Med det nye forsvarsforlig genopstår det klassiske mobiliseringsforsvar sammen med en reserve på 1.000 mand. Sammenlangt skal Forsvaret kunne mobilisere 20.000 mand ud over den nye professionelle brigade på 4.000 mand.
Efter 14 år i mølposen genopstår det klassiske mobiliseringsforsvar, som vi kendte det fra Den Kolde Krig. Mobiliseringsforsvaret indgår som en del af totalforsvarskonceptet og står beskrevet i det nye forsvarsforlig, som blev præsenteret i Forsvarsminisiteriet kl. 12.00 søndag. Mobiliseringsstyrken kommer til at sammenlagt at tælle 20.000 mand plus den nyoprettede brigade med bestående 4.000 mand i en stående styrke.
”For at øge Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krise eller krig opstilles et mobiliseringskompagni til hver af de tre kampbataljoner i den nye brigade. Kompagnierne opbygges gradvist ved anvendelse af otte-måneders værnepligtige. Disse værnepligtige får en mobiliseringsforpligtelse på fem år. Ved mobilisering i tilfælde af krise og krig vil mobiliseringsenhederne skulle gennemføre den resterende uddannelse forud for indsættelse.”
Med forsvarsforliget bevares og styrkes værnepligten, og antallet af værnepligtige øges med op til 500 personer om året til sammenlagt 4.500 mand. Værnepligten forbliver fortsat på fire måneder, men af dem får 315 hvert år mulighed for at aftjene værnepligt i otte måneder ved bl.a. Den Kongelige Livgarde. Regimentet får derudover et fjerde vagthold, som skal indgå i det nationale beredskab og kunne indsættes til støtte for politiet i København med kort varsel i tilfælde af terror.
DF glæder sig over værnepligt og mobiliseringsstyrke
Derudover får en reserve på 1.000 mand mulighed for at være tilknyttet enheder og stabe enten som fast udpeget personel eller på anden måde tilknyttet brigadens aktiviteter. De nye toner glæder forsvarsordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, som har kæmpet for mere og længere værnepligt foruden en genoprettelse af mobiliseringsforsvaret.
”Vi er glade for, at forliget styrker Forsvaret og trygheden i Danmark ved, at Forsvaret i endnu højere grad bliver rettet mod det nationale forsvar. Vi styrker værnepligten, som består uændret. Den får mere mening og bliver rettet mere mod det militære, ligesom vi får mobiliseringsenheder i den nyoprettede brigade. Det vil sige, at vi går mod et folkeligt og fleksibelt baseret forsvar. Det er et meget stort skridt fremad,” siger hun.
De værnepligtige enheder får først og fremmest til opgave at løse bevogtningsopgaver i det tilfælde, at der måtte blive behov for NATO-forstærkninger i Danmark som baglandsområde.