spot_img

Forsvaret kan blive kittet i det skrøbelige rigsfællesskab

DEBAT: Forsvaret har meget at bidrage med i Grønland både i forhold til det grønlandske samfund og i forhold til at holde rigsfællesskabet sammen. Guderne skal vide, at der er brug for det nu. Budgetanalysen og regeringens forsvarsudspil tyder ikke på, at dette budskab er nået ud i hele systemet.

Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem Danmark og Grønland ikke ligefrem er i den stærkeste forfatning, og at rigsfællesskabet (der også tæller Færøerne) til tider knirker i leddene. Flere uheldige sager har slidt på båndet mellem København og Nuuk, såsom at Grønland tabte den givtige servicekontrakt i Thule, at opmålingen af søkort er blevet forsinket, og at informationer om den seneste opgradering af Thuleradaren ikke er tilgået de grønlandske beslutningstagere.

For mange i Grønland er det ikke altid tydeligt, hvorfor man egentlig fortsat skal være en del af et rigsfællesskab, hvor man føler, at man bliver ignoreret og ens interesser ikke tilgodeset. Som Vittus Qujaukitsoq, Grønlands daværende udenrigsminister, sagde til Politiken i december sidste år:

”[D]en nuværende situation er uacceptabel for Grønland. Det er vores holdning, at der i alt for lang tid ikke er blevet taget hånd om Grønlands ønsker … Arrogancen er altødelæggende for vores relationer i rigsfællesskabet. Hvis blot arrogancen ikke havde været der, havde der ikke været problemer med at forstå den grønlandske position”.

Kielsens kritik har klangbund i den grønlandske befolkning

Selv om Qujaukitsoq ikke repræsenterer flertallet af grønlænderne (Qujaukitsoq tabte for nyligt et kampvalg mod den nuværende grønlandske regeringsleder Kim Kielsen, der fører en mere samarbejdsorienteret politik), har hans kritik klangbund blandt et betydeligt udsnit af den grønlandske befolkning. Hvis rigsfællesskabet skal overleve, er det derfor vigtigt, at den danske regering forsøger at løse de konkrete sager og konstant giver grønlænderne det, som de er berettigede til under den nuværende Selvstyreordning:

En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der også varetager Grønlands interesser i verdenssamfundet, et bloktilskud, der sikrer hæderlige velfærdsydelser i Grønland, og en lang række serviceydelser, som den lille grønlandske stat ville have svært ved at levere, hvis den skulle stå på egne ben.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse historien om, hvordan mandskabsmangel presser Søværnets besætninger i Nordatlanten.

Her er Forsvarets arbejde i Grønland et af de vigtigste argumenter for rigsfællesskabet. Hvor mange af den danske stats andre bidrag kan være svære at se i det daglige for den enkelte grønlænder, er Arktisk Kommandos betydning tydelig for enhver. Forsvarets skibe er klare påmindelser om, at den grønlandske stat ville have svært ved at hævde sin egen suverænitet i det enorme område, endsige foretage fiskeriinspektion, bistå med søredning, bekæmpe forurening og varetage de mange andre opgaver, som står på Arktisk Kommandos opgaveliste.

Undervurder ikke indsatsen i forbindelse med flodbølgen

Man skal eksempelvis ikke undervurdere, hvor vigtigt et signal det sendte, da Forsvarets helikoptere og skibe blev indsat i redningsarbejdet, efter at en flodbølge i sommer ødelagde store dele af bygden Nuugaatsiaq og fire indbyggere blev meldt savnet.

Hvis man skal få størst mulig politisk gevinst af Forsvaret i Grønland, kræver det tre ting: At man for det første tænker i synergier mellem Forsvarets arbejde og rigsfællesskabets sammenhængskraft, at man for det andet tydeliggør forsvarets bidrag til det grønlandske samfund, og at man for det tredje interagerer med det grønlandske samfund på en måde, der passer ind i en grønlandsk politisk kontekst.

Artiklen fortsætter under billedet …

Søværnets inspektionsskib F360 hvidbjørnen ved Grønlands kyst i oktober 2011. Foto Flyvevåbnets Fototjeneste/Jona Astrid Lambastein

Mange af Forsvarets aktiviteter kan også hjælpe med at forbedre forholdet mellem Grønland og Danmark. Eksempelvis har man for i de seneste år undersøgt, hvordan den grønlandske befolkning kan blive involveret i Forsvarets arbejde gennem forskellige frivillige ordninger efter islandsk, amerikansk og canadisk model. De frivillige grønlændere vil ikke bare komme med et stort kendskab til lokale forhold, der kan støtte Arktisk Kommandos arbejde, men det vil også forankre lokalbefolkningen i Forsvarets arbejde og tydeliggøre rigsfællesskabets betydning for det grønlandske samfund.

Det er generelt set vigtigt, at man kommunikerer tydeligt og at man er opmærksom på den lokale kontekst. Grønland er ikke bare en del af Danmark som alle andre – det er et unikt samfund med egen kultur, sprog og politisk liv. Tiltag skal skræddersyes, så de passer ind i den kontekst.

Besparelse går ud evnen til at kommunikere

For de fleste, der har arbejdet med Grønland, vil meget af dette være old news, men budskabet synes ikke at være nået helt ud i alle systemets kroge, og der er et stadigt behov for at artikulere de særlige grønlandske udfordringer. Budgetanalysens forslag om, at Arktisk Kommandos pressehåndtering flyttes fra Nuuk til Værnsfælles Forsvarskommandos Ledelsessekretariat som led i en større sammenlægning af presse og kommunikationsopgaven (forslag nr. 18) er et godt eksempel på dette.

Læs også: Her er budgetanalysens over 1.000 sider med resumé og materialesamling

Det fremgår ikke af budgetanalysen, hvad der præcis kan spares ved initiativet. Men der er tale om en meget lille besparelse på maksimalt få hundrede-tusinde kroner. Til gengæld vil man ifølge budgetanalysen opleve en betydelig svækkelse af Forsvarets evne til at kommunikere effektivt med det grønlandske samfund. Blandt konsekvenserne, der er oplistet i budgetanalysen er:

1) En reducering af Forsvarets lokale forankring i Grønland
2) En reducering af kommunikationsenhedens forståelse af lokale forhold i Grønland
3) En forøget reaktionstid i forbindelse med mediekriser
4) En øget opfattelse af lukkethed i Forsvaret blandt grønlandske medier

Symptom på manglende forståelse for grønlandske forhold

Med andre ord vil initiativet ramme lige præcis de opgaver, der er vigtige for Forsvarets forhold til det grønlandske samfund: At man er i stand til at kommunikere med de grønlandske medier om Forsvarets helt særlige opgaver på en måde, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i Arktis og de værdier og politiske debatter, der præger det grønlandske samfund. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan det kommer til at gå, når pressemedarbejderen sidder i København og måske aldrig har sat en fod i Grønland.

På den måde er forslaget et symptom, der peger på en større udfordring: Selv om dele af Forsvaret har en klar forståelse af de særlige grønlandske udfordringer, er der et behov for, at denne forståelse kommer helt ud i systemet. Det kræver, at man bliver endnu bedre til at få fortalt budskabet om Grønland indadtil og udadtil.

Forsvaret har meget at bidrage med i Grønland både i forhold til det grønlandske samfund og i forhold til at holde rigsfællesskabet sammen. Guderne skal vide, at der er brug for det nu. Det kræver dog, at der er en fælles forståelse af, hvorfor det er vigtigt, og hvad det kræver at handle strategisk i Grønland.

Jon Rahbek-Clemmensen er adjunkt på Center for War Studies ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, arktisk politik og transatlantiske forhold. Sammen med Anders Henriksen er han forfatter til rapporten Grønlandskortet – Arktis’ betydning for Danmarks Indflydelse i USA, og sammen med Kristian Søby Kristensen (Center for Militære Studier ved Københavns Universitet) har han senest redigeret bogen Greenland and the International Politics of a Changing Arctic. Privatfoto

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Svend-Erik Hansen
Læser
Svend-Erik Hansen
20. oktober 2017 12:10

Kære Jon Rahbek-Clemmensen.

Der er et par uheldige formuleringer i artiklen, da Grønland ikke er en stat ligesom, at Vittus Qujaukitsoq ikke er udenrigsminister. Grønland er et selvstyreområde i den danske stat, og VQ er landsstyremedlem på samme måde som, at Kim Kielsen er landsstyreformand og ikke regeringsleder.