spot_img

Dine argumenter er for unuancerede, Lars R. Møller

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Jeg vil gerne imødegå nogle af Lars R. Møllers postulater i oberstens seneste debatindlæg. Man kan være sikker på, at forsvarschefen og hans folk kæmper det bedste for at opnå så gode resultater som muligt, skriver generalløjtnant Michael Lollesgaard.

Tak til oberst Lars R. Møller for et meget interessant indlæg, som kommer godt rundt om mange problemstillinger i Hæren. Du ved jo så godt som nogen, at man som forsvarschef eller dybt involveret stabsofficer ikke på nuværende tidspunkt kan deltage i en debat, som jo i sidste ende og om kort tid munder ud i en politisk beslutning. Vi har jo heldigvis politisk kontrol med de væbnede styrker, hvorfor opgaver for – og sammensætning af Forsvaret i sidste ende beror på politiske beslutninger.

Derfor ville en indblanding af forsvarschefen i nærværende debat være meget upassende. Men du kan være sikker på, at forsvarschefen og hans folk kæmper det bedste for at opnå så gode resultater som muligt – det er urimeligt at indikere, at man blot er en flok nikkedukker, som følger det mindste ’DJØF-nik’. Der bliver kæmpet og argumenteret for alle de modeller, som opstilles – med solid faglig rådgivning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse oberst Lars R. Møllers kommentar til den mulige omlægning af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Men nu ligger det sådan, at man fra politisk side har ’beordret’ (for at blive i den militære term), at der skal foretages en operativ budgetanalyse, som potentielt skal finde de 600 mio. kr., der mangler i kraft af andre politiske beslutninger såsom køb af nye kampfly, veteranarbejde mv. Denne analyse er tillige en del af det indeværende forsvarsforlig. Forsvarschefen kunne vælge at sige, at ’det ikke er muligt’ – men det stod jo i forsvarsforliget, inden han blev ansat.

Eller han kunne vælge at sige sin stilling op, som den franske forsvarschef gjorde, og så fandt man én, der var villig til at spare pengene – så det giver vel heller ikke mening?! Eller også kan han blive og tage kampen – opstille modeller og ikke mindst klart fremstille de risici, der er ved de enkelte modeller. At spare 600 mio. sker ikke ved ’salami’-metoden. En enkelt mand her og der, et enkelt køretøj hist og pist – nix! Det kræver nytænkning – eller alternativ tænkning, og i sidste ende kræver det nok, at den samlede lønsum reduceres.

Indlæg på OLFI er ofte unuancerede

Jeg kunne med dette indlæg blive beskyldt for at være ’købt’ af forsvarschefen. Men dem, der kender mig, ved, at sådan opererer jeg ikke. Jeg må blot sige, at jeg ofte finder indlæg om meget komplicerede sager på disse ’websites’ for unuancerede. For to uger siden opfordrede Niels Vistisen til at nedlægge brigaderne på baggrund af (påstået) empiri fra 2. Verdenskrig, og nu fremsætter du på et par sider en facitliste for hele Hæren. Det er lidt for enkelt og unuanceret.

Nu sidder jeg her i Bruxelles og bliver i kraft af min opgave hernede selvfølgelig kun begrænset involveret i budgetanalyse og forlig. Men med min operative baggrund – som dækker alle niveauer – vil jeg da godt imødegå et par af dine postulater. Først og fremmest siger du, at de ’fleste lande’ har to strukturer, hvilket jeg gerne vil stille spørgsmåltegn ved. Indledningsvis vil jeg dog gerne sige, at der ikke findes ’rene’ et- eller to-strengede strukturer. Jeg tror, at jeg kan komme med flere eksempler i Nato-systemet, hvor landene har et-strengslignende strukturer, end dem der har to-strengede. Så et skifte hertil vil ikke være ’fordi de andre nationer er dumme’ men snarere fordi, de ’andre nationer er kloge’.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen, som fik OLFi til at gå i sort.

I relation hertil må man ikke blande kamptropregimentsspørgsmålet ind i diskussionen, da kamptropregimenterne i dag, hverken er ’Force Provider’ eller ’Force User’ (på nær i Den Kgl. Livgarde eller Garderhusarregimentet, hvor man varetager begge opgaver i relation til Vagtkompagniet og Hesteeskorten). De har – om end vigtige – så dog meget begrænsede opgaver, og jeg synes, at det er rimeligt, at man overvejer at kigge på hensigtsmæssigheden ved at fastholde denne struktur, og/eller om opgaverne kunne løses på anden vis selvfølgelig under fastholdelse af rammerne for korpsånd mv.

Du var selv garnisonskommandant ved Danske Division

Tillad mig at erindre om din tid ved Danske Division, hvor du som operativ stabschef ved divisionen også fungerede som garnisonskommandant – det gik da meget godt. Eller det meget fine eksempel, som Peter Nielsen kom med i kommentarerne om Bornholms Værn under Lars R. Møllers artikel. Her havde man også kombineret opgaverne for regiment og en operativ enhed i ‘Værnet’ – mange fandt den gang, at det var den bedst fungerende enhed.

Fokus på brigaden har jeg altid været fortaler for. Det er en troppeenhed, som korrekt udrustet og uddannet kan operere selvstændigt. En sådan efterspørges af Nato, og det er vist ingen hemmelighed med det nuværende trusselsbillede, at den primært ville skulle indsættes til støtte for vores allierede, hvis den skulle blive oprettet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen om konsekvenserne på Hærens område i udspillet til det kommende forsvarsforlig.

I 2010 havde jeg fornøjelsen af at have kommandoen over den seneste ’rigtige’ brigade, vi har haft. Jeg havde kommandoen over ca. 3.000 mand, hvor vi uddannede enheder til Afghanistan samtidig med, at vi opretholdt et generelt højt operativt niveau. Det virkede, synes jeg, men jeg må sige, at uddannelsesbetingelserne blev vanskeligere for samvirkeuddannelsen (enhedsuddanelse med deltagelse af alle våbenarter) fra 2011, da den ’rigtige brigade’ blev nedlagt, og vi fik oprettet tjenestegrensskolerne, så kommandoen over kampstøtte- og støttetropperne overgik til disse.

Der var en evindelig kamp om ressourcerne, og det var ikke altid, at samvirkeuddannelse for mig at se havde den nødvendige prioritet. Var det rigtigt eller forkert? Det ved jeg ikke, men det var i hvert tilfælde ikke den operative fører, der bestemte prioriteterne – det var et kompromis mellem den operative fører og tjenestegrenschefen. Her kan man garanteret finde en bedre model. ‘Brigademodellen’ er fin, og ja, brigaden kan varetage ansvaret for løn og logistik mv. Vi gjorde det jo efter din tid – men måske vi havde lidt bedre kapacitet!

Forsvaret vil altid være underlagt effektiviseringskrav

Jeg er meget enig med dig i mange af betragtningerne omkring værnepligten. Det grundlæggende spørgsmål er dog, hvilket forsvar vi vil have? Vil vi have et top-professionelt forsvar, hvor der kun er et ’skud i bøssen’, eller ønsker vi i højere grad at kunne skalere vores indsættelsesmuligheder? Det er jo et politisk spørgsmål – begge ting vil virke, men med forskellige svagheder og styrker inkl. med forskellige økonomiske forudsætninger. Det er ikke så svært at opstille muligheder og argumentere for det ene eller det andet, men hvad vil vi politisk? Det må de folkevalgte bestemme.

Som enhver offentlig institution er Forsvaret underlagt effektiviseringskrav. Vi skal hele tiden kigge efter, om vi bruger skatteborgernes penge godt og fornuftigt. Alle i Forsvarets ledelse er meget bevidst om, at vi er en unik virksomhed, som ultimativt uddanner folk til at gå i krig. Som tidligere tjenestegrensinspektør og operativ chef i FN kan jeg sige, at vi uddanner rigtigt gode soldater og førere. Men det betyder da ikke, at det ikke kan gøres mere ’cost-effective’. Derfor er det også i den igangværende proces meget vigtigt, at der fortsat holdes fokus på enhedernes betingelser. Vi skal og vil fortsat uddanne og indsætte de bedst tænkelige soldater og enheder.

Lad mig minde om de igangværende materielanskaffelser i Hæren, som nok om nogle år vil gøre vores hær til en af de måske bedst udrustede i verden. Det tager tid og koster penge – men alle soldater kan sove roligt om natten for, at alle gør deres for at sikre det bedst tænkelige forsvar for de rådige penge. Hvis man er utilfreds, må man vælge nogle andre politikere.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

13 KOMMENTARER

guest
13 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer