Fem navngivne jægersoldater er uofficielt smidt ud af korpset for at forbryde sig mod det interne kodeks. Sagen har splittet korpset, som er delt i to. Samtidig slås Jægerkorpset med vigende optag, uforudsete opsigelser og ubesatte stillinger.
De bliver hyldet som nogle af Danmarks dygtigste soldater og lever et liv i en hemmelig verden langt fra omverdenenes nysgerrighed. De har været indsat på Balkan, i Afghanistan, Irak og Syrien og ligger ofte øverst i politikernes værktøjskasse, når Danmark rækker hånden op og tilbyder hjælp til Nato eller USA. Men bag facaden hos Jægerkorpset på Flyvestation Aalborg foregår der i øjeblikket en kamp, som hverken involverer kikkertsigter eller night vision goggles.
Den handler om kultur. Eller – vil nogen sige – mangel på samme. I virkeligheden begyndte den aktuelle kamp for mange år siden og har måske mere eller mindre altid været Jægerkorpsets tro følgesvend på godt og ondt. For bag al fortroligheden og de hemmelige missioner gemmer sig mennesker, som efter tiden i Jægerkorpset har haft en lyst til at fortælle omverdenen om den ellers så hermetisk lukkede verden.
Helt tilbage i 1980’erne var det jægersoldaten Carsten Mørch, som med bogen ”Sådan” sprang ud som forfatter ved at fortælle om sit eget og B.S. Christiansens ophold på det amerikanske Ranger-kursus i 1978, hvor Carsten Mørch blev nummer ét. Siden fulgte B.S. Christiansen efter med bogen ”BS – Et liv på kanten” og en ny tilværelse som populær tv-vært på diverse underholdningsprogrammer og som konsulent for bl.a. Bjarne Riis’ cykelhold.
Thomas Rathsack var den direkte årsag til Forsvarets største skandale
I 2009 var det så jægersoldaten Thomas Rathsack, som med bogen ”Jæger – i krig med eliten” var den direkte årsag til den største skandale, som nogensinde har ramt Forsvaret. Bogen afslørede nationale hemmeligheder, mente Forsvaret, som med tidligere kommunikationschef H.-C. Mathiesen i spidsen forsøgte at få nedlagt et fogedforbud. Men da var bogen allerede oversat til arabisk – af Forsvaret selv.
Skandalen forårsagede større ødelæggelser for Forsvaret, end nogen sprængning eller lækage fra Jægerkorpset nogensinde kommer i nærheden af, og ud over at koste både den daværende forsvarschef og forsvarsminister posterne, eksploderede bogens salgstal og offentlighedens nyfigenhed for korpset med de mange hemmeligheder.
Artiklen fortsætter under videoen …
Nu er den gal igen. Ikke nok med at Thomas Rathsack er fortsat som skønlitterær forfatter med fiktive historier om en jægersoldat i hemmelig tjeneste – nu har han også lavet et tv-program til TV2 med titlen ”Korpset”, som blev sendt i februar, og som fortsætter med en ny sæson i 2018. Her hjælper tre andre tidligere jægersoldater med og agerer instruktører i en reality-verden, hvor 30 håbefulde unge mænd bliver testet gennem en uge og udsat for strabadser, der minder om dem, som en jægersoldat skal gennemgå.
I det rigtige jægerkorps har man fulgt udviklingen med voksende bekymring og frustration, og i sommer blev det besluttet at ekskludere fem navngivne jægersoldater fra Jægerkorpset for at forbryde sig mod korpsets interne kodeks. Eller det vil sige, at ekskludere jægersoldater fra Jægerkorpset kan man ikke sådan officielt i hvert fald. I stedet har man smidt soldaterne ud af korpset og bandlyst dem ved at vende deres portrætter på “æresvæggen” i Jægerkorpset, hvor billeder af samtlige jægersoldater gennem tiderne hænger på en lang gang.
Hvorfor den ene, men ikke den anden?
Ud over Thomas Rathsack drejer det sig om Erik B. Jørgensen, Magnus Hansson og Rune Krogh Danielsen, som alle tre var med-instruktører i reality-programmet på TV2. Den sidste er Lars Møller. Han skrev i 2013 bogen ”Jæger 200”, som Forsvaret godkendte inden udgivelsen. Men ifølge OLFIs oplysninger har nogle i Jægerkorpset set sig sure på Lars Møller, fordi han i bogen omtaler samarbejdsvanskeligheder med to anonymiserede personer, som alle internt i korpset dog ved, hvem er.
Beslutningen om eksklusion af de fem jægersoldater har fået debatten i Jægerkorpset til at handle om meget andet end IS og Al Qaeda. For hvorfor kan B.S. Christiansen lave tv-reality med Bubber og Signe Svendsen, når Thomas Rathsack og hans fire våbenbrødre ikke kan? Og hvorfor kan man ekskludere Lars Møller, når Forsvaret selv har godkendt manuskriptet?
Hvorfor må Nicolai Moltke-Leth og den tidligere chef for Jægerkorpset, Poul Dahl, skrive bøger, når Lars Møller ikke må? Og hvorfor kan jægersoldater, som efter deres tjeneste har begået lovovertrædelser fortsat hænge på æresvæggen, når lovlydige jægere, der efter egen mening alene hjælper korpset med positiv opmærksomhed, bliver ekskluderet – som en jæger undrende spørger.
En tidligere jæger med mange års erfaring i korpset begræder udviklingen og kalder den aktuelle splid for »barnlig« og en »tabersag«. Han forudser, at man bliver nødt til at vende de fem billeder igen, for ellers vil der blive ved med at dukke andre historier op om tidligere jægere efterfulgt af spørgsmål om, hvorfor dén og dén ikke skal ekskluderes.
»Det gør mig ondt at se på, for jeg holder meget af Jægerkorpset,« siger han.
Jægerkorpset har aldrig stået stærkere, men …
Man skal passe på med at tale om krise i Jægerkorpset, for på mange måder har korpset aldrig stået stærkere. Det er aktuelt udsendt til Irak og Syrien og har de seneste 15 år nærmest været kronisk indsat i skarpe missioner. Alligevel afslører den aktuelle strid noget om kulturen i det korps, hvis omdømme i offentligheden – bevidst eller ubevidst – altid har været præget af nogle markante macho-typer.
Det ligger dog uden for enhver tvivl, at korpset er underbemandet og har været ramt af uforudsete opsigelser. I øjeblikket står 14 stillinger ubesatte, og ud af årets omkring 50 ansøgere klarede kun tre sig igennem nåleøjet og fik dermed ret til at bære Jægerkorpsets bordeauxrøde baret med jægerhornet i panden. Men der er langt op til det antal, som Forsvarets ledelse og politikerne på Christiansborg efterspørger, og bl.a. derfor har den nyoprettede specialoperationskommando besluttet at slå optagelsen for Jægerkorpset og Frømandskorpset sammen.
Det er en beslutning, som til gengæld splitter hele specialoperationsmiljøet. Og det er en historie, som du kan læse mere om på OLFI i løbet af ugen.
Denne artikel bygger på samtaler med en række nuværende som tidligere jægersoldater. OLFI har også talt med generalmajor Jørgen Høll, som er chef for Specialoperationskommandoen, men han henviser til Jægerkorpset om interne forhold. Jægerkorpset har imidlertid ikke ønsket at svare på spørgsmål om sagen.
Sammenlægning af uddannelserne kan måske “tvinge” flere ansøgere til JGK, men man sparer ingen penge, At gå tilbage til sidemandsoplæring er netop … ja et tilbageskridt. En postromantisk drøm fra dengang far var dreng, men som er komplet utilsvarende i et moderne forsvar. Kvaliteten af sidemandsoplæring afhænger af den enkelte seniors evner, erfaringer, kvalifikationer, personlighed mm. Det vil aldrig kunne erstatte professionelt opbyggede kurser, som giver ensartet høj kvalitet. Derudover er det bekymrende, at man ønsker nedbryde en uddannelse og et korps som på flere måder har vist, at de evner både at uddanne på et meget højt professionelt niveau og samtidig at skabe en kultur, hvor man har respekt for hinanden og ydmyghed over for andre specialer i resten af Forsvaret. Man flyver ikke bedre på lånte fjer. Det tager tid at opbygge sådan en virksomhed, og det kræver et langt mindre hierarkisk system, hvor man ikke har ret blot fordi man har flere striber.
Og apropos kultur – så er velkendt, at vi alle er kulturbærere – derfor er det desto mere tankevækkende, at SOKOM’s øverste stillinger netop er besat af tidligere JGK-folk
Mentaliteten og tankesættet hos de mennesker der er i JGK i dag er væsentlig anderledes end da korpset blev skabt. Ingen tvivl om det.
Den “moderne” jæger er ikke til kadaverdiciplin. Altså kæft-trit-og-retning og lad så være med at fortælle nogen du har været jæger.
De tænker anderledes end man gjorde for 50 eller flere år siden. Det er en helt naturlig udvikling, der som skrevet startede med Carsten Mørch.
Og som artiklen siger er debatten og billedvendingen blevet beskrevet som barnlig og opdelt i for/imod kliker. Dét er barnligt.
Hej Hans.
Mentaliteten har udviklets i det omgivende samfund og det gaelder for saavel JGK som for FKP. Det jeg kan se nu er, at kulturen i de 60 FKP har eksisteret virker konstant og velforankret, naar det gaelder om at soege sig til offentlighedens lys.
Samtidigt er det et reelt problem, at der er saa faa som soeger til JGK. En ikke uventet og helt naturlig menneskelig reaktion er at lede efter syndebukke, hvilket i sin naeste konsekvens leder til den splittelse vi ser i korpset nu.
Barnligt eller ej – det virker trods alt som om ledelsen ved JGK er bevidst om udfordringen og markerer ved at vende nogle billeder om?
Mit syn paa sagen er, at behovet for at soege sig imod offentlighed, med det man har med sig fra et specialkorps ikke er problemet i sig selv. Jeg ser det som et symptom paa det virkelige problem, nemlig kulturen.
En kultur med god sammenhaengskraft er ikke noget man bygger hurtigt – det tager dekader – og at begynde at vende billeder kan aldrig erstatte det langsigtige kulturarbejde, det kan hoejst blive et plaster paa saaret.
Det forslag der er kommet frem til ny uddannelsestruktur (af det man har kunnet lease paa olfi.dk indtil videre) ser ud som uddannelsesplanen fra JGK appliceret paa begge specialkorps.
Det kommer til at lede til andre udfordringer. Frem for alt kommer det ikke til at blive billigere. For det andet loeser man det rekrutteringsproblem, der er opstaaet pga kulturen ved JGK, ved at oedelaegge det specialkorps, som faktisk viser sig have en kultur med den langsigtede integritet man kan forvente sig hos landets bedste soldater. Jeg haaber meget paa at der snart dukker nye og bedre forslag op?
Hvorfor starter artiklen med at beskrive Thomas Rathsack’ bog ”Jæger – i krig med eliten”, som årsagen til den største skandale for forsvaret – når det nu var Forsvarets øverste ledelse der (helt af sig selv, i øvrigt) stod for skandalen? Hvorfor drages der paralleller mellem de forskellige forfattere, bøger, programmer og deres tidligere samvirke på deres arbejdsplads? De er forskellige mennesker, med forskellige baggrunde, erfaringer og holdninger. De har været ved samme enhed, bevares – men det stopper også der. Kultur og samhørighed er lidt ligesom et familieliv. Det skal ikke diskuteres på forsiden af Se og Hør, med mindre man har en helt anden dagsorden. Jeg er sikker på der er en chef der har noget at se til omkring emnet – og at man fører den der internt, frem for i medierne.
Hej Martin. Det virker netop som om der er en anden dagsorden som SOKOM proever at holde under radaren nemlig, at forskellige kulturer giver forskellige resultater. JGK har flyttet en stor del af personalen til SOKOM samtidigt som kulturen I JGK har ledt frem til en situation, hvor kun 1/6 af de motiverede specialkorpsansoegere soeger til JGK med kun tre faerdiguddannede jaegere som resultat. SOKOM styres af jaegere og de vil for alt i verden goere hvad de kan for at holde JGK ved live, selvom det kan betyde at man bliver noedt til at ofre FKP, som netop har bevist at de kunne etablere en kultur som var langtidsholdbar.