Regeringen ønsker at styrke afskrækkelsen af Rusland ved at købe nye kapaciteter til Forsvaret for mia. af kr. Forsvaret vil opfylde Natos krav om at bruge 20 pct. af budgettet på materielinvesteringer, men der er endog meget langt op til at bruge 2 pct. af bnp på forsvar.

Rusland er en fjende, som dansk forsvar skal være bedre rustet til at tackle. Det var det usagte budskab, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag præsenterede regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig.

“Prisen for fred og sikkerhed er steget,” sagde statsministeren i sin indledning, inden han lod forsvarsministeren fortælle om de tiltag som regeringen ønsker at gennemføre i et kommende forsvarsforlig, som kommer til at strække sig over seks år fra 2018-2023.

I hovedtræk ønsker regeringen at styrke Forsvaret med 12,8 mia. kr. De kommende to år får Forsvaret tilført 800 mio. kr. ekstra voksende over forligsperioden til 2023, hvor Forsvaret får 4,8 mia. kr. mere end i dag. Det betyder ifølge Finansministeriets tal, at forsvarsbudgettet i 2023 kommer til at udgøre 1,3 pct. af bnp, hvilket er mange mia. kr. fra at nå op på Nato-målsætningen om 2 pct.

Over 20 pct. på materielinvesteringer

Til gengæld vil regeringen investere massivt i nye kapaciteter, således at mere end 20 pct. af forsvarsbudgettet vil gå til materielinvesteringer, som er også er et løfte til Nato. Hvordan regeringen ønsker at bruge pengene, kan man bl.a. læse i udspillet. Som den vigtigste prioritet står afskrækkelsen af Rusland, hvilket bl.a. skal ske gennem:

1) Opstilling af en brigade med nye, slagkraftige enheder og styrkede kapaciteter, herunder flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri. Dermed vil Danmark i 2024 kunne udsende godt 4.000 soldater i en slagkraftig og selvstændig enhed med egen kommando, kampvogne og artilleri, efterretningsenheder og logistik.

2) Udrustning af Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længere-rækkende missiler (SM2 og SM6), som forsvar mod fjendtlige fly og flere typer af missiler.

3) udrustning af Søværnets fregatter med sonar og anti-torpedosystem og de maritime helikoptere med dyppesonarer og torpedoer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

4) styrkelse af Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere ca. 20.000 soldater og opstilling af supplementstyrke med ca. 4.000 soldater fra reserven.

Livgarden skal opstille et ekstra vagthold

Som styrkelse af det hjemlige forsvar ønsker regeringen at styrke Forsvarets evne til at bidrage til den nationale sikkerhed gennem opstilling af en let infanteribataljon på 500 mand, hvoraf dele kan indsættes med meget kort varsel til støtte for politiet og til løsning af bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

Samtidig skal Forsvaret have en helikopter på højt beredskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke, og så skal Den Kgl. Livgarde opstille et yderligere vagthold på Gothersgade Kaserne i København, som om nødvendigt med meget kort varsel kan træde til som støtte for politiet.

Værnepligtsstyrken bliver med regeringens udspil øget til 5.000 mand, som fortsat kun skal være indkaldt i fire måneder. Udspillet rummer også et styrket cyberforsvar, en “relevant tilstedeværelse i Arktis”, ligesom de midlertidige initiativer på veteranområdet gøres permanente.

Du kan læse hele udspillet her.