Regeringen bruger tåbelige og latterlige argumenter for at undgå 2 pct.

Polske og amerikanske soldater iagttager et Patriot forsvarsmissilbatteri under en fælles øvelse i Sochaczew nær Warszawa den 21. marts 2015. REUTERS/Franciszek Mazur (Agencja Gazeta)

BLOG: Det er en myte, at Danmark er unikt god til at bruge forsvarskroner, og at vi derfor ikke behøver at betale så meget som de andre. Vi er bare dygtige til at ignorere de dyre poster i det samlede budget. Danmark er så langt fra målet om 2 pct., at det er latterligt at bortforklare det som et nuancespørgsmål.

I næste uge er der NATO-topmøde i Bruxelles, og igen er der fokus på byrdedelingen i alliancen. En række europæiske lande er under pres for at øge forsvarsbudgettet, heriblandt Danmark. For danske politikere er det traditionelt en tabersag at foreslå øgede forsvarsudgifter. Befolkningen tager sikkerhed for givet og tror i grunden ikke på, at geopolitik findes i virkeligheden.

Det er således forståeligt, at politikerne sender den danske Nato-delegation til topmøde med en bunden opgave om at bortforklare den manglende indfrielse af vores egne løfter. Mere overraskende er det, at en række militærfolk og sikkerhedspolitiske eksperter står frem med samme budskab. Eksempelvis fremfører Mikkel Vedby Rasmussen i denne artikel i OLFI, at Danmark ganske ufortjent bliver udsat for kritik af vores forsvarsbudget. Det danske forsvar er nemlig så veldrevet, at vores bidrag er langt større, end tallene giver udtryk for.

Læs også: Trump taler med store bogstaver til statsministeren

Jeg vil gerne tone rent flag som varm fortaler for 2-procentmålsætningen. Byrdedelingen i Nato er blevet så skæv, at den udgør den største enkeltstående risiko for alliancens fremtid. Forsvarschef Bjørn Bisserup har ret, når han i førnævnte artikel påpeger, at Nato samlet set ikke behøver at være stærkere. Men der er samtidig et stort behov for, at Europa løfter en større del af byrden. Det er både usolidarisk og risikabelt at bede amerikanerne om at garantere alliancens styrke og fremtid, mens vi bruger pengene på noget andet.

Et latterligt at bortforklare målsætning som nuancespørgsmål

På et teoretisk plan er et ensidigt fokus på 2 pct. selvfølgelig unuanceret. Men Danmark er i øjeblikket så langt fra målet, at det er latterligt at bortforklare det som et nuancespørgsmål. En hastighedsgrænse på 110 km/t er for eksempel også unuanceret, og i visse tilfælde kan man godt argumentere for, at det er fornuftigt at køre 115 i en kortere periode. Men motorbøllen, som kører 190, skal ærligt talt bare holde kaje om, at hastighedsgrænsen er unuanceret. Når Danmarks forsvarsbudget passerer 1,8 pct. af bnp, kan vi måske begynde at overveje, om nuance-argumentet kan bruges til noget. Indtil da skal vi som motorbøllen bare ændre adfærd og rette ind.

En komplikation i Danmarks argumentation er, at Wales-deklarationen med de 2 pct. af bnp faktisk ikke er så unuanceret, når det kommer til stykket. Det er også angivet, at landene skal bruge 20 pct. af forsvarsbudgettet på nyanskaffelser, og at landene forpligter sig til at anvende pengene så effektivt som muligt. Desuden står der, at landene skal udvise politisk vilje til at anvende de militære midler, når der er behov.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), som ind til slutningen af juni var formand for Folketingets Forsvarsudvalg og de konservatives forsvarsordfører.

Jeg forestiller mig, at de to pointer om effektivitet og politisk vilje har været danske kæpheste i udformningen af dokumentet. Det er i hvert fald de samme to argumenter, som vi hører igen og igen, for at Danmark ikke behøver at nå de 2 pct. Men problemet er, at der jo så var taget højde for disse forbehold, da Danmark for fire år siden underskrev Wales-deklarationen. Det ligger implicit, at såfremt man bruger pengene effektivt og demonstrerer politisk vilje til at udsende soldater, kan man nøjes med at bruge 2 pct. af bnp på Forsvaret.

Selvfølgelig kan vi hæve forsvarsbudgettet meget hurtigere

Danmark har også forsøgt at anvende effektivitetskravet som argument for, at det ikke er muligt at hæve forsvarsbudgettet hurtigere, end vi gør. En stigning fra 1,17 pct. til 1,3 pct. kræver – er det danske argument – en periode på seks år, hvor den største stigning først kan udmøntes på den anden side af ikke bare et, men to folketingsvalg. Ellers kan vi simpelthen ikke garantere, at pengene bliver disponeret fornuftigt.

Det er naturligvis et helt tåbeligt argument. Man kunne for eksempel bare betale vores nye kampfly af over en kortere årrække, og så ville man have løst problemet med, hvordan man skulle bruge en masse penge i en fart. De danske søforklaringer modarbejder en politisk modningsproces. De bortforklarer de amerikanske krav som fjollede eller lidt dumme. Vi burde i stedet tale om, at fremtidig sikkerhed for vores børn og børnebørn vil koste flere penge.

Læs også: Trump drømmer om 4 pct. og får ros af Natos generalsekretær

Problemet er, at danskerne har glemt, hvordan sikkerhedspolitik fungerer. Når der i Danmarks nærområde er relativt roligt, så skyldes det, at der er en magtbalance, som er understøttet af militær afskrækkelse. Baltikum er i dag ikke nævneværdigt på programmet i Rusland, fordi afskrækkelsen virker. Hvis afskrækkelsen forsvandt, ville der opstå et magttomrum, som ville føre alle mulige ubehagelige dagsordner frem i lyset.

Danmark kan kun sende soldater på internationale missioner, fordi afskrækkelsen i Østersøregionen er på plads. Desværre er der en urealistisk opfattelse af, hvad der koster penge. Afskrækkelsen koster vanvittigt meget mere end de internationale operationer. Vi er bare blevet så vant til, at amerikanerne betaler den regning, at vi glemmer at regne den med. Når amerikanerne vil have en mere jævn byrdedeling i Nato, så betyder det, at de vil have europæerne til at betale en større del af den enorme regning for afskrækkelse i Europa. Og det er faktisk et fair synspunkt.

Danmark afstår fra at bruge penge på de rigtigt dyre kapaciteter

Lad mig komme med et eksempel på en af de gigantiske investeringer, som Danmark med fordel kan lave i rammen af en mere jævn byrdedeling i Nato: Langtrækkende landbaseret luftforsvar.

Et system som Patriot vil bidrage substantielt til Nato’s kollektive afskrækkelse, og det er en mangelvare i Østersøregionen. Det kan i perioder udstationeres i de baltiske lande, som igen og igen anmoder om støtte til luftforsvaret. Det kan også udsendes i internationale operationer for at sikre luftrummet fjernt fra Danmark. Og når det ikke er i Baltikum, Afrika eller på øvelse i Norge, kan langtrækkende landbaseret luftforsvar være opstillet på Bornholm og Møn, hvor den blotte tilstedeværelse vil sikre et punkt i de daglige briefinger i det russiske flyvevåben. Men sådan noget er dyrt. Et fuldt opstillet Patriot luftværnssystem koster hurtigt over 20 milliarder kroner.

Læs også: Trump ydmygede sine venner

Hvis Danmark skal betale sin fair del af regningen for sikkerhed i Europa (dvs. 2 pct. af bnp), så er det investeringer i størrelsesorden af Patriotmissilerne, som skal til. Så skal man ikke spise folk af med fortællinger om, at et skib med langtrækkende luftværn kan det samme, fordi vi er ekstra effektive i Danmark.

Det er en myte, at danskerne er unikt gode til at bruge vores forsvarskroner, og at vi derfor ikke behøver at betale så meget som de andre. Vi er bare dygtige til at ignorere de dyre poster i det samlede budget.

Anders Puck Nielsen er kaptajnløjtnant og skibschef i DIANA-klassen. Han har tidligere arbejdet som stabsofficer på Forsvarsakademiet. Han er uddannet sprogofficer i russisk og har en masteruddannelse i pædagogisk udviklingsarbejde. Foto: Ernstved
Kommentarer

11 KOMMENTARER

  1. Jeg er lige last mover på denne interessante artikel.
    Især trigger det mig, at det er en myte, Danmark bruger sine forsvarskroner mere effektivt end andre Nato lande.
    For holder det argument giver det helt nye muligheder i diskussionerne om størrelsen på forsvarsbudgettet, netop fordi effektivitetsargumentet tit lukker og slukker for yderligere debat.
    Men kan jeg hænge argumentet om denne myte op på noget? Er der artikler, undersøgelser, Nato fakta eller andet der underbygger, vil jeg med glæde bruge det i debatter.

    Eller handler det om øjnene der ser. At Danmark måske ikke er mere effektiv til at bruge millitærbudgettet mest effektivt, men at Danmark leverer mest operativ tilstedeværelse til internationale operationer pr. brugt krone fra millitærbudgettet.

  2. Hej Anders.

    Jeg forholder mig ikke til, om 2% på forsvar er det rigtige tal eller ej. Jeg forholder mig til, om det er realistisk, at danske politikere kan overbevise deres vælgere om at betale 15-20 mia. kr. mere til det. Om året. Og jeg giver udtryk for, at jeg sådan set godt kan forstå, at mange vælgere kan have svært ved at se formålet – i forhold til de mange andre ting, de betaler en høj skat til.

    For at svare på dit spørgsmål: Hvis NATO havde båret sig klogere ad, f.eks. med hensyn til – aldrig realiserede – initiativer som rollefordeling, specialisering, regionalisering m.m., så kunne det faktisk godt være, at målsætningen kunne reduceres fra 2 til f.eks. 1,3 %. Men det bliver spekulationer, for de allierede vil aldrig kunne enes om denne form for byrdefordeling. Så vidt rækker solidariteten bare ikke.

    Jeg synes til gengæld ikke, at din sammenligning med UK og Frankrig er god. Begge lande har rent nationale interesser, som rækker langt ud over kloden, f.eks. i form af oversøiske territorier, tidligere kolonier osv., som de har militære forpligtelser over for. Det svarer måske lidt til de forpligtelser, Danmark har over for Grønland og Færøerne, men blot i langt større målestok. Hvis du f.eks. barberede det franske forsvarsbudget for de ressourcer, Frankrig anvender til deres mange nationale oversøiske forpligtelser, så vil der være langt mindre tilbage til allianceforpligtelser i NATO-ramme. Procentuelt måske ikke mere, end hvad Danmark anvender.

    Men sådan set viser eksemplet bare, hvor uanvendelig en fast procentuel målsætning er, da en række NATO-lande bruger større eller mindre dele af deres forsvarsbudgetter på nationale ting, som er ret irrelevante for NATO. Jeg tror faktisk, at Danmark bruger forholdsmæssigt ganske meget på NATO.

    Og så vil jeg tilføje, at jeg – med mine 7 INTOPS udsendelser – godt kan blive en lille smule vrissen over at skulle høre forskellige debattører udtrykke, at “danskerne nasser på de andre allierede”. Jeg – og mange danske soldater med mig, for slet ikke at tale om vores familier – har absolut ikke nasset på nogen; vi har ydet en betydelig indsats for at tilvejebringe sikkerhed for både danskere, allierede og 3. verdenslande. Den internationale indsats, Danmark har ydet de sidste 25 år, ligger helt i top inden for NATO. Det ville derfor ikke være forkert, hvis de medlemslande, som yder en sådan indsats, får en vis “kredit” for det. Men det kommer næppe til at ske under den nuværende amerikanske præsident.

  3. Hej Jakob.

    Lad mig vende problemstillingen om. Synes du at NATO samlet set burde ruste ned, så de andre rammer Danmarks niveau?
    Lande som UK og Frankrig er vel nogenlunde på niveau med Danmark hvad angår vilje til at stille med soldater til internationale operationer, så kunne de uden videre reducere deres forsvarsbudget til 1,3 procent?

    For mig er svaret klart nej. Vi er dybt afhængige af deres vilje til at investere økonomiske resurser i Forsvaret. Og så synes jeg egentlig at det følger ret naturligt at vi skal bidrage nogenlunde på det niveau som vi mener at de andre skal.

    Mh
    Anders

  4. Du peger på nogle gode kapaciteter. Men som Jakob Henius påpeger i en anden kommentar, så svarer 2 pct til en årlig stigning i forsvarsudgifterne på 15-20 milliarder kroner. Hvis 20 procent af dette går til nyt materiel, er det omkring fire milliarder kroner til investeringer om året ud over det som vi bruger i forvejen. Det er rigtig meget.

    Et land af Danmarks størrelse som bidrager rimeligt i alliancen har råd til Patriot og korvetter og flere kampfly og en større hær. Vi har bare vænnet os til at tænke for småt fordi de andre har betalt regningen.

    Mht. dine konkrete forslag, så synes jeg det er vigtigt at vi også tænker territorialforsvaret af Baltikum ind i det. Et skibsbaseret bidrag er ikke så anvendeligt i forhold til luftforsvar over Baltikum, fordi man ikke kan få skibet ind og ligge op mod trusselsretningen. De baltiske lande har også et stort behov for en maritim variant af Baltic Air Policing, og der kan vores skibe bidrage værdifuldt. Det vil være en oplagt opgave for en ny korvet, og det er en af grundene til at jeg mener at vi skal gå efter store korvetter som kan holde søen i dårligt vejr.

    BMD tror jeg at vi gør klogt i at holde os ude af. Så bevæger vi os ind i det nukleare domæne, og det er en hvepserede. Kan nærmest kun få øje på ulemper ved at vores skibe får den kapacitet. Og desuden risikerer vi at området går hen og bliver reguleret af nedrustningsaftaler på et tidspunkt.

    Mh
    Anders

  5. God artikel og kan kun give Anders ret. Danmark nasser på USA og dets bidrag til vores fælles forsvar og det er på tide at vi bidrager solidarisk hvis vi ellers mener at vort land er værd at forsvare.

  6. Anders har ret i, at flertallet af Danmarks befolkning (og i videre forstand Vestens befolkninger) formentlig har svært ved at få øje på, at truslen fra Rusland kan retfærdiggøre at skulle bruge op mod 15-20 mia. kr. mere på forsvar. Nu anser jeg ikke den danske befolkning for specielt dum; tværtimod besidder den normalt en god portion sund fornuft. Så der er måske gode grunde til, at militære eksperter og visse politikere har svært ved at overbevise danskerne om, at NATO skal være udpræget bange for russerne.

    I alle tilfælde tror jeg, det vil styrke den danske befolknings respekt for det danske forsvar, hvis vi militære undlader at forfalde til urealistiske drømmerier. Jeg tror ligeledes, det er vigtigt at huske, at vi soldater også er samfundsborgere og skatteydere – herunder at også vi og vores familier en dag får brug for velfærdsstatens ydelser. Hvad vi end mener om det, må vi nu en gang forholde os til, at befolkningen generelt ikke anser Forsvaret som en direkte forudsætning for Velfærdsstaten. Jeg tror ligefrem, at store dele af befokningen mener, at princippet om Velfærdsstaten går forud for forsvarsbudgettet.

    Det bliver spændende at se, hvad Statsministeren kommer hjem med efter NATO-topmødet 11-12. juli. Mit – selvfølgelig helt urealistiske – drømmescenario er, at de øvrige NATO-lande får forklaret Donald Trump, at “byrdefordeling” handler om andet end rent indskud, og at der er brug for at udvikle en mere nuanceret beregningsmodel for, hvordan alliancens medlemmer egentlig bidrager. Herunder bør faktorer som (i praksis bevist) risikovilje, antal deployerede soldater i forhold til indbyggertal, evne til at mobilisere og deployere, evne og (i praksis bevist) vilje til at yde regional eller global støtte til andre allierede m.m. veje langt tungere end i dag. Men som sagt: En sådan nuanceret tilgang kan vi desværre næppe forvente i disse år.

    Hvis Statsministeren og mange øvrige regeringsledere derimod kommer hjem med ubetingede krav om at nå de 2% af BNP inden for en defineret tidsfrist, skal der i hvert fald i Danmark tænkes kreativt, hvis man skal få sådan en regning til at glide ned hos skatteborgerne. En af flere muligheder kunne være at udvikle kapaciteter eller faciliteter, som også kan anvendes civilt i fredstid, f.eks. infrastruktur. Her står Danmark gunstigt – i hvert fald hvis vi spiller med på ideen om Rusland som den væsentligste trussel – fordi vores geostrategiske beliggenhed gør Danmark meget velegnet som operativt opmarchområde og Rear Area i tilfælde af en konflikt i Østeuropa.

    Men hvis man kan overbevise vælgerne om nødvendigheden af også at bruge flere penge på rent militære kapaciteter, vil det uden tvivl være nødvendigt, at det, man anskaffer, bliver så lidt mandskabskrævende som overhovedet muligt, henset til hvor vanskeligt det allerede nu er at rekruttere – og navnlig fastholde – personel i Forsvaret. Det kunne f.eks. tale for lidt flere kampfly.

  7. Ikke SM3, men SM2. Det var lige en typefejl.
    Hvis vi havde uanede midler at bruge på forsvaret, så har du ret. Problemet er at et patriot batteri koster 20 mia kr og det kan kun den ene ting, og samtidig er Danmark mest hav og kun lidt land Det er altså næsten billiger at købe en fjerde fregat, som vil kunne en hel del mere end et patriot batteri. Samtidig skal et patriot batteri beskyttes af infanteri mm, og det øger prisen.
    Stod man med 20 mia kr i hånden til opgaven vil det derfor give en masse mening at bruge fx 3-4 mia kr på at opgradere radarerne på alle tre fregatter til BMD, gerne i den afart der er en lidt nedskaleret AMDR, så så fylde SM2 og SM6, så de kan fungere som både BMD sensor og til theater AAW, og så bør de have noget moderne elektronisk warfare system, fx det amerikanske, og så kan der også blive råd til lidt krydsermissiler.
    Nu har vi stadigvæk 15 mia tilbage. Mit forslag er lidt en udbygning af dit eget forslag som du skriver om her:
    https://olfi.dk/2017/09/10/soevaernet-mangler-store-fleksible-korvetter/
    Analysen er fin. Jeg vil tilføje at vi ikke kan gøre os noget håb om at bevare kontrollen med de danske farvande overfor en overlegen modstander som Putin, og strategien skal derfor følge Sverige og Finlands, der sigter på at nægte modstanderen kontrol. Miner er ikke sexede herhjemme, men de er effektive og billige og koblet med LO skibe som fx Saabs korvette koncept, så begynder det at ligne noget. Samtidig har vi et stort hul ved ASW, så det bør disse skibe også kunne, og så være udstyret med VLS og en rimelig anti-luft-radar.
    https://saab.com/region/belgium/solutions/naval/kockums-flexpatrol/
    Kan man få plads, så kan man overveje at genbruge SMART-L fra fregatterne, men de er ret store. Om det kun skal have ESSM eller også noget længere rækkende som SM6, er for en mere detaljeret analyse. Alt andet lige betyder det at fregatterne bliver til rigtige BMD og AAW på theather niveau, mens at den nye korvetteklasse vil kunne lægge miner ud, jage ubåde, og lave antiluft på niveau med hvad fregatterne kan i dag. Korvetterne vil have en god effekt, selv hvis fregatterne er på langfart i udlandet.
    Det burde betyde at vi kan tilføje en ny skibsklasse, og lukke en række af huller i vores nationale forsvar, og vi kan gøre det billigere end ved at hælde mange penge i et enkeltstrenget system som Patriot.

  8. Tak. 🙂

    Jeg synes nu generelt at de civile også gør det rigtig godt. Nogle gange kan vi militære godt blive for detaljeorienterede. Hvis man tænker sikkerhedspolitik generelt, er det militære instrument bare ét ud af mange. Der er de civile gode til at få os andre ned på jorden, når vi render ud ad en tangent.
    Men lige i dette tilfælde er jeg ret uenig med Mikkel Vedby Rasmussen.

    Mh.
    Anders

  9. Det er jo en spændende diskussion. Generelt er jeg ikke så begejstret for tanken om at bruge skibe til at forsvare luftrummet over land. Det kan man gøre i kortere perioder, men vi kan ikke binde vores skibe til at løse en sådan opgave i fx et år. Så er det bare smartere at systemet står på land.

    Mh
    Anders

  10. Godt skrevet Anders!
    – Med hensyn til hr. Vedby Rasmussen og resten af CMS fra KU, så undrer det mig, at deres dårlige analyser og kommentarer bliver betegnet som militærfaglig rådgivning. Sig mig engang, hvornår er militærfaglig rådgivning blevet udliciteret til civile “eksperter”, der kun har prøvet at binde et slips og aldrig bundet et par støvler? Ligeledes ude på Forsvarsakademiet er det i høj grad Peter Viggo Jakobsen, der får taletid fremfor f.eks. Jeppe Trautner, Michael Clemmensen og Knud Bartels, som trods alt har haft fingrene nede i bolledejen.

  11. Det er svært at være uenig i ANPs glimrende analyse, herunder at politikerne på begge sider af tinget har dukket sig, frem for at tage ansvar og forklare befolkningen at det tiderne er skiftet, så skal der også flere penge til sikkerhed.
    Jeg er dog helt uenig i at de er gode at bruge på et Patriot system, da det er en meget dyr måde at få meget lidt for en masse mia, når Danmark grundlæggende ikke er et land-land, men et hav med nogle øer-land. Dermed kan luftrummet beherskes med flydende enheder, og vupti vi har allerede tre fregatter som kan opgraderes til opgaven. Hvis de bliver opgraderet med en ny BMD radar og SM3 og SM6, så har vi et flydende Patriot batteri, og det kan måske fås til 2-3 mia kr plus skyts. Så kan der også blive råd til en håndfuld slagkraftige multirolle korvetter (efter finsk forbillede – de nye de udvikler) som kan overtage en del af fregatternes opgave for de sidste 8-10 mia, og så en del på nærluftforsvar som NAMSAMS, og mobile-onshore antiskib batterier. Det hele skal helst bindes sammen i et fælles situationsbillede med skibene, hvor at F35 mm også integreres, så det bliver any-sensor any-shooter.
    Det vil seriøst styrke afskækkelseseffekten, da det vil gøre det sværere for Putin at etablere kontrol over bælterne. Vi skal ikke søge at bevare kontrollen, men søge at skabe en A2AD boble rundt om DK, der starter fra Bornholm.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here