spot_img

Kronprinsen lagde krans ved monument på Kastellet

Det officielle Danmark deltager i dag i flagdagen over hele landet. På Kastellet var både Kongehuset, regeringen og Folketinget til stede, da udsendte danskere i international tjeneste blev hyldet og de faldne æret.

Der er noget særligt over flagdagen. På Kastellet i København hvilede en fred og ro under et tæt gråt skydække, som lagde en fin stemning til paraden for Monumentet over Danmarks Internationale Indsats siden 1948″. I de opstillede telte sad pårørende til afdøde danske soldater, veteraner, officerer og repræsentanter fra samfundets top. Ministre fra regeringen, partiledere, medlemmer af Folketinget og ambassadører.

fra Kongehuset deltog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, og inden de lagde en krans ved monumentet, kunne de høre Pia kjærsgaard tale som formand for Folketinget. Hun lagde ikke skjul på, at flagdagen for hende er noget særligt.

“Jeg vil godt love, at jeg vil deltage i flagdagen lige så længe, som jeg lever. Hvis jeg en dag kommer på plejehjem, vil der være sat et kæmpe kryds den 5. september i min kalender. Og så ved personalet og mine pårørende godt, at jeg skal køres ind til Christiansborg for at se paraden,” sagde hun og takkede alle dem, der har været udsendt.

Artiklen fortsætter under billedet …

På Kastellet i Københavns holdt Pia kjærsgaard tale som formand for folketinget. Foto: Ernstved

Hun forklarede, at flagdagen ikke kun handler om parader og at gøre honnør. Der bliver også givet krammere og tørret en tåre eller to væk fra øjenkrogen, alt imens vi alle kan glæde os over at leve i et frit og demokratisk samfund. flagdagen er en dag, hvor vi i det stille kan mindes alle dem, der betalte den højeste pris for vores frihed. En hel dag, hvor vi kan vise den dybeste respekt for alle, der har gjort tjeneste og især til dem, der blev såret på enten sjæl eller legeme under deres udsendelse, sagde Pia Kjærsgaard.

“Flagdagen er en dag med minder og tårer. Men også en dag med sang, med latter og med gensynsglæde. Det er en dag med alle de lykkelige og ulykkelige følelser, som et helt liv består af. Tak, fordi I stiller op og deler det med os alle sammen. Kære alle nuværende og tidligere udsendte. Kære alle pårørende. Vi takker jeg for den indstats, som I har gjort og de ofre, som I bragt. I gør Danmark ære. Nogle kom aldrig tilbage. Dem mindes vi ved at lægge kranse ved monumentet. De skal aldrig blive glemt. Tak.”

Nedenfor kan du se fanemarchen fra Holmens Kirke under flagdagen 2016.

Andre læste også

Unge piloter slår rød alarm: »Vi er ikke klar til at forsvare Danmark«

Abonnement
I et opsigtsvækkende brev stilet direkte til forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg mandag skriver 30 unge piloter fra Flyvevåbnet, at værnet er mere under afvikling end udvikling. Manglende flyvetimer og mangel på piloter kompromitterer den operative parathed og evne til at kæmpe i fremtiden. Flyvevåbnet er ved...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer