BAGGRUND: Politikerne vil have flere specialoperationssoldater, og derfor har Specialoperationskommandoen besluttet at slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelse og uddannelse sammen. Planerne møder voldsom modstand i Frømandskorpset, mens Jægerkorpset ser dem som løsningen på en række aktuelle og ganske massive problemer.

Det ene korps vender tommelfingeren opad. Det andet vender den nedad. I Jægerkorpset ser man planerne om at slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelser og uddannelser sammen som en god og fornuftig løsning på en række aktuelle udfordringer og ganske massive problemer. I Frømandskorpset ser man dem som det første store skridt mod en sammenlægning af korpsene og et alvorligt angreb mod den helt særlige korpsånd, professionalisme og kultur, som man finder på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden.

Siden OLFI søndag kunne fortælle om planerne, har debatten raset internt i begge korps. Nyheden fik straks Specialoperationskommandoen – i daglig tale kaldet SOKOM – til at indlede en intern undersøgelse af, hvordan OLFI kunne få adgang til oplysningerne. Selv er chefen for hele butikken dog ikke i tvivl.

Jørgen Høll er generalmajor og chef for Specialoperationskommandoen og går på pension i marts 2018, når han fylder 60 år. Han har en fortid som aktiv jæger og chef for Jægerkorpset. Foto: Forsvaret

»Det har du fra Frømandskorpset,« svarede Jørgen Høll på sit eget spørgsmål, da jeg under mit interview med ham ikke ville afsløre min kilde.

Han gjorde samtidig opmærksom på, at det var ganske nemt at finde ud af, hvem der stod bag, fordi kun meget få havde kendskab til planerne. Javel. Jørgen Høll er generalmajor og chef for Specialoperationskommandoen. Han er selv uddannet jægersoldat i midten af 1980’erne og har tillige været chef for Jægerkorpset i midten af 1990’erne. Hans gisninger siger meget om den stemning, som i øjeblikket hersker mellem de to specialkorps. Og de siger nok også en del om tilliden fra ledelsen af den kommando, som nu er begge specialkorps’ moder.

SOKOM blev oprettet med konservative fingeraftryk

Specialoperationskommandoen blev – med et meget markant fingeraftryk fra den nordjyske og daværende konservative forsvarsordfører, Lene Espersen – oprettet som en del af forsvarsforliget for 2013-2017, og den blev igen på grund af konservativt pres placeret i Aalborg i stedet for i København, som Forsvaret ellers ønskede. Hele idéen med at samle korpsene i en fælles såkaldt niveau II-myndighed var at styrke specialoperationsstyrkerne. Men ifølge en tidligere specialoperationssoldat, som selv har haft ledelsesansvar i mange år, gik det ikke som forudsagt.

»Oprettelsen af Specialoperationskommandoen skulle give et løft til det operative område, som slet ikke har været der, fordi kommandoen har suget flere ressourcer ud af korpsene, end den har tilført,« siger han.

En anden specialoperationssoldat anslår, at der i Specialoperationskommandoen sidder omkring 30 jægersoldater og bare 5-7 frømænd, selv om det fra oprettelsen var meningen at rekruttere erfarne operatører, som soldaterne hedder i fagtermer, jævnt fra begge korps. Årsagen til skævvridningen skal dog ikke findes i kompetencer, men i den geografiske placering på Flyvestation Aalborg som nabo til Jægerkorpset. Det er trods alt lettere at rekruttere medarbejdere, som allerede bor i lokalområdet.

Læs også: Jægerkorpset er ramt af intern strid, opsigelser og mandskabsmangel

I SOKOM er de alle vidner til nogle ganske markante udfordringer hos naboen, som ikke kun afgrænser sig til at finde friske operatører til de nærmest konstante udsendelser. I Jægerkorpset er en hel deling på normalt 24 mand ifølge OLFIs oplysninger nedlagt pga. mangel på operatører, 14 stillinger står i øjeblikket ubesatte, og samtidig anvender korpset hvert år betydelige ressourcer i form af erfarne jægersoldater som instruktører til at udvælge og uddanne et for tiden bekymrende lavt antal jægersoldater. I år søgte omkring 50 personer optagelse i Jægerkorpset, og kun tre klarede sig gennem nåleøjet.

Jægerkorpset ramt af intern splid og fnidder

Men ikke nok med det. Ud over at være presset på mandskab er Jægerkorpset ramt af intern splid og fnidder, som OLFI kunne fortælle tirsdag. Balladen har fået flere erfarne jægersoldater til at tale om kollegerne og ledelsen som en »børnehave«. Baggrunden er en række tidligere jægersoldaters optræden i et reality-program på TV2 med titlen ”Korpset”, som blev sendt i februar, og som fortsætter med en ny sæson i 2018. Dertil kommer en lang liste af tidligere jægersoldater, som gennem tiden har skrevet bøger om deres tid i Jægerkorpset.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse historien om, at Specialoperationskommandoen for at spare penge og skaffe flere specialoperationssoldater fra 2019 vil slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelse og uddannelse sammen.

Den seneste var den internt højt respekterede og meget erfarne Lars Møller, som efter mere end 25 års tjeneste i Jægerkorpset skrev bogen ”Jæger 200” om sine oplevelser. Lars Møller havde ingen ønsker om at skabe ballade og fik derfor manuskriptet godkendt af Forsvaret. Men nogle i Jægerkorpset så sig sure på Lars Møller, fordi han havde beskrevet interne uenigheder under en mission i Irak. I sommer blev der efter en heftig intern debat fældet dom på Flyvestation Aalborg, og Lars Møller kom sammen med ”reality-jægerne” fra TV2 i det, man i andre stærke broderskaber ville kalde for ”bad standing”.

Det kalder man det ikke i Jægerkorpset, men symbolikken er ikke til at tage fejl af. Fem navngivne jægersoldater inklusiv Lars Møller fik vendt deres portrætter på ”æresvæggen” med billeder af samtlige jægersoldater gennem tiderne. Det er aldrig før sket i Jægerkorpsets over 50 år lange historie, og balladen har skabt rystelser, som har forplantet sig langt ind i Specialoperationskommandoen. Her har man i forvejen rigeligt at se til – af helt andre årsager.

Høj strategisk værdi, lav risko og lave omkostninger

På Christiansborg har skiftende regeringer og politiske flertal gennem de seneste 15 år for alvor fået øjnene op for, hvad danske specialstyrker kan bruges til. Samtidig har politikerne fundet ud af, at netop disse soldaters indsats åbner – i mere end én forstand – ellers lukkede døre og giver anerkendelse hos vore nære allierede og særligt i Washington. Sammenlignet med konventionelle styrker er specialoperationsstyrkerne billige, fordi bidragene som oftest er små, og samtidig opererer de i det skjulte og kommer derfor sjældent hjem i kister. Den strategiske værdi i international goodwill er med andre ord høj, mens omkostningerne og risikoen ved at sende soldaterne ud er tilsvarende lav. Specialoperationsstyrker er således en ren win-win for alle parter.

Men det koster på andre parametre mere eller mindre konstant at have danske specialoperationsstyrker indsat rundt omkring i verden. Det slider ikke bare på materiellet, men også på mandskabet og ikke mindst familierne. Derfor har der længe været et politisk pres på specialoperationsstyrkerne for at øge antallet af operatører.

Artiklen fortsætter under billedet …

Da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) den 25. oktober besøgte de danske specialoperationsstyrker på Al Assad basen i Irak, tog han et billede af Jægerkorpsets værdigrundlag, som hang i basen. Efterfølgende delte han det på Facebook, hvilket faldt mange jægere for brystet. Foto: Facebook/Anders Samuelsen

I efteråret – få uger efter dommen over de fem jægersoldater – besluttede jæger Høll sig for at løse problemet ved at iværksætte en plan, som vil medføre den største organisatoriske ændring af det danske specialoperationsmiljø siden Frømandskorpsets og Jægerkorpsets oprettelse i henholdsvis 1957 og 1961. Den går ud på at øge antallet af nye operatører med 12-20 om året, og samtidig skal planen indeholde »en option, der tager højde for, at SOKOM forventeligt vil få mulighed for at øge operatørstyrken med yderligere ca. 30 PAX (personer, red.) i alt over de næste 2-3 år«.

Ifølge direktivet vil SOKOM nedlægge den kendte uddannelsesstruktur og i stedet slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelser og uddannelser sammen.

»Forslaget skal imødekomme behov for at tilvejebringe operatører med grundlæggende specialoperationskompetencer hurtigere og billigere end den nuværende struktur,« står der i direktivet fra Specialoperationskommandoen til cheferne for henholdsvis Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Lars Møller mig her og Lars Møller mig der

Men at slå Jægerkorpsets og Frømandskorpsets optagelser og uddannelser sammen for at uddanne flere specialoperationssoldater på kortere tid for færre penge får alle alarmklokker til at ringe. Det mener Lars R. Møller, som altså er en anden Lars Møller end den første Lars Møller. Lars R. Møller er pensioneret oberst og har netop udgivet bogen ”Specialoperationer”, som er på over 500 sider og udkom i september. Gennem arbejdet med bogen har Lars R. Møller fået et indgående kendskab til såvel Jægerkorpset og Frømandskorpset, og han tøver ikke med at komme med en advarsel.

I september udkom den pensionerede oberst Lars R. Møllers bog på over 500 sider om specialoperationer.

»Det virker på mig som om, at forholdet mellem kvalitet og kvantitet ikke er til stede i planerne. Jeg tror ikke, at man kan ændre afgørende på optaget ved at lave uddannelsen kortere. Der vil ske det, at hvis de nye ikke har samme uddannelse som de ”gamle”, vil korpsene brække over internt. Så vil der være discount-jægere og discount-frømænd,« siger Lars R. Møller og mener, at man er nødt til at se planerne i sammenhæng med de massive kulturproblemer, som Jægerkorpset aktuelt står midt i.

»Jeg tror, at balladen er et symptom på, at der er noget helt galt med kulturen i Jægerkorpset, som smitter af på alt – også ansøgere og optagelse. Hvis det er årsagen til at slå specialkorpsenes optagelser og uddannelser sammen, så gør man det af den forkerte årsag. Man kan ikke rekruttere til en enhed som Jægerkorpset, med mindre at den er i balance med sig selv, og noget tyder på, at det er Jægerkorpset ikke. Hvad, der er galt, aner jeg ikke. Men det bliver ikke løst, med mindre at man tager fat i det grundlæggende problem, og det skal Jægerkorpset selv løse – hvis det kan,« siger Lars R. Møller.

Finder en naturlig ro og tryghed i egen overlegenhed

OLFI har i forbindelse med denne artikel talt med en række jægersoldater, som bifalder idéen om en fælles uddannelse. De kalder planerne for indlysende og en god idé, og de har i det hele taget svært ved at finde noget negativt at sige om dem. Samtidig udtrykker enkelte, at »Frømandskorpset nok bare er sure«. Den slags kommentarer om det andet korps hører man til gengæld ikke fra frøer i Frømandskorpset. De taler om, at Jægerkorpset producerer nogle højt respekterede og dygtige specialoperationssoldater. Men frøerne oplever til gengæld, at Jægerkorpset traditionelt set har følt et mindreværd og måske derfor har haft et behov for store armbevægelser.

»Frømænd finder en naturlig ro og tryghed i egen overlegenhed, og man har derfor ikke behov for at hævde sig selv,« siger en frømand med mange års erfaring.

Den opfattelse deler oberst Lars R. Møller. Ifølge ham er Frømandskorpset »efter min bedste overbevisning« et specialkorps, som er i balance med sig selv. Samtidig har korpset gjort nogle tiltag, som tydeligvis har givet gevinst i forhold til bl.a. ansøgere. Det er foranstaltninger, som Jægerkorpset ikke har gjort, fortæller Lars R. Møller. Frømændenes indre ro bygger bl.a. på, at korpset har nogle helt unikke kompetencer, som ingen andre specialkorps. Samtidig kan korpset løse de samme opgaver som Jægerkorpset, og heri ligger den professionelle tryghed. Det maritime og den historiske forankring i Søværnet spiller samtidig en meget stor rolle i enhver frømands identitet. Og det risikerer at gå fløjten, hvis man slår uddannelserne sammen. Det mener i hvert fald en erfaren operatør og mangeårig leder fra specialoperationsstyrkerne.

»I teorien er det givetvis en god ide at slå uddannelserne sammen. Men i praksis er det en rigtig dårlig idé, fordi vi er nødt til at have både en landmilitær og en maritim specialoperationskapacitet. De adskilte uddannelser er med til at understrege forskellighederne i kulturerne, og det risikerer man at fjerne ved at slå uddannelserne sammen. Med en fælles optagelse og uddannelse opnår man en anden slags identitet end den nuværende. Måske opnår man en større samhørighed. Men det er teori for mig. Identiteten i forhold til Jægerkorpset eller Frømandskorpset risikerer at ende i bristede illusioner. Jeg har svært ved at finde det økonomiske incitament ved at slå uddannelserne sammen, og jeg kan ikke se, hvordan man skal skaffe flere operatører. Der bør man se på en udvidelse af segmentet uden at sænke kravene. Det koster at lave specialoperationssoldater og særligt af den kvalitet, som vi har i Danmark. Vi har nogle fantastiske produkter, uden at vi bare bruger løs af pengene. Jægersoldater og frømænd er lavet af noget helt specielt. Så når du spørger, om vi er ved at ødelægge specialoperationsstyrkerne, er mit svar ja. Vi er ved at ødelægge specialoperationsstyrkerne.«