spot_img

Her kan du læse forsvarschefens samlede implementeringsplan

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DOKUMENTATION: Implementeringsplanen beskriver de overordnede forhold omkring Forsvarets organisation, personel, kapaciteter i alle tre værn, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando, værnepligtige, reserven, logistiktjenesten, uddannelse og skoler, administrative fællesskaber og geografi. Læs den samlede plan her.

ORIENTERING
Indhold af nyt forsvarsforlig
OVERORDNET
  • Der ligger nu en plan for implementering af forsvarsforliget 2018-2013. Den beskriver, hvordan Forsvaret organiseres, enheder opbygges, og nyt materiel forudses indfaset.
  • Samlet set betyder implementeringen af de forskellige tiltag, at Forsvaret med udgangen af forligsperioden vil have flere soldater, en mindre ledelsesstruktur og flere operative enheder og kapaciteter.
  • Det forventes, at vi kommer til at afskedige ca. 20-30 medarbejdere inden for Værnsfælles Forsvarskommandos område. Det vil vi søge at gennemføre på en så ordentlig og god måde for de ansatte, som muligt. Der vil blandt andet blive tilbudt omskoling og genplacering andre steder på ministerområdet, hvor det kan lade sig gøre.
  • Opstillingerne af de nye enheder og materiel er en omfattende og kompleks opgave, som tager tid. Der er mange ting, som skal passe sammen lige fra rekruttering og uddannelse af medarbejdere, tilpasning og etablering af byg-ninger og faciliteter samt udbud af materiel og leveringstidspunkter. 

FORSVARETS ORGANISATION

  • Forsvaret overgår til en ny organisation pr. 1. januar 2019. Værnsstabene lægges sammen med de taktiske stabe, hvorved der skabes en enstrenget kommandostruktur med klar kommandoveje og entydig ansvarsfordeling. Formålet er at målrette strukturen mod den operative kerneopgave, reducere overlap i opgaveløsningen og sikre en bedre koordination på tværs af stabe og kommandoer.
  • Studie- og udviklingsvirksomheden samles og ledes centralt. Samtidig af-grænses udviklingsarbejdet til det nødvendige for et forsvar af dansk størrelse.
  • Reorganiseringen medfører en række nye navne:
  • Værnsfælles Forsvarskommando > Forsvarskommandoen
  • Udviklings- og Koordinationsstaben > Udviklings- og Planlægningsstaben
  • Hærstaben > Hærkommandoen
  • Marinestaben > Søværnskommandoen
  • Flyverstaben > Flyverkommandoen
  • Forsvarets Sundhedstjeneste > Forsvarets Sanitetskommando

PERSONEL

  • Langt størstedelen af Forsvarets medarbejdere vil blive overført til den nye struktur uden at opleve nogen større ændringer i hverdagen.
  • Nogle medarbejdere vil dog opleve, at deres stilling ændrer indhold, – at de skal omskoles eller flytte geografisk.
  • Udgangspunktet er, at personellet beordres i nye stillinger.
  • Det er forventningen, at der ikke vil være behov for at afskedige militære medarbejdere, men der vil dog være ca. 20-30 civile medarbejder, som ikke umiddelbart kan tilbydes job inden for Værnsfælles Forsvarskommandos myndighedsområde. Samlet set er det en meget lille andel, men det ændrer selvfølgelig ikke på alvoren for de berørte medarbejdere. Forsvaret vil i videst muligt omfang hjælpe den enkelte ved at tilbyde omskoling eller genplacering – hvis relevant og muligt – inden for Forsvarsministeriets område.
  • Det forventes, at hovedparten af bemandingen i den ny struktur vil være på plads 1. januar 2019. Der vil dog være enkelte medarbejdere og medarbejdergrupper, hvor de konkrete ændringer først sker efter 1. januar 2019. Det kan skyldes længere varselsperioder, medarbejderens kontraktforhold, tid til klargøring af etablissementer mv.
  • I forbindelse med den nye organisering vil funktionsniveauerne for en række stillinger blive tilpasset. Formålet er, at stillingerne ikke besættes med personel med højere rang, end opgaveløsningen kræver. Som udgangspunkt sker justeringen af niveau, når den pågældende stilling skal genbesættes.
  • Det er vigtigt at understrege, at Forsvaret samlet set vil have flere ansatte ved udgangen af forligsperioden i 2023 end i dag.
  • Antallet af ansatte vil vokse fra ca. 14.000 til ca. 15.000 medarbejdere. 

KAPACITETER

HÆREN

  • Implementeringen skal sikre, at Hæren i 2024 har øget kampkraft mod en ligeværdig modstander, øget robusthed og reaktionsevne, samt evne til at operere med større hærenheder.

Fakta:

  • Brigade bliver Hærens deployerbare brigade. Elementerne i brigaden kan, når den ikke er indsat samlet, opdeles og udsendes i mindre enheder.
  • Brigade opstiller uddannelses- og kapacitetsbataljoner, herunder en let infanteribataljon, der kan indsættes med kort varsel i nationale eller internationale krisesituationer.
  • Den lette infanteribataljon opbygges fra 2019 og frem til udgangen af 2023, hvor den skal stå klar. Infanteribataljonen opbygges løbende gennem forligs-perioden, og det forventes, at staben, som det første element, vil være opbygget i 2019. Den lette infanteribataljon omfatter ca. 500 soldater, når den er fuldt opbygget.
  • Der opstilles yderligere et vagthold (et fjerde) ved Livgarden bestående af cirka 80 værnepligtige og et antal officer og befalingsmænd, der i en kritisk situation skal kunne støtte politiet med meget kort varsel. Det ekstra vagthold opbygges i 2019.
  • Hærens regimenter bevares som identitetsbærende institutioner. Der oprettes tre nye regimenter – Slesvigske Fodregiment (Haderslev), Efterretnings-regimentet (Varde) og Danske Artilleriregiment (Oksbøl). Telegrafregimentet (Fredericia) skifter navn til Føringsstøtteregimentet (Fredericia). Tjeneste-grenscentrene nedlægges. 

SØVÆRNET

  • Med opbygningen af områdeluftforsvar og anti-ubådskapacitet vil Søværnet i 2024 være bedre rustet til at håndtere trusler i fx Østersøen.

Fakta:

  • Søværnets fregatter udrustes med kapacitet til områdeluftforsvar bestående af såvel SM2 missiler som SM6 missiler til at forsvare sig selv og andre mod angreb fra fly, droner eller missiler. Anskaffelsen af SM2 missiler påbegyndes senest i 2019, og kapaciteten (SM2) forventes operativ ultimo 2023. Forarbejdet til anskaffelse af SM6 missiler påbegyndes sidst i forligsperioden
  • Der indkøbes sonar og torpedo-modforanstaltninger til Søværnets skibe til anti-ubådskrigsførelse. Kapaciteten udvikles i hele forligsperioden og vil være operativ ultimo 2023.
  • Eskadre forbliver i Frederikshavn med kapaciteter, der primært anvendes i Nordatlanten (inspektionsskibe og – fartøjer).
  • Eskadre forbliver i Korsør med kapaciteter, der primært anvendes til internationale operationer (fregatter og støtteskibe)
  • Der opstilles en 3. Eskadre i Frederikshavn, hvor kapaciteter, der primært understøtter nationale operationer samles. 3. Eskadre oprettes 1. januar 2019.

FLYVEVÅBNET

  • Flyvevåbnet får en styrket evne til at håndtere og bidrage til nationale operationer og internationale kriser.

Fakta:

  • Der oprettes Operations Support Wing. Operations Support Wing oprettes 1. januar 2019 i forbindelse med nyordningen af Forsvaret. Den får til opgave at opstille taktiske støtteenheder fx enheder til beskyttelse af flyvestationer og kapaciteter til støtte for Forsvarets nationale og internationale operationer. Desuden skal wingen stå for bl.a. Flyvevåbnets Basisuddannelse og missionsforberedende uddannelse.
  • Seahawk-helikoptere opgraderes med dyppesonar, sonarbøjer og torpedoer til anti-ubådskrigsførelse. Anskaffelsen påbegyndes ultimo 2018, og kapaciteten er operativ ultimo 2023.
  • Der oprettes et døgnbemandet National Air Operations Center (NAOC) i Flyverkommandoen. NAOC er en integreret taktisk førings- og planlægningskapacitet, som kan planlægge luftoperationer og opretholde taktisk kommando i forbindelse med føring af Flyvevåbnets indsatte kapaciteter i nationale operationer, herunder afvisningsberedskabet, lufttransport, træningsmissioner og støtte til andre værns/kommandoers øvelser.
  • NAOC vil kunne håndtere nationale luftoperationer i fredstid pr. 1. januar 2019. NAOC forventes at kunne håndtere nationale luftoperationer i mindre kriser – fx foranlediget af terror – ultimo 2020.
  • Der oprettes desuden en Special Operations Air Task Group (SOATG), der kan planlægge og indsætte helikoptere og transportfly i specialoperationer. SOATG skal kunne udsendes sammen med specialoperationsstyrkernes deployerbare hovedkvarter C-SOCC. 

SPECIALOPERATIONSKOMMANDOEN

  • Specialoperationskommandoen sikres en øget robusthed ved at antallet af specialoperationssoldater øges med mere end 50 procent.

Fakta:

  • Det sker dels ved at omorganisere Jægerkorpset og Frømandskorpset, dels ved at investere i flere operatører til korpsene.
  • Danmark skal sammen med Belgien og Holland opstille et hovedkvarter for specialoperationsstyrker C-SOCC (Composite-Special Operations Component Command), der kan planlægge og koordinere specialoperationer i forskellige brændpunkter i regi af NATO, FN eller koalitioner. De tre lande skal hver bemande op til 45 stillinger i hovedkvarterets stab. Hovedkvarteret skal være fuldt operativt senest med udgangen af 2020. 

ARKTISK KOMMANDO

  • Arktisanalysens anbefalinger videreføres i forligsperioden, herunder en styrkelse af Arktisk Kommando, etablering af en beredskabsuddannelse, anskaffelse af materiel til havmiljøforureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland samt gennemførelse af Forsvarets Dag.
  • Derudover ydes der støtte til grønlandske værnepligtiges hjemrejser, og der etableres yderligere folkeskolepraktikpladser på Forsvarets enheder. Nødradiotjenesten i Grønland opretholdes, og der afsættes midler til oprydning efter amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

VÆRNEPLIGTIGE

  • Antallet af værnepligtige i Forsvaret øges.

Fakta:

  • Antallet af værnepligtige øges med 375 årligt i forhold til i dag.
  • 275 i Hæren (til cirka 4225)
  • 35 i Søværnet (til cirka 185)
  • 65 i Flyvevåbnet (til cirka 165)1
  • Indkaldelsen af flere antal værnepligtige påbegyndes i efteråret 2018 – samtidig med den nye værnepligtsuddannelse indledes. 

RESERVEN

  • Forsvarsforliget sætter rammerne for udvikling af reserven, hvor personel af reserven fremadrettet kommer til at spille en større rolle i Forsvarets samlede opgaveløsning.
  • 1 Tallene i parentes er behæftet med stor variation over de enkelte år
  • Reserven bliver større (+600). Reserven vil blive mere integreret i Forsvaret, få flere indkommanderingsdage og dermed anvendt i større udstrækning. De flere reservister skal bl.a. anvendes i den føringsstruktur, der skal lede den større totalforsvarsstyrke og indgå i mobiliseringskompagnierne i 1. Brigade. Den kommende nationale føringsstruktur vil også gøre mere brug af reservister end tidligere.

Fakta:

  • Det er målet at sikre en større direkte operativ forankring af reserven. Samtidig skal der skabes mulighed for at øge antallet af personel af reserven og hermed øge den operative kapacitet i Reserven.
  • Reservens anvendelse og struktur skal tilpasses de operative behov.
  • Forsvaret råder i dag over ca. 2800 personel af reserven på kontrakt – heraf personel i Totalforsvarsstyrkens føringsstruktur under Hjemmeværnet, hvor der pt. er ca. 380 på kontrakt. Det forventes, at reserven styrkes med ca. 600 reservister. 

GEOGRAFI

  • Der er truffet beslutning om en række flytninger, der hovedsagligt berører ansatte i Hæren og Søværnet.
  • For Hæren er det besluttet, at:
  • Danske Division flyttes fra Haderslev til Karup.
  • Brigades stab flyttes fra Haderslev til Holstebro
  • Dele af stabskompagniet til støtte for 1. Brigade flyttes fra Haderslev til Holstebro, mens hovedparten af kompagniet opbygges i Fredericia.
  • Personel fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter flyttes til blandt andet Hol-stebro, Slagelse, Haderslev og Bornholm.
  • Endelig kan der ske flytning af ansatte fra Oksbøl, Varde, Fredericia, Aal-borg og Skive til Karup i forbindelse med samlingen af studie- og udvik-lingsvirksomheden.
  • For Søværnet er det besluttet, at:
  • Center for dykning flyttes fra København til Korsør
  • Center for Sømilitær Teknologi flyttes fra København til Korsør
  • Søopmålingsenheden flyttes fra København til Frederikshavn
  • Desuden flyttes Operationsstabens Situationscenter fra København til Karup. Kampvognsværkstedet i Oksbøl overvejes flyttet til Holstebro, hvor Hærens kampvognsekspertise fremover er samlet. Denne beslutning er dog ikke truffet, men vil afhænge af nogle yderligere overvejelser.

LOGISTIKTJENESTEN

  • Værnfælles Forsvarskommando er ved at undersøge mulighederne for at oprette en Logistiktjeneste, der væsentligst vil samle hovedparten af Forsvarets vedligeholdelses- og værkstedsstruktur i en myndighed. Det er forventningen, at der kan træffes beslutning om eventuel oprettelse af en logistiktjeneste i december 2018.
  • Oprettelse af en logistiktjeneste forventes ikke at føre til afskedigelser.
  • Indtil en evt. beslutningen er truffet, vil vedligeholdelses- og transportområdet fortsætte med den nuværende organisering, herunder opretholdes Forsvaret Hovedværksteder.
  • Uanset oprettelse af en logistiktjeneste eller ej vil den besparelse, som er fastlagt i forsvarsforliget 2018-2023 skulle indhentes. 

UDDANNELSE OG SKOLER

  • På uddannelsesområdet vil en række skoler og centre blive nedlagt. Befa-lingsmandsuddannelser samles ved Forsvarsakademiet.
  • Videreuddannelsen for sergentgruppen omdannes til en uddannelse på akademiniveau med samme fleksibilitet som den nuværende masteruddannelse for officerer. Det skal give den enkelte bedre karrieremuligheder enten i Forsvaret eller senere i det civile samfund.
  • For den enkelte betyder ændringerne, at gennemførelse af videreuddannelsen kan tilrettelægges under hensyntagen til såvel arbejdsmæssige som private forhold.
  • Uddannelsen indplaceres og akkrediteres på akademiniveauet og giver dermed den enkelte nye karrieremuligheder, idet akademiniveauet giver adgang til nye uddannelsesmuligheder inden for Forsvaret – bl.a. officersuddannelsen. Samtidigt er akademiniveauet et anerkendt uddannelsesniveau i det civile uddannelsesmiljø og på arbejdsmarkedet.
  • Akademiuddannelsen giver dermed Forsvarets mellemledere mulighed for at skifte karriereretning både internt i Forsvaret og i forhold til en karriere udenfor Forsvaret.
  • Det betyder, at kompetenceudvikling og uddannelse i fremtiden i overvejende grad vil foregå i de operative enheder og i mindre grad på skoler. Det vil øge robustheden ved enhederne, da det vil medføre mindre fravær ved enhederne og sikre, at uddannelsen bliver tæt knyttet til praksis.

ADMINISTRATIVE FÆLLESSKABER

  • Der oprettes lokale administrative fællesskaber, der skal sikre en ensartet administrativ støtte på tværs af Forsvarets enheder, så enhederne kan fokusere på den operative opgaveløsning.
  • Forsvarsministeriets Personalestyrelse etablerer en udvidet HR-partnerstruktur med HR-medarbejdere ved Forsvarets niveau III myndigheder. Støtten omfatter bl.a. HR-rådgivning i forhold til fx kompetenceudvikling, ledelsesudvikling, APV og reservepersonel.
  • De administrative fællesskaber etableres lokalt og tæt på de enheder, chefer og medarbejdere, de skal støtte i det daglige arbejde.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer