BAGGRUND V: En ny Flyvevåbnets Taktiske Kommando, sammenlægning af ESK 722 og 724 og nedlæggelse af Air Force Training Center med risiko for dalende vidensniveau og forringet kvalitet i opgaveløsningen. Konvertering af militære flyvelederstillinger til civile og færre piloter i stabe for at spare pilottillæg. Sådan lyder oplægget til en nyordning af Flyvevåbnet.

Flyvevåbnet har ligesom Søværnet allerede en operativ struktur, og det har derfor længe ligget i kortene, at de store besparelser på det område først og fremmest skulle ske i Hæren. Ikke desto mindre har konsulenterne fra Boston Consulting Group og Struensee & Co. i forbindelse med udarbejdelsen af den såkaldte budgetanalyse fundet et muligt ”potentiale” i Flyvevåbnet på 34 mio. kr.

Det skal være med til at sikre en samlet besparelse – eller effektivisering alt efter øjnene der ser – på 600 mio. kr. inden for Forsvarets operative område, som Forsvaret er blevet pålagt i forbindelse med indgåelsen af det seneste forsvarsforlig. Det blev skrevet under sidste år, da politikerne besluttede sig for at købe 27 nye kampfly af typen Joint Strike Fighter F35 Lightning til Flyvevåbnet, og det er bl.a. de massive udgifter til dette projekt, som dræner kassen i Forsvaret de næste mange år og har gjort besparelserne på en række andre områder nødvendige.

Budgetanalysen lægger op til en såkaldt nyordning af Flyvevåbnet, som indeholder både sammenlægning, nedlæggelser og omstruktureringer.

»For det første sammenlægges Flyverstaben (FST) og Flyvevåbnets Taktiske Stab (FTS) i ”Flyvevåbnets Taktiske Kommando” (arbejdstitel), der organiseres i en A1-9 struktur. Sammenlægningen udføres for at minimere opgaveoverlap og skabe en mere enkel struktur … Opgaveoverlap og procesoptimering sker pga. stordriftsfordele mht. planlægning og koordinering, mens opgavereduktion er en tilskæring af særligt den ny taktiske kommando,« står der i rapporten, som resulterer i et provenu på 29 årsværk i forbindelse med sammenlægningen.

Artiklen fortsætter under billedet …

En vigtig konsekvens ved sammenlægningen er, at Flyvevåbnets operative datanetværksenheds (JDLOC) evne til at opretholde et kontinuerligt national datanetværk (Link-16/Link-11) bortfalder, og det samme gør enhedens støtte til internationale operationer.

»Det betyder, at netværksbrugere vil opleve udfald på netværk, hvilket kan påvirke operationer, øvelser og træning. Derudover vil den generelle sagsbehandlerkapacitet på linkområdet blive degraderet,« står der i budgetanalysen.

Høj risiko for reduceret vidensniveau

I forbindelse med nyordningen er det hensigten at lukke skolevirksomheden i Flyvevåbnet.

»For det andet nedlægges AFTC (Air Force Training Center, red.). En del af uddannelserne samles under FAK (Forsvarsakademiet, red.) i værnsfælles uddannelser, mens øvrige uddannelser lægges ud på de operative wings, afskaffes eller søges udliciteret. Residualuddannelser (resterende uddannelser, red.) forankres under ”Operations Sustainment Wing” (arbejdstitel), hvor de lægges sammen med Eskadrille 660, hvorved der opnås et provenu på 24 årsværk gennem stordriftsfordele.«

I forbindelse med nedlæggelsen af AFTC og udlægningen af en del af kurserne til de operative wings kan man ifølge analysen konvertere 211 stillinger fra lederniveau (sergenter) til manuelt niveau (konstabler).

»Ved dette tiltag er der generelt en øget risiko for, at fastholdelsen af de nedjusterede stillinger forværres. Dette skyldes særligt lavere lønniveau samt reduktion i incitamenter fra øget anseelse,« står der i analysen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Analysen understreger også en række alvorlige risici ved gennemførelsen af de skitserede effektiviseringsforslag.

»Idet ansvaret for uddannelse inden for en række operative områder lægges ud til de operative enheder, vurderes det, at der er høj risiko for, at vidensniveauet over tid vil reduceres. Det skyldes, at der er lavere fokus i de operative enheder på vidensindhentning i forhold til deres øvrige operative opgaver,« står der, mens advarslerne fortsætter:

»Ved en mindre fastholdelse af specialviden over tid, følger en begrænset risiko for forringelse af kvaliteten i opgaveløsningen. Det skyldes, at der er middel risiko for, at lokale entiteter vil udvikle lokale procedurer og opgaveløsningsmetoder baseret på lokalt forankret viden. Dermed er der en risiko for, at ensartetheden i opgaveløsningen mindskes på tværs af Flyvevåbnet. Dette giver en risiko for reduceret effektivitet i opgaveløsningen, særligt i forhold til interoperabilitet. På den anden side vil der være fordele ved øget uddannelse ved de operative wings, der har modsatrettede effekter.«

Helikoptereskadriller bliver nu også organisatorisk lagt sammen  

Et andet effektiviseringsforslag går på at sammenlægge eskadrillerne 722 og 724. Eskadrille 722 består i dag af 14 EH-101 Merlin helikoptere, som bl.a. løser opgaver som VIP-flyvninger, SAR (Search and Rescue) med tre helikoptere på kontinuerlig vagt og troppetransport med to helikoptere på internationalt beredskab. Eskadrille 724 råder over 11 Fennec-helikoptere, som ud over militære opgaver og også hjælper både politiet og specialoperationsstyrkerne.

Enhederne er i forvejen samplaceret på Flyvestation Karup i Hangar 22, og provenuet på 1,6 mio. kr. opnås derfor udelukkende ved at nedlægge stillingen som chef for Eskadrille 724 og nedklassificere to øvrige stillinger. Til gengæld giver sammenlægningen ifølge rapporten et øget ledelsesspænd- og pres, der »skaber risiko for reduceret kvalitet i opgaveløsningen – dette kan medføre reduceret ledelsesfokus«.

På personelområdet har analysen identificeret et provenu på 1 mio. kr. »ved besparelser på uddannelsesomkostninger til flyveledere ved konvertering (af militære til civile stillinger, red.). Derudover mener konsulenterne at kunne spare 2 mio. kr. i pilottillæg ved »en prioriteret anvendelse af piloter, der sidder i stillinger, der ikke kræver pilotkompetencer, hvorved der kan opnås besparelser på pilottillæg«.

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har regeringen endnu ikke har besluttet sig for, hvilke af de mange effektiviseringsforslag fra budgetanalysen, som kommer til at indgå i regeringens endelige udspil til et nyt forsvarsforlig.

“Regeringen vil i de kommende uger tage stilling til hvilke af de identificerede effektiviseringsforslag, der skal indgå i regeringens samlede udspil til det kommende forsvarsforlig. Regeringen har således endnu ikke taget stilling til effektiviseringsforslagene,” siger han.

Det hører med til historien, at regeringen har lovet et “substantielt løft” til Forsvaret. Denne del af forliget er ikke indeholdt i budgetanalysen. Tilførslen af nye midler forventes at indgå i et samlet forlig, hvor Forsvaret finder en del af pengene selv og derefter bliver tilført nye penge. Regeringen forventer at komme med sit udspil til et nyt forsvarsforlig omkring 1. oktober. Det samlede forlig skal forhandles på plads inden juleferien med ikrafttrædelse fra 1. januar 2018.

Billedtekst til bærende billede (i toppen af artiklen): Flyvevåbnet råder over 11 helikoptere af typen Fennec, som tilhører Eskadrille 724 i Karup. Helikopterne anvendes ofte til træning med Jægerkorpset som her, hvor de deltager i en demonstration i forbindelse med Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU) i 2007. Foto: Forsvaret

*

OLFI har til formål at styrke demokratiet gennem redelig journalistik – uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. For at nå så bredt et publikum som muligt forbliver indholdet på OLFI med at være gratis for læserne. Hvis du kan lide OLFI og sætter pris på en åben og ærlig dækning af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, har du nu mulighed for at støtte OLFI økonomisk ved at donere et engangsbeløb eller ved at abonnere med et fast månedligt beløb, som du selv fastsætter.

Se hvordan på forsiden af OLFI. Tak for din støtte!