INTERVIEW: Marginaliseringen af forsvarschefen og oprettelsen af nye styrelser under Forsvarsministeriets departement skulle sikre et bedre forsvar. Men konsekvensen af manglende helhedsansvar er tungere administration, mere bureaukrati og et uhensigtsmæssigt kontrolregime. Interview med Henrik Kanstrup, som er chef for Helicopter Wing i Karup.

Han brokker sig ikke. Oberst Henrik Kanstrup er chef for Helicopter Wing, som er den største niveau-III myndighed i Flyvevåbnet, og han tager smilende imod på sit nymalede kontor med udsigt til hovedvagten på Flyvestation Karup. Men man skal ikke langt ind i samtalen med LAN, som er hans flyvernavn, før han bliver alvorlig. Han har noget på hjerte og vil gerne drøfte nogle forhold, som han luftede allerede i telefonen fredag eftermiddag, og som han har talt med sine chefer om ved morgenmødet, da denne signaturs besøg ved enheden blev vendt.

»Så jeg taler ikke bare på egne vegne,« siger han, som vi sætter os om det store mødebord på flyverchefens kontor.

På trods af en velfungerende enhed, tilfredse medarbejdere, nye maritime helikoptere og udsigten til et løft i Forsvarets økonomi, ser Henrik Kanstrup et helt overordnet og grundlæggende problem i Forsvaret, som han gerne vil fortælle åbenhjertigt om. Ikke for at pege fingre eller udstille enkeltpersoner. Men for at påpege et uhensigtsmæssigt system og italesætte nogle forhold, som det ifølge obersten er nødvendigt at debattere offentligt for at finde en mere holdbar løsning på.

Det handler om den måde, som Forsvaret helt overordnet er organiseret på. Strukturen blev skabt ved indgåelsen af det seneste forsvarsforlig, men er fuldstændig holdt ude af den netop afsluttede budgetanalyse, som ellers havde til formål at finde en lille mia. kr. på Forsvarsministeriets område, hvoraf de 600 mio. kr. skulle findes på det operative område.

Frem til 2012 havde forsvarschefen helhedsansvaret for Forsvaret, og under sig havde han en række tjenester og kommandoer, som håndterede økonomi, personel, materiel og ejendomme. Men med forsvarsforliget 2013-2017 blev forsvarschefens ansvarsområde marginaliseret til det operative område, og i stedet blev en række tjenester ændret til styrelser direkte under Forsvarsministeriets departement. Det drejer sig blandt andre om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for bare at nævne de vigtigste af dem, som Henrik Kanstrup er i løbende kontakt med.

Fokus på økonomisk og bemandingsmæssige måltal

Styrelse eller tjeneste – forskellen er vel den samme, kunne man indvende, men det er Henrik Kanstrup ikke enig i. Årsagen er ifølge obersten, at de nye styrelser er udtryk for det, man populært kalder new public management, som er styret af regneark og måltal, hvorimod Forsvaret er styret af ledelsesgrundlaget med den operative opgave i centrum.

»Jeg vil påstå, at opgaven er sekundær i new public management, fordi fokus er på økonomiske og bemandingsmæssige styretal, som hele tiden bliver holdt op mod påvirkninger oppefra. Forsvarets ledelsesgrundlag er fokuseret mod et decentralt ledelsesniveau, som er nødvendigt, for at jeg kan løse min opgave. Vi er modpoler. I styrelserne ser man i højere grad departementet som kunden frem for de operative enheder. Man har fokus på regler og kontrol i stedet for rammer, tillid og plads til individet. Den forretningsmæssige tilgang til tingene, om at kunden har ret, er sat ud af spil,« siger Henrik Kanstrup.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse historien om, hvordan mandskabsmangel presser Søværnets besætninger i Nordatlanten.

Modpolerne bliver underbygget af en udvikling, som har været i gang i flere år. Det er virksomhedsgørelsen af Forsvaret, som langsomt, men sikkert har reduceret antallet af militært ansatte, samtidig med at antallet af civilansatte embedsmænd primært i de nye styrelser er steget. Det mærker man bl.a. på personelsiden, hvor det – særligt for Flyvevåbnet, som er placeret helt og holdent i Jylland – er svært at tiltrække personale med militær baggrund til de civile styrelser, som ligger i København og Hjørring.

»Jeg er ked af, at officererne i dag ikke søger mod styrelserne. Men det er ikke naturligt, selv om der selvfølgelig er nogle få, der gør det. Min bekymring går på, at viden om den operative virkelighed er blevet mere og mere distanceret i styrelserne. Det betyder, at når styrelserne ikke kan få en militært ansat helt naturligt, så ansætter de en erstatning i form af en civil. Det er ikke nogen kritik. Det er bare et faktum, at de ikke har den militære baggrund og indsigt i Forsvarets virke. Det er ikke blevet nemmere, når man skal sidde omkring et bord og argumentere for de ydelser, som man har behov for for at kunne løse sin opgave,« siger Henrik Kanstrup.

Effektivisering betyder færre til at løse tungere opgaver

En del af det seneste forsvarsforlig omhandlede den HR-strategi, som fuldstændigt ændrede ansættelsesformerne i Forsvaret. Det betyder, at man i dag skal søge stillinger og ikke har nogen langtidsplanlægning af sin karriere. Som et led i den omlægning sparede man en række stillinger, som før håndterede personale med den tanke, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse fremadrettet skulle tage sig af den del.

Som chef er Henrik Kanstrup afhængig af, at personalestyrelsen finder de rigtige mennesker og får dem ansat. Men processen skaber ifølge LAN nogle utilfredsstillende flaskehalse.

Oberst Henrik Kanstrup (LAN) er chef for Helicopter Wing Karup og inspicerer her en af de nye MH-60R Seahawk. Foto: Ernstved

»Vi skal selv sørge for opslag, vi skal selv gennemføre samtaler, og når vi så skal ansætte, skal vi selv aftale løn, tillæg og vilkår. Det er blevet meget tungere rent administrativt, end det var før, hvor vi havde flere folk i personaletjenesten med egne officerer og mellemledere, der var udstikkere. Gennem de seneste år er vi blevet ”effektiviseret”, hvilket betyder, at vi er blevet færre til at løse en tungere opgave.«

Det lyder ikke som, at det nye system er blevet mere effektivt?

»Nej. Og så er vi tilbage ved, at ”effektivisering” bare er et ord, som vi bruger. Det er en ny samfundsskabt virkelighed, at vi kan gøre tingene smartere og billigere. Jeg må bare sige, at det er blevet værre. Jeg håber, at vi kan reducere den administrative byrde. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det,« siger han.

Ifølge ham er hele den overordnede struktur reduceret til det netop tilstrækkelige. Det betyder, at robustheden og tyngden mangler, og at selv mindre udsving kan få alvorlige konsekvenser.

»Når jeg er udfordret på bemandingen, er jeg også udfordret på at løse min opgave. Det kræver bare fleksibilitet i forhold til ansættelser, løn og tillæg. Men vi har et hierarki, hvor jeg skal spørge om lov, fordi jeg ikke råder over pengene. Det gør det mere trægt og mindre fleksibelt, som jeg ønsker. Mit helhedsansvar er reduceret,« fortæller han.

Ejendomsstyrelse foreslår uhørt og fordyrende besparelse

I det hele taget savner Henrik Kanstrup mere nærhed i opgaveløsningen fra stort til småt. Han nævner som eksempel, hvad der sker, hvis der pludselig opstår et hul i perimeterhegnet rundt om Flyvestation Karup. I dag hører ansvaret for perimeterhegnet under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring, som der er skrevet en udførlig kontrakt med. Ifølge den skal hegnet være repareret inden for 24 timer.

»Fordi jeg er chef for en virksomhed med noget dyrt materiel, er jeg nødt til at sætte vagter på. Før i tiden reparerede vi det selv med det samme, fordi jeg havde folk til det. Jeg har sågar oplevet, at man har foreslået at reducere tidsfristen til 48 timer, for derved kunne jeg spare penge. Men det ville kræve, at jeg skulle have vagter på i et døgn yderligere, for jeg kan ikke lade hullet stå åbent. Jeg respekterer, at de kommer med et forslag ud fra et økonomisk perspektiv. Men de må jo forstå, at det er et uhørt forslag, for jeg kan ikke have et hul i hegnet,« siger LAN og trækker på smilebåndet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Oberst Søren Andersen er chef for Telegrafregimentet i Fredericia. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet. Foto: Ernstved

Han fortsætter med at fortælle om græsarealerne på flyvestationen, som før i tiden blev slået af flyvestationens eget personel – eller af en lokal virksomhed, hvor nærhed og garnisonskommandantens ansvar kvalitetssikrede opgaven. Men også den del er af sparehensyn outsourcet via ejendomsstyrelsen i Hjørring. Problemet er, at det kræver fagviden om, hvordan man bevæger sig på et flyvefelt, og den har ejendomsstyrelsen ikke.

»De eksterne leverandører gør det, som de skal ifølge kontrakten. Men jeg har situationer, hvor de klipper græsset skævt og rammer banelyset, som går i stykker og skal skiftes. Viden om, at det kræver noget mere at slå græs på en flyvestation end på en fodboldbane, har de ikke. Det betyder, at jeg skal bruge ekstra tid på at sikre mig, at de har forstået de særlige forhold, hver gang de kommer for at slå græs,« siger Henrik Kanstrup.

Urealistiske konsulentbesparelser og udlicitering har taget overhånd

I det hele taget mener Henrik Kanstrup, at de urealistiske konsulentbesparelser og den ivrige brug af udlicitering har taget overhånd. Det er på tide at stoppe op og se det hele lidt i – nå ja, skal vi sige helikopterperspektiv.

»Hvor kommer hele udliciteringsfilosofien fra? Vi har fjernet nogle af de almindelige ting fra Forsvaret i en god tro på, at man kunne spare en stilling her og en stilling der. Jeg har selv set konsulenterne gøre det. Men når det så bliver materialiseret i virkeligheden, er den ofte anderledes, og så koster det. Jeg har set mange løsningsforslag, som på papiret kan se fornuftige ud, men ført ud i virkeligheden falder de mellem to stole. Jeg tror, at vi langt hen ad vejen kan gøre tingene både bedre og billigere i Forsvaret. Vi kunne vende den om til noget insourcing.«

Læs også: Besparelser æder Forsvarets ansatte: Ramt af skilsmisser og stress

Henrik Kanstrup fortæller om at bruge mange ressourcer på at opbygge relationer i styrelserne for at få tingene til at lykkes, selv om kontakten egentlig skulle gå via kommandovejen. Om løbende at skulle argumentere for stort som småt over for civile embedsmænd, som ikke forstår den operative virkelighed. Om helikoptere som ikke kan flyve, hvilket han bare må acceptere uden reelt at kunne gøre noget andet end at råbe op. Om at være chef i den skarpe ende, konstant have personel på 24 timers beredskab året rundt og samtidig være 100 pct. afhængig af aftaler med eksterne partnere om leverancer af reservedele, medarbejdere, etablissementer, vedligeholdelse, rengøring, kantinedrift, køretøjer, IT-drift, rejsehåndtering og eftersyn.

Det handler om effektiviseringer, men når man nævner ordet for Henrik Kanstrup, får han trækninger ved øjnene.

»Prøv at høre her. Vi er nødt til at bruge de rigtige ord. Jeg bryder mig ikke om ordet effektivisering. Det har en negativ klang hos mig, selv om det burde være positivt. Gennem de seneste år er der gennemført besparelser både i Forsvaret og i styrelserne. Vi er alle pålagt politiske krav, som har betydet, at vi er blevet reduceret i omfang. Det skal vi fortælle ærligt,« siger han.

Lad os slutte med et fromt ønske fra Henrik Kanstrup, som glæder sig til, at Forsvaret får tilført flere midler.

»Vi er blevet underlagt et kontrolregime, hvor Forsvaret er blevet mere administrativt tungt og mere bureaukratisk, og det er ikke hensigtsmæssigt. Men jeg er også loyal. Det er en politisk virkelighed, og vi får det til at virke. Jeg håber bare, at det bliver en del af forliget at gøre tingene lidt nemmere, lidt mindre bureaukratisk og lidt mere smidigt.«

Denne artikel er lavet i samarbejde med Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og publiceret i fagbladet OFFICEREN nummer 5/2017.

  • Steen Riewe Henriksen

    En ledelse, hvor medarbejderne ikke tager bladet fra munden, er dårligt stillet. Rygklappere er jeg gerne fri for. Konstruktive bemærkninger og løsningsforslag højner kvaliteten og ikke det modsatte. Jeg har heller ingen forståelse for, at der er 8 styrelser under departementet, hvor den såkaldte forsvarschef i min optik er reduceret til CH/O (operationer), og der er andre som er CH/A (personalestyrelsen), CH/E (FE), CH/T (FMI), mens den egentlig forsvarschef er departementschefen, der også skal betjene ministeren og styre departementet, har en stilling med et for omfattende indhold, hvorfor jeg forstår cheferne rundt i landet synes at systemet er tungt. Ejendomsstyrelsen og regnskabsstyrelsen kunne være under forsvaret og også betjene Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, hvor sidstnævnte er ret ny i forsvarsministeriet, og disse to styrelser kan med baggrund i deres karakter referere til departementet.

  • Kim René Jensen

    INGEN… De tror at de alle er i karrieren.. og så modsiger man ikke DJØFerne i ministeriet… DJØFerene har smadret Forsvaret og fortsætter… De fatter mindre end ingenting af hvad Forsvaret er for en størrelse.. Alle traditioner, alle enheder med historie osv. osv. er med stor præcision nedlagte og skrottedeææ Der er INTET luftværn.. og INTET artilleri… men de var nok i EXCEL for dyre og ligegyldige..

  • peter viggo jakobsen

    Nu er jeg så spændt på hvor mange af forsvarets chefer, der går ind og bakker op om LANs konstruktive kritik. Der burde komme rigtig mange for LANs siger præcis det som talrige chefer har sagt til mig i forskellige sammenhænge de sidste par år