INTERVIEW: Oberst Lars R. Møller tvivler på, at Specialoperationskommandoen sparer noget ved at lægge uddannelsen om for Jægerkorpset og Frømandskorpset. Jægerkorpsets problemer kunne korpset have løst selv uden at involvere Frømandskorpset, mener obersten, og ifølge ham har Jægerkorpset en del at lære af Frømandskorpset.
Det ender ikke i den katastrofe, som var på tegnebrættet i efteråret. Men den nye uddannelse for specialoperationsstyrkerne, som OLFI kunne beskrive i sidste uge, er stadig ”hul i hovedet”. Det mener den pensionerede oberst Lars R. Møller, som har et indgående kendskab til specialoperationsstyrkerne og i fjor udkom med bogen ”Specialoperationer” på forlaget Lindhardt og Ringhof.
Af planerne fremgår det, at de største forandringer sker for Jægerkorpset, som fremover optager aspiranter direkte fra gaden. Samtidig bliver uddannelserne til henholdsvis jæger og frømand ensrettet i længde og opbygning med et fælles modul på 14 uger ud af en samlet uddannelse på 35 uger. Fremadrettet bliver man operativ jæger eller frømand efter 35 uger mod nutidens uddannelseslængde på over et år.
Hele ændringen af uddannelsen for specialoperationsstyrkerne sker for at opnå en besparelse og samtidig sikre flere operatører uddannet på kortere tid. Kravene står beskrevet i det netop indgåede forsvarsforlig. Men Lars R. Møller er ikke imponeret, og han mener, at en konsekvens af den nye uddannelse uomtvisteligt vil være, at man går på kompromis med kvaliteten.
”Der er ikke talent nok til at øge styrken, med mindre man sænker kravene. Man havde en forventning om, at fælles udvælgelse og kortere uddannelse ville resultere i flere folk på kortere tid. Det ser jeg ikke for mig i det udkast, der ligger på brættet nu. Det havde været bedre at holde lapperne fra uddannelsen med henblik på at opnå en besparelse. Den fælles del af den nye uddannelse, hvor aspiranterne i henholdsvis Jægerkorpset og Frømandskorpset skal på fælles kurser, øvelser og skydning over hele landet, bliver ædt op af transporter,” siger han.
Ny uddannelse gavner kun Jægerkorpset
Ifølge Lars R. Møller gavner den nye uddannelse kun Jægerkorpset, som længe har haft problemer med rekrutteringen. Det nye og fælles optagelses- og uddannelsesforløb ligner langt hen ad vejen det, som Frømandskorpset altid har kørt efter – med stor succes. En vigtig forudsætning har været, at aspiranterne kunne søge optagelse fra gaden og uden at have militær baggrund, hvor man før i tiden både skulle have aftjent værnepligt og tidligere tillige have en sergentuddannelse for at søge optagelse i Jægerkorpset.
”Det er kun Jægerkorpset, der har problemer med optaget. Hvis man vil øge det, kunne man have gjort det, ved at Jægerkorpset havde lavet deres bestemmelser om. Man havde ikke behøvet at lave hele uddannelsen om i begge korps. Hvis Specialoperationskommandoen vil have flere jægere og frømænd, skulle Jægerkorpset måske opmuntres til at følge Frømandskorpset, for de er bagude i Aalborg. Jeg mener, at der er en grundlæggende kvalitetsforskel på de to korps. Det må være i alles interesse, at vi får udvidet begge korps. Men det skal kun ske med kvalitet,” siger Lars R. Møller.
I øjeblikket tager det over et år at opnå status som henholdsvis jægersoldat og frømand, og når man fremadrettet kan blive operativ på bare 35 uger, går det ifølge Lars R. Møller ud over kvaliteten. Han tror heller ikke helt på vicechefen i Specialoperationskommandoen, oberst Michael Hyldgaard, som i et interview med OLFI tirsdag siger, at man kun bliver udsendt efter 35 ugers uddannelse, såfremt operatørens kompetencer passer til opgaven.
Efter 35 uger mangler nye operatører kurser og kompetencer
”Det er en konkret vurdering,” siger Michael Hyldgaard.
Til det siger Lars R. Møller:
”Jeg tror ikke på, at hans udsagn holder til virkeligheden. Efter 35 uger mangler de nyuddannede operatører nogle kurser og kompetencer, som de får i dag. Det skal man så give dem efterfølgende. Jeg tror, at man vil presse korpsene til at sende folk ud, før de reelt set er klar, og uden at de har fået den rutinering og de kurser, som de får i dag. Det er min helt store bekymring, at man ikke kan holde det høje uddannelsesniveau i ave.”
Men det hele er ifølge Lars R. Møller ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.
”Jeg ser én stor fordel i, at de kommer til at lære hinanden bedre at kende. Men at det skulle kunne motivere en helt ny uddannelsesstruktur, forstår jeg ikke. Kogt helt ned bliver frømænd og jægere fremover udnævnt noget før. Efter endt uddannelse skal de igennem en hel masse efteruddannelse og kurser. De sparede penge ved at gøre uddannelsen kortere bruger man bare senere. Fidusen ved det er, at de lærer hinanden bedre at kende, og at jægerne ved at anvende Frømandskorpsets bestemmelser får en større pulje af ansøgere. Det var det, og det kunne man have gjort noget nemmere,” siger Lars R. Møller.