spot_img

57 mister livet i bombeangreb på vælgerregistrering i Kabul

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Dødstallet efter en selvmordsbombe i Afghanistans hovedstad Kabul er søndag eftermiddag steget til 57. Samtidig er 119 personer såret, oplyser myndighederne. Angrebet kommer efter flere ugers relativ ro i byen. Eksplosionen skete, mens folk stod i kø ved et kontor for vælgerregistrering.

Dødstallet efter en selvmordsbombe i Afghanistans hovedstad Kabul er søndag eftermiddag steget til 57. Samtidig er 119 personer såret, oplyser myndighederne. Angrebet kommer efter flere ugers relativ ro i byen. Eksplosionen skete, mens folk stod i kø ved et kontor for vælgerregistrering.

“De er civile, heriblandt kvinder og børn,” fortæller en talsmand for Indenrigsministeriet.

Gruppen Islamisk Stat har via sit nyhedsbureau Amaq taget ansvaret for angrebet. Ifølge nyhedsbureauet AP var bomben kraftig nok til, at vinduer blev blæst ud og smadret i en vid omkreds.

“Der var kvinder og børn. Alle var vendt tilbage for at hente deres identitetskort,” fortæller Bashir Ahmad, som var i nærheden, da bomben eksploderede.

Familier og pårørende søger nyt om ofre

Flere hundrede mennesker skal være samlet nær hospitaler i Kabul for at finde ud af, om de har mistet familiemedlemmer eller bekendte. Afghanistan skal afholde et længe udskudt valgt til oktober, og derfor er der opsat centre til vælgerregistrering landet over.

Afghanistan og særligt hovedstaden Kabul har de seneste mange år været mål for talrige angreb. Landets regering ligger i konflikt med flere oprørsgrupper deriblandt Taleban og Islamisk Stat. Begge grupper anser statsmagten i landet, der blev skabt og indsat af USA, som illegitim og kæmper mod valget.

Taleban tog kontrollen med Afghanistan i 1996. Gruppen indførte religiøst styre og blev kendt for grusomme henrettelser og strikse regler for befolkningen. I 2001 blev Taliban trængt tilbage og mistede kontrollen med Afghanistan, da USA invaderede landet.

/ritzau/AFP

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer