INTERVIEW: Michael Hyldgaard er oberst og vicechef i Specialoperationskommandoen (SOKOM). Ifølge ham kan man med den nye specialoperationsuddannelse få flere operatører uddannet på kortere tid med færre midler – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og så afviser han, at Jægerkorpset har eller har haft et kulturproblem.

Kritikerne har været endog yderst skeptiske. Siden OLFI i december kunne afsløre Specialoperationskommandoens planer om at slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelse og grunduddannelse sammen med henblik på at få flere operatører på kortere tid for færre penge, har debatten raset internt i de to korps – og eksternt bl.a. på Facebook og her på OLFI.

For hvordan kan uddannelserne blive bedre, når man gør dem kortere og billigere med henblik på at få flere aspiranter gennem nåleøjet? Det ved Michael Hyldgaard. Han er oberst og vicechef – det hedder det nu om stunder – i Specialoperationskommandoen, som i daglig tale går under forkortelsen SOKOM. OLFI har talt med Michael Hyldgaard, som gerne svarer på spørgsmål om de største forandringer i specialoperationsstyrkernes historie, der går over 60 år tilbage i tiden.

Ifølge de opdaterede planer vil Jægerkorpset i fremtiden optage aspiranter fra gaden uden militær baggrund. Samtidig vil aspiranter til både Jægerkorpset og Frømandskorpset gennemgå flere moduler af deres respektive uddannelser sammen, og de vil kunne kalde sig henholdsvis jægersoldater og frømænd efter sammenlagt 41 uger mod over et år i dag.

Læs også: Ny specialoperationsuddannelse er sat på skinner med optagelse fra gaden

Nogle kritikere mener, at den nye fælles uddannelse risikerer at skabe et A- og B-hold med en stor gruppe erfarne operatører uddannet på den gamle måde og nogle unge uddannet på en ny og kortere måde. Men den bekymring deler Michael Hyldgaard ikke.

”Nej. Så havde jeg ikke været med til at lave det her. De nye planer handler om, at vi samlet set er nødt til at se på rekrutteringen til de to korps, og vi er samlet set nødt til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Det her er en af de måder. I forsvarsforliget fra januar står der, at vi skal styrke den operative del, og vi skal have nogle flere ind og være jægersoldater og frømænd. For at nå de mål er vi nødt til at ændre på nogle ting, og det her er en af måderne,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Men de nye jægersoldater og frømænd bliver stadig operative på halv tid af, hvad de gør i dag?

”Det er lidt mere end halv tid i forhold til, hvordan vi gør det i dag. Vi har taget de bedste elementer fra uddannelsen i dag og skærpet tingene, så vi kan nå det, som vi skal uden at gå på kompromis med kvaliteten.”

Gør i ikke lige præcis det – at gå på kompromis med kvaliteten ved at sige, at nu kan vi lave specialoperationsstyrker operative på halv tid?

”Nej. De har stadig noget uddannelse tilbage, inden de vil være oppe på det niveau, som de afslutningsvis når op på i dag. Nu gennemfører vi bare den sidste del på en anden måde, end vi gjorde tidligere.”

Men man kan stadig blive udsendt som nyuddannet operatør efter 35 uger?

”Hvis ikke ens kompetencer passer til opgaven, bliver man ikke udsendt. Det er en konkret vurdering,” siger Michael Hyldgaard.

Besparelser fører til skolelukninger og sidemandsoplæring – også i specialkoprsene

Selv om Forsvaret samlet set bliver tilført 12,8 mia. kr. over seks år i det nye forsvarsforlig, skulle Forsvaret indledningsvis finde besparelser for 1 mia. kr. til at dække udgiften til bl.a. nye kampfly. En stor del af besparelsen er fremkommet ved at se på hele skole- og uddannelsesstrukturen i alle tre værn, og som et led besparelserne nedlægger Forsvaret en række skoler og lægger en stor del af uddannelserne ud til de operative enheder.

Et af det nye forligs hovedprincipper hedder sidemandsopæring, og ved de to specialkorps kommer sidemandsoplæring også i højsædet, når de nye jægersoldater og frømænd bliver erklæret operative efter 35 uger. Det finder Michael Hyldgaard naturligt, og han ser til gengæld en lang række positive gevinster ved at slå optagelsen og en stor del af specialuddannelserne sammen.

Artiklen fortsætter under billedet …

”Aspiranterne til begge korps vil i højere grad end i dag komme rundt i landet under deres uddannelse. Det er også en måde, hvorpå vi kan få yderligere kvalitet ind i uddannelsen. Det fælles forløb skaber mere sammenhæng og giver de kommende frømænd og jægersoldater bedre indblik og en bedre forståelse for hinandens metoder og evner. Det giver nogle synergier. De to korps har allerede været indsat i internationale operationer sammen, og det kendskab, som de nu får til hinanden under uddannelsen, gør, at vi vil blive bedre til den del fremadrettet,” siger Michael Hyldgaard.

Ifølge ham er det også forkert, når kritikerne vurderer de nye uddannelse som afsluttet efter 35 uger. Uddannelserne ved specialoperationsstyrkerne slutter ikke med fuldgyldig optagelse i et af korpsene, men fortsætter gennem hele tjenesteforløbet, siger Michael Hyldgaard.

”Vi vil gerne have folk til at blive i lang tid hos os. Derfor skal man ikke give en endelig bedømmelse af kvalitet, som man står der med 35 ugers grunduddannelse og seks ugers basismodul. Man skal se kvaliteten i den progression, som man samlet opnår gennem al den uddannelse og de aktiviteter, som man gennemfører i løbet af hele sin karriere som specialoperationssoldat. Sådan er det også i dag. Man arbejder sig ind i opgaverne og specialiseringen i al den tid, som man er ved specialkorpsene, og sådan vil det også være fremadrettet. Det er altid spændende at lave om på noget, der har bestået i lang tid. Men det er nødvendigt,” siger han.

Bogudgivelser og tv-program skabte intern strid i Jægerkorpset – eller hvad?

I forbindelse med OLFIs artikler i det sene efterår kom det samtidig frem, at der internt i Jægerkorpset var opstået splid på baggrund af nogle tidligere jægersoldaters bogudgivelser og deltagelse i et tv-program på TV2 med titlen ”Korpset”. Fem navngivne jægersoldater med forfatterne Thomas Rathsack og Lars Møller i spidsen havde fået deres portrætter på æresvæggen i Jægerkorpset dækket til – i et opgør med det, som nogle i Jægerkorpset opfatter som brud på Jægerkorpsets kodeks.

Læs også: Jægerkorpset ramt af intern splid, opsigelser og mandskabsmangel

Sagen ville ikke gå væk, og da TV2 kort efter nytår også begyndte at omtale balladen, skar daværende chef for Specialoperationskommandoen, Jørgen Høll, igennem. Han beordrede billederne afdækket og ophængt som oprindeligt, og dermed var sagen – vupti – løst. Der har i hvert fald – ifølge Michael hyldgaard – ikke været nogen problemer siden – og sådan set heller ikke, mens billederne var dækket til. Og sammenlægningen af de to uddannelser har heller intet haft med kulturen i Jægerkorpset at gøre, understreger Michael Hyldgaard, som selv er uddannet jægersoldat.

”Jeg synes ikke, at der har været nogen problemer med kulturen i Jægerkorpset – eller i Frømandskorpset for den sags skyld. Det er to forskellige korps med hver sin identitet, og det skal det også være fremadrettet. Vi ønsker ikke en samlet kultur for de to enheder. Det er jo netop forskelligheden, som gør dem stærke. De har nogle værdier, som binder dem sammen i korpsene. Men det er klart, at med den nye uddannelse får man en bedre forståelse for hinanden,” siger Michael Hyldgaard.

Men det er vel ikke nogen hemmelighed, at der har været udfordringer med kulturen i Jægerkorpset?

”Nej, jeg synes ikke, at der har været problemer med kulturen i Jægerkorpset. Der var den sag med billederne, og det synes jeg, at vi er kommet ud over. Men det var ikke noget internt problem. Sådan opfattede jeg det i hvert fald ikke. Det er en forkert italesættelse.”

Hvad var det så?

”Jamen der var nogle jægersoldater, som lavede et tv-program. Og det syntes korpset nok ikke, at man skulle bruge sin tid på som tidligere jægersoldat. Det var så deres måde at demonstrere det på.”

Men hvad mener du? Skal man det til livs ved at ændre uddannelsen?

”I virkeligheden har vi arbejdet med de nye uddannelsesplaner længe inden sagen med billederne. Så de to ting har intet med hinanden at gøre. Den sag er løst nu, og der er ikke mere i den,” siger Michael Hyldgaard.