spot_img

Budgetanalysen: Forsvaret kan effektivisere for mere end 1 mia. kr.

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det kan godt være, at der venter et “substantielt løft” i det kommende forsvarsforlig. Men inden da skal Forsvaret på skrump. Alene på det operative område har budgetanalysen fundet potentielle effektiviseringer for 522-644 mio. kr.

Det operative område under Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) leverer langt det største potentiale i den netop afsluttede budgetanalyse, som skulle identificere mulige effektiviseringer på Forsvarsministeriets ressortområde. Mere præcist kan det operative område levere besparelser eller effektiviseringer – alt efter øjnene der ser – i størrelsesordenen 522-644 mio. kr.

Det samlede ”potentiale” under Forsvarsministeriets ressortområde løber op i 869-1.143 mio. kr. fuldt indfaset i 2022. Det fremgår af den seneste udgave af den budgetanalyse, som konsulentfirmaet Struensee & Co. har udarbejdet for Finansministeriet, og som OLFI har set.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse oberst Lars R. Møllers kommentar til den mulige omlægning af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Beløbene er i løbet af sommeren blevet justeret væsentligt nedad, idet man i et tidligere udkast opererede med et potentiale på mellem 1.000 og 1.437 mio. kr. på tværs af Forsvarsministeriets område, som ud over det operative under Værnsfælles Forsvarskommando også tæller personale og materiel foruden en række øvrige selvstændige styrelser.

Budgetanalysen skal lukke hullet i Forsvarets økonomi

Budgetanalysen blev iværksat for at dække det hul i økonomien, som opstod efter købet af nye kampfly i juni sidste år, ligesom udgiften til erstatningsudbetalinger til veteraner med PTSD også manglede finansiering. Det samlede sparrekrav fra Finansministeriet lød på 950 mio. kr., hvoraf det operative område under forsvarschef Bjørn Bisserup blev pålagt at finde “effektiviseringer” for 600 mio. kr.

Læs også: Jordskælv på vej i Forsvaret – Regimenter og skoler står til nedlæggelse

Rapporten lister en lang række effektiviseringsforslag, som kommer til at betyde omfattende ændringer og en nyordning af den operative del af Forsvaret. Planen vil i løbet af efteråret blive præsenteret for de politiske partier på Christiansborg, som inden årsskiftet skal indgå aftale om et nyt forsvarsforlig gældende til og med 2022. Hovedoverskriften på det kommende forlig bliver, at Forsvaret får tilført “et substantielt løft”, som regeringen har lovet i sit regeringsgrundlag. Dermed er der lagt op til, at politikerne først lader Forsvaret selv finde en mia. kr., inden regeringen med forligspartierne tilfører penge.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse oberst John Dalbys debatindlæg om den mulige omorganisering af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Hans Engell er tidligere konservativ partiformand og forsvarsminister i Schlüter-regeringen og fungerer i dag som politisk kommentator på bl.a. TV2. Ifølge ham skal man se de to økonomiske krav i en sammenhæng.

“Vi har et minus fra den sidste forligsperiode, og det bygger man så ind i en ny forsvarsfatale, så den gamle gæld bliver dækket ind. Hovedproblemet er, hvor pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, at der er den store uenighed om, at Forsvaret selv skal finde nogle penge, og at der skal tilføres nogle nye. Men vi taler om, at regeringen ikke har penge til at tilføre 4-5 mia. kr. med alle de tiltag, der er røget ud af den økonomiske politik,” siger han.

Man kan ikke realisere alle de teoretiske besparelser

Ifølge ham skal man heller ikke regne med, at alle effektiviseringsforslagene bliver ført ud i livet. Samme opfattelse deler Peter Viggo Jakobsen, som er Ph.D og lektor ved Forsvarsakademiet.

“Konsulenthuset McKinsey fandt også en masse besparelser, som, da det kom til stykket, ikke kunne realiseres alligevel, fordi de endte med at fordyre ting andre steder. Det ser man også nu, hvor man lavede om på officersuddannelserne, så man ikke længere kunne gå et år på videreuddannelse trin II (VUT-II) på Forsvarsakademiet med fuld løn. Nu skal man gøre det i sin fritid, og så sparede man en masse penge. Men i stedet kom der en masse overarbejde. Så at tro, at man kan realisere alle de teoretiske besparelser, vil jeg stille mig tvivlende over for,” siger han.

Budgetanalysen og det endelige oplæg til politikerne bliver i den nærmeste fremtid afleveret til Forsvarsministeriet, hvorefter Finansministeriet forventeligt skal bruge en måned på at regne de endelige data igennem. Omkring den 1. oktober forventer regeringen at kunne præsentere sit endelige udspil til et forsvarsforlig.

I løbet af de kommende uger vil OLFI rette fokus på tilblivelsen af forsvarsforliget.

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Henrik B. Andersen
Læser
Henrik B. Andersen
19. august 2017 12:33

Vi kan i dette efterår forvente en masse udmeldinger fra politikerne om, at forsvaret bliver tilført mange milliarder kroner i næste forsvarsforlig. Og embedsmændene vil levere argumenter, der bygger på akademisk budgetteknisk lingo, der hverken er helt forkerte eller helt rigtige.

Så den bedste måde vi omgå alt brave snakken, bliver at regne på forsvaret andel af BNP – gerne for hvert af budgetårene 2018-2022.

Hvornår ligger budgetanalysens fleste besparelser. Måske allerede i 2018-2019?
Hvornår ligger det såkaldte “substantielle løft”. Måske først i 2021-2022.

Andelen af BNP ligger med udgangen af indeværende forsvarsforlig på forventet ca. 1,14 %

Med en forventet årlige stigning i Danmarks BNP på 1,8 – 2,1 % hver år i forsligsperioden, så vil det såkaldte “sustantielle løft” i 2022 kun betyde, at forsvaret andel af BNP bliver på 1,18 – 1,20 %.

Der er altså langt til Nato målsætningen på 2% af BNP. Vi kan risikere en lang sang fra politikerne om, at vi nu har stoppet faldet i forsvarsudgifterne og at pilen peger opad – med tilførelse af X antal miliarder til forsvaret. Reelt er kommer vi ikke meget nærmere de 2% i handling – kun i ord.

En sidste ting er fordelingen af det “substantielle løft”. Hvor meget går til hardcore militære enheder, og hvor meget går til bløde opgaver som Cyber, Overvågning, Arktis, PTSD og beredskabet. For hvilke midler er der så tilbage operative brigader?