spot_img

Dine argumenter er for unuancerede, Lars R. Møller

DEBAT: Jeg vil gerne imødegå nogle af Lars R. Møllers postulater i oberstens seneste debatindlæg. Man kan være sikker på, at forsvarschefen og hans folk kæmper det bedste for at opnå så gode resultater som muligt, skriver generalløjtnant Michael Lollesgaard.

Tak til oberst Lars R. Møller for et meget interessant indlæg, som kommer godt rundt om mange problemstillinger i Hæren. Du ved jo så godt som nogen, at man som forsvarschef eller dybt involveret stabsofficer ikke på nuværende tidspunkt kan deltage i en debat, som jo i sidste ende og om kort tid munder ud i en politisk beslutning. Vi har jo heldigvis politisk kontrol med de væbnede styrker, hvorfor opgaver for – og sammensætning af Forsvaret i sidste ende beror på politiske beslutninger.

Derfor ville en indblanding af forsvarschefen i nærværende debat være meget upassende. Men du kan være sikker på, at forsvarschefen og hans folk kæmper det bedste for at opnå så gode resultater som muligt – det er urimeligt at indikere, at man blot er en flok nikkedukker, som følger det mindste ’DJØF-nik’. Der bliver kæmpet og argumenteret for alle de modeller, som opstilles – med solid faglig rådgivning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse oberst Lars R. Møllers kommentar til den mulige omlægning af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Men nu ligger det sådan, at man fra politisk side har ’beordret’ (for at blive i den militære term), at der skal foretages en operativ budgetanalyse, som potentielt skal finde de 600 mio. kr., der mangler i kraft af andre politiske beslutninger såsom køb af nye kampfly, veteranarbejde mv. Denne analyse er tillige en del af det indeværende forsvarsforlig. Forsvarschefen kunne vælge at sige, at ’det ikke er muligt’ – men det stod jo i forsvarsforliget, inden han blev ansat.

Eller han kunne vælge at sige sin stilling op, som den franske forsvarschef gjorde, og så fandt man én, der var villig til at spare pengene – så det giver vel heller ikke mening?! Eller også kan han blive og tage kampen – opstille modeller og ikke mindst klart fremstille de risici, der er ved de enkelte modeller. At spare 600 mio. sker ikke ved ’salami’-metoden. En enkelt mand her og der, et enkelt køretøj hist og pist – nix! Det kræver nytænkning – eller alternativ tænkning, og i sidste ende kræver det nok, at den samlede lønsum reduceres.

Indlæg på OLFI er ofte unuancerede

Jeg kunne med dette indlæg blive beskyldt for at være ’købt’ af forsvarschefen. Men dem, der kender mig, ved, at sådan opererer jeg ikke. Jeg må blot sige, at jeg ofte finder indlæg om meget komplicerede sager på disse ’websites’ for unuancerede. For to uger siden opfordrede Niels Vistisen til at nedlægge brigaderne på baggrund af (påstået) empiri fra 2. Verdenskrig, og nu fremsætter du på et par sider en facitliste for hele Hæren. Det er lidt for enkelt og unuanceret.

Nu sidder jeg her i Bruxelles og bliver i kraft af min opgave hernede selvfølgelig kun begrænset involveret i budgetanalyse og forlig. Men med min operative baggrund – som dækker alle niveauer – vil jeg da godt imødegå et par af dine postulater. Først og fremmest siger du, at de ’fleste lande’ har to strukturer, hvilket jeg gerne vil stille spørgsmåltegn ved. Indledningsvis vil jeg dog gerne sige, at der ikke findes ’rene’ et- eller to-strengede strukturer. Jeg tror, at jeg kan komme med flere eksempler i Nato-systemet, hvor landene har et-strengslignende strukturer, end dem der har to-strengede. Så et skifte hertil vil ikke være ’fordi de andre nationer er dumme’ men snarere fordi, de ’andre nationer er kloge’.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen, som fik OLFi til at gå i sort.

I relation hertil må man ikke blande kamptropregimentsspørgsmålet ind i diskussionen, da kamptropregimenterne i dag, hverken er ’Force Provider’ eller ’Force User’ (på nær i Den Kgl. Livgarde eller Garderhusarregimentet, hvor man varetager begge opgaver i relation til Vagtkompagniet og Hesteeskorten). De har – om end vigtige – så dog meget begrænsede opgaver, og jeg synes, at det er rimeligt, at man overvejer at kigge på hensigtsmæssigheden ved at fastholde denne struktur, og/eller om opgaverne kunne løses på anden vis selvfølgelig under fastholdelse af rammerne for korpsånd mv.

Du var selv garnisonskommandant ved Danske Division

Tillad mig at erindre om din tid ved Danske Division, hvor du som operativ stabschef ved divisionen også fungerede som garnisonskommandant – det gik da meget godt. Eller det meget fine eksempel, som Peter Nielsen kom med i kommentarerne om Bornholms Værn under Lars R. Møllers artikel. Her havde man også kombineret opgaverne for regiment og en operativ enhed i ‘Værnet’ – mange fandt den gang, at det var den bedst fungerende enhed.

Fokus på brigaden har jeg altid været fortaler for. Det er en troppeenhed, som korrekt udrustet og uddannet kan operere selvstændigt. En sådan efterspørges af Nato, og det er vist ingen hemmelighed med det nuværende trusselsbillede, at den primært ville skulle indsættes til støtte for vores allierede, hvis den skulle blive oprettet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen om konsekvenserne på Hærens område i udspillet til det kommende forsvarsforlig.

I 2010 havde jeg fornøjelsen af at have kommandoen over den seneste ’rigtige’ brigade, vi har haft. Jeg havde kommandoen over ca. 3.000 mand, hvor vi uddannede enheder til Afghanistan samtidig med, at vi opretholdt et generelt højt operativt niveau. Det virkede, synes jeg, men jeg må sige, at uddannelsesbetingelserne blev vanskeligere for samvirkeuddannelsen (enhedsuddanelse med deltagelse af alle våbenarter) fra 2011, da den ’rigtige brigade’ blev nedlagt, og vi fik oprettet tjenestegrensskolerne, så kommandoen over kampstøtte- og støttetropperne overgik til disse.

Der var en evindelig kamp om ressourcerne, og det var ikke altid, at samvirkeuddannelse for mig at se havde den nødvendige prioritet. Var det rigtigt eller forkert? Det ved jeg ikke, men det var i hvert tilfælde ikke den operative fører, der bestemte prioriteterne – det var et kompromis mellem den operative fører og tjenestegrenschefen. Her kan man garanteret finde en bedre model. ‘Brigademodellen’ er fin, og ja, brigaden kan varetage ansvaret for løn og logistik mv. Vi gjorde det jo efter din tid – men måske vi havde lidt bedre kapacitet!

Forsvaret vil altid være underlagt effektiviseringskrav

Jeg er meget enig med dig i mange af betragtningerne omkring værnepligten. Det grundlæggende spørgsmål er dog, hvilket forsvar vi vil have? Vil vi have et top-professionelt forsvar, hvor der kun er et ’skud i bøssen’, eller ønsker vi i højere grad at kunne skalere vores indsættelsesmuligheder? Det er jo et politisk spørgsmål – begge ting vil virke, men med forskellige svagheder og styrker inkl. med forskellige økonomiske forudsætninger. Det er ikke så svært at opstille muligheder og argumentere for det ene eller det andet, men hvad vil vi politisk? Det må de folkevalgte bestemme.

Som enhver offentlig institution er Forsvaret underlagt effektiviseringskrav. Vi skal hele tiden kigge efter, om vi bruger skatteborgernes penge godt og fornuftigt. Alle i Forsvarets ledelse er meget bevidst om, at vi er en unik virksomhed, som ultimativt uddanner folk til at gå i krig. Som tidligere tjenestegrensinspektør og operativ chef i FN kan jeg sige, at vi uddanner rigtigt gode soldater og førere. Men det betyder da ikke, at det ikke kan gøres mere ’cost-effective’. Derfor er det også i den igangværende proces meget vigtigt, at der fortsat holdes fokus på enhedernes betingelser. Vi skal og vil fortsat uddanne og indsætte de bedst tænkelige soldater og enheder.

Lad mig minde om de igangværende materielanskaffelser i Hæren, som nok om nogle år vil gøre vores hær til en af de måske bedst udrustede i verden. Det tager tid og koster penge – men alle soldater kan sove roligt om natten for, at alle gør deres for at sikre det bedst tænkelige forsvar for de rådige penge. Hvis man er utilfreds, må man vælge nogle andre politikere.

Andre læste også

Et kriseramt Boeing retter blikket mod Europa og udvider på hjemmebanen

Abonnement
REPORTAGE: Boeings civile forretning står i problemer til halsen, men koncernens forsvarsgren øjner store salg til et oprustningsvilligt Europa. Senere på måneden viser Boeing sine produkter frem på flyshowet i Farnborough, og som en del af optakten inviterede flygiganten OLFI og en række andre europæiske og amerikanske forsvarsmedier på...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

13 KOMMENTARER

guest
13 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Martin J
Læser
Martin J
18. august 2017 21:01

Det kan da godt være at forhandlingerne er mere kompliceret end det fremgår her, og at tingene ikke altid er sort/hvid. Men når man kigger på holdningen blandt de dele af Forsvaret, som ikke indgår i forsvarets ledelse, så tror jeg at holdningen efterhånden er at der er gået DJØF i tingene.

Og jo selvfølgelig kan Regimentledelse varetage andre opgaver, som er der blevet foreslået flere gange herinde. Men det er jo ikke det som læses i disse udmeldinger. Her tales der om nedlæggelse af Regimenter og skoler på bekostning af Brigaderne – og ikke noget om, at dette personel skal indgå som designeret soldater i en Brigade – hvilket jo hvad der jo ofte skete før INTOPS perioden startede for Forsvaret.

Og jeg tror desværre, at nedlæggelse af regimenter og skoler, og dermed en overførelse af disse kompentancer til Brigaderne vil være en katestrofe for Forsvaret.

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at vide, hvordan man vil gennemføre sidemandsoplæring af alle de specialiste som findes i Forsvaret: Sygehjælpere, CBRN-soldater osv samt hvordan en kommende studie og udvikling vil foregår.

Personligt tror jeg ikke på, at sidemandsoplæring kan lade sig gøre i disse situationer. Da man i brigaderne vil fravælge alle de ting, som man ikke kan finde ud af eller personligt mener er urelevant. Bare se på i dag, hvor HBU og HRU uddannelsen ikke gennemføres efter de læringsplaner som er udvilket af eksperterne. Men man fravælger dele af uddannelsen, da der ikke er tid eller mulighed for det – men stadig vælger at give et Q for uddannelsen. Det skaber jo bare et urealistisk billede af hvad der kan lade sig gøre eller ej.

I mine øre er al den snak om nedlæggelse af regimenter, skoler og lign umiddelbart et urealistisk ønske om at få en operativ brigade uden at tilføre ekstra ressourcer, hvilket jeg vil mene er urealistisk.

Det svare i min verden til at politikerne vælger at få ekstra politi på gaderne ved at nedlægge politiskolerne og andre lign steder, og derefter gennemføre uddannelsen af betjentene ude ved de enkelte politistationer. Det er jo heller ikke noget der vil styrke politiet tværdimod…

Og det kan da godt være at du har ret i at Forsvarsledelsen prøver at kæmpe med næp og klør for at få det bedste Forsvar, som kan fås. Men det virker bare ikke sådan på personellet længere nede i systemet. Og argumentet med at hvis han ikke makker ret, så bliver han bare fyret og de finder en anden til at løfte opgaven, er da en børnehaveholdning… som minder om ordsproget man bruger i ægteskab: Hun får ret, og jeg får fred.

En forsvarschef må da være indstillet på at opgive sit job, hvis han får trukket et forsvarsforlig ned over hoved, som han ikke kan stå inde for. Ellers er det da den forkerte leder for Forsvaret.

Mogens Rasmus Mogensen
Læser
Mogens Rasmus Mogensen
18. august 2017 16:05

Jeg bliver bekymret, når jeg læser, at generaler ikke kan sige fra uden at skulle sige op. At der altid kommer en af de loyale kollegaer og løser opgaven hvis man ikke vil. Er der virkelig ikke mere loyalitet over for sine soldater i ledelse, så det eneste man er bekymret over er sin egen karrierer? I min verden er Forsvarschef Ministerens nærmeste rådgiver, hvilket betyder i min verden ,at man også er forpligtet til at sige de ting som ikke er så sjovt at forholde sig til. Jeg håber at et budskab om at mål og midler ikke hænger sammen hører under denne forpligtigelse.
Norge prøvede for omkring 10 år siden at nedlægge de 2 strengede model, herunder nedlægge tjeneste skoler. Hvordan kan der være de rullede det tilbage efter bare 2 år? Sverige prøvede at flytte specialist kurser og reglement skrivning ud til de operative enheder. Det blev rullet tilbage efter 2 år. Kan vi virkelig ikke lære noget af andre eller er de danske forhold så unikke at vi altid skal prøve selv. Åbenbart.
Der mangler øjensynlig 600 mio i det gamle forlig, fordi man erkender den plan man lagde fjerne grundlaget for at kunne tage hånd om sit personel samt løse vigtige opgaver. Samtidig høre vi fra alle sider, at man vil tilføre flere midler til forsvaret i næste forlig? Der er noget som jeg ikke forstår her. Den omkostning, der var ved at stanse ulykken i dette forlig, kan ved udlignes ved en sær bevilling eller dækkes som det første i det nye forlig? Under alle omstændigheder er man jo først klar til material anskaffelse efter 1 -1½ år når man har gjort klar til udbudene.
Jeg blive ked af at læse disse indlæg fra folk som man forventer mere af. Håber det bedste for min gamle arbejdsplads men forventer/frygter det værste.
Sluttelig synes jeg, man skulle se mod Nord, når det gælde hvordan dialogen om forlig og budgetter skal køres mellem FSV og det politiske niveau. Her ser man en debatform der er offentlig, åben og tør man sige ærlig. Alene det at en FSV chef kan sige, at han forsvar ikke kan løse opgaverne med de rammer som politikerene stiller uden at blive truet på sit job er interessant. FSV chefen har faktisk mulighed for at gøre sine anbefalinger offentlige. Noget der kunne være interessant, da det vel er vores alles sikkerhed og skatte penge vi taler om?

Svend-Erik Hansen
Læser
Svend-Erik Hansen
16. august 2017 15:47

Er det muligt at skære ud i pap, hvor Michael Lollesgaard nuancerer den af hans mening unuanceret debat?
Han peger på Lars Møllers tid som samtidig operativ stabschef ved Danske Division og garnisonskommandant. Måske Lars Møller selv vil uddybe det og sætte det i relief.
Derudover nævner Michael Lollesgaard, at der efter hans overbevisning findes indtil flere Nato lande, som gør brug af den af Lars Møller kritiserede et-strengs struktur. Uden dog at nuancere med hvilke lande, der er tale om eller, hvorfor de er lykkes med denne struktur.

HC Enevold
Læser
HC Enevold
16. august 2017 7:13

Tak general, af hjertet tak. Jeg håbede på at der var en der kunne se det fra den anden side, frem for blot at sige “så dør baby”. Korpsånd og faglighed findes i høj grad også de steder der lever uden regimenter, så måske kan det også ske i Hæren…

Martin J
Læser
Martin J
18. august 2017 21:17

Selvfølgelig kan Regimenterne nedlægges, og Forsvaret kan stadig fortsætte og tilpasse sig på den ene eller anden måde. Men jeg har utrolig svært ved at se hvordan Brigaderne kan overtage tjenestegrensskolernes opgaver… Tror I virkelig at al uddannelse i Forsvaret vil kunne foregå vha. sidemandsoplæring? Hvor skal studie og udvilkingen komme fra? Hvem skal udarbejde uddannelsegrundlaget?

Jeg kender til rigtigt mange uddannelser som skal ske ved HBU (værnepligten) og HRU (efterfølgende uddannelse), som ikke bliver gennemført efter de gældende læringsplaner, da der ikke er tid eller ressourcer til det – men soldaterne får stadig et Q for uddannelsen.

Det gør jo bare at niveauet falder og falder. Bare se på hvordan CBRN uddannelsen var stort set ikke eksisterende udover enkeltmandsuddannelsen indtil for et par år siden…

Så når man melder ud at regimenter og skoler nedlægges uden at melde ud af hvad man havde tænkt skulle komme i stedet for andet end det ligges ud til Brigaderne, så kan jeg personligt godt forstå at rigtigt mange soldater ryster på hoved og tænker. Øh, hvad har de lige gang i…

Og selvfølgelig vil Forsvaret og Hæren overleve dette forsvarsforlig også – men vi er bare rigtigt mange som har den holdning af det vil ske ved et stort niveau fald blandt soldaterne. De skal jo ikke kun uddannes til at grave, løbe og skyde i dag…

Og når man kigger på hvad der er sket med SKAT, Post Danmark og Politiet i de sidste mange år, så begynder man selvfølgelig at frygte det værste

Steen Holm Iversen
Læser
Steen Holm Iversen
15. august 2017 19:59

Michael Lollesgaard går i dette debat indlæg i krig for nuancerne i debatten om det kommende forsvarsforlig.

Nuancerne er vigtige og det er i detaljerne at djævlen populært er begravet også i debatten.

Det er jo fuldstændig korrekt, når det anføres at det system vi idag er organiseret under ikke fungere særlig godt. Mine indlæg i debatten skal derfor heller ikke ses som et rigidt forsvar for det bestående. Det er de ikke og sådan læser jeg nu heller ikke Lars Møllers.

Reelt kan det måske endda være svært at se hvor der er uenighed, for når alt kommer til alt så er fokus jo hos alle på at skabe mest muligt forsvar og effekt for de penge vi bruger på det.

Som ML i dette indlæg erindre om så er budgetanalysen en politisk opfindelse, og man finder jo ikke 600 millioner ud af ingenting. ML bringer i sit indlæg endda færre ansatte i spil som en mulig konsekvens.

Det er jo svært at se det skulle udløse et substantielt løft og gøre forsvaret mere robust som denne regeringen har forpligtet sig til.

Derfor er debatten jo relevant, for en endsidig fokusering på størrelsen af budgettet siger jo nødvendigvis intet om effekten eller om evnen til at løse opgaverne. Det ser vi med al tydelighed i det system vi har idag.

Grundlæggende er opgaverne stadig det helt fundamentale. Uden en klar forståelse og identifikation af opgaverne, bliver det også svært at forholde sig til udsagnet om at dansk forsvar, når de igangværende anskaffelser er indført, skulle være et af verdens bedst udrustede.

I min optik mangler der fortsat mange kapaciteter, herunder flere soldater og en robusthed i det vi har, før det bliver til virkelighed.

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
15. august 2017 17:43

Hej Michael

Jeg er enig i din kritik af Lars R. Møllers indlæg. Lars R. Møller falder i den grøft at han kun peger på hvad man skal lade være med at spare på. Og selvom det givetvis er et populært budskab at man bare skal lade være med at spare nogen steder, så er det ikke særligt konstruktivt.

Din kritik af debatten på Olfi generelt og Niels Vistisens indlæg specifikt synes jeg til gengæld er ved siden af målskiven. Min påstand skal være at aldrig før har debatniveauet op til et forsvarsforlig være på et så højt niveau og involveret så mange mennesker. Men det er nødvendigt at acceptere genrens præmisser og at anerkende værdien af at ideer bliver forhandlet i et åbent forum.

Vi som skriver på Olfi ved udmærket godt at sagerne er komplicerede, og at der er flere sider af en sag. Når man skriver et debatindlæg, handler det imidlertid ikke om at forfatteren af indlægget skal tage alverdens forbehold og kritisere sine egne resultater. Det handler om at levere en god eller i hvert fald tankevækkende pointe på halvanden A4-side. Forbeholdene og nuancerne kan så udspille sig i kommentarerne, eller ved at nogen tager til genmæle i deres eget indlæg.

Mange hilsner
Anders

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
15. august 2017 19:52

Tak for at ridse linjerne op, Anders. Jeg opfordrer ivrigt til debat. Men jeg kræver også, at indlæggene er skarpe og har noget på hjerte. Hvis det bliver for langhåret og intellektuelt og fylder side efter side, står læserne af. Det prøver jeg også at sige til hr. Møller, men han er svær at dressere – til gengæld har hans indlæg masser af bid og skarpe pointer, og derfor går det nok også alt sammen. Og jeg vil vove at påstå, som Anders skriver, at der aldrig før har været en så åben og livlig debat om et kommende forsvarforlig flere måneder før, at det skal aftales politisk. Jeg vil gøre mit til at fortsætte debatten, og jeg håber at I alle vil fortsætte med at kommentere, debattere og skrive indlæg! Tak 🙂

Lars Christian Jensen
Læser
Lars Christian Jensen
16. august 2017 8:37

Men Lars Møllers indlæg har den “saving grace”, at de generelt er velskrevne og underholdende at læse – enig eller ej. Det håber jeg også indgår i din vurdering – fire siders mums er lettere og behageligere at læse end en halv sides regne ark.

Christian Arildsen
Læser
Christian Arildsen
15. august 2017 7:40

Jeg er meget enig i, at brigaderne skal tage sig af samvirkeuddannelsen. Men forudsætningen må være, at grundlaget og den basale faglighed er på plads, inden man indtræder i
samvirket med andre våbenarter. Den kommer fra de faglige miljøer i våbenarten.

For fuldstændighedens skyld hører til historien om perioden, hvor brigaderne havde kommandoen også over de mindre våbenarter, at fagligheden, karriereudvikling og videreuddannelse
især af mellemledere i de mindre våbenarter befandt sig i et mørke, hvor vi
styrede direkte mod afgrunden. Fastholdelse blev et stigende problem. Der var
simpelthen ikke fornøden faglig opmærksomhed på personellet i de våbenarter,
brigadechefen ikke selv kendte til. Det var et socialt eksperiment, der ikke
bør gentages.

Om balancen mellem faglighed og samvirke er god i dag, må
afvejes af foresatte, og justeres ved hjælp af den økonomi, der tideles til
basal uddannelse og til samvirkeuddannelse.

Steen Holm Iversen
Læser
Steen Holm Iversen
15. august 2017 20:04

Enig Christian og ligeledes bar Bornholms Værn ikke andre opgaver uden over garnisionskommandaturet. I den model der rodes med nu vil BDE jo skulle overtages en langt større del af TJGC nuværende portefølje hvorved sammenligningen ikke holde helt vand. Det ændre ikke ved at BDE garnisioneringen som den var ved BV gav meget markante fordele og udbytter. Man dig erindre sig at der til daglig alene var hvad der svarer til BTNKG.

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
15. august 2017 21:24

Hej Steen. Tak for kommentarer! Jeg vil opfordre dig til at skrive enheder ved fulde navn og så forkortelsen i parentes til videre brug. Så kan vi andre udenforstående også være med 😉

Steen Holm Iversen
Læser
Steen Holm Iversen
15. august 2017 21:30

Rettet.