spot_img

Har de glemt, at musikkorpsene spiller langt vigtigere rolle end bare musik?

DEBAT: Forsvaret har prøvet at nedlægge de militære musikkorps uden held. I dag glemmer mange, at musikkorpsene skaber positiv markedsføring af Forsvaret over hele landet. Man må håbe, at politikerne har en større forståelse for musikkorpsenes betydning end forslagsstillerne i budgetanalysen.

I den netop afsluttede budgetanalyse lyder et af effektiviseringsforslagene, at et af de to jyske regimentsmusikkorps kan nedlægges. Begrundelsen skulle være, at man med de to tilbageværende musikkorps kan dække Kongehusets og Hærens behov. Man bemærker dog, at de ’civile’ aktiviteter vil blive reduceret. Forslaget tager altså udgangspunkt i ’need to have’ i stedet for ’nice to have’. Forslaget afslører en afgrundsdyb manglende viden om militærmusikkens kerneopgave.

Det er naturligvis rigtigt, at Kongehuset og Hæren skal betjenes; det være sig for Livgardens Musikkorps vedkommende primært vagtparader, musik til tafler eller ved modtagelsen af fremmede statsoverhoveder, men også – og det gælder også for de to jyske musikkorps – regimentsparader, markering af mindedage, koncerter på kaserner o.s.v. Dertil kommer, at alle musikkorpsene fra tid til anden besøger vores udsendte soldater og giver dem nogle gode musikalske oplevelser. At alle disse opgaver skulle kunne klares af kun to musikkorps, vil jeg sætte et meget stort spørgsmålstegn ved.

Men så har vi den funktion, der kaldes ’civile’ aktiviteter. Der menes formentlig koncerter – store som f.eks. nytårskoncerter, der har karakter af musikalske shows eller mindre arrangementer, som kan være en middagskoncert på torvet eller ved et indkøbscenter. Dertil kommer, at mange byer tilkalder et regimentsmusikkorps, når der eksempelvis er kongeskibsmodtagelse, byjubilæum eller soldaterjubilæum. Her er tale om, at musikkorpsene viser Hærens ansigt udadtil, og at det med stor sikkerhed betyder, at landets borgere på en god måde møder en udadvendt side af Forsvaret.

Og denne udadvendte funktion har i dansk militærmusiks næsten 400-årige historie altid været en væsentlig del af musikkorpsenes funktion. Det er det også i andre lande. Historisk behøver vi kun at gå tilbage til 1940, hvor de tyske besættelsestroppers mange musikkorps udfoldede en udstrakt koncertvirksomhed af PR-mæssige grunde.

Skalmejen ændrede musikkorpsenes lyd

De første egentlige militære musikkorps blev dannet i 1700-tallet, da folkemusikinstrumentet skalmejen blev taget i brug ved regimenterne. Indtil da havde man ligeså mange hundrede år tilbage haft piper og trommer. Med skalmejen kunne man spille mere nuancerede og flerstemmige melodier. Klangligt blev det forbedret, at skalmejen blev erstattet af obo-instrumenterne i forskellige størrelser og suppleret med trompeter (klaphorn), valdhorn og basuner. I slutningen af 1700-tallet kom også slagtøjsinstrumenterne med inspireret af den tyrkiske ’janitcharmusik’.

Artiklen fortsætter under billedet …

Slesvigske Musikkorps foran Haderslev Kaserne. Både musikkorpset og kasernen er i fare i forbindelse med det kommende forsvarsforlig. Foto: Forsvaret

Omkring 1800-tallet havde alle regimenter velbesatte harmonimusikkorps (træblæsere, messingblæsere og slagtøj). Officererne betale gerne lidt af egen lomme, hvis regimentskassen ikke kunne følge med for at have et så stort og velklingende musikkorps som muligt. Allerede her ved man fra datidens avisannoncer, at de militære musikkorps udfoldede en omfattende koncertvirksomhed.

I midten af 1800-tallet opstod ’feltmusikkorpsene’, som var mindre og kun havde messinginstrumenter og slagtøj. Det var signalhornblæserne, der dannede disse musikkorps. I krigstider – f.eks. under de to slesvigske krige – var disse musikkorps ikke i funktion, idet musikerne var fordelt på kompagnier og bataljoner som signalgivere. Harmonimusikkorpsene – nu hed de brigademusikkorps samt Livgardens Musikkorps – var mest i funktion i garnisonerne, hvor de spillede for både at opmuntre soldaterne og befolkningen.

Feltmusikkorpsenes oprettelse – 22 i alt – betød, at der opstod en heltsærlig dansk militærmusiktradition. Rene messingbesatte musikkorps kendes, ud over i Danmark, kun under den amerikanske borgerkrig. Det betød også, at der blev oprettet mange civile ’hornorkestre’ rundt om i Danmark. Messingorkestre egner sig nemlig fortrinligt til at spille udendørs og i næsten al slags vejr. Man kan roligt sige, at der opstod en særlig dansk musikkultur.

Fra 1864 og frem til 1932 blev der igen og igen skåret ned på musikkorpsene – både i størrelse og i antal. Der var dog i 1932 stadig 16 musikkorps og omkring 170 militærmusikere i Danmark fordelt over hele landet.

Den uoprettelige katastrofe indtræffer

I 1932 skete den uoprettelige katastrofe for militærmusikken. Alle musikkorps – bortset fra Livgardens – blev nedlagt. I de følgende ni år fik man at mærke, hvilken betydning militærmusikken havde haft – både militært og civilt. Man fik tiltagende vanskeligheder med at besætte blæseinstrument-stillinger i de symfoniske orkestre. Man kom til at mangle dygtige instruktører for de mange amatørorkestre. Men sidst, men ikke mindst, kom man til at savne ’den jævne danskers’ møde med den levende musik i form af musikkorpsenes koncerter i by og på land. Protesterne var tilsvarende højlydte.

Også Hæren savnede sin militærmusik. Man eksperimenterede oven i købet med, at lade en højttalervogn køre foren en bataljon eller et regiment på parade. Inde i vognen sad en mand og spillede marchmusik fra 78’ plader, som så blev sendt ud i højttaleren via en mikrofon. Det var IKKE en succes. Hornblæsere til signalgivning kneb det også med – man brugte nemlig stadig signalhorn til at kommunikere ordrer ud til enhederne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Reklamefoto fra B&O, der leverede højttalerne til det ’kunstige’ regimentsmusikkorps. Foto: B&O

I 1940 kom der imidlertid igen militære musikkorps i Danmark – men de var tyske. Som før nævnt, udfoldede de en omfattende civil koncertvirksomhed. Tyskerne vidste udmærket, at musik var en god måde at vise et ’venligt ansigt’ på. Det fik regeringen til at overveje, om det nu ikke ville være en god idé, at genoprette – i det mindste nogle få – danske regimentsmusikkorps som modvægt mod den massive tyske musikudfoldelse. Og den 30. april 1941 fulgte 50.000 begejstrede københavnere fire genoprettede danske regimentsmusikkorps på deres triumfmarch gennem København og overværede den efterfølgende koncert i Fælledparken.

De fire musikkorps var af typen fra 1850’erne – ’feltmusikkorps’ med ren messingbesætning. I 1953 blev endnu et musikkorps genoprettet, og i de følgende ca. 20 år bestod dansk militærmusik af fem ’feltmusikkorps’ – regimentsmusikkorps – samt Livgardens Musikkorps, som var (og er) det eneste med fuld harmonibesætning. Så begyndte man igen at skære ned ligesom i 1932. Blot gjorde – og gør – man det langsomt. Et for et forsvinder musikkorpsene igen. Når man gør det på den måde, bliver protesterne jo tilsvarende mindre og færre. Resultatet er dog i den sidste ende det samme. Et stykke dansk musikkultur med sine egne traditioner og sin egen musik forsvinder.

I dag har vi kun to ’feltmusikkorps’ tilbage – Slesvigske Musikkorps i Haderslev og Prinsens Musikkorps i Skive. Dertil kommer så Livgardens Musikkorps, der er et af verdens bedste militære musikkorps. Og disse tre musikkorps har rygende travlt med opgaver indadtil i Hæren og udadtil i befolkningen. Det ene er ikke vigtigere end det andet.

Hæren har øjensynligt ingen ’beskyttertrang’ over for sine egne musikkorps og forstår tydeligvis ikke betydningen af den udadvendte del af musikkorpsenes virke. Vi må håbe, at vore folkevalgte politikere har et andet syn på det.

Mogens Gaardbo (f. 1941) har interesseret sig for militære musikkorps, blæsermusik og marcher, siden han som 10-årig kom med i KFUM Spejdernes Orkester i Hjørring. Gennem hele livet har han spillet i forskellige amatørorkestre og gør det stadig. Han ejer formentlig Danmarks største pladesamling af militærmusik, har en omfattende viden om militærmusikkens historiske rødder og en samling på over 2.400 billeder af danske militære musikkorps. De professionelle musikkorps ’konsulterer’ ham ofte i historiske spørgsmål og siger spøgefuldt, at Mogens Gaardbo “er god at slå op i”. Privatfoto

Andre læste også

Et kriseramt Boeing retter blikket mod Europa og udvider på hjemmebanen

Abonnement
REPORTAGE: Boeings civile forretning står i problemer til halsen, men koncernens forsvarsgren øjner store salg til et oprustningsvilligt Europa. Senere på måneden viser Boeing sine produkter frem på flyshowet i Farnborough, og som en del af optakten inviterede flygiganten OLFI og en række andre europæiske og amerikanske forsvarsmedier på...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

24 KOMMENTARER

guest
24 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Robert Hoge
Læser
Robert Hoge
6. maj 2023 20:27

The man sitting in the center of top black and white image is my great great great grandfather Christian Anton Michaelsen. He played both the violin and the trumpet.

Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
27. september 2017 17:38

I kommentarerne herunder ses også et sammenstød mellem to ideologier:

M1: Moderne virksomhedsledelse – ting der ikke kan tastes i et regneark, er værdiløse, så lad os være moderne og fjerne musikkorps, regimenter, messer, traditioner, parader, værnsuniformer, slotte, erfaring og ikke-akkrediteret militær uddannelse, natøvelser og andet skrammel der hører til den ineffektive militære kultur.

M2: Militær professionalisme – erfaring, historie, engagement, pligt, hårdt slid og hele militærmusikken.

25 år med M1 har givet os det forsvar vi har i dag, og Budgetanalysen er videre ud af det spor. Jeg har en snigende mistanke om, at M2 – der har en militær rygrad – vil være bedre?

lars Højgaard
Læser
lars Højgaard
17. juni 2024 12:40

Mogens Gaardbo
Jeg har et spørgsmål, Har hørt fra en ældre musikkolega ( HJV ) at der i en forordning skal stå at
“Musiker har officersrang , ingen over,ingen under
Er det noget om dette ???
Mvh.Lars Højgaard

Jens Frederik Hansen
Læser
Jens Frederik Hansen
16. oktober 2017 10:16

Oh, I militære analfabeter.
Hvad ville Tivoli være uden sin garde! Tror I, at det udelukkende er de bare slanke ben som giver pigegarder popularitet.
Hvor stort er publikum til en koncert på torvet i en provinsby? Og det er formentlig dér, I henter jeres stampersonel. Hvordan hænger københavnerne ud af vinduerne for at se livgarden i rød galla på dronningens fødselsdag?
Om noget er den civile del af korpsenes arbejde undervurderet i betydelig grad.
I årtier har I ikke evnet at skaffe jer bevillinger til et troværdigt forsvar på højde med Natos forventninger, men bildt jer ind, at landets beliggenhed og påstået høje kvalitet i mandskab kompenserede.
Men nedlæg blot jeres mest effektive afdeling for markedsføring. I vil fortryde bitterligt.

esben salling larsen
Læser
esben salling larsen
4. oktober 2017 18:32

I virkeligheden var det beskæmmende, at forsvaret brugte så meget tid på at beskæftige sig med militærmusik i forbindelse med 1937 forsvarsordningen. Set i lyset af 9. april havde der måske været vigtigere ting at beskæftige sig med. Det samme kunne gøre sig gældende i dag. Når det er sagt, så er militærmusikken værd at bevare – også uden for forsvarsbudgettet. Med fare for at blive kaldt partisk, så ville et Livgardens Musikkorps med den optimale besætning være en værdig videreførelse af traditionen. Men at påstå at militærmusikken har samme betydning for den militære moral som tidligere er der vist ikke det store belæg for. Deco band har måske haft en større betydning for troppernes moral i Afghanistan end musikkorpsene.

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
30. september 2017 9:16

Her er vi enige 🙂 Du tilhører – for at bruge Trautners betegnelser) M1 gruppen, og jeg tilhører M2 gruppen. Men tak for en god debat.

Søren Josefsen
Læser
Søren Josefsen
30. september 2017 19:38

Jeg ved ikke helt om jeg køber Trautnets pemis men tak for debaten

Søren Josefsen
Læser
Søren Josefsen
28. september 2017 22:46

I den nuværende situation mener jeg at musikkorps bør være det første sted der spares, da disse ikke bidrager til at løse Forsvarets kerneopgave – nemlig at skabe sikkerhed. Jeg kan godt lide militærmusik, men det er så afgjort en “Nice to have” i et Forsvar hvor mange “need to have” kapacitetet er skåret væk.

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
29. september 2017 6:44

Jeg mener du tager fuldkommen fejl. Musikkorpsene er i høj grad med til at løse Forsvarets kerneopgave. For at løse den, skal Forsvaret være i samklang med befolkningen – og det er musikkorpsene med til. Spørg endvidere soldaterne i Afghanistan, hvad gentagende besøg af militærmusikerne fra Danmark betyder for deres moral. Og det har intet at gøre med, om man kan lide militærmusik eller ej. Læs Trautners indlæg.

Martin J
Læser
Martin J
27. september 2017 7:13

Her må jeg blankt melde ud, at jeg hellere vil spare musikkorpset væk end en af de enheder i Forsvaret, som er operative eller yder til den operative struktur.
Jeg kan godt forstå at dem, som bliver berørt nok ikke er enig, men hvis Forsvaret virkelig skal spare helt ind til benet, så vil jeg mene, at Musikkorpset, hestene og vagtkompagniet, nok burde være noget af det første som fjerenes…

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
27. september 2017 7:21
Svar  Martin J

‘Dem, der bliver berørt’ – det er ikke en lille kreds af militærmusikere – det er os alle, der mister et stykke dansk kultur, der koster minimalt i det store regnskab. Skulle vi følge din argumentation, så kunne Livgarden lige så godt bare have en T-shirt, hvor det stod ‘vagt’, og så i øvrigt bare slentre til Amalienborg ad fortovet. Traditioner og kultur er det, der gør os til en nation, der er værd at forsvare.

Anders Bang Christoffersen
Læser
Anders Bang Christoffersen
27. september 2017 16:16

Enig med Martin – at have et musikkorps er ikke Forsvarets kerneopgave

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
27. september 2017 16:31

Og hvad har de så lavet der de sidste knap 400 år? – Og hvor var der meget der kunne skære væk så – faner, våbenskjolde, skilderhuse, sabler, Kastellet (det gamle skidt), mindesmærker o.s.v. Man foreslog engang Churchill under krigen at spare på kulturen og traditionerne – “Hvad er det så vi slås for?” svarede han.

Martin J
Læser
Martin J
28. september 2017 6:05

Jamen du er da efter de forkerte Mogens… Det er da politikerne du skal være efter. Det eneste jeg siger er, at jeg hellere vil have kampsoldater end musikkorpset, hvis der ikke er råd til begge.

Det du umiddelbart siger, at du heller vil have en symbolsk hær, som han spille musik og stå vagt ved Dronningen end en rigtig hær, ,hvis der ikke er råd til begge dele.

Hvis der er råd til begge dele, så lad os da endelig bevare det.

Men helt ærligt, vil du hellere bevare et musikkorps på bekostning af en kampenhed???

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
28. september 2017 7:52
Svar  Martin J

Nej – jeg er ikke efter de forkerte. Det er forsvaret, der gang på gang foreslår musikkorpsene nedlagt, og det er politikerne, der hver gang har sat hælene i.

Og nej – jeg vil ikke have en symbolsk hær og undvære et musikkorps på bekostning af en kampenhed. Men det er en falsk modsætning. Et militært musikkorps ER en ‘kampenhed’ (eller støtteenhed for en kampenhed). Når musikkorpsene f.eks. rejser til Afghanistan og giver vore udsendte soldater musikalske oplevelser hjemmefra, så oplever de, at de ikke er ‘glemt’. Og deres taknemmelighed og begejstring vider tydeligt, hvilken betydning besøget har for denne ‘kampenhed’.

Men et forsvar eksisterer kun, hvis det har genklang i befolkningen – derfor er også de udadvendte aktiviteter vigtige. Og der ER råd til begge dele – du får ikke mange kampsoldater for det, som et musikkorps koster. Se i øvrigt Trautners indlæg i debatten.

Anders Bang Christoffersen
Læser
Anders Bang Christoffersen
28. september 2017 15:02

Musikkorps = kampenhed nej vel

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
30. september 2017 9:20

Læs parentesen Anders – støtteenhed for en kampenhed. Det må man vel kunne karakterisere alle forsvarets enheder som, hvis de ikke er kampenheder.

Søren Josefsen
Læser
Søren Josefsen
29. september 2017 19:37

Det holdet altså ikke Mogens

Søren Josefsen
Læser
Søren Josefsen
30. september 2017 19:39

Jeg tænker på forslaget fra sidste forlig som er det jeg bygger mine tal på

Martin J
Læser
Martin J
28. september 2017 6:03

Jeg er da enig, men hvis der ikke er råd til begge dele, hvilket det virker til at være tilfældet. Så vil jeg da hellere have kampsoldater og civile vagter på Amalienborg end livgarten på Alalienborg end ingen kampsoldater…

Hvis der er råd, så lad os da endelig bibeholde begge musikkorps…

Søren Josefsen
Læser
Søren Josefsen
28. september 2017 22:49

Så minimal et udgiften vel ikke – som jeg husker tallene fra sidste forligsforhandlinger koster driften at tre musikkorps det samme som driften af en kampvognseskadron.

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
29. september 2017 6:37

Som jeg husker det, så var det de totale udgifter – ikke kun til de tre musikkorps, men også til Søværnets og Livgardens Tambourkorps. Det der nu foreslås nedlagt er ca. 1/6 af dette – altså er det udgifterne til 1/6 kampvognseskadron (uden at vide hvad sådan en koster).

Søren Josefsen
Læser
Søren Josefsen
29. september 2017 19:36

Jeg mener tallet dækkede over nedlæggelse af SMUK, Prinsens og Søværnets tamborkorps, men opretholdelse af en cermionel kapacitet ved Livgarden, altså en større beskæring en den her omtalte, hvilke som jeg husker det svarede til prisen på en kampvogseskadron

Mogens Gaardbo
Læser
Mogens Gaardbo
30. september 2017 9:15

Forkert – forslaget omfattede også en halvering af Livgardens Musikkorps til et 18 mands hornorkester. De er mandskabsmæssigt dobbelt så store som de to øvrige musikkorps.