spot_img

Regeringens forligsudspil er historien om Tordenskjolds Brigade

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BLOG: Det såkaldte substantielle løft bliver afløst af en substantiel kløft mellem mål og midler, og Tordenskjolds Brigade bliver en realitet, når regnearkene rammer virkeligheden. Konklusionen må være, at vi enten afsætter langt flere ressourcer til forsvar og beredskab eller skruer forventningerne gevaldigt ned.

På papiret ser tallet 12,8 mia. kr. i ”nye” penge til Forsvaret rigtigt fornuftigt ud. Men der er noget, der ikke hænger sammen. En brigade på 4.000 mand vil koste ca. 4 mia. kr. årligt plus en 1-2 mia. kr. årligt til en styrke på 1.500 mand til støtte og uddannelse. Nye kampvogne koster ca. 70 mio. kr. stykket, og selv en mindre investering på det område løber op i milliardklassen.

Samtidig vil regeringen oprette en styrke på 500 mand og et ekstra vagthold i vagtkompagniet ved Den Kgl. Livgarde som støtte til politiet, hvilket betyder en yderligere regning på en halv til hel mia. kr. om året. Læg dertil en ikke kendt investering i missiler til Søværnets skibe, cyberforsvar og et signifikant materielønske om sonarer, artilleri og bevæbning af den føromtalte brigade. Som prikken over i´et kommer statsrevisorerne nu med kritik af budgettet for købet af F-35, hvilket givetvis yderligere vil belaste Forsvarets økonomi, når talgymnastikken møder virkeligheden.

Læs også: Gå aldrig tilbage til en fuser

Regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig og det efterhånden berømmede “substantielle løft” er lige så validt som at slå en prut i et badekar og derefter kalde det en jacuzzi. Virkeligheden er, at Forsvarets ansatte bliver mødt med nye sparekrav, fra første dag de lander på kaserner, flyve- og flådestationer efter nytår. Den lækkede budgetanalyse har afsløret en omfattende plan for besparelser, hvor intet har været helligt i forsøget på at vride de sidste velfærdskroner ud af et nedslidt forsvar.

Forsvaret leverer selv de “nye” penge de første to år

Der tilføres 0,8 mia. kr. i ekstra penge om året de første to år. Men pengene kommer direkte fra Forsvaret selv og bliver hverken nye eller lagt over i tiltag, der skal sikre en genrejsning. I Varde og Oksbøl bør man sidde uroligt på stolen, da risikoen for en nedlæggelse af Hærens Efterretningscenter og Hærens kamp- og ildstøttecenter er i overhængende fare for at blive til virkelighed.

Begge steder arbejder man dagligt på at indsamle og forbedre soldaternes erfaringsgrundlag og bruger disse til at lære nye soldater metoder og principper, der i sidste ende redder menneskeliv. Begge centre ofres givetvis med henblik på at overføre midlerne til andre områder, så et par politikere kan få lejlighed til at hævde sig selv som værende dem, der sikrede Forsvaret et substantielt løft ved næste valg.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse analysen af udspillet “Et stærkt værn om Danmark”, som ifølge redaktøren viser, at regeringen er ramt af sin egen boomerang.

For at imødegå kritik af ovenstående er sidemandsoplæring gledet ind i Forsvarets ordforråd. I stedet for en fagligt opbygget uddannelse baseret på et solidt erfaringsgrundlag med historisk og militærfaglig evidens vil vi nu skulle overdrage viden på samme måde, som vikingerne overdrog sagaerne.

Lader vi blikket falde på ønsket om en fuldt funktionsdygtig og selvstændigt indsat brigade, bliver vi nok skuffede med udsigten til en yderst sparsom ressourcetildeling. Meget få, om nogen, af de enheder, der skal bruges, findes i dag – med mindre man selvfølgelig fifler lidt med tallene for, hvem der reelt står i nummer i brigaden. Den stoleleg lavede vi tidlige i den Danske Internationale Brigade (DIB), hvor soldaterne i brigaden allerede stod i nummer i andre enheder. Den slags snyd på vægten leder til den åbenlyse mulighed for at kalde den nye enhed for Tordenskjolds Brigade.

Regeringens udspil rokker ved hele Forsvarets grundstamme

Det nye udspil rokker ved hele Forsvarets grundstamme, og var budgetanalysen ikke gledet ud af bagdøren, var både Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot og regimenterne forsvundet i New Public Managements hellige navn. Lækket kom ubelejligt for forsvarsministeren, og der har med garanti været gang i lommeregneren for at finde andre listige spareøvelser på de operative områder, så man stadig kunne kalde det et substantielt løft.

Læs også: Kan vi stole på forsvarsledelsens militærfaglige råd?

Det store spørgsmålstegn ved “løftet” skal ligeledes ses i lyset af de seneste årtiers nedlæggelser af kapaciteter, tjenestesteder og enheder. Alene i indeværende forlig skar man 2.7 milliard af forsvarsbudgettet, hvilket ville svare til, at vi skulle bruge yderligere 16-17 milliarder over de næste seks år, blot for at havne på status quo. Tallene hænger ikke sammen og mon ikke de konservative tager prisen for forsøget på at udlægge udkastet som en sejr, da partiet proklamerede, at det egenhændigt havde løftet forsvarsbudgettet med 4,8 mia. kr.? Så mangler vi kun, at partiet også tager æren for landsholdets EM-sejr i 1992!

Hvis målet med Forsvaret blev reduceret og ambitionsniveauet sænket, kunne vi måske leve med jubelbrøl fra de sejrende forsvarspolitikere i Det Konservative Folkeparti og Venstre. Men det sker netop ikke, og heri ligger den absolut største risiko. Ambitionsniveauet for Forsvaret sættes markant i vejret, og det vil komme til at koste dyrt, både for mandskabet og ikke mindst landets befolkning, der af politikerne bildes ind, at vi bliver signifikant stærkere og rent faktisk har et slagkraftigt forsvar, der kan opfylde forsvarslovens paragraffer og sikkerhed og integritet.

Forsvaret bør være bredt anvendeligt

Uanset hvordan man ser truslen mod Danmark, bør Forsvaret være bredt anvendeligt og som minimum indeholde elementer fra alle tre værn foruden et beredskab, så vi i det mindste har en platform at arbejde videre fra, hvis og når sikkerhedsbilledet skifter. Et skifte i Kreml eller et skifte i Washington ændrer også grundlaget for vores sikkerhed, hvilket ser ud til at være gået op for stort set alle de lande, vi sammenligner os med.

Polen opbygger deres kapaciteter i hidtil uset hast, tyskerne trækker deres reserver ud fra garagerne og lægger an til en historisk satsning på forsvaret, ligesom svenskerne har fået en brat opvågning og udvider værnepligten, samtidig med at de investerer massivt i et nyordnet forsvar.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse oberst John Dalbys debatindlæg om den mulige omorganisering af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

I Danmark bruger vi derimod uendelige ressourcer på konsulenthuse, endda så mange at de har råd til at ansætte dele af forsvarstoppen som seniorkonsulenter i fin Corydon stil. Tillykke med jobbet, Per Ludvigsen. Du vil givetvis passe fint ind i gruppen af kreative konsulenter, når Finansmisteriet til næste forlig skal bruge en ihærdig sjæl, der er vant til at tænke ud af boksen uden skelen til konsekvenserne for de ansatte.

Læs også: Herre Gud, hvad er problemet?

Siden starten af 1990’erne har Forsvaret været anvendt som en velfærdsreserve, som politikerne kunne skære i som skiver af en sønderjysk spegepølse. Forlig efter forlig har de ansvarlige politikere langsomt, men sikkert fået skåret Forsvaret ned og anvendt midlerne i en stigende bureaukratiseret offentlig sektor.

Antallet af civile er vokset sammen med papirmængderne

Antallet af civile i militære stillinger er samtidig vokset markant, og det betyder, at fleksibiliteten i det militære system er forsvundet. Til gengæld er papirmængderne og styringsværktøjerne steget omvendt eksponentielt med de enheder, der er lukket ned og lagt til hvile på bagtæppet af den evige fred, der tydeligvis har lagt sig som en dyne over Danmark, Europa og verden.

Det substantielle løft bliver afløst af en substantiel kløft mellem mål og midler, og Tordenskjolds Brigade bliver en realitet, når regnearkene rammer virkeligheden. Ligesom med kritikken af grundlaget for flyindkøbet vil vi givetvis se statsrevisorerne få grå hår på hovedet, når de skal i gang med at kigge forudsætningerne for det kommende forsvarsforlig igennem. Eller rettere udtale kritik, når skaden er sket.

Konklusionen må være, at vi enten afsætter langt flere ressourcer til forsvar og beredskab eller skruer forventningerne gevaldigt ned. Sideløbende må det være et absolut minimumskrav, at de jubeloptimistiske beregningsgrundlag kigges efter i sømmene og meldes mere reelt ud, så vi ikke fortsat skal leve med to virkelighedsopfattelser og en afgrundsdyb mistillid mellem top og bund i forsvaret.

Måske er vi endda nået til et punkt, hvor vi over en 10-20-årig periode nærmer os to procentmålet med henblik på at nå til en løsning, hvor vi låser forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp og indekserer det hvert fjerde år. Det vil give ro på området, sikre Forsvaret og dermed forsvarsevnen uden at skulle igennem et fire- eller seksårigt forligshelvede med omrokeringer, flytninger, lukninger og nedlæggelser.

Dette blogindlæg er alene udtryk for forfatterens personlige holdning.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer