ANALYSE: Flere års massive besparelser på forsvar i hele Europa gjorde et krav om et minimumsbidrag til Nato nødvendigt. Med sit udspil til det kommende forsvarsforlig signalerer regeringen, at løftet om at bruge 2 pct. af bnp på Forsvaret ikke skal tages alt for alvorligt.

Det lyder af meget, når regeringen vil øge udgifterne til Forsvaret med 12,8 mia. kr. Men bag det store tal gemmer sig en virkelighed, som politikerne sjældent ønsker at tale om. I det indeværende forsvarsforlig blev Forsvaret i 2012 pålagt besparelser på 15 pct. svarende til 10 mia. kr. i den samlede forligsperiode, men besparelserne stoppede ikke her.

For et år siden blev Forsvaret pålagt endnu et sparekrav, da forligspartierne i juni 2016 indgik tillægsforliget om køb af nye kampfly. Her manglede der en lille mia. kr., som ud over flyene dækkede uforudsete udgifter i form af erstatninger til veteraner med posttraumatisk stress plus det løse.

Ser man på regeringens ”substantielle løft”, lyder det over de kommende seks år på gennemsnitligt 2,13 mia. kr. om året, hvilket er omtrent det samme, som Forsvaret skulle spare i det seneste forlig. Set i det lys vil mange i Forsvaret have svært ved at betragte de nye midler som noget, der kommer bare i nærheden af et ”substantielt løft”. Besparelserne kan virke paradoksale – det ”substantielle løft” taget i betragtning, men fra politisk side sker opretholdelsen af sparekravet for at sikre, at de ”nye penge” ikke skal dække ”gamle huller”.

For at finde den manglende mia. kr. iværksatte Finansminisiteriet en budgetanalyse, som hen over sommeren er blevet flittigt afdækket og debatteret her på OLFI. Budgetanalysen mundede ud i et sparekatalog på 45 forslag, og ved præsentationen af forligsudspillet stod det klart, at 39 af forslagene er taget med i det samlede udspil. Den del hørte vi ikke meget om i forbindelse med regeringens præsentation af forligsudspillet – med god grund. Besparelserne kommer til at gøre ondt, og de kommer ifølge kritikerne til at påvirke Forsvarets faglighed i negativ retning.

Trods økonomisk løft fortsætter massive besparelser

De seneste års massive besparelser, som af progressive politikere og generaler er blevet udlagt som positive effektiviseringer, har på ganske få år ændret Forsvaret radikalt. Ansættelsesforhold, uddannelse og organiseringen af Forsvaret er vendt på hovedet, og civile styringsmekanismer udgør i dag grundstammen i det, som efterhånden noget misvisende fortsat bliver kaldt for Forsvaret. Forsvarschefens magt, ansvar og indflydelse er marginaliseret til en brøkdel og afgrænser sig til det operative område, mens forhold som økonomi, personel, materiel og ejendomme bliver administreret i civile styrelser direkte under Forsvarsministeriets departement.

Med regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig fortsætter de massive besparelser efter alt at dømme sammen med det, som nogle kalder afprofessionaliseringen af Forsvaret. Flertallet er på plads, og i forhandlingslokalerne vil der formentlig kun blive ændret marginalt på det overordnede udspil. Tendensen fra de seneste år kommer på baggrund af budgetanalysen derfor med lige så stor sandsynlighed til at fortsætte med ansættelse af flere civile medarbejdere og konvertering af militære stillinger til civile. Ikke bare i styrelserne, men også ude i de operative enheder, hvor sparehensynet tvinger Forsvaret til at ansætte civile mekanikere, som er billigere, fordi de ikke skal bruge tid på at opretholde militære kompetencer.

Set i et økonomisk perspektiv giver det måske mening, men militært bærer sådanne beslutninger alene brænde til det bål, som udvander den militære faglighed og stolthed. Samtidig er det med til at udhule Forsvarets robusthed, fordi civile ikke på samme måde kan udsendes i internationale missioner, hvilket igen kun øger presset på de militært ansatte, som skal løbe endnu hurtigere.

Såvel politikere som ledende generaler lægger ikke skjul på, at rekruttering og fastholdelse udgør Forsvarets altoverskyggende udfordring i disse år. Men hvordan de nye tiltag harmoniserer med rekruttering og fastholdelse, mangler både generaler og politikere endnu at forklare.

Udspil modtaget med afdæmpet tilfredshed i Nato

I Nato modtog generalsekretær Jens Stoltenberg onsdag regeringens udspil med afdæmpet tilfredshed, og vi har endnu til gode at høre, hvad den amerikanske præsident Donald Trump mener om det. Men imponeret er han næppe – og slet ikke over forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der som tidligere finansminister ikke tøvede med endnu en gang at kritisere Natos måde at beregne landenes bidrag til alliancen på.

I Nato er der enighed om, at landene skal bruge 2 pct. af bnp på forsvar. Denne rettesnor fandt særligt USA det nødvendigt at gennemtvinge, fordi de europæiske Nato-allierede efter Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud brugte afspændingen til at skære i forsvarsbudgetterne i en grad, så Nato til sidst end ikke ville være i stand til at forsvare sit eget territorium. De europæiske allierede ”nassede” med et grimt ord på amerikanernes velvilje, og for amerikanerne har der derfor gennem flere år og længe før Donald Trump været et voksende krav om at få vedtaget et fælles måleinstrument, som kunne skabe balance i bidragene til Nato.

Det har Danmark hårdt presset valgt at bakke op om. Når den danske regering derfor kritiserer målemetoden, skurer det i ørerne på de allierede, som vi er 100 pct. afhængige af i tilfælde af en konflikt. Samtidig kan regeringen primært takke sig selv og sine forgængere for, at det er kommet dertil, at kravet om de 2 pct. var nødvendigt. De seneste års besparelser på besparelser og nedlæggelse af i dag savnede kapaciteter som ubåde, minelæggere, luftværn og panserværn har nu ramt regeringen som en boomerang.

Det kan godt være, at nedgangen i forsvarsbudgettet med regeringens udspil er stoppet. Men et løft målt i andelen af bnp vil først indfinde sig omkring år 2022, og så er prognosen oven i købet optimistisk. Ifølge Finansministeriets egne tal vil andelen af bnp ved forligets udgang i 2023 på grund af vækst i de offentlige finanser alene være rykket fra 1,14 til 1,3 pct. af bnp. Sammenlignet med vores allierede i Nato, som over en bred kam investerer massivt i forsvar i disse år, vil Danmark forblive i den tunge ende.

Set i det lys er ”det substantielle løft” til at overse, og det vil fortsat være regeringens problem på den internationale scene.

RETTELSE: I artiklen fremgik det, at Forsvaret blev pålagt besparelser på 13,5 mia. kr. i perioden fra 2013-2017. Det tal var ikke korrekt. Forsvaret blev med forsvarsforliget fra 2012 pålagt besparelser på sammenlagt 10 mia. kr.