BAGGRUND IV: En ny Søværnets Taktiske Kommando, en ny eskadre for Nordatlanten og oplægning af et inspektionsskib af Thetis-klassen. Sådan lyder oplægget fra budgetanalysen for Søværnet til det kommende forsvarsforlig.
Hæren har trukket de største overskrifter i debatten om den netop afsluttede budgetanalyse, fordi Hæren kommer til at levere langt det største provenu i bestræbelserne på at finde 600 mio. kr. inden for det operative område i Forsvaret. Men også de to blå værn må levere hver sin del af de såkaldte effektiviseringer, som Forsvaret blev pålagt i forbindelse med indgåelsen af det seneste forsvarsforlig.
Inden for Søværnet er der estimeret et nettopotentiale på 35 mio. kr. svarende til 53 årsværk. Det finder man i nyordningen af Søværnet ved at sammenlægge den nuværende marinestab med Søværnets Taktiske Stab i en »Søværnets Taktiske Kommando«, hvormed man ifølge analysen »sikrer en større forankring af de tidligere stabe i den operative struktur«.
Læs også: Militarisering af Søværnets opgaver svækker det civile beredskab til søs
Analysen har afdækket, at sammenlægningen vil medføre en »effektivisering i forhold til indsættelses og øvelsesplanlægning med et provenu på to årsværk«. OLFI har tidligere beskrevet, hvordan det er planen at nedlægge de to operative logistikcentre (OPLOG) på niveau III i henholdsvis Frederikshavn og Korsør, og den plan er der ikke ændret på hen over sommeren.
»For at sikre fremadrettet balance i Søværnet reduceres niveau III-myndighederne fra syv til tre. Disse tre reorganiseres i ens størrelser benævnt 1. Eskadre, 2. Eskadre og 3. Eskadre. De tre eskadrer vil få et direkte operativt og mere specialiseret fokus, der understøtter fx integration af flådebaser og skolestrukturen i de operative enheder,« står der.
Ændring i besætningernes sammensætning
Det fremgår ligeledes af planen, at Søværnets Skole integreres organisatorisk i 2. og 3. eskadre for at sikre »større synergi med de operative enheder samt udnytte synergi centrene imellem«. I øjeblikket består Søværnets Skole af syv separate uddannelsescentre, som i den fremtidige struktur reduceres til fire, hvorved man finder 26 årsværk.
»Slutteligt foreslås kystudkigsstationerne nedlagt i henholdsvis Drogden og Røsnæs, da farvandene kontrolleres via en elektronisk registrering af skibe i farvandet.«
Artiklen fortsætter under billedet …
I jagten på provenu foreslår konsulenterne en »funktionsniveauændring«, der vil kunne »bidrage til funktionsmæssig balancering af Søværnet ved at ændre i visse besætningsstrukturer fx DIANA og miljøenhederne«. Ved at ændre i besætningssammensætningen vurderer konsulenterne det muligt at »realisere måltal for hovedfunktionsniveauer på 15% for M3xx/M4xx (officerer, red.), 25% M2xx (sergenter, red.) og 60% M1xx (konstabler, red.)«.
Konsulenterne fra Boston Consulting Group og Struensee & Co. beskriver en række konsekvenser og risici ved nyordningen.
»Mobiliteten, udholdenhed og robustheden i Søværnets operative enheder kan udfordres af tiltag i skolestrukturen, fordi kvalitetssikring og derigennem personellets kompetenceniveau påvirkes. Risici vurderes at have lav sandsynlighed, men stor konsekvens. Nyordningens tilpasning af funktionsniveauer samt den slankede eskadre-struktur kan påvirke Søværnets evne til at føde egen struktur. Risikoen vurderes middel sandsynlighed, men med stor konsekvens. Søværnets Taktiske Kommando vil i tilfælde af afgang fx i forbindelse med mulig geografisk flytning påvirkes i sin evne til indsættelse. Risiko vurderes lille, men med stor konsekvens.«
Mulig reduktion i antal af inspektionsskibe
Et andet af forslagene i budgetanalysen handler om en reduktion i antallet af skrog i inspektionsskibene af Thetis-klassen. Inspektionsskibene er primært designet til at løse opgaver som overvågning, søredning og suverænitetshåndhævelse i farvandene omkring Grønland og Færøerne. Søværnet råder i øjeblikket over fire skibe og fem besætninger med 49 stillinger i hver besætning.
Læs også: Torben Mikkelsen: Det operative er i centrum
Det fremgår af analysen, at Thetis-klassen årligt leverer 730 indsættelsesdøgn, og at hver besætning har mulighed for at levere 160 sejldøgn, hvoraf 146 er indsættelsesdøgn, og 14 døgn anvendes til styrkeproduktion.
»Der er identificeret en mulighed for at reducere antallet af skrog fra 4 til 3 uden at ændre den operative opgaveløsning gennem en optimeret planlægning af vedligehold på skibene. Effektiviseringsforslaget undersøger således potentialet ved at reducere antallet af skrog med 1 uden at ændre på antallet af besætninger,« står der.
Det fremgår videre, at tre ud af de fire skrog i Thetis-klassen har gennemgået en »omkostningstung levetidsforlængelse«. Forslaget understreger usikkerheden ved, hvor meget man kan spare på at undlade at gennemføre denne for det fjerde skrog, da »værftet har indkøbt størstedelen af reservedelene«. Den eventuelle besparelse på opsigelse af kontrakten »afhænger således af en forhandling mellem Forsvaret og værftet og indgår således ikke i potentialet«.
Artiklen fortsætter under billedet …
Det eventuelle salg af et inspektionsskib medfører ifølge konsulenterne en række konsekvenser og risici, som også er beskrevet i rapporten.
»Reduktion vil medføre mindre fleksibilitet og manglende senere mulighed for at styrke opgaveløsningen ved Arktis. Ved materielnedbrud vil muligheden for indsættelse af et andet skrog afhænge af vedligeholdelsescyklus,« skriver konsulenterne.
Muligt salg af patruljefartøj
I maj henlagde Søværnet et af de seks patruljefartøjer af Diana-klassen for at spare på driftsomkostningerne. Det har hele tiden været planen, at skroget skulle genindsættes efter en længere pause. Et af forslagene i budgetanalysen går ud på ikke at genindsætte det sjette skrog og i stedet sælge det, hvorved man kan hente 1,2 mio. kr.
»Reduktionen vil medføre mindre fleksibilitet for DIANA-klassen, men dog i begrænset omfang, da det sjette skrog er oplagt. Der er en teknisk mulighed for, at afhændelsen/skrotningen ikke sker umiddelbart. Det er erfaringen, at det tager 2 til 3 år at afhænde oplagte enheder,« står der i effektiviseringsforslaget.
Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har regeringen endnu ikke har besluttet sig for, hvilke af de mange effektiviseringsforslag fra budgetanalysen, som kommer til at indgå i regeringens endelige udspil til et nyt forsvarsforlig.
“Regeringen vil i de kommende uger tage stilling til hvilke af de identificerede effektiviseringsforslag, der skal indgå i regeringens samlede udspil til det kommende forsvarsforlig. Regeringen har således endnu ikke taget stilling til effektiviseringsforslagene,” siger han.
Det hører med til historien, at regeringen har lovet et “substantielt løft” til Forsvaret. Denne del af forliget er ikke indeholdt i budgetanalysen. Tilførslen af nye midler forventes at indgå i et samlet forlig, hvor Forsvaret finder en del af pengene selv og derefter bliver tilført nye penge. Regeringen forventer at komme med sit udspil til et nyt forsvarsforlig omkring 1. oktober. Det samlede forlig skal forhandles på plads inden juleferien med ikrafttrædelse fra 1. januar 2018.
*
OLFI har til formål at styrke demokratiet gennem redelig journalistik – uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. For at nå så bredt et publikum som muligt forbliver indholdet på OLFI med at være gratis for læserne. Hvis du kan lide OLFI og sætter pris på en åben og ærlig dækning af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, har du nu mulighed for at støtte OLFI økonomisk ved at donere et engangsbeløb eller ved at abonnere med et fast månedligt beløb, som du selv fastsætter.
Se hvordan på forsiden af OLFI. Tak for din støtte!