DEBAT: Der er enighed på plejehjemmet om, at det er godt, at chefen for Hærstaben har aflyst Omerta blandt Hærens chefer og roser brigadechef Lyhne for at deltage i debatten. Om det så også gælder dem, der er modstandere af de progressive idéer, svæver lidt i det uvisse, skriver Lars. R. Møller.
Her på plejehjemmet sidder de og taler om oberstløjtnant John Dalby og undertegnede, hvis tanker ifølge en brigadechef er ligegyldige. Dalby er her godt nok ikke endnu, men det er jeg, og mellem lektionerne i fletning af peddigrør og seniorgymnastik går snakken. En af pensionisterne, Mathiesen, er tidligere skatteinspektør, og han har trøstet mig med, at han i sin tid også blev udråbt som en væmmelig dommedagsprofet, fordi han forudså, at den nye skatteorganisation og det nye fælles inddrivningssystem EFI ville blive en fuldendt fiasko, men hans mening var dengang også ligegyldig. Han var bare et gammelt fjols med 41 års erfaring, og det kunne nytænkende og dynamiske folk ikke bruge til noget.
Læs også: Brigadechef revser kritiske debattører
Artiklen fortsætter under billedet …
Jeg fortæller gerne min historie til de andre. Vi har jo tid nok. Jeg var fra juni 2001 til januar 2005 brigadechef for en brigade, som indeholdt alle hærens våbenarter: et brigadestabskompagni, to panserinfanteribataljoner (en kadre), en panserbataljon samt en motoriseret infanteribataljon (II Livgarden), en artilleriafdeling (med et stabsbatteri og to kanonbatterier), en trænbataljon (med et stabskompagni, et forsynings, et vedligeholdelses- og et sanitetskompagni), et ingeniørkompagni, en spejdereskadron, et MP-detachement samt et tildelt luftværnsmissilbatteri.
En fuld brigade fyldte i landskabet
Den fyldte en del i landskabet med sine 3.500 mand og efter tre måneders samvirkeøvelser hang de to sidste uges feltøvelser egentlig meget godt sammen trods flere itubidte pibespidser. Det tog al min tid. I starten med studieperioder, socialisering af brigadens chefer, ledere og førere. intern stabstræning og senere med stabs- og kortøvelser, rekognosceringer, taktisk træner-, felt- og samvirkeøvelser.
Artiklen fortsætter under billedet …
I dag består en brigade ifølge brigadechefen for 1. brigade, brigadegeneral Lyhne, åbenbart kun af tre kampbataljoner og en uddannelsesbataljon, og ifølge ham er der ingen, der ved, hvordan en fremtidig brigade vil se ud. Jobbet som brigadechef kræver åbenbart stadig en del tid, for brigadegeneralen anvender ca. 150 dage om året ude ved sine soldater. Af respekt for dem bør man ikke brokke sig over hærens dystre fremtidsudsigter, især ikke hvis de fremsættes på et løst grundlag.
Det sidste forstår de fleste af de gamle på plejehjemmet ikke. Man bør da kæmpe mod tåbelige idéer og passe på dem, man har ansvaret for. Jeg har forklaret, at det skyldes den nye personalestrategi i Forsvaret, som lyder: ”Enhver er sin egen lykkes smed”. Det har altså ikke imponeret de gamle tosser.
Brigadegeneralens chef har aflyst Omerta
Der er dog enighed om, at det er godt, at brigadegeneralens chef, som sjovt nok også hedder Mathiesen, har aflyst Omerta (siciliansk ord for “tavshed og ære”, red.) blandt Hærens chefer og roser brigadechefen for at deltage i debatten. Om det så også gælder dem, der er modstandere af de progressive ideer, svæver lidt i det uvisse.
Artiklen fortsætter under billedet …
De gamle forstår ikke rigtig de nye ideer om at skabe en helt unik dansk verdenssensation med en enstrenget struktur, men jeg har forklaret dem, at de ikke er fulgt med tiden. Selv om ingen Nato-nationer har sådan en, så har vi i Danmark nogle forudsætninger, som alle de andre ikke kan hamle op med. Eksempelvis har vi 25 pct. civile i Forsvaret, og så benytter vi os af departementale processer, management og Lean i stedet for krigserfaringer og andet, der ikke bliver undervist i på Copenhagen Business School. Brigadechefen har åbenbart tid nok, selv om han også fremover skal være garnisonschef, rettergangschef, koordinator af regimenter og tjenestestedsskolers virksomhed, chef for samarbejdsudvalg og bedømmer af sine underliggende chefer. Det skal nok gå.
Jeg må stoppe nu. Vi skal op i dagligstuen og have kaffe og ostemadder. Vi får besøg af forsvarsministeren. Selv om han er ældre end mange af os, ved han godt, at vi har betydning, fordi det er os, der skal stemme på ham til næste valg. Vi vil overtale ham til at glemme brigadegeneralens forvildede udsagn om, at han mangler officerer. Det gør han ikke, når nomenklaturaen i Forsvarsministeriet og selveste chefen for Forsvarsakademiet mener, at der er for mange. Vi vil forsikre ministeren om, at brigadegeneralen nok skal indrette sig efter den vedtagne virkelighed. Ellers bliver han jo ikke rigtig general – som sin chef.
