Verdens nationer brugte mere på våben og militær i 2017 end året før. Det viser en ny rapport fra den svenske tænketank SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute. USA bruger mere end de syv efterfølgende lande tilsammen.
Verdens nationer brugte mere på våben og militær i 2017 end året før. Det viser en ny rapport fra den svenske tænketank SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute. Ifølge SIPRI’s rapport for sidste år steg de globale militære udgifter med 1,1 procent sidste år til 1739 milliarder dollar eller 10.725.800 millioner kroner.
“Det fortsat høje forbrug på militær er en grund til alvorlig bekymring. Det underminerer indsatsen for fredelige løsninger på konflikter verden over,” siger formand for SIPRI Jan Eliasson i forbindelse med rapporten ifølge nyhedsbureauet AP.
De fem lande, der brugte flest penge på deres militær i 2017, var USA, Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Samlet stod de for 60 procent af verdens udgifter til militær. Med et forbrug på 610 milliarder dollars står USA alene for 35 procent af det globale forbrug på militær.
USAs forsvar koster mange gange mere end noget andet land
USA’s forbrug på militæret var 2,7 gange større end nummer to, Kina. Faktisk brugte USA mere på sit militær end de næste syv lande i rækken sammenlagt. Det forventes, at USA’s forbrug stiger markant i 2018, da der er afsat 700 milliarder dollar til det.
Kina, der bliver stadigt mere aktivt militært i Asien, øgede sit forbrug med 5,6 procent i 2017 til 228 milliarder dollar. Rusland faldt ned på en fjerdeplads i 2017 med et forbrug på 66,3 milliarder dollar – et fald på 20 procent. SIPRI noterer, at den russiske økonomi har lidt siden 2014, og at der er flere sanktioner mod landet.
I Europa er det hovedsageligt de østlige lande, Centraleuropa, der har øget forbruget på militæret.
“Drevet af den trussel fra Rusland, som mange centraleuropæiske lande opfatter, steg forbruget i regionen med 12 procent i 2017. Udgifter til militær er steget fire år i træk i regionen,” skriver SIPRI.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Et interessant spørgsmål er om % af BNP stadigt er et godt mål for forsvarskapacitet? Der er efterhånden meget stor forskel på hvilken kampkraft man kan få for pengene i et vestlig liberalt demokrati og andre steder i verden. Samtidigt regnes der ting med i forsvarsudgifter som ikke direkte er militært (fx metrologiske tjenester og pensioner). Der er også en tendens til at vi får færre men langt langt dyrere våbensystemer end tidligere.
En dansk mekaniseret infanterideling koster vel nemt 15 – 20 mio. bare i løn, når overhead regnes med?
Det kan man formodentligt få et kompagni for i andre dele af verden.