Forkert at indsætte Hæren i fredsmæssige opgaver i Danmark

Danskerne er primært vant til at se soldater i gaderne uden våben, når Forsvaret bliver bedt om at hjælpe i forbindelse med voldsomme naturfænomener. Her er Ingeniørregimentet indsat i en forebyggende indsats mod oversvømmelser i januar. Foto: Forsvaret

BLOG: Det kan godt være, at de i USA, Belgien og England har indsat soldater nationalt i forbindelse med terrorangreb. Men det er forkert at indsætte Hæren i Danmark i fredstid, og en forøget terrortrussel er ikke det samme som krig, skriver Niels Klingenberg Vistisen i denne blog.

Det forlyder, at Hæren skal indsættes i Danmark som aflastning for politiet, som er presset af både bandekonflikt, bevogtning pga. terrortruslen og grænsebevogtning. Det ligger tilsyneladende lige for at anvende Hærens store personelressource til nogle af disse opgaver, ligesom jægersoldater nu skal kunne rekrutteres direkte til politiets aktionsstyrke, og værnepligtige fremover skal uddannes, så de opnår merit til indtræden på politiskolen. Er det ikke alt sammen både bydende nødvendigt, politisk handlekraft og fornuftigt?

I 1941 skrev amerikaneren Harold Lasswell en artikel, som han kaldte ”The Garrison State” – det militariserede samfund. Lasswells tese var, at samfundet gradvist ville blive mere og mere militariseret som helhed og på alle sociale områder, altså ikke kun det sikkerhedsmæssige. Men udgangspunktet var det sikkerhedsmæssige behov i samfundet, særligt i en krigssituationen. Det er en slags ”nødvendigheden kræver”, som medførte et skred mod en militarisering, hvor generaler i stigende grad ville overtage de væsentligste samfundsposter, og hvor en militær disciplin blev afkrævet alle borgere.

Læs også: Dansker skal forberede sig på soldater i gaderne

Tænk blot på, hvad der vil ske, hvis du ikke gør præcis, som du får besked på i sikkerhedskontrollen i Københavns lufthavn? Efter 11. september 2001 og de deraf følgende sikkerhedsforanstaltninger hev forskere i USA igen Lasswell frem og fremhævede, at USA kunne være på vej mod ”The Garrison State”. Under Trumps regering, har vi siden januar set et uset antal amerikanske generaler, de fleste med en fortid i Marinekorpset, indtage de højeste embedsmandsposter i samfundet.

Ledelse af politiet gør ingen forskel

På den mere populære bane, husker de fleste måske filmen Under Angreb (på amerikansk ”the Siege”) fra 1998, hvor Bruce Willis spiller en general, der med Hæren bliver indsat i New York for at forhindre et terrorangreb. Nok en Hollywood film, men med et klart budskab om, hvad det kan medføre, hvis man indsætter militæret blandt egen befolkning, og for at beskytte mod terror.

Jeg vil ikke sammenligne Danmark med USA, ej heller nogen danske generaler med ”Mad dog” Mattis – og heller ikke tro, at det danske militær vil begynde at internere mistænkte terrorister på fodboldbaner omgivet af pigtråd. Men jeg har alligevel en holdning til forslaget om at indsætte Hæren i bevogtning som aflastning for politiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarschef Bjørn Bisserup (flankeret af Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen (tv), og politidirektør Svend Larsen (th) fra Rigspolitiet) fortalte på Folkemødet i Allinge, at danskerne skal forberede sig på at se soldater i gaderne. Foto: Ernstved

Jeg er af den faste overbevisning, at det er forkert at indsætte Hæren i fredsmæssige opgaver i Danmark, dvs. i bevogtning af grænsen eller en institution i København. Også selv om det sker under ”ledelse” af en politimand på stedet. Det er ikke, fordi soldaterne ikke kan, for jeg er meget enig med hærchefsergenten i, at soldaterne er kloge og tilstrækkeligt uddannede. Måske kan man også få reglerne for magtanvendelse på plads, så en stakkels soldat ikke risikerer at ende i fængsel, hvis han skyder en civil ved en fejl.

Der er ingen garanti for succes

Fejl sker, og civile bliver ramt, når der opstår skudvekslinger med automatvåben i smalle gader i København. Tro mig. Nej, det er simpelthen det samfundsmæssige aspekt, der gør, at man ikke bør indsætte militære enheder i samfundet undtaget i absolut nødstilfælde. Ja, man gør det i Belgien, England og USA. Men disse lande har en anden tradition og et andet samfund, og det betyder stadigvæk ikke, at det er en god ide.

I Danmark har vi mulighed for at indsætte Forsvaret, primært Hjemmeværnet, i såkaldt ”særlig hjælp til politiet”, men det har heldigvis ikke været brugt meget. Der er mest tale om ”almindelig hjælp”, som eftersøgninger, afspærring, simpel bevogtning uden våben og færdselsregulering. Det fungerer alt sammen fint. Der er uddannelser og koncepter for indsættelsen i fredsmæssig bevogtning, og der uddannes officerer i faget. Jeg var selv med til at udvikle koncepterne og uddanne de operative delingsførere i taktikken. Uddannede delingsførere fra Hjemmeværnet er således de bedst kvalificerede til at gennemføre bevogtning af en skole, en ambassade, en slagter, eller hvad der nu er behov for.

Men det er dælme svært, og der er ingen garanti for succes. Selv om jeg var med til at udvikle det og uddanne i det, synes jeg stadig som borger i Danmark, at det er helt forkert at indsætte Hæren, når der ikke er krig. Og en terrortrussel er i min optik ikke krig. Jeg frygter, at vi lader os rive med af den udvikling som vi ser i f.eks. USA, og at vi ikke husker de advarsler, som Lasswell kom med i sin artikel i 1941. Der er langt til, at Danmark bliver en militariseret stat, men kan vi ikke godt lade være med at tage det første skridt i mod det?

Artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige holdning. 

Niels Klingenberg Vistisen er souschef i kompetence og uddannelsesafdelingen i Hærstaben. Han er historiker og har arbejdet med Irak- og Afghanistankommissionen og var hovedskribent på Forsvarets del af erfaringsopsamlingen fra Afghanistan.