INTERVIEW: Værnepligten er en både effektiv og billig måde at styrke forsvaret af landet, mener Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup. Hun kæmper for en bedre værnepligt i de forhandlinger om et kommende forsvarsforlig, som forventes afsluttet måske allerede i morgen.

Den har været til debat før, den er det aktuelt, og den vil også komme det, når fremtidens politikere om seks år igen skal forhandle et nyt forsvarsforlig. Vi taler om værnepligten, som i det store og hele formentlig ikke kommer til at fylde meget i den samlede forligstekst, som regeringen ventes at præsentere i denne uge og måske allerede onsdag. Men som for nogle partier er afgørende vigtig.

Såvel de konservative som Dansk Folkeparti ser værnepligten som grundstenen i det danske forsvar. Men hvorfor er den så vigtig? OLFI har mødt Marie Krarup, som er forsvarsordfører i Dansk Folkeparti, og hun lægger ikke skjul på at være varm tilhænger af værnepligten, fordi den ifølge hende er den mest effektive og en samtidig billig måde at opretholde et troværdigt forsvar og beredskab. Ifølge Dansk Folkeparti gælder det i de igangværende forhandlinger om at styrke den del af Forsvaret, der kan tage sig af de nationale opgaver.

Læs også: DF kræver garantier fra både forsvarsministeren og forsvarschefen

»Vi mener, at det er en sund er en sund og økonomisk måde er at gøre det på ved at udvikle værnepligten, så vi har nogle mobiliseringsstyrker til nationale opgaver.«

Skal hjælpe ved en eventuel undtagelsestilstand

Hvordan ser det mobiliseringsforsvar ud, som du forestiller dig?

»Jeg forestiller mig, at vi skal have værnepligtige, som vi hjemsender i enheder. De skal have en uddannelse på 8-10 måneder som eksempelvis lette infanterister til at løse forholdsvis enkle opgaver. I det øjeblik, at der bliver behov for dem, ville de kunne stille til eksempelvis bevogtningsopgaver, udvidet grænsekontrol eller i forbindelse med indførelsen af en eventuel undtagelsestilstand. De ville også kunne indsættes som støtte til de Nato-styrker, der måtte komme til landet i tilfælde af en konflikt, og de ville selvfølgelig kunne indsættes i et konventionelt forsvar af Danmark,« siger Marie Krarup.

Ifølge hende bør værnepligtige stå i et register efter hjemsendelse og derefter genindkaldes i en til to uger i år ét eller to efter hjemsendelse. Dernæst skal de ifølge DF stå i registeret i to til fire år.

Læs også: S giver gerne forsvarschefen helhedsansvaret tilbage

»Derefter ryger de ud. Styrken frisker man løbende, så man hele tiden har nogle unge mennesker klar. Det er det, som jeg kalder mobiliseringsforsvaret,« siger Marie Krarup.

Antallet af værnepligtige skal være højere end det nuværende, men det tal på 10.000 som partiet tidligere har ytret, er ifølge Marie Krarup taget lidt ud af en sammenhæng og formentlig for højt. Så et sted på 6-8.000 værnepligtige om året lyder fornuftigt, mener Marie Krarup.

Større dybde og mere fleksibilitet til lavere omkostninger

Derudover ønsker DF at opbygge en regulær reserve, hvor menige efter endt værnepligt kan få en yderligere uddannelse på fire måneder og derefter få korttidskontrakter som konstabler. Kontrakterne skal være på omkring fem år, og samme model kunne man ifølge DF passende indføre for befalingsmænd og officerer af reserven.

»Efter fem år forlader de Forsvaret, men forbliver i en aktiv reserve, som består af både menige, befalingsmænd og officerer. Den reserve skal give dybden i brigaderne, og soldaterne skal kunne bruges både til nationale og internationale opgaver,« siger Marie Krarup og understreger sin pointe.

Læs også: Regeringens “substantielle løft” lyder på 12,8 mia. kr.

»Jeg mener, at vi kan få et meget større forsvar, som er langt mere fleksibelt og har meget større dybde, uden at det koster så meget som at have en masse soldater rendende rundt på vores kasernerne alle årets dage.«

Kritikerne siger, at det er den dyreste måde at opbygge et forsvar på?

det er langt billigere at have dem gående rundt i civil, så længe der ikke er brug for dem.

»Hvis vi skal udsende en brigade, er vi jo nødt til at have to eller tre brigader, fordi der skal være nogle til at afløse dem, som er udsendt. Så hvis vi er enige om, at vi vil have en brigade – hvad er så billigst? At have dem alle gående rundt på fuld tid eller have en reserve, som man kan mobilisere? Jeg mener, at det er langt billigere at have dem gående rundt i civil, så længe der ikke er brug for dem,« siger Marie Krarup.

Hun erklærer sig helt indstillet på, at der bliver en regning at betale, fordi Forsvaret bliver nødt til at investere i mere materiel, så mobiliseringsstyrken også kan udrustes, når den bliver aktiveret. Ifølge hende er det afgørende spørgsmål, om man politisk ønsker et forsvar, som er helt og aldeles professionelt eller et, som bygger på en mobiliseringsstyrke.

»Hvis man vil opstille en fuld brigade på 180 dages beredskab, så er det billigere at have en del af dem i en reserve gående rundt ude i det civile end at have 3.500 mand til rådighed 365 dage om året. Det er logik for burhøns,« siger Marie Krarup.