“Man kan godt være et dumt svin, så længe man er dygtig”

4
Anne Lillelund er autoriseret psykolog og driver ud over sin egen virksomhed annelillelund.dk også Soldatens Hus sammen med militærpsykolog Nikolai Cerisier Roitmann. Foto: Ernstved

BLOG: Krig handler ultimativt om overlevelse og sætter for soldaten tiden tusindvis af år tilbage. Træder én ved siden af, risikerer en anden at dø. Det forhold skaber en bånd, som er stærkere end blod, og derfor er regimenterne vigtige, skriver militærpsykolog Anne Lillelund fra Soldatens Hus.

Det har været interessant at følge debatten om regimenternes betydning hen over sommeren. Ifølge OLFis oplysninger står regimenterne til en nedlæggelse eller i hvert fald en nedgradering i forbindelse med det kommende forsvarsforlig, og en stor del af debatten har handlet om betydningen af netop dette forhold.

I debatten er det blevet tydeligt, at det er blevet svært at sætte ord på, hvad regimenterne kan, og hvilken betydning de spiller for soldaterne.

Læs også: Hæren må lære at forklare sin korpsånd

Som militærpsykolog var jeg selv en af de civile i Forsvaret, men igennem 18 udsendelser til Helmand og samtaler med mere end 1000 soldater fik jeg et unikt indblik i den militære kultur. Den største forskel mellem den civile og militære kultur var for mig at se soldatens vilje til at tilsidesætte sig selv for gruppen. Det er blevet kaldt mange ting, korpsånd, fællesskab, kammeratskab og brotherhood, men i sidste ende handler det om overlevelse.

Træder én ved siden af, riskerer en anden at dø

Når enheden går i krig, skal den fungere som én sammenhængende organisme, hvor alle kender sin funktion og sin plads. Er der én, der træder ved siden af, risikerer en anden at dø. Derfor skal du vide, at du kan stole 100 pct. på dem, som du går ud med. Det handler ikke om likeability eller at være venner. Faktisk kan man godt slippe af sted med at være et dumt svin, så længe man er dygtig. Men det værste, soldaten kan være, er et dræn, der sløser og ikke tager sit ansvar for at løfte opgaven. Det sætter alles liv på spil.

Læs også: Regimenter er et fantastisk aktiv – en nedgradering vil ødelægge dem

Når man opererer under de vilkår, skabes en særlig tilknytning til gruppen. For soldaten, der er afhængig af sine kammerater for at overleve, skabes en ny familie, når han indgår i en enhed. Den amerikanske antropolog og krigskorrespondent Sebastian Junger har beskæftiget sig indgående med emnet og beskriver det med disse ord:

”Katastrofer lader til at skrue tiden tusinder års evolution tilbage. Selvinteresse bliver indordnet til gruppeinteresse, fordi der ikke er nogen overlevelse uden for gruppens overlevelse, og det skaber et socialt bånd (…) ”

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse oberst Lars R. Møllers kommentar til den mulige omlægning af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Soldaten vurderes udelukkende ud fra, hvad han er villig til at gøre for gruppen. Set fra et evolutionært perspektiv er det smart, fordi mennesket som enkelt individ ikke er i stand til at overleve alene, men er afhængig af gruppen for at jage og forsvare sig selv. 

Regimenter skaber nye familier

I Hæren er man bevidst om at styrke soldatens tilknytning til gruppen, længe før udsendelsen begynder. Soldater uddannes i grupper, løfter altid i flok, lærer at tilsidesætte personlige behov for at hjælpe hinanden og sikre, at man altid har sidste mand med. En ny familie skabes, når soldaten indgår i et regiment, der sætter rammen for familiens kultur. Tillknytningen til regimentet forstærkes gennem regimentets traditioner, regimentsmærke, baretfarve, kampråb, fane og fortællinger om helte og tab bygget op over århundreder.

Den enkelte får en betydning og en identitet i kraft af sin tilknytning til regimentet. Du er livgarder, gardehusar eller dragon. Man kæmper under den samme fane for at nå et fælles mål. Tilknytningen er afgørende for motivationen for at gå et ekstra skridt for gruppen og i sidste ende at sætte sit liv på spil. 

Læs også: Forsvaret riskerer et kollaps på linje med SKAT

Det kommer særligt til udtryk blandt de soldater, der bliver sendt hjem fra krigen, før missionen er ovre. Selvom der er gode grunde til det – en nær pårørendes død, alvorlig sygdom i familien eller psykiske reaktioner – fortæller mange soldater, at de føler, at de svigter kammeraterne.

Hvis fællesskabet bliver for stort, er der risiko for, at tilknytningen udvandes og forsvinder.  Når traditionerne og den fælles historie forsvinder, er der ikke længere et tilhørsforhold og en genkendelighed. Og individets betydning som del af et hele, hvor man kæmper for noget, der er større end én selv, forsvinder. Det kan ikke alene påvirke soldatens tilknytning til enheden, men også motivationen for at tilsidesætte sig selv for gruppen.

I de fleste civile virksomheder dør man ikke af at mangle tilknytning til sine kolleger eller savne lidt motivation på dagen. Mange steder kan man også fungere fint, hvis man primært er der for at hæve sin løn en gang om måneden. Det har soldaten og Hæren ikke råd til.

*

Soldatens Hus er en frivillig, upolitisk organisation. Den støtter soldater, der har været udsendt i international mission, og som generelt har det godt, men gerne vil styrke tilhørsforholdet til det civile. Formålet med Soldatens Hus er at skabe et nyt fællesskab gennem sociale aktiviteter, hvor soldatens ressourcer, viden og færdigheder anvendes proaktivt. Du kan læse mere om Soldatens Hus her.

  • Henrik B. Andersen

    Ret god debat om regimenterne og korpsånd, som OLFI har faciliteret hen over sommeren.
    Tak til alle bidrag. Jeg er i hvert fald blevet pro regimenterne her op til det næste forsvarsforlig.

  • Ronni Jessen

    Det er spot on Anne, bare svært at forstå for den der ikke har fået den opdragelse eller har prøvet det. Forsvaret er så økonomisk politiseret at vi ikke kan reagerer kun agere. Man kigge kun økonomi ikke kvalitet og korpsånd. Forsvaret ledelse bliver nød til at sige fra, når politikerne med deres selvpreserverende kultur” jeg skal vælges til næste valg” ikke forstå gruppe dynamikken i forsvarets forskellige enheder. Og derved dræber de bånd der er knyttet. I mamonens navn. Fordi netop som du skriver, er det netop det der gør danske soldater så dygtige og anerkendte ude i missions områderne. Vi kæmper for vores brødre.

    • Henrik B. Andersen

      Ja, det hænger fint sammen, og vi skal ikke undervurdere disse mekanisme, er jeg ret klar over efterhånden.
      For at forstår din kommentar rigtig, så mener du formentligt, at forsvaret kun reagerer på udefra kommende ting, mens at forsvaret ikke selv kan agere proaktivt.

      • Ronni Jessen

        Hej Henrik
        Forsvaret er overordnet politisk styret, og det er der god fornuft i, dog er skruetrækkeren ved at være så lang. At det giver følelsen af at der skal spørges om lov til alt. Så bruger man konsulent firmaer, så man kan frigøre sig for ansvar. Alt dette dræber forsvars reaktionstid tid. Vi skal stole på de dygtige militær leder vi har og de skal til at sige fra, inden at alle disse spare øvelser, skjult som effektiviseringer dræber det vigtigst vi har korpsånd.