ANALYSE: Tirsdag sendte DR2 ”Krigsskibets Hemmelighed”, der ganske overbevisende dokumenterer, at nordkoreanske tvangsarbejdere har været med til at bygge det danske inspektionsfartøj ”Lauge Koch”. Mon ikke forsvarsministeren har fået noget at tale med sin departementschef om?
Historien lyder næsten for god til at være sand. Danske skattekroner er med til at finansiere Nordkoreas atomprogram gennem bygningen af et dansk krigsskib på et polsk værft med nordkoreanske tvangsarbejdere. Det kan næsten ikke være rigtigt, men det er det øjensynligt.
Tirsdag aften sendte DR2 dokumentarudsendelsen ”Krigsskibets Hemmelighed”, som ganske overbevisende dokumenterer, at nordkoreanske tvangsarbejdere har været med til at bygge Søværnets nye inspektionsfartøj ”Lauge Koch” på skibsværftet Crist i Polen. Det fortæller polske arbejdere, som har set nordkoreanerne arbejde på det danske skib, det danske skib står nævnt i kontrakten mellem det polske værft og et nordkoreansk firma, som leverer arbejdskraften og i øvrigt er håndlanger for styret i Pyongyang, og slutteligt fremgår det af en kvittering på det udførte arbejde.
Artiklen fortsætter under billedet …
De nordkoreanske tvangsarbejdere har levet under kummerlige forhold og har sendt størstedelen af deres i øvrigt lave løn hjem til styret, som på grund af internationale sanktioner mangler penge til finansiering af regimets atomprogram. Tak for kaffe.
Nordkorea truer i øjeblikket både USA og sine naboer med atomprøvesprængninger og testaffyring af missiler, og retorikken mellem USA og Nordkorea bliver af internationale eksperter betegnet som meget farlig.
“Helt skandaløst” ifølge forsvarsministeren
I en skriftlig kommentar til DR2 Dokumentar skriver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V):
”Det vil være helt skandaløst, hvis det virkelig er rigtigt, at der har været anvendt nordkoreansk tvangsarbejde i et EU-land som Polen.”
Han nævner ikke, hvor meget større skandalen i så fald må være, hvis disse tvangsarbejdere har været med til at bygge Forsvarets og Søværnets nye inspektionsfartøj, men man forstår, at begrebet skandale må ligge i den milde ende af skalaen.
At skandalen kan foregå netop inden for Forsvarsministeriets ressortområde er samtidig noget af en øjenåbner og rejser spørgsmålet, om Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og ikke mindst Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er deres ansvar og opgave voksen.
Artiklen fortsætter under billedet …
Gennem de seneste mange år har Forsvarets materielindkøb været ramt af den ene skandale efter den anden, og noget tyder på, at den ministerielle styrelse holder rytmen. Men det er i denne henseende et andet forhold, som bør tiltrække sig større opmærksomhed. Det drejer sig om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) involvering eller mangel på samme i sagen – og de personer, som tegner efterretningstjenesten.
Minister ønskede mere politisk kontrol med Forsvaret
Efter skandalen om jægerbogen ønskede den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mere politisk kontrol med Forsvaret, da forsvarsforliget for 2013-2017 blev indgået. Det betød, at forsvarschefens ansvar blev reduceret til en brøkdel, og at Forsvarsministeriets departement direkte fik underlagt Forsvarets Efterretningstjeneste foruden en række nyoprettede styrelser som bl.a. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Departementschefen hed dengang Lars Findsen.
På grund af ”gammel gæld” fra tidligere Venstre-forsvarsministre valgte Peter Christensen (V) som nyudnævnt forsvarsminister i 2015 at fyre Lars Findsen og erstatte ham med Thomas Ahrenkiel. Sidstnævnte kom fra en stilling som chef for FE, og den nu ledige plads som chef for efterretningstjenesten fik Lars Findsen så som “belønning” for tro tjeneste.
Det var dermed Forsvarsministeriets nuværende departementschef, Thomas Ahrenkiel, som var øverste chef for FE, da aftalen med Karstensens Skibsværft og det polske værft Crist blev indgået, og han var stadig chef, da skibet blev bygget i Polen. Man kan kun gisne om, hvorvidt han var klar over, at “Lauge Koch” blev bygget af nordkoreanske tvangsarbejdere. Men hvis hverken han eller FE var vidende om det, må man konstatere, at ikke bare FE, men i særdeleshed Thomas Ahrenkiel har svigtet som chef.
Årsagerne er flere. FE får langt størstedelen af sine efterretninger fra åbne kilder. Som lægmand bemærker man, at FE nærmest har måttet slukke samtlige af tjenestens computere for at undgå at blive opmærksom på, at der arbejdede nordkoreanske tvangsarbejdere på dét værft, hvor ”Lauge Koch” var ved at blive bygget. Om ikke før – så i det mindste da en nordkoreansk tvangsarbejder omkom i en arbejdsulykke på værftet, og alverdens medier skrev om det – præcis på samme tid, som ”Lauge Koch” var ved at blive bygget.
Har FE og departementschef Thomas Ahrenkiel sovet i timen?
Trine Christensen skærer det som generalsekretær for Amnesty Danmark ud i pap i dokumentarudsendelsen.
»Når der sker en arbejdsulykke, hvor en nordkoreaner dør på det samme værft, som et dansk krigsskib bliver bygget på, så er det essentielt, at Danmark reagerer ved at tage fat i værftet og de polske myndigheder – og sikrer, at værftet ophører med at bruge den form for arbejdskraft. Det er fuldstændig uacceptabelt, at det skulle ske hos en leverandør til det danske forsvar.«
Nu ved vi af gode grunde ikke, hvad FE og Thomas Ahrenkiel egentlig vidste om det nordkoreanske sjak på Crist skibsværftet i Gdansk. Hvis FE vidste noget, hvad gjorde tjenesten så med oplysningerne? Og hvis FE ikke vidste noget, hvordan kunne tjenesten så egentlig undgå at vide det? Begge spørgsmål er ganske alvorlige og sår tvivl om FEs evne til at overvåge danske interesser i udlandet.
Men også forholdene i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) kalder på svar. Styrelsen er som alle øvrige styrelser under Forsvarsministeriet blevet pålagt massive besparelser, som går ud over kvaliteten. Skyldes den manglende kontrol eller indsigt i jernindustriens faktiske forhold uvidenhed, slendrian, manglende kompetencer eller reelle besparelser? Ifølge dokumentarudsendelsen har repræsentanter fra FMI været på inspektion på værftet i Polen 15 gange, og de så ifølge journalisten bag udsendelsen »asiatere iført kedeldragter«. Men de tænkte ikke over, om det kunne være nordkoreanere.
Tilbage står, at ansvaret peger et sted, og det er hos departementschefen i Forsvarsministeriet. Alt efter tidperspektivet hedder han enten Lars Findsen eller Thomas Ahrenkiel. Og alt efter tidsperspektivet er han enten nuværende eller forhenværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Mon ikke forsvarsminister Hjort Frederiksen har fået noget at snakke med sin departementschef om?
