spot_img

Finansministeren skyder historie om substantielt løft til Forsvaret ned

Onsdag forlød det via Ritzaus Bureau i en række medier, at regeringens substantielle løft til Forsvaret ville blive på under 2,5 mia. kr. om året. Men det kan man ikke konkludere, siger finansminister Kristian Jensen (V) under sin præsentation af finansloven. Beløbet dækker kun 2018.

I forsvarskredse var det onsdag en stor historie, at regeringens såkaldte “substantielle løft” til Forsvaret ville blive på mindre end 2,5 mia. kr. årligt. Det fremgik af en artikel fra nyhedsbureauet Ritzau, som adskillige medier straks lagde på deres nyhedssider. I artiklen kunne man læse, at regeringen årligt havde afsat 2,5 mia. kr. i en såkaldt “forhandlingsreserve” i perioden fra 2018-2021.

»Det er med andre ord inden for dette beløb, at Forsvaret skal have løftet det årlige budget på 21 milliarder kroner. Beløbet må dog ventes at blive mindre end 2,5 milliarder kroner, hvis parterne kun vælger at hente penge fra reserven. Regeringen gør det nemlig klart i udspillet til finanslov, at man ikke har tænkt sig at bruge hele reserven på Forsvaret,« stod der.

Men præmissen i historien er forkert, gjorde finansminister Kristian Jensen (V) det klart under præsentationen af regeringens udspil til en finanslov her til formiddag. Ifølge ham dækker puljen kun de områder, som regeringen vil prioritere i 2018 og kan således ikke tages til udtryk for, hvad der kommer til at være af finansiering i det kommende forsvarsforlig.

»Derfor kan man IKKE ud af vores forhandlingsreserve se, hvad regeringen vil komme med af nyt på forsvarsudspillet,« siger Kristian Jensen.

Dækker alene udgifter i 2018

Derimod er det korrekt, at ekstra penge til Forsvaret i finansåret 2018 skal findes i forhandlingsreserven på 2,5 mia. kr. Den dækker ifølge finansministeren også øgede udgifter til politiet, Kriminalforsorgen og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

»En serviceoplysning om vores forhandlingsramme: Vi har en forhandlingsreserve i finansloven på 2,5 mia. kr. Den skal bruges til at forhandle de prioriteter, der er for 2018, på plads – herunder det løft, der vil være i 2018 på forsvarsområdet. Men vi forventer jo, at et løft på forsvarsområdet vil ske over en flerårig periode. Det vil være et flerårigt forlig, der giver Forsvaret tid og plads til at investere klogt og rigtigt og løfte den indsats, som vi gerne vil have, til et substantielt højere niveau,« siger Kristian Jensen.

Ifølge Kristian Jensen arbejder regeringen stadig sammen med Forsvarets ledelse på oplægget til det kommende forsvarsforlig, som efter planen vil blive præsenteret i begyndelsen af oktober. Først til den tid vil offentligheden få et indblik i den beløbsmæssige størrelse på det »substantielle løft«, som står beskrevet i regeringsgrundlaget.

Andre læste også

»Vi skal gøre det, vi skal for at forsvare Europa«

Abonnement
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved Nato-mødets afslutning over, at Nato står samlet i støtten til Ukraine. Hun afviser også, at præsident Bidens tydelige tegn på alderdom fylder, når Nato-lederne forhandler. Han leder på ganske fin vis, siger hun. Nato-topmødet i Washington er slut. Men allerede inden præsident Bidens afsluttende...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Peter Nielsen
Læser
Peter Nielsen
31. august 2017 21:32

Det vil også være svært at bruge mange penge allerede det første år:
– For materiel skal prioriteres, laves krav til leverandører og være rådige sagsbehandlere i Materiel og Indkøbsstyrelsen. Før vi kan betale skal udstyret helst også levere og dermed være produceret.
– For personel skal der oprettes uddannelse, laves enheder og skabes kadre og bygningsfaciliteter.

Det bliver – efter min mening – svært at bruge væsentligt flere midler uden en fast plan, lagt flere år frem i tiden.

Jens Find
Læser
Jens Find
1. september 2017 8:56

Vi har masser af udstyr i så små styktal, at yderligere anskaffelser ikke vil kræve de store undersøgelser. Hvis målsætningen er f.eks. to brigader i hæren, er der allerede her en ganske lang indkøbsliste. Missiler til søværnets fregatter etc. Problemet er i højere grad, hvornår leverandørerne kan levere.