spot_img

Forkert at indsætte Hæren i fredsmæssige opgaver i Danmark

BLOG: Det kan godt være, at de i USA, Belgien og England har indsat soldater nationalt i forbindelse med terrorangreb. Men det er forkert at indsætte Hæren i Danmark i fredstid, og en forøget terrortrussel er ikke det samme som krig, skriver Niels Klingenberg Vistisen i denne blog.

Det forlyder, at Hæren skal indsættes i Danmark som aflastning for politiet, som er presset af både bandekonflikt, bevogtning pga. terrortruslen og grænsebevogtning. Det ligger tilsyneladende lige for at anvende Hærens store personelressource til nogle af disse opgaver, ligesom jægersoldater nu skal kunne rekrutteres direkte til politiets aktionsstyrke, og værnepligtige fremover skal uddannes, så de opnår merit til indtræden på politiskolen. Er det ikke alt sammen både bydende nødvendigt, politisk handlekraft og fornuftigt?

I 1941 skrev amerikaneren Harold Lasswell en artikel, som han kaldte ”The Garrison State” – det militariserede samfund. Lasswells tese var, at samfundet gradvist ville blive mere og mere militariseret som helhed og på alle sociale områder, altså ikke kun det sikkerhedsmæssige. Men udgangspunktet var det sikkerhedsmæssige behov i samfundet, særligt i en krigssituationen. Det er en slags ”nødvendigheden kræver”, som medførte et skred mod en militarisering, hvor generaler i stigende grad ville overtage de væsentligste samfundsposter, og hvor en militær disciplin blev afkrævet alle borgere.

Læs også: Dansker skal forberede sig på soldater i gaderne

Tænk blot på, hvad der vil ske, hvis du ikke gør præcis, som du får besked på i sikkerhedskontrollen i Københavns lufthavn? Efter 11. september 2001 og de deraf følgende sikkerhedsforanstaltninger hev forskere i USA igen Lasswell frem og fremhævede, at USA kunne være på vej mod ”The Garrison State”. Under Trumps regering, har vi siden januar set et uset antal amerikanske generaler, de fleste med en fortid i Marinekorpset, indtage de højeste embedsmandsposter i samfundet.

Ledelse af politiet gør ingen forskel

På den mere populære bane, husker de fleste måske filmen Under Angreb (på amerikansk ”the Siege”) fra 1998, hvor Bruce Willis spiller en general, der med Hæren bliver indsat i New York for at forhindre et terrorangreb. Nok en Hollywood film, men med et klart budskab om, hvad det kan medføre, hvis man indsætter militæret blandt egen befolkning, og for at beskytte mod terror.

Jeg vil ikke sammenligne Danmark med USA, ej heller nogen danske generaler med ”Mad dog” Mattis – og heller ikke tro, at det danske militær vil begynde at internere mistænkte terrorister på fodboldbaner omgivet af pigtråd. Men jeg har alligevel en holdning til forslaget om at indsætte Hæren i bevogtning som aflastning for politiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarschef Bjørn Bisserup (flankeret af Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen (tv), og politidirektør Svend Larsen (th) fra Rigspolitiet) fortalte på Folkemødet i Allinge, at danskerne skal forberede sig på at se soldater i gaderne. Foto: Ernstved

Jeg er af den faste overbevisning, at det er forkert at indsætte Hæren i fredsmæssige opgaver i Danmark, dvs. i bevogtning af grænsen eller en institution i København. Også selv om det sker under ”ledelse” af en politimand på stedet. Det er ikke, fordi soldaterne ikke kan, for jeg er meget enig med hærchefsergenten i, at soldaterne er kloge og tilstrækkeligt uddannede. Måske kan man også få reglerne for magtanvendelse på plads, så en stakkels soldat ikke risikerer at ende i fængsel, hvis han skyder en civil ved en fejl.

Der er ingen garanti for succes

Fejl sker, og civile bliver ramt, når der opstår skudvekslinger med automatvåben i smalle gader i København. Tro mig. Nej, det er simpelthen det samfundsmæssige aspekt, der gør, at man ikke bør indsætte militære enheder i samfundet undtaget i absolut nødstilfælde. Ja, man gør det i Belgien, England og USA. Men disse lande har en anden tradition og et andet samfund, og det betyder stadigvæk ikke, at det er en god ide.

I Danmark har vi mulighed for at indsætte Forsvaret, primært Hjemmeværnet, i såkaldt ”særlig hjælp til politiet”, men det har heldigvis ikke været brugt meget. Der er mest tale om ”almindelig hjælp”, som eftersøgninger, afspærring, simpel bevogtning uden våben og færdselsregulering. Det fungerer alt sammen fint. Der er uddannelser og koncepter for indsættelsen i fredsmæssig bevogtning, og der uddannes officerer i faget. Jeg var selv med til at udvikle koncepterne og uddanne de operative delingsførere i taktikken. Uddannede delingsførere fra Hjemmeværnet er således de bedst kvalificerede til at gennemføre bevogtning af en skole, en ambassade, en slagter, eller hvad der nu er behov for.

Men det er dælme svært, og der er ingen garanti for succes. Selv om jeg var med til at udvikle det og uddanne i det, synes jeg stadig som borger i Danmark, at det er helt forkert at indsætte Hæren, når der ikke er krig. Og en terrortrussel er i min optik ikke krig. Jeg frygter, at vi lader os rive med af den udvikling som vi ser i f.eks. USA, og at vi ikke husker de advarsler, som Lasswell kom med i sin artikel i 1941. Der er langt til, at Danmark bliver en militariseret stat, men kan vi ikke godt lade være med at tage det første skridt i mod det?

Artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige holdning. 

Niels Klingenberg Vistisen er souschef i kompetence og uddannelsesafdelingen i Hærstaben. Han er historiker og har arbejdet med Irak- og Afghanistankommissionen og var hovedskribent på Forsvarets del af erfaringsopsamlingen fra Afghanistan.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

5 KOMMENTARER

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
prebenbillebrahe
Læser
prebenbillebrahe
31. august 2017 22:27

I 1993 blev vi fortalt, at krig var videreførelse af udenrigspolitiske mål med andre midler. Den blev købt til trods for, at dansk forsvarspolitik siden Napoleonskrigene alene har været et militær til selvforsvar, og intet har haft at gøre med at forfølge udenrigspolitiske mål. Herefter blev danske bidrag sendt rundt i verden til en række af USAs krige, uden at Danmark selv havde nogen direkte udenrigs- eller forsvarspolitiske interesser i nogen af dem.

Mens vi sender soldater den ene vej, kommer en massiv strøm af flygtninge den anden vej. Pga. absurde fortolkninger af menneskerettighederne og et handlingslammet EU, får de bare lov at vælte ind over grænsen. Om de får asyl eller ej betyder ofte ingen forskel, får de bliver her bare alligevel. Her kommer de nye kohorter til yderligere at underminere den sikkerhedspolitiske stabilitet ved at gøre problemerne i ghettoområderne endnu større.

Det interessante er, at situationen i ghettoerne falder ind under nykrigs-begrebet, og vi står derfor i en situation, hvor vi kan sige, at en lavintensiv konflikt er ved at materialisere sig inden for vores egne grænser. De nye krige fodres af globalisering og helt eller delvist fravær af statens voldmonopol. De udkæmpes med deltagelse af ikke-statslige aktører som ofte ikke har nogen interesse i en afslutning på konflikten og som er i den for økonomisk vinding. Globalisering har gjort det nemt at rejse og sende våben, narko og penge over grænserne. Stenkastende drenge har haft deres virkning på mange områder i Danmark, hvor politiet kun kommer, hvis de forinden har samlet hundrede mand. Ved hjælp af trusler, vold, voldtægter og kriminalitet fordrives den uønskede befolkning, hvilket gør ghettoerne mindre og mindre danske.

I min optik opnår vi langt større sikkerhedspolitisk effekt ved at deployere Hæren ved grænsen i overvågnings, patrulje og grænsekontrolopgaver, end vi nogen sinde kan opnå ved at sende dem ud i fjerne konflikter, vi ikke forstår og som vi ej heller har nogle direkte interesser i. Det har været fremført, at vi har en interesse i at være med for at standse flygtningestrømmene, men vestlig militær tilstedeværelse har indtil videre kun forstærket, og ikke reduceret tilgangen af asylansøgere. Der er ikke nogen tegn på, at dette vil ændre sig. Hæren har i øvrigt tidligere haft opgaven med deltagelse af grænsegendarmerikorpset, som løste opgaven aldeles udmærket.

Nikolaj Frederiksen
Læser
Nikolaj Frederiksen
31. august 2017 18:19

Som jeg husker det, så har vi de sidste 20 år ikke været i krig mod nogen nation. Det har været fredskabende missioner og krigen mod terror som har været hovedtemaet. Jeg mindes ikke at disse missioner er stoppet på noget tidspunkt. Det kan godt være, at vi som land og samarbejdspartner har trukket os ud og flyttet fokus til et andet sted, men vi har vist ikke løst den opgave endnu. Jeg kan ikke se det mindste problem med at forsvaret skal forsvare Danmark. Hvis man bliver skræmt af mulitcam så er det jo bare at give folk noget andet tøj på. Jeg syntes, at man undervurdere danske soldaters dømmekraft.

Man har åbenbart ikke noget imod at give en 18-20 årig politikadet et våben og et kursus på nogle måneder og derefter have en fuldstændig god mavefornemmelse. Det man lære som kadet, er der altså mange soldater som kan og hvis der skulle være nogle punkter som mangler så er det altså ikke noget som tager lang tid.

Man kan undres over, hvordan man har haft tillid til at udsende soldater, når man ikke har tillid til dem hjemme i Danmark.

Hans Peter H. Michaelsen
Læser
Hans Peter H. Michaelsen
31. august 2017 12:26

Hvad gør det danske samfund i tilfælde af større terrorangreb som vi har set i bl.a. Belgien og Frankrig de senere år? Når samfundets beredskabsressourcer i form af Politi, Politihjemmeværn og Hærhjemmeværn mv. er bragt i anvendelse? Det kræver naturligvis planlægning, uddannelse og ikke mindst et klart juridisk grundlag, såfremt samfundet er tvunget til at “trække et militært” kort i en ekstraordinær situation. Her kunne man skele til erfaringer fra vore nabolande som anført i denne CMS rapport: http://cms.polsci.ku.dk/publikationer/soldater-i-europas-gader/

Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
31. august 2017 12:15

Niels, jeg er simpelthen uenig med dig – af flere årsager.
Først noget rent faktuelt. Du manipulerer, når du gentagne skriver “Belgien, England og USA” – hvilket lægmand må forstå som, at det kun er disse lande, som benytter soldater til hjælp for Politiet. Der er adskillige andre vestlige lande, som også trækker på deres soldater til bevogtning og overvågning, f.eks. Frankrig og Italien. Og jeg, der har boet i flere af de nævnte lande, kan berolige dig med, at de absolut ikke er “militariserede”. Tværtimod giver soldater i gadebilledet en øget tryghedsfølelse for langt de fleste – vel vidende at der altid vil være enkelte, som hellere ville undvære synet.
Dernæst: Det er et faktum, at Politiets ressourcer er overanstrengte – det siger Politiet jo også selv. Den primære årsag til denne byrde er behovet for at udføre simple overvågnings- og bevogtningopgaver, grænsekontrol m.m. Fremfor at uddanne og fastansætte et betydeligt antal ekstra politifolk, som vi måske ikke får brug for i længden, hvis terrortruslen og flygtningepresset igen aftager, så er det da rettidig fleksibel omhu og økonomisk ansvarlighed, hvis man periodisk trækker på andre offentligt fastansatte, som så kan forestå visse af mere simple opgaver. Så kan politifolkene fokusere mere på f.eks. bandekriminalitet, efterforskning osv.
Hertil kommer – som en nyttig sideeffekt – at hvis vi dels vil fastholde stampersonellet i Hæren, dels vil sikre den danske befolknings forståelse for, hvorfor vi overhovedet skal have en hær, så er det væsentligt, at Hæren kan tilbyde den størst mulige palet af realopgaver, også i fredstid. Og her er støtten til Politiet meget oplagt. Kort sagt: Det er da super godt at kunne gøre Hæren synlig i befolkningens øjne frem for at gemme den væk.
Lad mig slutte med at minde dig om, at vi i København hver eneste dag gennem de sidste flere hundrede år har haft uniformerede og bevæbnede soldater på gaden, nemlig vores Livgarde. Det kender jeg ikke ret mange, der har problemer med, selv om formålet er nøjagtig det samme – væbnet bevogtning af en vigtig samfundsinstitution.

Niels Klingenberg Vistisen
Læser
Niels Klingenberg Vistisen
31. august 2017 21:02

Kære Jakob,
Tak for din kommentar – det er helt i orden at være uenig og dermed også bidrage til debatten, som jeg prøver at gøre med min blog, som jeg naturligvis mener.
Men, jeg mener nu heller ikke jeg “manipulerer” – når jeg tænker over det, så har jeg faktisk forsket i civil-militære relationer (og militærkup) på universitetet, skrevet speciale om det, jeg har faktisk boet i England, dengang f.eks. Heathrow blev bevogtet, og jeg har endda studeret terrorbekæmpelse på St. Andrews – og som skrevet så har jeg undervist i Hjemmeværnet i fredsmæssig bevogtning, så jeg ved at det er hundesvært, men også at soldaterne godt kan.
Da jeg var i Belgien i weekenden og se formel 1 stod de belgiske soldater også og holdt vagt, og gik rundt over det hele – i veste, med geværer, osv. – de havde endda store pansrede biler med. De var faktisk fuldstændig magen til dem, der bevogtede mig på Kabuls lufthavn i 2010. Jeg gik hen og takkede dem for at passe på mig, både dér, og i Kabul. Jeg har ikke noget imod dem. Jeg ved godt at de måske får nogen til at føle sig mere trygge, men jeg tror nu rent fagligt det er lidt en falsk tryghed, men det kan vi jo også diskutere.
Nogle kommentarer siger at jeg er “ideologisk” – ja for pokker! Det ER da min ideologi at vi ikke bør have soldater på gaden, det står jeg ved. Det jeg vel egentlig prøver på at sige er, at for femten år siden ville mange have haft samme holdning som mig. Hvordan skete det, at den holdning pludselig ikke længere er dominerende? Det er da noget jeg studser over? I dag er der måske sket et skred, som følge af terror, der medfører at mange synes det er både nødvendigt og helt i orden, at sende soldater på gaden.. Er det så ikke væsentligt at være opmærksomme på dette skred?
Hvordan og hvornår sker det næste skred?

(og det er jo ikke Livgarden på Amalienborg jeg har problemer med, jeg tror du ved at vi taler om noget andet her).