Formålet med en fuldt deployerbar brigade er ikke indsættelse, men afskrækkelse over for Rusland. I tilfælde af indsættelse i krig eller konflikt med Rusland, skal Nato-styrker afløse. Forsker tvivler på afskrækkelseseffekten, og militærhistoriker ryster på hovedet.

Nato ønsker, at Danmark skal opstille en fuldt deployerbar brigade, som skal kunne indsættes i Baltikum. Sådan har regeringen og Forsvarets øverste ledelse forklaret gennem det seneste år, samtidig med planerne om at øge forsvarsbudgettet med et substantielt løft er taget til. Det har åbnet for debatten om værnepligt kontra professionelle soldater, for hvordan skal det overhovedet lade sig gøre at udsende en brigade uden en effektiv værnepligt som grundlag, og hvem skal afløse brigadens 3.500 mand, når først de er blevet indsat?

Svaret er, at målet med brigaden ikke er udsendelse, men afskrækkelse. Det fortæller forsvarschef Bjørn Bisserup i et interview med OLFI. Han fortæller, at brigaden skal være på et varsel af formentlig omkring et halvt års tid, og at situationen i tilfælde af aktivering vil være helt anderledes end i dag.

»Hvis vi er i den situation, så er vi vel på randen af krig. Og hvem siger, at den skal afløses? Så havde Nato vel bedt os om at komme op med to eller tre brigader,« siger general Bjørn Bisserup.

Du ser udelukkende brigaden indsat i en krigs- eller krisesituation?

»Som fuld brigade, ja. Men det handler jo netop om at undgå, at vi nogensinde kommer dertil. Det gør man ved at have evnen til at svare igen, hvis vi skulle komme i den situation, og dét skulle så gerne forhindre, at noget land nogensinde vælger at udfordre os og Nato. Vi opbygger ikke en brigade, fordi vi har en drøm at deployere den til et hvilket som helst sted i verden. Det er for at undgå det,« siger Bjørn Bisserup.

Brigaden handler om Natos artikel 5

Han advarer samtidig mod at sammenligne opstillingen af en brigade med indsatsen i Afghanistan, for der er tale om to vidt forskellige opgaver. Danmark skal stadig kunne deltage i fredskabende og fredsbevarende missioner rundt om i verden, men brigaden har et helt andet formå.

Artiklen fortsætter under videoen …

»Brigaden handler om forsvar af Natos territorium efter artikel 5,« siger Bjørn Bisserup.

Samme udlægning får man, når man spørger viceforsvarschef og generalløjtnant Per Ludvigsen.

»Jeg forestiller mig ikke, at vi flytter en brigade ud, med mindre at der er en god anledning til det. I mit perspektiv er det en betydelig krise med behov for krisestyring i Nato-regi og eventuel gennemførelse af egentlige operationer. Så må vi se, hvor lang tid det tager,« siger han.

Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Nato og russisk sikkerhedspolitik. Han tvivler på, at en dansk brigade på et halvt års varsel i Danmark gør det store indtryk på russerne eller har nogen større effekt i forhold til afskrækkelsen af Rusland.

»Selvfølgelig vil det blive registreret. Men jeg er ikke sikker på, at det vil gøre det store indtryk,« siger

Nato er i øjeblikket i gang med at opstille en brigade – den såkaldte EFP-styrke (Enhanced Forward Presence) – bestående omkring 4.500 tropper langs Natos østlige grænse mod Rusland. Brigaden er inddelt i fire kampgrupper, som har hjemme i henholdsvis Estland, Letland, Litauen og Polen, og fra begyndelsen af 2018 sender Danmark 200 soldater til Estland for at indgå i den britisk ledede kampgruppe.

At kalde det en brigade er en amatøragtig kulisse

Idéen bag EFP ser Flemming Splidsboel Hansen som mere effektiv end den kommende danske brigade.

»Tanken bag EFP er en snubletråd i form af en lille styrke, som primært skal få russerne til at tænke sig om, inden de går over grænsen. Den vil formentlig gøre et større indtryk,« siger han.

En anden person, som følger udviklingen tæt, er den pensionerede brigadegeneral Michael H. Clemmesen. Han er aktiv forsvarspolitisk debattør og har sin egen blog med tusindvis af forsvarsinteresserede læsere. Ifølge ham kommer en dansk brigade aldrig til at kunne være udsendt, fordi den mangler helt elementære kapaciteter i form af luftværn, ingeniørkapaciteter, logistik og ikke mindst mandskab. Samtidig mener han, at en professionel hær, som ikke bygger på nyuddannede værnepligtige, er en garanti for, at brigaden forbliver et fatamorgana.

”Det kan ikke lade sig gøre med stampersonel, for det bliver alt for dyrt. Virkeligheden er, at for at have en brigade udsendt skal man have den dobbelte styrke, og det får vi aldrig. At kalde det en brigade er en amatøragtig kulisse,« siger Michael H. Clemmesen.