spot_img

Udenrigsminister Anders Samuelsen ønsker ikke Putin tillykke med valgsejr

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Den russiske præsident Putin har ikke fået nogen lykønskning fra den danske udenrigsminister oven på valgsejren søndag. Og det får han formentlig heller ikke, fortæller Anders Samuelsen under et besøg i Bruxelles.

Danmark har fortsat et anstrengt forhold til Rusland. Det viser reaktionerne på det russiske valg, som resulterede i, at præsident Vladimir Putin kan fortsætte de kommende seks år med opbakning fra 75 pct. af befolkningen.

Det er kutyme blandt udenrigsministre og regeringschefer at ønske vindere af demokratiske valg tillykke, når optællingen er overstået. Men den danske udenrigsminister har ingen planer om skrive til Kreml for at ønske Putin tillykke, og det skyldes den måde, som valget er foregået på.

“Det synes jeg ikke, at der er nogen speciel anledning til. Det russiske valg var ikke frit valg en fri presse og lige konkurrence mellem kandidaterne. Valgets udfald var meget forudsigeligt, og det må vi bare forholde os til,” siger han i forbindelse med et møde i Bruxelles.

Tysklands kansler Angela Merkel lykønskede mandag Vladimir Putin med hans genvalg som Ruslands præsident. Samtidig understregede hun behovet for at opretholde en dialog for at imødegå vigtige “udfordringer”.

“Jeg lykønsker dig varmt med dit genvalg. I dag er det vigtigere end nogensinde at fortsætte dialogen med hinanden for at fremme forholdet mellem vores lande og folk,” skrev Merkel i en meddelelse til den russiske leder, der blev udgivet af hendes kontor.

Ungarn ønsker tillykke – Storbritannien tier

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, lykønskede også den russiske præsident mandag med en besked om samarbejde.

“Jeg har tillid til, at dit genvalg betyder en garanti om, at udviklingen af vores bilaterale forbindelser kan fortsætte i den kommende periode,” siger han til nyhedsbureauet ifølge AFP.

Det russiske valg foregik søndag i en tid med spændinger mellem Moskva og flere vestlige lande. Det skyldes ikke mindst attentatforsøget i Sydengland mod den tidligere agent Sergej Skripal, som sammen med sin datter blev forgiftet med nervegassen Novichok udviklet af Sovjetunionen under Den Kolde Krig.

Mange vestlige ledere har da også undladt at lykønske Putin – heriblandt den britiske premierminister Theresa May. Mays talsmand meddeler, at regeringen afventer dommen fra de internationale valgobservatører i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), inden den udtaler sig.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Ritzau

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer