DEBAT: Den nu offentliggjorte budgetanalyse foreslår store omstruktureringer bl.a. inden for uddannelsesområdet i Forsvaret. Ja, der er plads til at effektivisere uddannelsen inden for Forsvaret. Men jeg har et andet forslag end budgetanalysen, skriver seniorsergent Tina B. Kristensen fra Trænregimentet.

I denne uge offentliggjorde OLFI budgetanalysen, som kommer med en række forslag, der sammenlagt skal finde besparelser på en en lille mia. inden for Forsvaret. Jeg har ingen intention om at kommentere de enkelte forslag i analysen, som man kan være mere eller mindre enige i effekten af.

Det vil ikke tilføre debatten større værdi, hvis jeg direkte kommenterer enkelte detaljer. Jeg er dog overordnet enig med budgetanalysen i, at der er plads til at effektivisere uddannelse i Forsvaret. Men jeg har en lidt anden indgangsvinkel til, hvordan det kunne gøres. Jeg foreslår følgende (ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge):

1) Skaf mere pædagogisk opkvalificering af soldater, der arbejder med uddannelse i Forsvaret.

Personel, der er ansvarlig for eller udfører uddannelse har ofte store faglige kompetencer. Men er underviserne pædagogisk velkvalificerede til at skabe gode læringsmiljøer, hvor de sikrer sig, at der kan ske størst mulig læring? Det er nogle, men jeg er ikke sikker på, at det altid er tilfældet, hvilket gør, at vi af og til (eller måske endda ofte?) uddanner for meget, for lidt eller forkert.

Artiklen fortsætter under billedet …

Vi bør sikre os, at de soldater, der uddanner andre soldater har forståelse af og for pædagogisk praksis. Vi bør sikre os, at de soldater, der planlægger og udvikler uddannelse ligeledes har den pædagogiske baggrund for dette. Ved at gøre dette får vi større effekt ud af den uddannelse, som vi udfører i Forsvaret, uanset om den er formel, foregår som sidemandsoplæring eller fjernundervisning.

2) Indfør kun nye kurser/uddannelser i Forsvaret, hvis en organisatorisk effekt kan begrundes.

Begrund, hvordan en given uddannelse vil tilføre Forsvaret værdi, og hvordan den vil styrke organisationen fremadrettet. Hvilken opgave, doktrin eller teknologi danner baggrund for uddannelsen osv. Dette bør begrundes i enhver uddannelses- og kursusbeskrivelse. Kan det ikke begrundes, så har uddannelsen formentlig slet ikke relevans for Forsvarets opgaveløsning.

3) Brug tid på at begrunde uddannelse til den enkelte soldat.

Forstået på den måde, at både chef, leder og den enkelte soldat bør være skarpe på at begrunde, hvad en uddannelse og et kursus skal bruges til, hvordan uddannelsen er relevant for soldatens arbejde og opgaver i organisationen, samt hvilken situation og kontekst uddannelsen skal anvendes i. Endvidere skal der fokuseres på, om der er nogen, der efterspørger den kvalifikation eller kompetence, som soldaten opnår ved at deltage i den givne uddannelse. På den måde minimerer vi unødig uddannelse, som ikke efterfølgende giver værdi i organisationen.

4) Skab større motivation for soldaterne for at modtage læring.

Belønninger skaber større motivation for læring. Hvad er en belønning så? Ja, det kan være meget individuelt. Eksempelvis kan det være ”gulerødder” i form af tillæg, tjenesterejser til udlandet, eller så simpelt som en tur i en kampvogn – you name it. Men en belønning kan også være læringen i sig selv. Muligheden for at opkvalificere sig inden for et område, som man brænder for. Muligheden for medindflydelse på din hverdag, på din fremtid, på det du lærer og oplever i din hverdag. Motiverede soldater er glade soldater, som er lettere at fastholde.

5) Skab mulighed for jobrotation.

Det nuværende ansøgningssystem gør det muligvis vanskeligt at skabe muligheder for jobrotation. Det ville dog give muligheden for bred og generel læring for den enkelte. Jobrotation vil også være en motivationsfaktor for nogle soldater. Endvidere vil jobrotation give mulighed for at skabe større helhedsforståelse for de opgaver, der løses i Forsvaret. Jobrotation går godt i tråd med sidemandsoplæring.

6) Brug sidemandsoplæring – hvor det giver mening.

Sidemandsoplæring kan sagtens anvendes i Forsvaret og bliver det også allerede i stor udstrækning. I forskellige institutioner anvender man dog færdighedstræning forud for sidemandsoplæring for at sikre korrekt indlæring af procedurer. Det sker bl.a. på hospitaler – og det sker også i Forsvaret allerede. Eksempelvis øver man teknikker og procedurer inden for sanitetstjenesten på simulationsdukker o. lign. Her bør være en struktureret tilgang til indøvelsen af færdigheden for at sikre, at procedurer udføres korrekt – det kan trods alt handle om liv eller død.

Læs også: Derfor offentliggør jeg budgetanalysen – læs den og giv din mening til kende!

Til gengæld kan jeg ikke se, at der er noget i vejen for at anvende sidemandsoplæring til andre ting som eksempelvis pakning af sygehjælpertasker, standardpakninger af køretøjer og meget mere. Sidemandsoplæring bør generelt være et supplement til mere strukturerede og formaliserede uddannelser og træning. Ved færdighedstræning mener jeg i den her sammenhæng træning enkeltvis eller i grupper, hvor specifikke procedurer kan øves og gentages under trygge og risikofri omstændigheder.

7) Anvend forskellige pædagogiske modeller til støtte i læringsaktiviteter.

Modeller, der kan anvendes, skal skabe rum for refleksion, for det er i refleksionen, at læringen sker. Følgende er blot få eksempler:

Før en uddannelse: Vi skal få soldaten til at tænke over, hvad jeg vil opnå? Hvad vil jeg investere? Kan jeg finde ud af det? Hvem skal og kan hjælpe mig? Kan vi evt. få soldaten til at medvirke til at skabe læringsmålet for sin egen uddannelse?

Under uddannelsen: Skab tid til refleksion og stil refleksive spørgsmål, som får soldaten til at tænke over læringen og dermed øger den læring, der sker.

Efter uddannelsen: Giv soldaten mulighed for at skabe transfer i læringen ved eksempelvis at have tænkt over tre gode ting fra uddannelsen, som han vil anvende, når han arbejder med emnet efterfølgende. Og følg op på uddannelsen ved, at instruktører, andre ledere eller kolleger efterspørger den nye læring og stiller spørgsmål til den. Med andre ord – sørg for at læringen bliver anvendt i organisationen. Gør den ikke det, så er den formentlig slet ikke relevant.

8) Skab et pædagogisk grundlag og læringssyn, som er ensartet i hele Forsvaret, men som kan anvendes fleksibelt i forhold til værn, opgave, doktrin og teknologi.

Skab rammer og vilkår, som giver pædagogisk ensretning. Eksempelvis centraliserede strategier, vejledninger og håndbøger inden for uddannelse. Nogle af disse rammer findes allerede til en vis grad, men formidles ikke i tilstrækkelig grad ud i organisationen. Derfor bør man også se på kommunikation inden for det pædagogiske område i Forsvaret. Eksempelvis kunne man have fastholdt den publikation, som adskillige erfarne soldater (inden for uddannelse og pædagogik) har arbejdet på i mange måneder. (Didaktik i Forsvaret) …

Dette var blot forslag – listen er ikke udtømmende. Med andre ord – der er nok at tage fat i for at effektivisere uddannelse i Forsvaret. Måske skal vi allesammen blot være bedre til at tænke lidt mere ud af boksen?