Topmøde

Regimenterne er som julen – den koster, men giver sammenhængskraft

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Korpsånd og bløde værdier er rationelt set er ikke ret nyttige og er svære at sætte ord på. Men som julen skaber regimenterne bløde værdier og sammenhængskraft, og det er værd at kæmpe for, skriver Rasmus Olsen i dette debatindlæg.

Det er sandsynligvis gået de færreste af OLFIs læseres næse forbi, at der i øjeblikket pågår en debat om evt. regimentsnedlæggelser i Hæren. Anders Puck Nielsen rammer i sit blogindlæg af 19. juli hovedet på sømmet; hvis man i Hæren ikke kan forklare, hvorfor bløde værdier er vigtige, så skal andre nok fortælle Hæren, hvilke hårde værdier der så skal betinge Hærens fremtidige struktur på godt og ondt.

Læs også: Hæren må lære at forklare sin korpsånd

Selv om jeg i skrivende stund ikke længere er tjenestegørende i Hære, så må jeg stille mig uforstående overfor den larmende tavshed omkring, hvilke værdier der er vigtige for hærfolk. Det står i kontrast til det råbekor, der blot udtrykker sin utilfredshed med fremtidige eventualiteter, som endnu ikke er fastlagt. Det skal være mit budskab i dette skriv, at korpsånd, traditioner og bløde værdier er vigtige for den enkelte tjenestegørende (bemærk; ikke medarbejder i koncernen, men tjenestegørende).

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen, som fik OLFi til at gå i sort.

Men bløde værdiers værste fjende er, at de er bløde. Korpsånd og tilhørsforhold til regimenter er flygtige størrelser, der, når man forsøger at samle dem op og kvantificere dem, på tarveligste vis løber væk mellem fingrene som tørt ørkensand. De er med andre ord anfægtelige og svære at proppe i et regneark, hvilket gør dem lette at forglemme og forkaste, når mere hårde værdier som økonomi og koncernsynergi træder frem i eks. budgetanalyser.

Ledelsesteori rummer værktøjer til bløde værdier

Men den djøfiserede organisations- og ledelsesteori rummer faktisk værktøjer, der forsøger at indfange disse flygtige værdier. Edgar Schein beskriver med sin organisationskulturmodel tre ting, der bærer kulturen i en organisation: artefakter i form af synlige symboler, værdier som et udtryk for rigtig og forkert adfærd, samt antagelser der rummer organisationens uskrevne regler og syn på sig selv. Summen af disse giver en organisation rammerne for succes eller fiasko, og i Hærens tilfælde har det i de seneste 15 året været rammen om relativ succes under skiftende himmelstrøg og svære forudsætninger. Men tillad mig at forsøge at sætte ord på et par eksempler til inspiration.

Artefakter: Hærens regimenter, bataljoner og underafdelinger rummer et væld af faner, estandarder, udmærkelser og måske en af de tydeligste artefakter for hærfolk overhovedet: baretfarver og regimentsmærker. Da det hedengangne Danske Artilleriregiment blev nedlagt for et par år siden, kan jeg huske ramaskriget over at skulle bruge en ”sort hat”, fremfor den ”korrekte” grønne artilleribaret. Baretfarver og regimentsmærker, ligesom hvordan en uniform bæres, udmærkelser såsom medaljer og patruljemærker er alle genkendelige symboler, som anerkendes og genkendes på tværs af Hæren, selv om der forekommer lidt kærligt drilleri mellem regimenterne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet for at læse artiklen om konsekvenserne på Hærens område i udspillet til det kommende forsvarsforlig.

Det, at vi synligt kan identificere os selv i forhold til andre og vores egen gruppe, skaber en tryghedsfølelse og en genkendelighed, som de fleste der har båret kanonen, panserhesten, løven eller solen i panden sikkert kan nikke stærkt genkendende til. Selvom vi er forskellige i familieopdragelsen, betyder baretten utroligt meget for den enkelte soldat, og ve den der vover at stjæle eller nedgøre den.

