KOMMENTAR: Fredag præsenterede regeringen sin plan for indsættelse af 160 soldater på grænsen og til bevogtningsopgaver som aflastning for politiet. Men Forsvaret kan kun hjælpe i et halvt år, uden at det går ud over Forsvarets øvrige opgavevaretagelse.

Politiet er ifølge regeringen under så hårdt et pres, at Forsvaret og Hjemmeværnet skal aflaste med mandskab i forbindelse med grænsekontrol og bevogtningsopgaver og dermed frigøre betjente, der kan komme tilbage i kredsene. Løsningen tager udgangspunkt i et fælles arbejde mellem rigspolitichefen og forsvarschefen og vil samlet set frigøre 128 politiårsværk.

Ifølge Politiken skal 55 professionelle soldater fra Den Kgl. Livgarde forestå bevogtningsopgaver ved jødiske institutioner i København, mens 75 soldater fra Jydske Dragonregiment, Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl og Trænregimentet i Aalborg skal bevogte grænsen i Sønderjylland. Det skal ske sammen med yderligere 20 hjemmeværnssoldater, så styrken fra Hjemmeværnet når op på 145.

Betjente ved grænsen i Sønderjylland vil i løbet af de kommende uger vende tilbage til kredsene i Vestdanmark og dermed tage noget af presset på politiet i den del af Danmark, mens frigjorte betjente fra bevogtningsopgaverne i København som udgangspunkt vender tilbage til de sjællandske politikredse, som er presset af bandekonflikten.

Politiet forestår uddannelsen af soldaterne

Mandag d. 11. september begynder 160 soldater på et uddannelsesforløb forestået af politiet, som kommer til at foregå i øvelsesterrænet i Høvelte og skydelejren i Jægerspris i ca. 14 dage. Derefter vil soldaterne løbende blive indsat, og det er ifølge regeringen forventningen, at der fra udgangen af september måned vil være betydelige ressourcer fra Forsvaret og Hjemmeværnet indsat i politimæssige opgaver som aflastning på tværs af Danmark.

Situationen med soldater indsat i politiopgaver på dansk territorium er ikke ny. Forsvaret og Hjemmeværnet samarbejder allerede dagligt med politiet om mange forskellige opgaver, og eksempelvis har Hjemmeværnet i mere end et år hjulpet politiet ved grænsen.

Alligevel er situationen med professionelle soldater indsat med spættede uniformer og geværer på politiopgaver i Danmark ny, og den udstiller et alvorligt sikkerhedsproblem i Kongeriget, som regeringen, politikere, politiet og Forsvaret nødigt vil tale om. Nemlig at beredskabet i Danmark er presset helt i bund i et omfang, som den almindelige dansker formentlig ikke gør sig begreb om.

Siden terrorangrebet den 11. september for 16 år siden har danske soldater været indsat i efterhånden adskillige krige og konflikter, samtidig med at truslen fra terror alene er vokset. I samme periode har skiftende regeringer gennemført massive besparelser på landets sikkerhed, høstet den såkaldte fredsdividende, skåret Forsvaret ind i benet og omlagt politiet, så der i dag mangler politifolk på alle hylder. Ved terrorangrebet i København for to et halvt år siden stod det samtidig klart, at politistyrken slet ikke var rustet eller uddannet til at håndtere et terrorangreb endsige anvende deres skydevåben på en tilfredsstillende og betryggende måde. Det var ikke betjentenes skyld, men et ledelsessvigt på langt højere niveau.

Ikke taget højde for konstant nye udfordringer

Set i det lys kan det kun øge sikkerheden, at soldater nu bliver indsat. De ved, hvordan de håndterer deres våben, og såvel bevogtning som adgangs- og grænsekontrol er en del af deres dna. Problemet er bare, at den danske hær i dag er nede på en størrelse, så den ifølge forsvarschef Bjørn Bisserup kun kan stille med 160 mand i et halvt år – uden at det vil påvirke Forsvarets øvrige operative opgaver. Korrekt, 160 mand i et halvt år(!). Spørger man soldaterne i Hæren, får det konsekvenser for den øvrige opgaveløsning allerede på mandag, fordi ingen går og venter på ekstraopgaver.

Sikkerhed burde gå forud for velfærd, men den ligning gælder ikke længere i Danmark. I dag er både politiet og Forsvaret dimensioneret til kun lige at kunne løse de pålagte opgaver. Problemet er, at der hele tiden kommer nye til, som der ikke lige var taget højde for til trods for løbende advarsler og åbenlyse risici. Omfanget af opgaver bare vokser og vokser, mens personellet i begge etater bliver mere og mere presset fra et i forvejen uacceptabelt niveau. Robustheden, udholdenheden og det mentale overskud er væk og har været det i årevis.

Den største overraskelse er, at det kommer som en overraskelse for politikerne, som med dyre efterretningstjenester lader til at blive taget på sengen, hver eneste gang vindene vender i verden, i Europa og i Danmark. At der alene skulle en Omar El-Hussein på Nørrebro og nogle rødder organiseret i bander i samme område til at sætte politiet skak mat på landsplan er mildest talt bekymrende.

Hvad gør regeringen, politiet og Forsvaret det øjeblik, at et omfattende terrorangreb rammer Danmark? Den tanke er ikke bare bekymrende, men direkte skræmmende. Man må håbe, at virkeligheden omkring Danmarks sikkerhed snart går op for de ansvarlige ministre, politikere og partier, og de skal findes på begge sider af den politiske midte.