Forsvaret etablerer mobiliseringsstyrke på 20.000 mand

Værnepligtige fra Ingeniørregimentet i gang med at gennemføre handlebane på tid i begyndelsen af marts under deres første feltøvelse som et led i Hærens Basisuddannelse (HBU). Foto: Forsvaret

Med det nye forsvarsforlig genopstår det klassiske mobiliseringsforsvar sammen med en reserve på 1.000 mand. Sammenlangt skal Forsvaret kunne mobilisere 20.000 mand ud over den nye professionelle brigade på 4.000 mand.

Efter 14 år i mølposen genopstår det klassiske mobiliseringsforsvar, som vi kendte det fra Den Kolde Krig. Mobiliseringsforsvaret indgår som en del af totalforsvarskonceptet og står beskrevet i det nye forsvarsforlig, som blev præsenteret i Forsvarsminisiteriet kl. 12.00 søndag. Mobiliseringsstyrken kommer til at sammenlagt at tælle 20.000 mand plus den nyoprettede brigade med bestående 4.000 mand i en stående styrke.

”For at øge Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krise eller krig opstilles et mobiliseringskompagni til hver af de tre kampbataljoner i den nye brigade. Kompagnierne opbygges gradvist ved anvendelse af otte-måneders værnepligtige. Disse værnepligtige får en mobiliseringsforpligtelse på fem år. Ved mobilisering i tilfælde af krise og krig vil mobiliseringsenhederne skulle gennemføre den resterende uddannelse forud for indsættelse.”

Med forsvarsforliget bevares og styrkes værnepligten, og antallet af værnepligtige øges med op til 500 personer om året til sammenlagt 4.500 mand. Værnepligten forbliver fortsat på fire måneder, men af dem får 315 hvert år mulighed for at aftjene værnepligt i otte måneder ved bl.a. Den Kongelige Livgarde. Regimentet får derudover et fjerde vagthold, som skal indgå i det nationale beredskab og kunne indsættes til støtte for politiet i København med kort varsel i tilfælde af terror.

DF glæder sig over værnepligt og mobiliseringsstyrke

Derudover får en reserve på 1.000 mand mulighed for at være tilknyttet enheder og stabe enten som fast udpeget personel eller på anden måde tilknyttet brigadens aktiviteter. De nye toner glæder forsvarsordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, som har kæmpet for mere og længere værnepligt foruden en genoprettelse af mobiliseringsforsvaret.

”Vi er glade for, at forliget styrker Forsvaret og trygheden i Danmark ved, at Forsvaret i endnu højere grad bliver rettet mod det nationale forsvar. Vi styrker værnepligten, som består uændret. Den får mere mening og bliver rettet mere mod det militære, ligesom vi får mobiliseringsenheder i den nyoprettede brigade. Det vil sige, at vi går mod et folkeligt og fleksibelt baseret forsvar. Det er et meget stort skridt fremad,” siger hun.

De værnepligtige enheder får først og fremmest til opgave at løse bevogtningsopgaver i det tilfælde, at der måtte blive behov for NATO-forstærkninger i Danmark som baglandsområde.

Kommentarer

4 KOMMENTARER

  1. Tænkte nok jeg spurgte til det rigtige navn 😉

    Og selvfølgelig! Bl.a. MCM og minelægning ligger lige til højre benet. Sæt i gang…

  2. Hej Henrik.

    Er meget enig i dine betragtninger. Det er også efter min mening de mest overraskende ting, og begge ting er positive.

    Har først set din kommentar i dag, og det er lidt sjovt at du spørger til min mening om de nye miljøskibe. Har skrevet noget om det her: https://wp.me/p98iFM-hw

    Hilsen
    Anders

  3. Det var en god ide at genoprette reserven efter den blev nedlagt i 2005 – men skal også Flyvevåbnet og Søværnet have reservestyrker?

    Og hvad med Beredskabsstyrelsen?

  4. Forsvarsforliget er meget tæt på det forventede og passer med de forskellige indlæg, debatter og diskutioner. Bortset fra to overraskende ting i min bog.

    1) At der etableres mobiliseringsforsvar igen er den største overraskelse, og nok også derfor Peter som det første omtaler det. En meget positiv overraskelse for mig.

    2) Denne korte tekst er meget interessant:
    “Forligspartierne noterer sig, at udbuddet af nye miljøskibe genovervejes med henblik på at undersøge mulighederne for en løsning, hvor nye militære fartøjer, udover den militære opgaveløsning, i nødvendigt omfang kan løse havmiljøopgaver.”

    Altså går man (som det også har været trenden i flere år), efter nye enheder der er mere fleksible og multi-role i de opgaver, som enhederne kan løse. Og nok så vigtigt skifter man rækkefølgen i prioriteringen til militært fartøj først, mens miljøskibopgaverne er vigtigst multi-role funktion.

    Måske Anders Puck Nielsen bedre kan fortolke hvad der ligger denne tekst om de nye “miljøskibe”?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here