spot_img

John McCain sænker ambitionerne for USA’s indsats i Afghanistan

BLOG: Efter 16 års engagement i Afghanistan har den amerikanske senator John McCain fremlagt sit eget forslag for USA’s fremtid i landet. Det gør op med høje ambitioner, men lægger op til at fortsætte engagementet i mange år frem.

USA har ingen klar strategi og driver rundt i Afghanistan. Det mener den amerikanske senator John McCain, som netop har præsenteret sit personlige forslag til en ny strategi for USA’s og koalitionens engagement i Afghanistan. Med en historie i The Guardian om at Taleban og Islamisk Stat tilsyneladende er gået sammen og har angrebet en landsby i den nordlige del af landet, så virker det ikke til at være en helt skæv konstatering McCain kommer med. Angrebet har kostet 50 civile livet.

Pentagon har nu i flere måneder arbejdet på en strategi, men intern uenighed om, hvorvidt man overhovedet bør fortsætte det 16 år lange engagement, har forsinket den nye strategi. Som tidligere beskrevet her på OLFI, står diskussionen mellem forsvarsminister James Mattis og hans støtter på den ene side og chefstrateg Steve Bannon og særlig rådgiver Jared Kushner på den anden side. Mattis vil sende de 3.900 ekstra soldater til Afghanistan, som det lader til, at han har fået lov til af Trump, mens Bannon og Kushner argumenterer for at lade ”private contractors” tage sig af en større del af opgaven.

Men hvad pokker skal de derude? Hvad skal ekstra soldater eller private contractors opnå? Æh bæh buh. Skal man have udryddet Taleban og skabt en stabil demokratisk regering? Skal man bare dræbe terrorister og ellers bare holde låg på konflikten? Skal man bare dræbe terrorister og så lade krigsherrerne overtage landdistrikterne?

USA skal fortsat være engageret i Afghanistan

Nu har senator John McCain fået nok og præsenteret sit eget forslag til en ny strategi. Det har han foreslået som tilføjelse til forsvarsbudgettet for 2018. Helt grundlæggende hersker der ikke tvivl hos McCain om, at det er i USA’s sikkerhedspolitiske interesse at forblive engageret i Afghanistan. Det skal man for at undgå, at landet igen bliver tilholdssted for terrorister, som kan planlægge angreb mod Vesten. Men dernæst kan man se nogle langt mere afgrænsede målsætninger for den internationale mission i Afghanistan.

Man skal ødelægge terroristernes evner til at udføre angreb mod USA og Vesten. Der er altså ikke tale om, at man skal nedkæmpe og besejre f.eks. Taleban. Man skal bare fratage dem evnen til at udføre international terrorisme. Man skal forhindre, at Taleban er i stand til at vælte den afghanske regering med militær magt. Igen en meget mere begrænset målsætning, end den retorik man har været vant til.

Så skal man styrke de afghanske sikkerhedsstyrker, så de kan kæmpe mod Taleban. Men McCain tilføjer, at det skal gøres ”i den udstrækning, som det er praktisk muligt”. Her er der altså en erkendelse af, at de afghanske sikkerhedsstyrker har haft svært ved at modstå Taleban og andre grupper rundt om i landet – og som konsekvens har mistet kontrollen over store områder.

Ønske om politisk løsning og forsoning

Dén erkendelse ligger nok også bag den næste målsætning; at man skal sikre en stabil sikkerhedssituation, som kan sikre en forhandlet politisk løsning med plads til politisk forsoning. Det lyder næsten som om, at McCain giver plads til Taleban. Overordnet set er det altså nogle langt mere nøgterne målsætninger, som den kræftsyge John McCain stiller op i sit forslag til en strategi. En strategi, som erkender begrænsningerne for USA’s partnere i Afghanistan.

Alt dette skal opnås med øget amerikansk tilstedeværelse. McCain er ikke konkret, men forkaster i hvert fald den idé, som har floreret om, at USA kunne trække sig fuldstændig fra Afghanistan. Disse styrker skal dels bruges til anti-terror operationer og til at uddanne og støtte de afghanske sikkerhedsstyrker. Samtidig retter McCain også det politiske skyts mod Pakistan, som han mener bør straffes, hvis ikke landet bidrager positivt til at sikre stabilitet i Afghanistan.

John McCains forslag er et bemærkelsesværdigt dokument fra en af de mest fremtrædende og indflydelsesrige politikere i amerikansk politik, og en som har været stor fortaler for krigene i både Irak og Afghanistan. Det er selvfølgelig interessant, at McCain lader til at være nået til en erkendelse af, at mere begrænsede målsætninger i Afghanistan er vejen frem.

En indrømmelse af mange års fejlslagen strategi

Det er samtidig en indrømmelse af, at den hidtidige strategi og målsætninger har været for ambitiøse. Det er dog også yderst tankevækkende, at verdens stærkeste militære magter har været 16 år om at nå frem til den konklusion – eller i hvert fald en fremtrædende politiker. For vi ved stadig ikke, hvad den officielle strategi vil være. Uenigheden er for stor i Det Hvide Hus til, at man har ville komme med en ny strategi.

Men falliterklæringen må siges at være kommet. Seksten år! Krigen i Afghanistan er USA’s længste krig, og McCain lægger i hvert fald op til, at den kommer til at fortsætte mange år endnu. Klare politiske målsætninger har manglet, og militæret har ikke kunne stille klarere perspektiver op. Derfor har man stået og kigget på hinanden uden egentlig at vide, hvor man skulle hen. Det er noget af det, som Trump faktisk prøver at komme til bunds i for øjeblikket.

Målsætningen om ”godt nok i Afghanistan” lader til at have sneget sig ind i den ellers så ambitiøse McCains tanker om det krigshærgede lands fremtid. Man er nødt til at kigge nøgternt på, hvad der er muligt og så erkende sine begrænsninger. Det er ikke noget, som vi har været gode til i Vesten – slet ikke når det kommer til vores egne militære kapaciteter.

Philip Christian Ulrich har en fortid på Forsvarsakademiet og er ekspert i amerikansk sikkerhedspolitik. Han er tillige udenrigsredaktør på Kongressen.com. Foto: Ernstved

 

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer