BLOG: Forsvaret bør have en reduceret økonomisk ramme, som alene dækker drift som lønninger, vedligeholdelse, øvelser og andre faste aktiviteter. Omvendt skal der gives separate bevillinger til større materielanskaffelser som kampfly, skibe, artilleri foruden de missioner, som politikerne sender Forsvaret ud i.

Regeringens forslag til et nyt forsvarsforlig er allerede blevet solgt som et substantielt løft af Forsvaret. Der hersker heller ingen tvivl om, at sammenlignet med det nuværende forlig er det naturligvis korrekt. Forsvaret får tilført flere penge.

Spørgsmålet er mere, hvad der skal lægges i ordet ”substantielt”. For hvis man kigger tilbage til 2012, og de besparelser som blev igangsat dengang, er der mere tale om et substantielt løft efter en substantiel besparelse. Forsvaret gik tre skridt tilbage i går for at gå tre skridt frem i morgen.  I 2023 vil det danske forsvarsbudget være på 1,3 % af BNP. Sammenlignet med de officielle tal fra Nato svarer det til det økonomiske niveau, som Forsvaret var på i 2011-2012.

Besparelserne har naturligvis betydet, at Forsvaret har været tvunget til revidere hele sin organisation for kun at beholde det absolut mest nødvendige. Derfor kan man argumentere for, at de fremtidige bevillinger vil få relativ mere effekt, end hvis man ikke havde beskåret Forsvaret i 2013 og i stedet fastholdt niveauet frem til 2023. Det ændrer dog ikke ved, at det substantielle økonomiske løft til Forsvaret kommer på en baggrund af en historisk stor økonomisk reduktion.

Pålagde Forsvaret besparelser for 10 mia. kr.

Forsvarsaftalen 2013-2017 pålagde Forsvaret en samlet besparelse på ca 10 mia kr. (2013-niveau). Hertil skal så lægges de ca. 1 mia. kr., som Forsvaret er blevet yderligere pålagt for 2017 i den såkaldte budgetanalyse. Ifølge regeringens udspil til det nye forsvarsforlig får Forsvaret tilført 800 mio. kr. i 2018 i bevillingsløft. Det vil sige, at det først er i 2019, at Forsvarets økonomi er tilbage på 2016-niveau.

Herfra er der så en progressiv stigning i bevillingerne de efterfølgende fem år. Reelt får Forsvaret tilført frem til 2023 et samlet beløb på 12,8 mia kr. Sammenholdt med de besparelser som blev iværksat med forliget 2013-201 er det substantielle løft reduceret til ca 1,8 mia kr. for den samlet periode.

Hvad der er mindst lige så interessant, så gennemføres to tredjedele af bevillingsløftet først i 2022 og 2023 og skal dermed helt eller delvis overleve et folketingsvalg i 2019 og 2023. Der er derfor ingen garanti for, at Forsvaret reelt vil modtage det løft, som er sat i udsigt fem til seks år ud i fremtiden, da erfaringerne for det nuværende forlig netop har vist, at en forligsaftale ikke er støbt i cement, men derimod godt kan ændres undervejs.

Fremtiden vil betyde flere besparelser

Forsvarets økonomi vil også i fremtiden været udfordret. Delvis fordi de store bevillinger først kommer i 2022 og 2023. Delvis fordi en række af de nye opgaver, som Forsvaret skal løfte, skal implementeres tidligere. Derudover må det også forventes, at Forsvaret vil blive pålagt selv at finde et evt. merforbrug på de nye kampfly. Et merforbrug som er blevet reelt efter den seneste kritik fra statsrevisorerne.

Den sidste budgetanalyse er derfor ikke lavet for Forsvaret, og som institution vil den fremadrettet fortsat været udfordret på sin drift med krav om besparelser. For lige meget hvor meget, at Forsvaret sparer, kan der altid findes penge et eller andet sted. Spørgsmålet er derfor, om fremtidens konsulentundersøgelser nogensinde vil konkludere, at der ikke kan findes flere penge i Forsvaret? Derfor er det måske også tid til at lave forsvarsforlig på en helt anden måde.

Som forsvarsforliget sammensættes nu, dækkes alle aktiviteter inden for den samme ramme. Således skal Forsvarets selv finde penge til overarbejde, materielindkøb herunder merudgifter, udgifter til missioner og alle andre aktiviteter. Som den tidligere forsvarsordfører fra socialdemokraterne, Bjarne Lausten, sagde i 2013, så er forliget som en forsikringspolice, hvor Forsvaret selv må dække de eventuelle meromkostninger, som også internationale missioner kunne give.

Omlægning ville synliggøre missionernes reelle pris

Problemet heri er blot, at det er nemt at bede Forsvaret om at løfte opgaver, som Forsvaret selv skal betale. Spørgsmålet er, hvorvidt det ikke er bedre at lave en konstruktion, hvor det ikke er tilfældet? Et forslag kunne være, at forsvarsforliget alene omhandlede Forsvarets drift såsom lønninger, vedligeholdelse, øvelser og andre faste aktiviteter. Det ville naturligvis kræve, at den økonomiske ramme for selve forliget blev reduceret.  Omvendt skulle der gives separate bevillinger til større materielanskaffelser som kampfly, skibe, artilleri samt de missioner, som politikerne sender Forsvaret ud i.

Herved vil man kunne synliggøre indkøbene til Forsvaret og mindst lige så vigtigt sikre et større politisk ejerskab over den samlede økonomi for de missioner, som Forsvaret udsendes til.

I stedet for hele tiden at pålægge Forsvaret at finde penge til missionerne selv, burde det være således, at enhver mission fik sin egen separate økonomi tildelt fra Finansministeriet. Herved ville man sikre et større offentligt kendskab til, hvad Forsvarets missioner rent falktisk koster og samtidig sikre, at Forsvaret ikke hele tiden skal finde ekstra penge til uforudsete udgifter. I øjeblikket går der penge fra andre områder som øvelsesaktivitet, drift, vedligeholdelse og uddannelser, hver gang der er et politisk ønske og vilje til at sende Forsvaret ud for Forsvarets egne penge.