spot_img

Lad cheferne stå på mål for deres egen organisation

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BLOG: I Danmark har vi ikke tradition for offentlige høringer, men den tradition bør laves om. Jeg savner at kunne sætte både departementschefen, forsvarschefen og værnscheferne i den varme stol og høre deres vurdering af fremtidens forsvar, skriver Steen Holm Iversen.

I et tidligere blogindlæg her på OLFI drog jeg en parallel mellem det, der har været fremme om det kommende forsvarsforlig, og SKATs kollaps for åben skærm. Ikke overraskende faldt sammenligningen visse andre debattører for brystet, men i mine øjne er den både relevant og risikoen latent. I stedet for at kaste os ud i nye og omfattende omstruktureringer i jagten på at rette den offentlige sektor op, bør vi så ikke i stedet analysere de politiske processer, der har ligget til grund for de mange og omfattende reformer, som vi har pålagt mange af vores offentlige myndigheder igennem de sidste 20 år, og som også har bidraget til SKATs tragiske situation?

Læs også: Forsvaret risikerer et kollaps på linje med SKAT

I min verden er det ikke så svært. Hvordan kan vi ellers lære og undgå den samme tragedie vil udspille sig i Forsvaret?

Det er nu besluttet at nedsætte en skattekommission, og om 4-5 år ved vi nok, hvad der gik galt i processen. Men allerede nu ved vi, at der i SKATs tilfælde var masser af kritiske og advarende stemmer. Der var indsigelser fra både faglige organisationer, interesseorganisationer, medarbejdere og ledere, og mon ikke også direktøren for SKAT overfor de mange skiftende ministre og overfor departementschefen løbende har ytret sine bekymringer, gjort sine indsigelser, og beskrevet konsekvenserne?! Det forekommer jo helt usandsynligt ikke mindst embedsmandskulturen i Danmark taget i betragtning.

SKATs direktør trådte først frem, da skandalen var åbenlys

Det mest tankevækkende er, at vi først for alvor så og hørte til direktøren for SKAT, da skandalen var åbenbar og ikke længere kunne skjules eller holdes inde for SKATs egne mure. Samme adfærd kan vi eks. se hos rigspolitichefen. Det skal godt nok være galt, før vi ser chefer stå frem. Set i bakspejlet minder SKATs situation mest af alt om et eksperiment.

Forsvaret er også ude i eksperimenter. Det kommende forsvarsforlig er det første af sin slags! Da man i det sidste forlig omlagde Forsvarets øverste ledelse, lagde man i virkeligheden forsvarschefens embede ind under departementschefen. Man fratog ham hans hidtidige helhedsansvar, og gjorde ham til styrelseschef på lige fod med de nye styrelser, som man oprettede ved samme lejlighed. Sammen med Hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste er de i dag alle lagt direkte ind under Forsvarsministeriet. Man har ret enkelt sammensmeltet den politiske og militære ledelse af Forsvaret i et.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse budgetanalysen med konsulentbureauerne Boston Consulting Group og Struensee & Co.’s 45 effektiviseringsforslag.

I en ideel og en lidt forsimplet verden ville et forsvarsforlig blive til på baggrund af tre helt grundlæggende elementer: 1) En trusselvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. 2) En militærfaglig anbefaling fra forsvarschefen udarbejdet på baggrund af hans vurdering af truslen og endelig 3) en ministeriel vurdering og anbefaling af såvel forsvarschefens anbefalinger, truslen, Danmarks alliancemæssige forpligtigelser, de udenrigs- og sikkerhedspolitiske behov, herunder ikke mindst økonomi sammenholdt med den politisk fastsatte ambition og hensynet til de nationale tværgående interesser.

Sådan bliver processen om det kommende forsvarsforlig ikke.

Er anbefalingerne fra forsvarschefen militære eller politiske?

Spørgsmålet er derfor: Er anbefalingerne, som sendes til forligskredsen militære eller politiske anbefalinger? Kan de overhovedet adskilles? Belyser notaterne tilstrækkeligt tydeligt de militære, de kapacitetsmæssige og ikke mindst de økonomiske til -og fravalg og deres konsekvenser? Eller er de allerede tilpasset det, man tror forligskredsen kan enes om og vil betale for?

Processen med budgetanalysen sætter i virkeligheden hele forløbet af forligsprocessen under pres. I min optik øger det risikoen for et ”design to fit”  til de civile konsulenters analyse og deres forslag.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse om nyordningen af Hæren i det kommende forsvarsforlig.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at de forslag, der om et øjeblik lander på forligskredsens bord, allerede har været gennem en ministeriel ”politisk vask og strygning”. Spørgsmålet er, om det er til ukendelighed? I SKATs tilfælde endte vi med, at hverken strukturen, organisationen, eller kapaciteten levede op til forventningerne og kunne levere. Det er alvorligt. Har vi råd til, at de samme sker for Forsvaret?

De helt store spørgsmål, som denne tese rejser, er derfor: Hvorledes sikrer vi, at vi kan adskille den militærfaglige anbefaling fra den ministerielle? Hvorledes sikrer vi, at forsvarschefen med udgangspunkt i Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af truslen frit kan afveje og rådgive om de operative konsekvenser og militære behov?

Og endeligt – hvordan sikrer vi, at hverken Forsvarsministeriet eller Finansministeriet sættes i en position, hvor de kan sløre forsvarschefens vurdering og rådgivning, før den når det politiske niveau?

Hvor er analysen af det værnsfælles niveau?

Omend Rasmus Jarlov (K) som formand for Folketingets Forsvarsudvalg har været ude og karakterisere den hidtidige debat på OLFI som værende baseret på ”udokumenterede postulater”, tillader jeg mig alligevel at forsætte debatten. Vi ved nu, at OLFIs dækning langt fra var baseret på udokumenterede postulater.

Personligt tvivler jeg stærkt på, om de modeller, der i øjeblikket udvikles for værnene, vil styrke Forsvarets operative kapacitet og i særdeleshed Hærens kapacitet. Er det, Hæren har brug for, en reduceret faglighed og den største og mest omfattende omstrukturering i Danmarks historien?

Oberst Søren Andersen er chef for Telegrafregimentet i Fredericia. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet. Foto: Ernstved

Hvor er analysen af det værnsfælles niveau og en videreudvikling af de værnsfælles kapaciteter, som vi har haft fokus på at udvikle de sidste 20 år? I budgetanalysen synes målet at være at nedlægge de værnsfælleskapaciteter.

Giver det reelt set mening at opbygge tre taktiske værnsstabe i et forsvar af den størrelse vi har tilbage?  Hvordan kan man eks. foreslå at nedlægge Hærens Efterretningscenter tre år efter dette blev oprettet? Er alle erfaringer og analyser bag oprettelsen nu pludselig helt irrelevante, og er alle de millioner, der blev brugt på etableringen, spildt?

Lad os indføre offentlige høringer af embedsmænd i Danmark

Jeg savner i den grad at kunne sætte både forsvarschefen og værnscheferne i den varme stol og høre deres vurdering. Jeg savner at kunne holde forsvarschefen og hans topchefs kollegaer ansvarlige for den effekt, de får ud af de ressourcer, som de får tildelt af samfundet, ligesom jeg savner at kunne holde direktøren for forsvarsministeriet materiel- og indkøbs styrelse ansvarlig for, at vores soldater og enheder ikke har en tilfredsstillende rådighedsgrad over deres materiel og ikke har nok materiel.

Læs også: Besparelser æder Forsvarets ansatte: Ramt af stress og skilsmisser

I USA indgår offentlige høringer i både senatet og i Kongressen som en væsentlig del af det amerikanske demokrati og den demokratiske model. Et sådant system har vi ikke i Danmark. Det er der ikke tradition for. Efter min opfattelse bør vi lave den tradition om!

Lad os indføre offentlige høringer af vores offentlige topchefer og styrelseschefer og ikke kun Forsvarets. Lad os trække embedsmandsstanden ud af skyggen, og lad os i Forsvarets tilfælde høre både forsvarschefens, departementschefens og de selvstændige styrelsesdirektører fremlægge og begrunde deres forslag til et nyt forlig og deres vurderinger.

Så er kortene på bordet, vi har sikret gennemskueligheden, og det bliver muligt både at holder cheferne ansvarlige for den effekt, som de leverer, med de ressourcer de tildeles.

Steen Holm Iversen (f1964) er major og tjenestegørende ved Hærens Efterretningscenter i Varde. Han er i øjeblikket stedfortræder til Folketinget for Liberal Alliance og partiets spidskandidat til kommunalvalget i Varde og regionsrådsvalget i Region Syd. Privatfoto

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer