BLOG: Krig handler ultimativt om overlevelse og sætter for soldaten tiden tusindvis af år tilbage. Træder én ved siden af, risikerer en anden at dø. Det forhold skaber en bånd, som er stærkere end blod, og derfor er regimenterne vigtige, skriver militærpsykolog Anne Lillelund fra Soldatens Hus.
Det har været interessant at følge debatten om regimenternes betydning hen over sommeren. Ifølge OLFis oplysninger står regimenterne til en nedlæggelse eller i hvert fald en nedgradering i forbindelse med det kommende forsvarsforlig, og en stor del af debatten har handlet om betydningen af netop dette forhold.
I debatten er det blevet tydeligt, at det er blevet svært at sætte ord på, hvad regimenterne kan, og hvilken betydning de spiller for soldaterne.
Læs også: Hæren må lære at forklare sin korpsånd
Som militærpsykolog var jeg selv en af de civile i Forsvaret, men igennem 18 udsendelser til Helmand og samtaler med mere end 1000 soldater fik jeg et unikt indblik i den militære kultur. Den største forskel mellem den civile og militære kultur var for mig at se soldatens vilje til at tilsidesætte sig selv for gruppen. Det er blevet kaldt mange ting, korpsånd, fællesskab, kammeratskab og brotherhood, men i sidste ende handler det om overlevelse.
Træder én ved siden af, riskerer en anden at dø
Når enheden går i krig, skal den fungere som én sammenhængende organisme, hvor alle kender sin funktion og sin plads. Er der én, der træder ved siden af, risikerer en anden at dø. Derfor skal du vide, at du kan stole 100 pct. på dem, som du går ud med. Det handler ikke om likeability eller at være venner. Faktisk kan man godt slippe af sted med at være et dumt svin, så længe man er dygtig. Men det værste, soldaten kan være, er et dræn, der sløser og ikke tager sit ansvar for at løfte opgaven. Det sætter alles liv på spil.
Læs også: Regimenter er et fantastisk aktiv – en nedgradering vil ødelægge dem
Når man opererer under de vilkår, skabes en særlig tilknytning til gruppen. For soldaten, der er afhængig af sine kammerater for at overleve, skabes en ny familie, når han indgår i en enhed. Den amerikanske antropolog og krigskorrespondent Sebastian Junger har beskæftiget sig indgående med emnet og beskriver det med disse ord:
”Katastrofer lader til at skrue tiden tusinder års evolution tilbage. Selvinteresse bliver indordnet til gruppeinteresse, fordi der ikke er nogen overlevelse uden for gruppens overlevelse, og det skaber et socialt bånd (…) ”
Artiklen fortsætter under billedet …
Soldaten vurderes udelukkende ud fra, hvad han er villig til at gøre for gruppen. Set fra et evolutionært perspektiv er det smart, fordi mennesket som enkelt individ ikke er i stand til at overleve alene, men er afhængig af gruppen for at jage og forsvare sig selv.
Regimenter skaber nye familier
I Hæren er man bevidst om at styrke soldatens tilknytning til gruppen, længe før udsendelsen begynder. Soldater uddannes i grupper, løfter altid i flok, lærer at tilsidesætte personlige behov for at hjælpe hinanden og sikre, at man altid har sidste mand med. En ny familie skabes, når soldaten indgår i et regiment, der sætter rammen for familiens kultur. Tillknytningen til regimentet forstærkes gennem regimentets traditioner, regimentsmærke, baretfarve, kampråb, fane og fortællinger om helte og tab bygget op over århundreder.
Den enkelte får en betydning og en identitet i kraft af sin tilknytning til regimentet. Du er livgarder, gardehusar eller dragon. Man kæmper under den samme fane for at nå et fælles mål. Tilknytningen er afgørende for motivationen for at gå et ekstra skridt for gruppen og i sidste ende at sætte sit liv på spil.
Læs også: Forsvaret riskerer et kollaps på linje med SKAT
Det kommer særligt til udtryk blandt de soldater, der bliver sendt hjem fra krigen, før missionen er ovre. Selvom der er gode grunde til det – en nær pårørendes død, alvorlig sygdom i familien eller psykiske reaktioner – fortæller mange soldater, at de føler, at de svigter kammeraterne.
Hvis fællesskabet bliver for stort, er der risiko for, at tilknytningen udvandes og forsvinder. Når traditionerne og den fælles historie forsvinder, er der ikke længere et tilhørsforhold og en genkendelighed. Og individets betydning som del af et hele, hvor man kæmper for noget, der er større end én selv, forsvinder. Det kan ikke alene påvirke soldatens tilknytning til enheden, men også motivationen for at tilsidesætte sig selv for gruppen.
I de fleste civile virksomheder dør man ikke af at mangle tilknytning til sine kolleger eller savne lidt motivation på dagen. Mange steder kan man også fungere fint, hvis man primært er der for at hæve sin løn en gang om måneden. Det har soldaten og Hæren ikke råd til.
*
Soldatens Hus er en frivillig, upolitisk organisation. Den støtter soldater, der har været udsendt i international mission, og som generelt har det godt, men gerne vil styrke tilhørsforholdet til det civile. Formålet med Soldatens Hus er at skabe et nyt fællesskab gennem sociale aktiviteter, hvor soldatens ressourcer, viden og færdigheder anvendes proaktivt. Du kan læse mere om Soldatens Hus her.