem. Det svarer jo til at forlange, at alle fodboldhold skal have nøjagtig lige dyre fodboldspillere, hvor jeg jo altså mener, at det må være resultaterne og ikke prisen på spillerne, det kommer an på. Bare se på, hvordan Danmark vandt EM i ’92!

  9. Hej Jakob. Jeg tror slet ikke, at vi er så uenige, som denne debat måske kan udlægges som. Jeg er også realist. Men i min optik har politikerne gennem årtier undladt at fortælle befolkningen dels om den reelle trussel dels om rigets sande tilstand inden for forsvaret. Jeg mener samtidig, at ledende politikere og generaler i fællesskab bærer ansvaret for, at befolkningen er lullet ind i en tornerosesøvn, hvor risikoen for, at velfærdssamfundet forsvinder pga. en pludseligt opstået konflikt, som eskalerer, er helt utænkelig. Jeg håber, at det forbliver sådan. Men på lige præcis dette punkt er jeg ikke optimist. Og jeg stoler på ikke på FE’s trusselvurderinger i samme omfang som politikerne. Dertil har de skudt helt skævt alt for mange gange.

    Jeg ser flere trusler, som vi er nødt til at tage alvorlig. Rusland, migration fra Mellemøsten og terror. Læg dertil klimaforandringer, naturkatastrofer og muligheden for, at Grønland lige pludseligt ikke længere er så fredeligt, som vi glæder os over lige nu. Da får vi først for alvor brug for den robusthed, tyngde og en reserve, som vi slet ikke har i dag. Flere af de kapaciteter, som jeg efterlyser, bliver da genopbygget nu?

    Og så var nedlæggelsen af ubådene en af dette århundredes største fejltagelser. Hvis du – ligesom andre højt rangerede officerer – argumenterer med, at vi ikke har brug for ubåde, fordi der er rigeligt i Nato, må jeg bare spørge, hvorfor vi så ikke også nedlægger kampflyene som kapacitet? Dem er der overflod af i Nato, og vi kunne lige så vel få andre lande til at flyve air policing over Danmark. Jeg håber ikke, at det kommer dertil. Til gengæld håber jeg, at vi en dag får genoprettet den kapacitet, som vi var højt respekterede specialister i, og som vi nemt kunne genintroducere i fællesskab med andre nationer.

    Ja, vi har bidraget fint ude i verden. Men det er bare ikke nok og retfærdiggør ikke, at vi kun bruger en brøkdel af alle andre på forsvar. Mit spørgsmål til dig er derfor:

    Skal vi opfylde målsætningen om 2 pct. af BNP?
    Hvis ikke: Hvor meget skal vi så bruge?

  10. Hej Peter.

    Det er ikke fra mig, du hører Hørups ekko. Det ekko, som jeg derimod hører i denne blog, er ekkoet fra frustrerede mennesker, som ønsker sig den gode gamle kolde krig tilbage, og som i ramme alvor mener, at Danmark kan – og skal – genopstille de strukturer, vi havde dengang.

    Hørups “Hvad skal det nytte” blev som bekendt udtrykt i en helt anden kontekst, nemlig i en tid hvor Danmark stod helt alene over for en aggressiv stormagt, som grænsede direkte op til vores grænser. Det var også en tid, hvor det endnu var muligt for en aggressor at skabe strategisk overraskelse, og hvor Danmark alt i alt kunne frygte at blive rendt over ende over-night. Heldigvis er netop denne territoriale trussel væk. Og det bliver lidt for spekulativt, hvis vi militært skal til at gardere os imod en ny territorial trussel fra vores nærmeste naboer Tyskland og Sverige. I øvrigt tog Hørup fejl, for etableringen af Københavns befæstning (som var det, Hørup opponerede imod), men som skiftende Højre-regeringer heldigvis fik gennemtrumfet, var – sammen med den delvise mobilisering og sømineringerne – medvirkende til, at Tyskland ikke fandt det cost-benefit at forsøge at besætte Danmark under 1. Verdenskrig.

    Men jeg er en stærk fortaler for, at hvad end Danmark gør rent forsvars- og sikkerhedspolitisk, så skal det netop nytte. Herunder hører i min verden, at det skal være realistisk. Det vil bl.a. sige, at flertallet af befolkningen så vidt muligt bør stå bag det. Det betyder også, at vi skal kunne opstille, bemande og fastholde vores militære strukturer – ikke kun på papiret, men i virkelighedens verden.

  11. Da det første hul var slået i Berlinmuren, kom de fleste politikere med mange udmeldinger ” nu er der dyb fred i Europa” ” nu kan vi virkelig spare på forsvaret” nu er der dyb fred i Europa”.
    I Flyvevåbnet var det Flyvestation Karup der stod for skud. Flyvestationen blev nedlagt som operativ flyvestation, hvor Draken flyene blev skrottet. Politikerne sagde, at hvis der igen opstod en trussel fra øst, så havde Danmark et varsel på 10-15 år til at opbygge forsvaret igen. Der blev vel forflyttet ca. 2000 personer fra Karup dengang, og rigtig mange rejste fra Forsvaret, hvor stor erfaring selvfølgelig fulgte med ud over hegnet.
    Lidt groft sagt så har Flyvevåbnet manglet flymekanikere siden dette skete. Ja, Danmark gik virkelig forrest i afvikling af det troværdige Forsvar vi havde dengang.
    Fx det at få en erfaren flymekaniker igen, går der vel op til 5-7 år inden vedkommende har været gennem grunduddannelse og efterfølgende typespecifikke kurser. Politikere, nej man bygger ikke lige et velfungerende effektivt forsvar op på få måneder, og vi har ikke 10-15 år som varsling.

  12. Jacob Henius, nu er uenighed jo en ærlig sag, og jeg synes ikke, at jeg har skrevet noget forkert, det er hvis mere hvad vi hver især sætter i fokus, og fakta er vel, at vi den 9 april 1940 ikke var beredte, om vi kendte en potentiel fare eller ej, dog må det siges at være endnu værre, at kende faren, og så ikke gøre noget, for det er vel grænsen til forræderi?

    Det er muligt, at vi stod alene i første omgang, men hvis vi havde været stærke nok til, at det bare gjorde lidt ondt, eller vi kunne forsinke fremrykningen med 1-3 dage, så kunne vi have hjulpet Norge, som ville have haft mere tid til forberedelse og mobilisering, og det kunne have gjort en forskel.

    I dag vil det også gøre en væsentlig forskel, hvis vi kan holde skansen i bare nogle dage indtil evt. andre tropper kan nå frem, såfremt disse tropper og den hjælp, ikke er beskæftiget i eget land, eller andet steds. Min pointe er, at vi kan ikke kan være sikre på hjælp, og at vi står først for mht. denne ved en evt. krise.

    Din indsats mht. NATO korpset fortjener naturligvis respekt og er prisværdigt, og det gør opbygningen af en deploy-bar brigade i særdeleshed også.

    Men, når det er sagt, så har antal og mængde også noget at sige, det gør en forskel om man har en brigade eller 4, 60 fly eller 20 osv. og det er nok her Danmark kan gøre det “lidt” bedre, og så er det bare, at jeg i alt beskedenhed mener, at vi i første omgang må sikre eget territorium, og så kan NATO´s “overskydende” ressourcer bruges andre steder, hvor der så er behov, i en evt. krisesituation, og gerne med en dansk kapacitet som vi så i sådanne situationer kan byde ind med, netop fordi vores eget territorium i første omgang er sikret, og andre derfor ikke behøver koncentrere sig om dette og bruge ressourcer på dette i første omgang.

    Men ja,det er bare mit standpunkt, at vi skal være så selvforsvarende så muligt, også så vi ikke fremstår som et fristende svagt led. Som jeg ser det, så er Danmark trods alt meget strategisk placeret i forhold til Østersøen og porten til resten af Norden, så den der behersker Danmark, behersker stort set også det andet, og kan lukke af.

  13. Migrationsproblematikken kommer til at kræve øgede forsvarsbudgetter og vi må forvente at den igangværende folkevandring bliver den største sikkerheds og forsvars-mæssige udfordring i fremtiden.

    En fremtid der vil kræve en voldsom forøgelse i forsvarsbudgettet til opbygning af en stående styrke i hæren af kamptropper, panser og artilleri på divisionsstørrelse og det samme vil gøre sig gældende med flåden og flyvevåbnet. Voldsanvendelse rettet mod utallige tusinder af migranter fra Afrika og Mellemøsten for at holde dem ude af Europa vil blive nødvendigt. Og som det ser ud nu har vi (heller) ikke kapaciteten til at håndhæve vore ydre grænser til vore naboer skulle de lade store tal af migranter bevæge sig mod grænsen med henblik på at bryde ind i landet.

    Vi kan bare se sidste gang hvor ineffektivt forsvaret af grænsen mod Tyskland var til at afvise illegale migranter. Eller nærmere det var ikke eksisterende på trods af statens pligt til suverænitetshåndhævelse og til at forsvare landet mod udefrakommende fjender.

  14. Forsvaret er jo ikke længere stærkt nok til at beskytte mod et væbnet kup i batalionsstørrelse hvis nogen skulle kunne stampe en sådan op og foretage et angreb på regeringen og folketinget.

    Alene bevogtningen af Christiansborg er intet andet end en bremseklods og de soldater der står vagt kan nemt nedkæmpes af en til to beslutsomme og trænede angribere.

    Vi er 100% afhængige af USAs væbnede styrker som forsvar af landet for de andre europæiske lande befinder sig i samme situation. Aldrig mere 9. April kan nemt blive til ‘aldrig mere 4. Maj’ hvis ikke forsvaret af landet bliver opprioriteret.

    Væk med skattelettelser, reducer djøfferiet via fyringer og nedlæggelse af princippet om konkurrencestaten og nedsæt bidraget til EU indtil forsvaret er på et niveau hvor vi kan forsvare landet effektivt mod et angreb på divisionsniveau fra en moderne hær.

  15. Peter Hansen, som gammel krigshistorielærer er jeg nødt til at sige til dig, at du modsiger fakta på flere områder.

    For det første var Danmark i høj grad klar over, hvor truslen kom fra i 1940. Man vidste, at Tyskland var den potentielle modstander. Men vi stod som bekendt helt alene. Du og jeg er formentlig enige om, at det ville have klædt Danmark, hvis vi havde været i stand til at kæmpe i lidt længere tid, dels af hensyn til vores senere selvforståelse, dels fordi vi bragte os selv i alvorlig fare for at blive anset for allieret med Tyskland. Men jeg tror, jeg kan forsikre dig for, at selv om Danmark havde postet mange flere ressourcer i forsvaret op gennem 30’erne, så var vi stadig blevet besat af Tyskland. Fordi vi stod alene.

    For det andet efterlyser du, at Danmark også kan hjælpe andre allierede. Du og jeg må leve i to forskellige verdener. For i min verden har Danmark ikke bestilt andet i de sidste 25 år. Og i det multinationale NATO-korps, hvor jeg gør tjeneste, bestiller vi heller ikke andet end at træne, hvordan vi i fællesskab – også med danske bidrag – kan komme allierede til undsætning. Også i tilfælde af russisk aggression.

    Men til forskel fra 1940 og tiden under den Kolde Krig, så er Danmark ikke længere nogen frontlinjestat med en aggressiv stormagt som direkte nabo. Derfor tør jeg godt sige til dig, at russerne ikke kommer rullende ind over de danske grænser. Hvis der bliver en krig mellem NATO og Rusland, kommer i hvert fald den landmilitære del til at foregå helt andre steder end på dansk territorium. Men Danmark skal selvfølgelig kunne være med der, hvor det i givet fald kommer til at foregå. Det er bl.a. derfor, at vi nu går i gang med at genopbygge en deployer-bar brigade.

  16. Må jeg blot tilføje, at vi måske nok ikke kan holde skansen alene i længere tid, men et af målene må vel være, at f.eks. russerne ikke får lov til, at landsætte tropper og grave sig ned, før der evt. kommer hjælp udefra, for hvis det sker, så bliver Danmark jo kamppladsen, og dermed smadret. Så et mål må vel være, at kunne give kvalificeret modstand indtil der evt. kommer hjælp udefra.

    Noget andet er, at det egentligt er en sølle tankegang, at det er os der skal have hjælp, hvem siger ikke, at det er os der skal komme andre til hjælp i en krisesituation? Hvis alle tænkte som Danmark, så sad alle og ventede på, at andre skulle komme og klare ærterne, og det synes jeg egentligt er et sølle udgangspunkt, især når vi som rigt land i princippet har muligheden, for at have en kapacitet, som kunne komme andre til hjælp i en krisesituation.

    Så, at lade stå til, eller have en lettere opgivende holdning (det nytter nok ikke noget…) det hjælper i hvertfald slet ingenting, og ej heller er der meget ære eller offervilje for fædrelandet i dette.

    Jacob Henius nævner, at han ikke kan se nogen potentielle modstandere. Det kunne man heller ikke 9 april 1940, for i sidste krig (første verdenskrig), der havde Danmark jo været neutralt, og tjent kassen på dette, og hvorfor ikke naivt satse på samme succes, det kom til at koste os dyrt, og resten er historie. Læren af denne historiske begivenhed synes desværre et være gået tabt med tiden og de nye generationer, og som man siger, at hvis man ikke lære af historien, så er man på et eller andet tidspunkt, også dømt til, at den gentager sig, lettere omskrevet.

    Hvor Jacob Henius ikke ser potientiale, der kan jeg hurtigt forestille mig nogle scenarier, som hurtigt kan udvikle sig, vi har en ulmende europæisk krig i gang lige i vores baghave, hvem siger ikke den hurtigt og lige pludseligt kan udvikle sig og dermed indrage andre lande, bare som et eksempel, virkeligheden overgår ofte fantasien, og kunsten er netop her er være beredt, og ikke det omvendte.

    Danmark bør have nok kapacitet til, at kunne opretholde en betydelig selvstændig modstand for en rum tid, og for min skyld også en kapacitet, så vi kunne kommer andre til hjælp, frem for, at vente på, at andre skal komme os til hjælp, det ville være en saglig målsætning.

  17. Hej Jakob. Tak for din kommentar. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om jeg i den hører et ekko af, “hvad kan det nytte?” Jeg argumenterer ikke for, at Danmark alene skal kunne forsvare Danmark. Men jeg argumenterer for, at vi skal bruge de aftalte 2 pct., og at vi har afskaffet livsvigtige kapaciteter, som i dag er længe savnede. Det er for sent at indrette sit forsvar efter den aktuelle trussel, og hvis man ønsker en troværdig afskrækkelse, er man nødt til at være forberedt på det utænkelige. Jeg ved godt, at vi er medlem af Nato, og at artikel 5 er blevet genbekræftet. Men var det ikke rimeligt, om vi alle bidrog på lige vilkår og betalte det, som vi har aftalt?

  18. Pyha, Peter, det er nogle ordentlige bredsider, du fyrer af. Og i skiftende retninger. Jeg vil tage fat i bare en enkelt af dem.

    Du taler både direkte og indirekte om vores manglende evne og robusthed til at forsvare fædrelandet. Jeg tager for givet, at du tænker på Rusland som den potentielle modstander, hvis det skulle gælde Forsvarets fulde indsættelse til forsvar af fædrelandet. Jeg kan ikke få øje på nogen anden potentiel modstander, som kunne medføre den fulde mobilisering af det danske militære forsvar til kamp for fædrelandet. Heller ikke selvom jeg tager den meget stærke kikkert for øjet.

    Og du har helt ret; Danmark vil aldrig kunne forsvare sig alene imod Rusland. Faktisk har Danmark ikke været i stand til på egen hånd at vinde en forsvarskamp for fædrelandet mod en stormagt siden den 2. Carl Gustav krig 1658-60. Og selv den gang fik vi, så vidt jeg husker, stærk hjælp fra hollænderne. Og vi mistede for øvrigt halvdelen af landet (de tre svenske provinser). Vi vandt godt nok med nød og næppe 1. Slesvigske Krig, men det var i sandhed ikke imod nogen stormagt, men mod nogle oprørske provinser.

    Så lad os da med åbent sind erkende, at den tid for længst er forbi, hvor det danske forsvar alene kunne forsvare Danmark. Der er heldigvis heller ikke brug for det. For hvis russen skulle komme, hvad der heldigvis må anses for meget usandsynligt, så er vi medlemmer af en alliance, som netop i går (11. juli 2018) har bekræftet, at Artikel 5 er kernen i samarbejdet. Det synes jeg er rigtig godt. Fornuften sejrede.

    Vi kan så diskutere, om netop 2% af BNP er den rigtige målestok for, hvordan et medlemsland bidrager til fællesskabet. Jeg mener som bekendt, at det er alt for unuanceret. Men det er en anden snak.

    Lad mig til sidst nævne, at jeg her til morgen læser, at det nu er næsten 50% af de unge mænd, som må kasseres på Forsvarets Dag. Det er ret tankevækkende, og det taler i hvert fald ikke for våde drømme om at booste dansk forsvar op rent mandskabsmæssigt. Vi har mig bekendt allerede i dag store udfordringer med rekruttering og fastholdelse.

  19. Man kan sige at tågehornet har en point. Men den bagvedliggende pint er at vi skal købe vores isenkram i Den store stat på den anden side af dammen. Hvad vil han mon sige hvis de europæiske lande siger. Yep vi vil fremover bruge 2pc. men det er på europæiske våbensystemer. Tro mig, så klynker han igen. Han er købt og betalt for at skaffe kroner i deres våben industri.

  20. “Danmark gik forrest i afviklingen af Europas forsvar” … og det er var jo fra et dårligt udrustet niveau, i forhold til vore allierede dengang, hvis nogen husker det.
    Dengang i slutningen 90´erne og starten af nullerne var vort forsvar en lappeløsning som følge af manglende bevillinger i de forudgående forsvarsforlig, luftværnet var stinger……til luftforsvaret af brigaderne, bataljonerne havde intet luftforsvar, Kampvognene var fortrinsvis leopard 1 med 105mm skyts, allerede dengang var artilleriet forældet, en del var trukken 105mmm og 155mm, Sanitetstjenesten var ikke god(nok til krig) – Ja man kan bliver ved – ja med lidt hukommelse så passer det slet ikke, at vi havde en “freds dividende” at “tage af” for vi havde aldrig betalt det der skulle til i materielanskaffelser, efter våbenhjælpen sluttede.
    Og det er som den vågne ser, kun hærens område – Søværnet blev nærmest skrottet og luftvåbnet klarede måske frisag i nogle år.

    Hvis du vil have fred – så forbered dig på krig – Si vis pacem, para bellum skrevet for 1600 år siden af den Romerske general Flavius Vegetius Renatus og 9 hundrede år før skrev den Kinesiske general Sun Tzu stort set det samme – passer det? – alle har kunnet se efter alle de krige der har været. – Hvornår lærer vore ledere at lede???

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here