INTERVIEW: Rusland spiller en altoverskyggende hovedrolle i det forsvarsforlig, som Claus Hjort Frederiksen stod fadder til i januar. Selv er han blevet overrasket over, hvor stor truslen fra Rusland egentlig er både militært og på cyberområdet. Ifølge ministeren er det til stor gavn for Danmark, at Center for Cybersikkerhed er placeret under FE og ikke i en civil styrelse.

Et interview med en forsvarsminister plejer at foregå i et sprog præget af diplomatiske udtalelser. Men når man taler med Claus Hjort Frederiksen (V) om Rusland, har han siden sin tiltrædelse som forsvarsminister smidt fløjlshandskerne og anvendt et meget klart og direkte sprog. Han kalder endnu ikke Rusland for ”fjenden”, men mellem linjerne forstår man, at vi skal opfatte Rusland som sådan. Claus Hjort Frederiksen har talt om, at ”fronten” efter de baltiske landes optagelse i Nato er rykket øst over – i stedet for at anvende den mere diplomatiske fredsbetegnelse ”grænse”.

Lytter man derimod til embedsmænd i Udenrigsministeriet, vækker det nogle steder en smule bekymring, at forsvarsministeren på den måde er med til at tale en konflikt med Rusland op i stedet for det modsatte. Man vurderer i samtaler til baggrund, at regeringen og særligt forsvarsministeren har haft et behov for netop at tale konflikten op – for på den måde at kunne forsvare over for skatteyderne, at Danmark nu igen skal til at bruge flere penge på forsvar.

Læs også: Claus Hjort: Cyberangreb fra Rusland er den største trussel mod Danmark

Den kritik afviser Claus Hjort Frederiksen imidlertid blankt, og han forsvarer sine hårde udtalelser om Rusland med, at alle vores nabolande i Østersøen opruster og øger forsvarsbudgetterne markant.

»Det er en fælles analyse, at vi er nødt til at øge forsvarsudgifterne og udtryk for, at det ikke er en enlig forsvarsminister eller regering i Danmark, der er ude på at fremkalde krigsretorik. Vi oplever alle et mere aggressivt Rusland,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Men er det ikke farligt at begynde at bruge krigsretorik og tale om fronter i stedet for grænser, og skal du som forsvarsminister ikke passe på med netop at tale konflikten op og i stedet forsøge at dysse den ned – samtidig med, at man jo godt kan øge forsvarsbudgettet?

»Da Muren faldt i Berlin i 1989, og Sovjetunionen brød sammen i 1991, tror jeg, at de fleste af os følte en eufori. Det var utænkeligt, at der igen ville komme en krig i Europa. Med Ruslands annektering af Krim i 2014 vågnede vi brat op fra den drøm, fordi Rusland var klar til at bruge militære midler for at opnå politiske mål. Da jeg blev forsvarsminister, kunne jeg konstatere, at Rusland moderniserer sit militær og øger troppetilstedeværelsen i de vestlige militærdistrikter. Vi oplever, at man ikke overholder de internationale aftaler om at varsle øvelser og indbyde observatører, og vi oplever simulerede angreb fra jagerfly. Danmark er ikke alene med analysen af et intimiderende russisk militær. Så jeg vil helt afvise det som udtryk for en gammel koldkriger, der vender tilbage med basis for at starte noget mod Rusland,« siger han.

Tilfredshed med budgetstigning blandt Nato-partnere

Landets forsvarsminister tager imod i sit nye kontor på Frederiksholms Kanal 9, som ligger med udsigt til statuen af admiralen og søhelten Niels Juel. Kontoret er som taget ud af tv-serien Matador med høje træpaneler og egen kamin.

»Der er lidt mere bankdirektør over det her,« siger Claus Hjort Frederiksen med et grin, som vi sætter os ved det store mødebord.

Artiklen fortsætter under billedet …

Han tiltrådte som ny forsvarsminister efter Peter Christensen i november 2016, da Venstre inviterede Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance med i regeringen. Det betød, at flere Venstre-ministre måtte forlade regeringen, og da Anders Samuelsen (LA) ville være udenrigsminister, måtte Claus Hjort Frederiksen vige pladsen som finansminister for partiets næstformand, Kristian Jensen.

Læs også: Claus Hjort Frederiksen: Rusland er en diktaturlignende stat

Siden har Venstres grand old man langsomt, men sikkert arbejdet sig ind i det forsvarspolitiske område, og i januar landede han et forsvarsforlig, som rækker seks år ud i fremtiden og tilfører forsvaret et løft på sammenlagt 12,8 mia. kr. Og lad os bare indlede interviewet der – med den overordnede økonomi.

Det er jo ingen hemmelighed, at der internt i Forsvaret har været en del debat om budgettets størrelse. Hvad vil du sige til de kritikere, som mener, at vi med tilførslen af flere midler i 2023 alene når op på niveauet fra 2012, hvor vi også brugte 1,3 pct. af bnp?

»Det er helt forfejlet. Der er gennemført budgetforbedringer, og jeg mener, at de langt hen ad vejen var rigtige. Vi har fået et bedre forsvar, og så tilfører vi 12,8 mia. kr. Jeg tror, at de fleste er enige om, at det er et substantielt løft, og det er også, hvad jeg hører fra vores Nato-partnere.«

Det bliver selvfølgelig en spådom. Men ser du i krystalkuglen, at vi ved næste forlig om seks år vil tilføre yderligere midler til Forsvaret, så vi kommer endnu tættere på de 2 pct.?

»Ingen af os ved, hvordan situationen ser ud om seks år. Det, vi har gjort og givet tilsagn om, er at stoppe nedgangen i forsvarsudgifterne. Vi har skabt en fremgang mod 2 pct. af bnp, og vi når målet om at bruge 20 pct. af budgettet på materielanskaffelser. Vi har leveret på alle tre parametre i den ligning. Når vi så når det sidste år i forligsperioden, er de årlige udgifter løftet med 4,8 mia. kr., og det er udgangspunktet for forhandlingerne om det næste forsvarsforlig. Så må man på det tidspunkt se, hvad der er brug for,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Hvad er egentlig årsagen til, at forligsperioden endte med at blive på seks år?

»Vi har kigget på, hvor lang tid der går, fra en beslutning bliver truffet, til den bliver implementeret og gennemført. Det har været vurderingen, at hvis vi kunne få en lidt længere forligsperiode, kunne vi også nå at se resultatet af beslutningerne.«

Ser ingen behov for at ændre på Forsvarsministeriets organisation

Ved præsentationen af det nye forsvarsforlig i januar gjorde Claus Hjort Frederiksen en dyd ud af at fremhæve, at forsvarschef Bjørn Bisserup havde deltaget i alle forligsmøder for at kunne svare på spørgsmål og komme med sin rådgivning direkte til politikerne. I Forsvaret har der imidlertid været en del murren i geledderne, fordi flere på grund af forsvarschefens mangeårige baggrund i Forsvarsministeriet og manglende internationale erfaring opfatter Bjørn Bisserup og flere af hans nærmeste generaler mere som politikere forklædt som embedsmænd i uniform end som uanfægtelige militære rådgivere.

Jeg vil gerne spørge dig om den rådgivning, som du har fået gennem processen med det nye forsvarsforlig. Oplever du, at forsvarschefen og generalerne nogle gange hellere nikker ja til de politiske ønsker end at flage reelle udfordringer op over for dig og det politiske niveau?

»Sådan oplever jeg det ikke. Det har været en utrolig styrke at have forsvarschefen med ved forhandlingerne. Og det er vigtigt at gøre sig klart, at det, som vi har arbejdet med i forligskredsen, er noget, som Nato har ønsket af os. Den generelle rådgivning har været meget faglig og stringent. Jeg tror, at alle deltagende forsvarsordførere i forhandlingerne har følt sig overordentligt godt betjent af forsvarschefen ved de mange møder.«

Læs også: Hjort: “Vi skal kunne beskytte os mod missiler fra Kaliningrad”

En del af debatten har handlet om den nye organisering af Forsvaret, og at ministeriet er flyttet under samme tag med Forsvarets ledelse. Det ser mange kritisk på, fordi den såkaldte Pentagon-model rummer en sammensmeltning af den øverste militære ledelse med det politiske niveau, hvor det kan være svært at se, hvor skillelinjen går, og hvor der er en latent risiko for, at generalernes rådgivning bliver mere politisk end militærfaglig. Ser du slet ingen ulemper i den måde, som man nu har organiseret Forsvarsministeriets område med en række civile styrelser direkte under departementet?

»Jeg kan konstatere, at selv om man bor i det samme hus, er der en organisatorisk klar skillelinje mellem Værnsfælles Forsvarskommando og ministeriet. Sådan skal det være, og procedurerne skal stadig overholdes. Jeg har ikke været en del af den tidligere diskussion. Men jeg kan konstatere, at der er meget stor tilfredshed både blandt ministeriets og forsvarskommandoens medarbejdere. Meget er blevet lettere, og sagsgangene er blevet mere effektive. Man behøver ikke at arrangere transport for at afholde møder på Holmen eller i ministeriet. Nu går man to trapper op. Jeg fornemmer en rigtig god synergi. Tidligere tiders meget følelsesladede indstilling til emnet er ligesom forsvundet og erstattet af en fælles ånd. Jeg ser derfor heller ingen behov for organisatorisk at skulle foreslå noget andet. Det fungerer rigtig godt,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Vil ikke dele efterretninger med en civil myndighed

En anden snak om organiseringen af Forsvarsministeriets område handler om Center for Cybersikkerhed, som i dag hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I det indgåede forsvarsforlig får cyberområdet tilført 1,4 mia. kr. Det har fået kritikere til at hævde, at styrkelsen af cyberområdet er en måde at sminke forsvarsbudgetterne på, fordi staten alligevel skulle oprette en enhed til at håndtere truslen fra cyber.

Men spørger man Claus Hjort Frederiksen, er der en helt afgørende grund til at beholde Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriets paraply og mere præcist som en del af FE.

»Jeg mener, at Center for Cybersikkerhed er placeret rigtigt under FE. I efterretningsmiljøet deler man oplysninger med sine allierede på tværs af landegrænser. Men en udenlandsk efterretningstjeneste vil ikke dele oplysninger med en civil myndighed, og derfor bør den trussel håndteres af efterretningstjenesten. Det giver ganske enkelt flere muskler, fordi vi kan få advarsler fra udenlandske efterretningstjenester,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Læs også: Søndag landede forsvarsforliget i en stemning af fred og fordragelighed 

Og så er vi tilbage ved snakken om truslen fra Rusland. Den ligger som underlægningsmusik til stort set alt, hvad der foregår på Forsvarsministeriets område, og forsvarsministeren affyrer eksempler på Ruslands fjendtlige handlinger som byger fra et maskingevær. I dette efterhånden temmeligt anspændte forhold mellem øst og vest frygter Claus Hjort Frederiksen, at det en dag ender galt ved en fejltagelse.

»Når Rusland udviser denne aggressive og intimiderende adfærd er den store risiko, at der på et eller andet tidspunkt er én, der misforstår noget. Måske en der en, der en dag opfatter et simuleret angreb som virkelighed, og så risikerer vi at havne i noget værre. Det er skrækscenariet,« siger Claus Hjort Frederiksen og understreger truslen fra Rusland ved at nævne de russiske forsøg på at påvirke demokratiske valg i bl.a. USA, Storbritannien og Frankrig.

»Når man begynder at angriber vores demokratiske systemer, er det formålet at underminere tilliden til vores samfund, og så underminerer man demokratiet. Vi risikerer at begynde at tvivle på vores egne valgresultater, og det er det spil, som Rusland kører.«

Har vi været for naive i forhold til Rusland?

»Ja, det tror jeg, og vi er også for langsomme. Når vi ser nogle af de her meningskampagner, er det jo lidt akavet for demokratiske lande at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. I et demokrati har man ret til åndssvage meninger. Vi går ikke ind og retter, når vi ser noget i den offentlige debat, der er forkert. Men når det er statsdirigeret, og vi kan se, at det kommer fra statskontrollerede trollefabrikker i Skt. Petersborg – så er det en særlig fare og et forsøg på at underminere borgernes tillid til, at vi kan beskytte dem. Det er ganske alvorligt,« siger Claus Hjort Frederiksen.