Hæren bygger på værdier som loyalitet og opofrelse

Værdier: Det er min påstand, at i Hæren antager man fællesskab, lydighed, opofrelse og loyalitet overfor gruppen som de synligste og vigtigste værdier. Gruppen har regler og traditioner, og mange traditioner udspringer ud fra det respektive regiment, som gruppen tilhører. Vi har fælles traditioner på tværs af hele Hæren, men det primære værdifællesskab, som den enkelte soldat kigger indad til og imod, er i høj grad regimentets opgaver, motto og traditioner, der er bærere af en historie og giver den enkelte soldat en følelse af tilhørsforhold og forpligtelse. I sidste ende er det denne forpligtelse overfor værdierne og gruppen, der bærer den enkelte igennem vanskelige opgaver og i sidste ende motiverer til at sætte sit liv på spil for gruppen.

Grundlæggende antagelser: Mennesker socialiseres gennem grupper, og de briller, som vi betragter andre igennem, udspringer af vores ståsted. Hedengangne ”traditioner” som det joviale forhold og kammeratlige forhold mellem Prinsens Livregiment og Jydske Dragonregiment opstod ud fra en antagelse om, hvilken enhed man tilhørte, og hvordan man så andre mennesker. I Hæren deler man mange grundlæggende antagelser, men synet på andre mennesker (og regimenter) stammer i vid udstrækning fra den regimentale socialisering ind i et verdensbillede.

Læs også: Nedlæggelse af regimenter vil øge flugten fra Forsvaret

Hvorfor er denne opremsning af røverhistorier og anekdotisk bevisførelse egentlig vigtig for Hæren? Det skal være denne skribents påstand, at den ”familie” som et regiment udgør, er kernen i den vilje til opofrelse og derved opgaveløsning, som gør den danske Hær til en effektiv problemknuser på slagmarken. Med et mere militært udtryk: Tradition, tilhørsforhold og gruppedynamik giver i sidste ende kampkraft!

Uden “familien” ingen sammenhængsfølelse

Hvis man fjerner den motivation, der ligger i at træne og kæmpe sammen med sin udvidede familie og erstatter det med resten af koncernen eller brigader, så vil det i min optik betyde et skred i den sammenhængsfølelse, som præger Hærens mindre enheder i dag. Mennesker er ifølge Scheins teori ikke kapable til at identificere sig med store abstrakte begreber, som unægtelig ville være konsekvensen af, at brigaderne blev samlingspunktet for en mængde forskellige enheder, og det ville i sidste ende gå ud over kamp- og sammenhængskraften i Hæren.

Artiklen fortsætter under billedet …

På Store Bededag fredag den 12. maj kan du læse OLFIs interview med forsvarschef Bjørn Bisserup, som løfter lidt af sløret for temaerne i det kommende forsvarsforlig.

I dette skriv er jeg med vilje ikke dykket ned i økonomi, synergieffekter, operative hensyn og des lige, da det behandles væsentligt bedre af andre andet steds. Det er der andre der besidder en mere indgående og dybdegående viden om. Men som tidligere befalingsmand mener jeg, at jeg har et begreb om, hvilken socialisering regimentet giver os som soldater, nuværende som tidligere.

Min pointe er kortfattet, at jeg opfatter korpsånden og de bløde værdier, som jeg har forsøgt at sætte ord på, lidt som julen. Rationelt set er den ikke ret nyttig: Den kræver fridage, koster penge og fejrer noget, som ingen rigtig kan sætte ord på mere. Men som julen skaber regimenterne og de bløde værdier sammenhængskraft, fred i familien og giver soldaterne i Hæren en fælles fortælling, der i sidste end gør dem i stand til at ofre, kæmpe og vinde. Og det, mener jeg absolut, er værd at kæmpe for.

Rasmus Olsen studerer statskundskab ved Københavns Universitet og har en fortid som oversergent i Hæren. Privatfoto

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

9 KOMMENTARER

Abonnér
Notify of
guest
9 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer