Topmøde

“Man uddanner ikke ortopædkirurger ved sidemandsoplæring”

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BAGGRUND: Tre eksperter vurderer det, som vi kender til budgetanalysen. Tidligere forsvarschef udtrykker skepsis over sidemandsoplæring, tidligere forsvarsminister forudser et stramt forlig med massive besparelser og kun et lille økonomisk løft, mens forsker undrer sig over udeladelsen af det vigtigste forhold i budgetanalysen.

Hen over sommeren har OLFI bid for bid kunnet stykke de vigtigste brikker i den såkaldte budgetanalyse sammen. Den blev besluttet i det seneste forsvarsforlig og har haft til hensigt at identificere, hvordan Forsvaret kan spare en lille mia. kr., hvoraf de 600 mio. kr. skal findes på det operative område. Det har imidlertid været en udfordring at få nogen til at kommentere OLFIs oplysninger, fordi der netop kun var tale om oplysninger uden dokumentation. Den er OLFI siden kommet delvist i besiddelse af, og på den baggrund har OLFI ladet tre eksperter se på de vigtigste temaer i budgetanalysen.

Peter Viggo Jakobsen er lektor og Ph.d. på Forsvarsakademiets Institut for Strategi, og ifølge ham glimrer budgetanalysen imidlertid ved slet ikke at have analyseret det vigtigste område under Forsvarsministeriets ressort, som ifølge ham »ikke fungerer i dag«.

Det er Forsvarets overordnede organisering, som blev ændret i 2012, da den daværende socialdemokratiske regering for at få større politisk kontrol med Forsvaret fjernede forsvarschefens helhedsansvar og i stedet delte det ud på syv styrelser direkte under Forsvarsministeriets departement. Det betyder, at forsvarschefen i dag kun har ansvaret for det operative område under Værnsfælles Forsvarskommando, mens økonomi, personel, materiel, ejendomme, Hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) refererer til departementschefen i ministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse om nyordningen af Hæren i det kommende forsvarsforlig.

»I dag er der ikke rigtigt nogen, der har et fælles ansvar, og det har gjort det svært at få eksempelvis materiel og mandskab til tiden. Det kan undre, men er ganske typisk, at ingen i forbindelse med budgetanalysen forholder sig til det, som alle i systemet peger på som det største problem. I stedet fokuserer man på værnepligten og alt muligt andet pladder, som handler om politik, men ikke har nogen jordforbindelse med det, der reelt set foregår i Forsvaret eller er behov for,« siger Peter Vigo Jakobsen og uddyber:

»Værnscheferne siger, at det er svært at få ting gjort, fordi man skal ringe fra Herodes til Pilatus og have så mange forskellige instanser ind over alle beslutningsprocesser. Ikke fordi nogen saboterer tingene bevidst. Men fordi de forskellige styrelser har forskellige resultatkontrakter og bliver målt forskelligt,« siger Peter Viggo Jakobsen og efterlyser derudover en analyse af, om det nye uddannelsessystem med akademisering virker, eller om man skal gå en anden vej.

Helsø udtrykker skepsis over for øget brug af sidemandsoplæring

Også tidligere forsvarschef Jesper Helsø er optaget af uddannelse og budgetanalysens forslag om øget brug af sidemandsoplæring i stedet for skoleophold for at spare penge. Ifølge ham er det netop den danske – nuvel dyre – men solide uddannelsesstruktur, der har gjort, at det danske forsvar har klaret sig så godt i internationale missioner og høstet masser af ros blandt allierede gennem de seneste 10-15 år.

»Vores officerer beherskede to niveauer ned og havde forståelse for to niveauer op. Det nytter ikke noget at have en major eller kaptajn, som ikke til fulde forstår, hvad bataljonen vil, og hvad bataljonens opgaver er i en brigade. Eller at have en kaptajn, som ikke forstår, hvad en division er, når han som midlertidigt udnævnt major bliver udsendt i en divisionsstab som led i et samarbejde med andre nationer. Den viden får han ikke ved sidemandsoplæring som kompagnichef,« siger Jesper Helsø.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om nyordningen af Søværnet, som den er skitseret i budgetanalysen fra konsulenthuset Struensee & Co.

Han tvivler ikke på, at man kan klare noget af uddannelsen med sidemandsoplæring og fjernundervisning. Men Ifølge den tidligere forsvarschef er der forskel på de tre værn, hvordan de uddanner deres officerer og ikke mindst kravene til uddannelsen.

»I disse tider, hvor man taler om vidensopbygning og uddannelse som prærogativ for samfundets udvikling, har jeg svært ved at se, at Forsvaret går i spidsen for det modsatte og reducerer på uddannelse. Man uddanner heller ikke ortopædkirurger ved sidemandsoplæring på Rigshospitalet,« siger Jesper Helsø.

Tjenestegrensskolerne har behov for selvstændigt ansvar

Han kalder det samtidig »vigtigt«, at tjenestegrensskolerne får et veldefineret selvstændigt ansvar for at stå for studie-udvikling, afprøvning af materiel og udvikling af nye koncepter. Med andre ord forbereder sig på fremtidens krig i stedet for den igangværende. Men hvor meget ansvar kan en enkelt chef bære på sine skuldre, når man vil samle Hæren i en enstrenget struktur, der både skal tage sig af styrkeproduktion og operativ indsættelse?

»Jeg tror, at det er vigtigt, at man fastholder en klar adskillelse mellem produktion og styrkeindsættelse. Man kan godt holde de to ting adskilte under samme hat. Men min bekymring går på, om den hat bliver så stor, at det bliver svært at holde fokus på den ene side studie, udvikling, organisering og uddannelse – og på den anden side køre operationer og indsættelse,« siger Jesper Helsø.

En del af budgetanalysen omhandler en voldsom reduktion af tjenestegrensskolerne, lige som et andet forslag går ud på at samle officersuddannelserne under Forsvarsakademiet. De idéer er dog langt fra nye. Det fortæller Hans Engell, som er tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, forsvarsminister i Schlüter-regeringen og i dag politisk kommentator på Ekstra Bladet og TV2. Men hvis politikerne fører idéerne ud i livet, har de en pris. Og den kommer til at gøre ondt på Forsvarets ansatte, mener Hans Engell.

»Den kamp har stået på, lige siden jeg selv var forsvarsminister. Allerede i 1980’erne var socialdemokraterne meget optagede af, at de tre officersskoler skulle lægges sammen, og at man i højere grad skulle udviske værnsidentiteten og regimenterne. Det kæmpede borgerlige politikere og jeg selv imod, og vi er nu fremme noget, der begynder at ligne slutløbet omkring skolerne. Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket er et bredt politisk ønske om, at der skal spares og rationaliseres og effektiviseres på det område. Men det vil støde på kraftig modstand i værnene, hvor man har en stærk værnsidentitet. Jo mere den udviskes, jo mere vil man føle, at man er ansat på et maskinværksted og ikke i det kongelige danske forsvar med traditioner, der går tilbage til 1600-1700 tallet. Det vil ramme hårdt i forhold til, at der allerede er nedlagt mange af de historiske gamle regimenter, og budgetanalysen er atter et stød mod Forsvarets historiske arv.«

Forsvaret kommer selv til at levere en stor del af pengene

Alt sammen handler det om besparelser i jagten på at finde den lille mia. kr., som Forsvaret blev pålagt at finde efter købet af nye kampfly i juni sidste år. Det skal bl.a. ske gennem en nyordning af det operative område under Værnsfælles Forsvarskommando, reduktion i antallet af militært ansatte og særligt officerer, og det hele står beskrevet i budgetanalysens sparekatalog med 45 færdige forslag, som tilsammen har identificeret et såkaldt »potentiale« på 869-1.143 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hans Engell forudser et politisk slagsmål, som ifølge ham ser ud til at ende med smalhals, fordi regeringens manglende økonomiske resultater gør det svært at tilføre det antal mia. kr., som måske oprindeligt var på ønskesedlen. Samtidig tyder noget ifølge den erfarne politiker på, at Forsvaret med budgetanalysen kommer til at levere en stor del af det substantielle løft selv.

»For alene at nå op på et nul skal Forsvaret finde 900 mio. Budgetanalysen afslører, at Forsvaret skal gennemgå nogle meget omfattende reformer på væsentlige områder for at hente de penge, og de vil ramme hårdt. Både blandt officerer, befalingsmænd, konstabler og andre personelgrupper i Forsvaret vil der være en oplevelse af, at man har været gennem en meget lang spareperiode, og man står over for en ny periode, hvor købet af nye kampfly vil dræne kassen fuldstændigt. Derfor er jeg ikke sikker på, at det her vil blive modtaget med stor begejstring,« siger Hans Engell og kommer samtidig med en forudsigelse:

»Analysen peger mod, at selv om regeringen har lovet et substantielt løft til Forsvaret, vil en stor del af pengene gå til at dække det hul, der er i forvejen. Jeg tror, at vi kommer til at se et udspil, hvor man starter relativt lavt og over en fire-femårig periode løfter det til 3-4 mia. kr. Det er jo sådan, at budgetoverslag har det med at se bedre ud om 20 år, end de gør i dag. Jo længere tid man regner ud i fremtiden, jo flere penge har vi. Lige ind til at vi er ude i fremtiden – så har man ikke helt lige så mange penge, som man regnede med.«

Billedtekst (øverst): Politisk analytiker Hans Engell, tidligere forsvarschef Jesper Helsø og lektor Ph.d. Peter Viggo Jakobsen vurderer indholdet af den netop afsluttede budgetanalyse.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

Abonnér
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer