Glem alt om ubåde til Søværnet. Til afskrækkelse af Rusland bør Danmark i det kommende forsvarsforlig anskaffe offensive krydsermissiler, som kan fjerne landbaserede missilbatterier i Kaliningrad. Sådan lyder den militære anbefaling til forsvarsministeren under høring om ubåde på Christiansborg.
Hvis Danmark vil øge afskrækkelsen over for Rusland, er der hverken brug for nye minelæggere eller ubåde. I stedet skal vi investere i en offensiv kapacitet, som russerne har respekt for. Sådan siger kontreadmiral Nils Wang, som er chef for Forsvarsakademiet. Han deltog onsdag i en høring om ubåde, som Folketingets Forsvarsudvalg havde arrangeret i Landstingssalen på Christiansborg.
”Vi skal anskaffe en offensiv kapacitet i form af langtrækkende strike-missiler til at fjerne landbaserede missilbatterier med tilhørende kommando og kontrol faciliteter. Det er en mangelvare i regionen,” siger Nils Wang.
Læs også: FC: “Det er lettere at tage missiler ud af affyringsrampen end i luften”
Admiralens oplæg fulgte efter forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som i en kort og klar tale på fem minutter druknede alle drømme om nye ubåde. Ministeren forklarede, at Danmark og Nato står over for en ny og anderledes trussel end under Den Kolde Krig, fordi Danmark ikke længere er frontlinjestat, Warszawa-pagten er gået i opløsning, og Natos grænse mod øst er rykket til Baltikum og Østeuropa. Derudover råder Nato sammen med Sverige over 14 konventionelle ubåde i Østersøen.
Ruslands østersøflåde er “forsvindende lille”
I forhold til under Den Kolde Krig er Ruslands østersøflåde i dag »forsvindende lille«, og truslen kommer derfor ikke fra søsiden. I stedet intimiderer Rusland sine omgivelser med magt og misinformation, opbygger militære styrker på grænsen til Baltikum og opstiller Iskander-missiler i Kaliningrad, som også kan ramme Danmark. Alt det skal vi forholde os til, mener Claus Hjort Frederiksen.
”Rusland gennemfører målrettede påvirknings- og misinformationskampagner, og det har vi bl.a. set med deres forsøg på at påvirke demokratiske valg i USA og Frankrig. Disse nye trusler kan ikke imødegås med ubåde og miner,« siger Claus Hjort Frederiksen med en smule sarkasme.
Ifølge forsvarsministeren ville det være ”optimalt”, hvis Forsvaret kunne råde over alle relevante kapaciteter.
”Men da der som bekendt ikke er uanede midler til rådighed, er det vigtig, at vi investerer i de rette kapaciteter, som bedst kan løse de politisk stillede opgaver. Derfor er der naturligt kapaciteter, som forsvarschefen ikke prioriterer, og som derfor ikke fremgår af hans rådgivning. Ubåde og minelæggere er i den kategori,« siger han.
Rusland råder i øjeblikket kun over en enkelt ubåd i Østersøen
Nils Wang var hidkaldt for at kaste lys over Danmarks strategiske interesser i Østersøen, og det gjorde han ved bl.a. at orientere om det aktuelle trusselsbillede. Han fortalte, at den russiske østersøflåde i dag er nedprioriteret og består af en fregat af Neustrashimy-klassen, fire korvetter af Steregushchiy-klassen, en enkelt ubåd af Kilo 1-klassen og to missil-korvetter af Buyan M-klassen med otte brønde til krydsermissiler, som kan ramme landmål langt ind i både Vest- og Nordeuropa. Ud over det har den russiske østersøflåde ca. 10 mindre enheder, som er bevæbnede med konventionelle kortrækkende missiler.
Artiklen fortsætter under billedet …
Forklaringen på den reducerede russiske østersøflåde er ifølge Nils Wang opstillingen af Iskander-missiler og mobile langtrækkende kystforsvarsmissiler i Kaliningrad.
»Rusland sender et signal til Nato om, at “vi kan, hvis vi vil, gå ind og være en trussel mod de baltiske lande. Gør vi det, har vi et defensivt system, som betyder, at I vil få vanskeligt ved at komme ind i Østersøen”. Med disse missiler prøver Rusland at sige til Vesten: “Tag Rusland alvorligt og betragt os som en stormagt, for sådan betragter vi os selv”,« siger Nils Wang.
Læs også: Claus Hjort: “Rusland er en diktaturlignende stat”
Måden at løse den udfordring på er ikke gennem en søkrig i Østersøen.
»Tanken om at operere inde i Østersøen under en konflikt, så længe det russiske missilforsvar er intakt, det vil ikke komme til at ske. Da bliver man nødt til at neutralisere de enheder på en anden måde,« siger Nils Wang.
Anbefalinger ligner udspillet til et kommende forsvarsforlig
Og så er vi tilbage ved krydsermissilerne og en række andre anbefalinger, som Nils Wang gerne ridser op. De ligner udspillet til et kommende forsvarsforlig, og dermed skal man nok ikke blive overrasket, hvis Tomahawk-missiler også står at læse i regeringens udspil.
Står det til Nils Wang, skal vi sørge for, at Danmark kan bidrage til den konventionelle afskrækkelse af Baltikum. Det er en defensiv og først og fremmest landmilitær opgave, som skal løses ved at opstille en deployerbar dansk brigade.
»Hvis afskrækkelsen svigter, ændrer opgaven sig fra at være defensiv til offensiv, og det kræver offensiv kapacitet. Danmark bør stræbe efter at tilføre reel merværdi til Natos samlede forsvar i regionen. Det vil sige relevante kapaciteter, som enten mangler i et allianceperspektiv og/eller er en forudsætning for, at vi kan holde vores egne enheder i live, så de kan udføre deres primære opgave. Konkret betyder det efter min opfattelse, at Danmark bør anskaffe et områdeluftforsvar, som er både en forudsætning for egen overlevelse og en mangelvare i regionen. At vi skal skaffe helstøbt Anti-Submarine-Warfare (ASW) kapacitet baseret på overfladeenheder og Seahawk helikoptere, og det er en forudsætning for egen overlevelse,« siger Nils Wang og nævner altså også offensive krydsermissiler.
Læs også: Hjort: Vi skal kunne beskytte os mod missiler fra Kaliningrad”
Men nu var det en høring om ubåde, og derfor slutter vi med Nils Wangs konklusion på den kapacitet, som ifølge ham selv vil tage 8-10 år at gøre operationel.
»Min afsluttende konklusion er, at under de givne omstændigheder vil en investering på 6-8 mia. kr. i genetablering af et dansk ubådsvåben være en eklatant fejlinvestering. Som russer vil jeg være langt mere bekymret for et Danmark med langtrækkende strike-missiler end et Danmark med ubåde nummer 15, 16 og 17 i Østersøen,« siger Nils Wang.