spot_img

“Aldrig mere 9. april” har trange kår med amputeringen af Hjemmeværnet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BEFRIELSEN: Strammere restriktioner for at have udleveret og opbevare våben med ammunition i Hjemmeværnet går ikke bare ud over motivationen, men også Danmarks forsvarsevne. Højere fysiske krav og løbende besparelser i Hjemmeværnet går direkte imod forholdsorden fra 1951.

Mange facetter spiller ind, når vi i dag mindes befrielsen 4. maj 1945. Først og fremmest en dybfølt tak til de, som gav alt for, at Danmark atter kunne blive frit. De, som blev dræbt i tjeneste under aktion. Dem, som blev taget til fange og døde i koncentrationslejre, og de som blev henrettet i Mindelunden. Vi mindes også dem, som døde til søs i handelsflåden eller i allieret tjeneste på skibe eller på land.

De døde alle for, at Danmark ikke skulle forblive under nazistisk åg, men at Danmark tydeligt skulle finde sin plads på allieret side, og for at Danmark en dag atter skulle blive frit. Dem, vi mindes oplevede ikke selv befrielsen den 4. maj 1945 – og mange af dem som gjorde, var såret på liv og sjæl og kom sig aldrig rigtigt. Dem skal vi også mindes og huske i dag og i aften.

Vi står om få år uden nulevende, som med egne erindringer kan fortælle om tankerne, frygten, kampen og håbet i perioden 1940-45. Derfor er det vigtigt, at vi husker den 4. maj. Det er derfor, at vi tænder lys i vinduerne, og det er derfor, at vi søger hen mod mindesteder, i kirker, kirkegårde, mindelunde.

Den 4. maj kalder på eftertænksomhed og sagtmodighed

Jeg selv vil være til stede i Mindelunden i Ryvangen nord for København. Som formand for ”Kammeraternes Hjælpefond”, fonden bag 4. maj højtideligheden i Mindelunden i Ryvangen, har jeg gennem 10 år budt velkommen og glædet mig med de rigtigt mange, der hver år kommer i Mindelunden på denne aften. For mig, som er født i 1961, taler Mindelunden til mig på flere planer. Den kalder på eftertænksomhed og sagtmodighed.

Men den kalder også på ønsket om, at det aldrig må ske igen. At vi aldrig mere skal opleve en 9. april, hverken optakten til 9. april eller den spredte og håbløse kamp, der dog fandt sted få steder.  At vi ikke igen skal opleve et Europa under diktaturers åg med ufrihed, censur, vilkårlige fængslinger og krig.

Artiklen fortsætter under billedet …

Levende lys i Mindelunden i Ryvangen. Foto: Ernstved

Når man står i Mindelunden, bliver man klar over, at man ikke kan tage frihed for givet, at friheden og demokratiet er noget, som man skal kæmpe for – også mens man har det – ellers risikerer man at miste det.

Indenrigs og blandt borgerne føres kampen for demokratiet med ord – den demokratiske debat, hvor meninger brydes – desværre med en stadig faldende respekt for synspunkter, der er anderledes end ens egne. Politi og domstole kan dog gribe ind, hvis hårde ord bliver til vold og udemokratiske handlinger.

Som nation er det også dialogen, som fører an – sådan skal det være. Men i udenrigspolitik bakkes dialogen op af et forsvar. En vilje og en evne til at forsvare landet som nation. I Danmarks tilfælde siden 1949 i samarbejde med NATO. Spørgsmålet er så, hvordan viljen og evne til at forsvare landet i praksis føres ud i livet?

Fronterne mellem Øst og Vest var trukket skarpt op

Under Den Kolde Krig var fronterne trukket klart op, og kun langt ude på venstrefløjen kunne man finde på at sige, at USA var fjenden, og Sovjetunionen var vennerne. Det har ændret sig. Der er langt ind i dansk politik delte meninger om Ruslands intentioner og handlinger, både når det gælder fjernere områder i Mellemøsten, men også i Europa; i Ukraine og særligt i Baltikum.

Samtidig står vi med et forsvar, som langsomt er ved at vende tilbage til et nationalt territorial forsvar. Vi står med et hjemmeværn, som under den kolde krig måske nok var lidt latterliggjort i nogle kredse, men som trods alt kunne leve op til sit formål: at give befolkningen en mulighed for – og retten til – at udvise en meget synlig vilje til at ville forsvare landet. Ikke kun med ord, men også med våben som frivillig i en militær organisation.

Artiklen fortsætter under billedet …

Lysfesten i Haderslev danner hvert år ramme om en mindehøjtidelighed i anledning af Danmarks befrielse som her i forbindelse med 70-året for befrielsen den 4. maj 2015 om aftenen. Foto: Forsvaret/Louise Witus Schierup

Denne mulighed for at udvise en håndgribelig forsvarsvilje ved lejlighedsvis at iføre sig uniform og med våben i hånd tage med sin enhed på øvelser og skydebaner er gennem de sidste mange år blevet stadig mere besværliggjort af en række forhold. Hjemmeværnet her været igennem en centralisering, der har handlet om, at samle hjemmeværnsdistrikter og dermed reducere i omkostninger til personale og bygninger.

Samtidig har man nedlagt og sammenlagt kompagnier, fordi man rigidt har kigget på om et kompagni nu også opfyldte bemandingsnormen. Man har frataget den lokale kompagnichef retten til at administrere sit kompagni med personlig dømmekraft og alene forladt sig på bestemmelser om, hvorvidt en hjemmeværnsmand nu har deltaget i lige præcis nok aktiviteter i indeværende år til at kunne beholde uniform og våben.

Dette har gjort, at man ikke længere har et hjemmeværn, som man kan melde sig ind i ud fra ønsket om hermed at vise viljen til at forsvare sit land. Man skal også konstant fysisk vise evnen. Det kan ud fra en rent militær betragtning give god mening, men det fratager andre mulighed for at opretholde et medlemskab af måske mere holdningsmæssige grunde.

Uden våben mister folk interessen og motivationen

Dermed får man et hjemmeværn, som for det første bliver mindre. For det andet mister det også evnen til ”selv-mobilisering”, som jo ville finde sted, når inaktive igen bliver aktive, eller en udefra kommende trussel gør, at man igen prioriterer øvelser og skydebane. Eller helt fredsommeligt; at man igen får tid.

Det er en velkendt erfaring, at når man først tager våbnet fra en ellers aktiv hjemmeværnsmand/kvinde, som i øvrigt huskede at stille med våbnet til det årlige eftersyn – så mister folk interessen og bliver helt passive.

Som tidligere næstkommanderende og senere kompagnichef i et hjemmeværnskompagni fra sidste halvdel af 1980’errne til årtusindeskiftet har jeg med stor bekymring set, at hjemmeværnsfolks ret til at bære våben er blevet løbende udvandet. Først med inddragelse af beredskabsammunition, senere med inddragelse af bundstykker, og nu en eller anden løsning med lås på kammeret. Dermed sætter man hjemmeværnsmanden/kvinden i den meget ubehagelige situation, at våbnet slet ikke kan skyde, den dag vedkommende måtte få brug for det. Det er at sætte en soldat i en yderst farlig situation.

Allerede med inddragelsen af beredskabsammunition på 100 skud i plomberede pakker begik man et alvorligt brud på læren fra 9. april.  – Udtrykket ”aldrig mere en 9.  april” – handlede jo netop om, at Danmark aldrig mere skulle tages på sengen. At landet skulle have et forsvar der selv kunne tage kampen op.

Man oprettede et hjemmeværn med en lille militær slagkraft, men med et højt beredskab – der ikke krævede en mobilisering, som kunne sende ”forkerte” politiske signaler – og som kunne leve op til forholdsordren fra 1951. Den lød sådan her:

”I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær enhed uden for dansk territorium skal de angrebne styrker ufortøvet optage kampen, uden at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt”.

Netop denne forholdsordre var indbegrebet af ”aldrig mere en 9. april”. Det lader desværre til at være gået i glemmebogen. Også det er værd at huske på den 4. maj.

Mindehøjtideligheden i Mindelunden i Ryvangen nord for København begynder i år kl. 19.30, hvilket er en halv time tidligere end normalt. Årets taler er Per Arnoldi, som har skabt det nye mindemærke for krigssejlere.

OBS: I april lancerede OLFI en abonnementsmodel. Fremover vil de fleste journalistiske artikler på OLFI kræve login, men fortvivl ikke. Det første år kan du læse alt indhold på OLFI for bare 12,50 kr om måneden, og du kan købe abonnement lige her … 

[xyz-ihs snippet=”CSS”]

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

 

Er du allerede abonnent?
Log ind her:

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer