spot_img

Forsvaret etablerer mobiliseringsstyrke på 20.000 mand

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Med det nye forsvarsforlig genopstår det klassiske mobiliseringsforsvar sammen med en reserve på 1.000 mand. Sammenlangt skal Forsvaret kunne mobilisere 20.000 mand ud over den nye professionelle brigade på 4.000 mand.

Efter 14 år i mølposen genopstår det klassiske mobiliseringsforsvar, som vi kendte det fra Den Kolde Krig. Mobiliseringsforsvaret indgår som en del af totalforsvarskonceptet og står beskrevet i det nye forsvarsforlig, som blev præsenteret i Forsvarsminisiteriet kl. 12.00 søndag. Mobiliseringsstyrken kommer til at sammenlagt at tælle 20.000 mand plus den nyoprettede brigade med bestående 4.000 mand i en stående styrke.

”For at øge Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krise eller krig opstilles et mobiliseringskompagni til hver af de tre kampbataljoner i den nye brigade. Kompagnierne opbygges gradvist ved anvendelse af otte-måneders værnepligtige. Disse værnepligtige får en mobiliseringsforpligtelse på fem år. Ved mobilisering i tilfælde af krise og krig vil mobiliseringsenhederne skulle gennemføre den resterende uddannelse forud for indsættelse.”

Med forsvarsforliget bevares og styrkes værnepligten, og antallet af værnepligtige øges med op til 500 personer om året til sammenlagt 4.500 mand. Værnepligten forbliver fortsat på fire måneder, men af dem får 315 hvert år mulighed for at aftjene værnepligt i otte måneder ved bl.a. Den Kongelige Livgarde. Regimentet får derudover et fjerde vagthold, som skal indgå i det nationale beredskab og kunne indsættes til støtte for politiet i København med kort varsel i tilfælde af terror.

DF glæder sig over værnepligt og mobiliseringsstyrke

Derudover får en reserve på 1.000 mand mulighed for at være tilknyttet enheder og stabe enten som fast udpeget personel eller på anden måde tilknyttet brigadens aktiviteter. De nye toner glæder forsvarsordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, som har kæmpet for mere og længere værnepligt foruden en genoprettelse af mobiliseringsforsvaret.

”Vi er glade for, at forliget styrker Forsvaret og trygheden i Danmark ved, at Forsvaret i endnu højere grad bliver rettet mod det nationale forsvar. Vi styrker værnepligten, som består uændret. Den får mere mening og bliver rettet mere mod det militære, ligesom vi får mobiliseringsenheder i den nyoprettede brigade. Det vil sige, at vi går mod et folkeligt og fleksibelt baseret forsvar. Det er et meget stort skridt fremad,” siger hun.

De værnepligtige enheder får først og fremmest til opgave at løse bevogtningsopgaver i det tilfælde, at der måtte blive behov for NATO-forstærkninger i Danmark som baglandsområde.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Peter Nielsen
Læser
Peter Nielsen
29. januar 2018 5:55

Det var en god ide at genoprette reserven efter den blev nedlagt i 2005 – men skal også Flyvevåbnet og Søværnet have reservestyrker?

Og hvad med Beredskabsstyrelsen?

Henrik B. Andersen
Læser
Henrik B. Andersen
28. januar 2018 17:24

Forsvarsforliget er meget tæt på det forventede og passer med de forskellige indlæg, debatter og diskutioner. Bortset fra to overraskende ting i min bog.

1) At der etableres mobiliseringsforsvar igen er den største overraskelse, og nok også derfor Peter som det første omtaler det. En meget positiv overraskelse for mig.

2) Denne korte tekst er meget interessant:
“Forligspartierne noterer sig, at udbuddet af nye miljøskibe genovervejes med henblik på at undersøge mulighederne for en løsning, hvor nye militære fartøjer, udover den militære opgaveløsning, i nødvendigt omfang kan løse havmiljøopgaver.”

Altså går man (som det også har været trenden i flere år), efter nye enheder der er mere fleksible og multi-role i de opgaver, som enhederne kan løse. Og nok så vigtigt skifter man rækkefølgen i prioriteringen til militært fartøj først, mens miljøskibopgaverne er vigtigst multi-role funktion.

Måske Anders Puck Nielsen bedre kan fortolke hvad der ligger denne tekst om de nye “miljøskibe”?

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
2. februar 2018 23:21

Hej Henrik.

Er meget enig i dine betragtninger. Det er også efter min mening de mest overraskende ting, og begge ting er positive.

Har først set din kommentar i dag, og det er lidt sjovt at du spørger til min mening om de nye miljøskibe. Har skrevet noget om det her: https://wp.me/p98iFM-hw

Hilsen
Anders

Henrik B. Andersen
Læser
Henrik B. Andersen
2. februar 2018 23:42

Tænkte nok jeg spurgte til det rigtige navn 😉

Og selvfølgelig! Bl.a. MCM og minelægning ligger lige til højre benet. Sæt i gang…