BAGGRUND: Forsvaret undgår ifølge forsvarschefen at afskedige militært personel i den implementeringsplan, som han mandag præsenterede for Forsvarets chefer. Specialoperationsstyrkerne skal have 50 pct. flere operatører, og i alt vokser antallet af militært personel med 1.000 medarbejdere.
Der var ikke de store overraskelser, men dog uddybende detaljer, da forsvarschef Bjørn Bisserup mandag briefede cheferne i Forsvaret om indholdet af forsvarsforligets implementeringsplan. I løbet af de kommende dage vil de orientere Forsvarets ansatte om indholdet af planen, som i det store og hele har været kendt længe.
Mest opsigtsvækkende er beskeden om, at Forsvaret undgår fyringer blandt det militære personel, hvilket særligt blandt ældre officerer har været en overhængende frygt flere steder. Afskedigelserne afgrænser til civile medarbejdere, og dem ønsker Forsvaret samtidig at kunne hjælpe så godt som muligt.
“Langt størstedelen af jer vil ikke opleve større ændringer i hverdagen. Forsvaret får samlet set flere ansatte, og der bliver derfor ikke behov for at afskedige militære medarbejdere. Der vil dog være ca. 20-30 civile medarbejdere, der ikke umiddelbart kan tilbydes en stilling i Forsvaret efter 1. januar 2019. Selv om det er et begrænset antal, ændrer det ikke på alvoren for de berørte medarbejdere. Vi vil gøre vores bedste for at tilbyde omskoling eller evt. genplacering – hvis relevant og muligt – inden for Forsvarsministeriets område,” skriver Bjørn Bisserup i det nyhedsbrev, som han mandag sendte ud til Forsvarets ansatte.
Forsvarets Sundhedstjeneste bliver til Forsvarets Sanitetskommando
Små overraskelser er der dog i implementeringsplanen. Hvis vi indleder med navnene, slår planen fast, at Forsvarets Sundhedstjeneste skifter navn til Forsvarets Sanitetskommando. Hæren får som ventet tre nye regimenter i form af Slesvigske Fodregiment (Haderslev), Danske Artilleriregiment (Oksbøl) og Efterretningsregimentet (Varde). Samtidig skifter Telegrafregimentet i Fredericia navn til Føringsstøtteregimentet, ligesom Hærens tjenestegrenscentre nedlægges. I Forsvarskommandoen, som Værnsfælles Forsvarskommando skifter navn til, bliver Udviklings- og Koordinationsstaben til Udviklings- og Planlægningsstaben.
En del medarbejdere skal flytte tjenestested, og de berørte forretter primært tjeneste i Hæren eller Søværnet.
“Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at pege præcist på, hvem der kommer til at flytte job rent geografisk. Der vil tilgå information herom, så snart der er klarhed over behovet,” skriver Bjørn Bisserup i sit nyhedsbrev.
Specialoperationsstyrkerne skal have over 50 pct. flere operatører
Et af de steder, hvor der i fremtiden kommer flere medarbejdere, er i Specialoperationskommandoen. Den skal “sikres en øget robusthed ved, at antallet af specialoperationssoldater øges med mere end 50 pct.” – vel at mærke uden, at det går ud over kvaliteten.
“Det sker dels ved at omorganisere Jægerkorpset og Frømandskorpset, dels ved at investere i flere operatører til korpsene. Danmark skal sammen med Belgien og Holland opstille et hovedkvarter for specialoperationsstyrker C-SOCC (Composite-Special Operations Component Command), der kan planlægge og koordinere specialoperationer i forskellige brændpunkter i regi af NATO, FN eller koalitioner. De tre lande skal hver bemande op til 45 stillinger i hovedkvarterets stab. Hovedkvarteret skal være fuldt operativt senest med udgangen af 2020,” står der i implementeringsplanen.
Allerede i foråret kom det frem, hvordan en ny og fælles optagelse og udvælgelse for henholdsvis Frømandskorpset og Jægerkorpset skal øge antallet af operatører. De skal samtidig blive operative på kortere tid end i dag, og uddannelsen kommer fremover til at foregå primært ved sidemandsoplæring – eller on-the-job-training, som det hedder overalt i Forsvaret i det nye forsvarsforlig.
Reserven får større rolle i den operative struktur
Forsvarsforliget sætter rammerne for udvikling af reserven, hvor personel af reserven fremadrettet kommer til at spille en større rolle i den samlede opgaveløsning. Forsvarets reserve består i dag af 2.800, hvoraf de 380 tilhører Totalforsvarsstyrkens føringsstruktur under Hjemmeværnet. I løbet af de kommende seks år vil den samlede reserve vokse med 600 reservister.
Artiklen fortsætter under billedet …
“Reserven vil blive mere integreret i Forsvaret, få flere indkommanderingsdage og dermed anvendt i større udstrækning. De flere reservister skal bl.a. anvendes i den føringsstruktur, der skal lede den større totalforsvarsstyrke og indgå i mobiliseringskompagnierne i 1. Brigade. Den kommende nationale føringsstruktur vil også gøre mere brug af reservister end tidligere,” står der i implementeringsplanen.
Det er ifølge implementeringsplanen målet at “sikre en større direkte operativ forankring af reserven. Samtidig skal der skabes mulighed for at øge antallet af personel af reserven og hermed øge den operative kapacitet i Reserven”, står der i planen.
Materielanskaffelser kommer til at fylde meget
Som en del af forligsaftalen vil der blive tilført meget nyt materiel til alle værn i Forsvaret i de kommende år. Oven i det skal man lægge det materiel, der er på vej som en del af den forrige aftale.
“Indfasning af materiel og opstillingen af de nye enheder er en omfattende og kompleks opgave, som tager tid. Der er mange forhold, som skal passe sammen, lige fra rekruttering og uddannel-se af medarbejdere til tilpasning og etablering af bygninger og faciliteter samt udbud af materiel og leveringstidspunkter,” skriver forsvarschefen til sine medarbejdere.
Bjørn Bisserup lover samtidig at orientere yderligere om implementeringsplanerne i augustnummeret af Forsvarsavisen, som blandt medarbejderne i daglig tale går under navnet “Propagandavisen” eller bare “Pravda”.
