spot_img

Erhvervsuddannelse for konstabler vil være til gavn for Hæren

DEBAT: I HKKF oplever vi ’medvind på cykelstien’ til vores forslag om at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse. Det er vi glade for. Samtidig er vi uhyre bevidste om, at der er lang vej endnu, og mange spørgsmål stadig skal besvares.

Under Folkemødet lancerede HKKF vores hovedkrav til et nyt forsvarsforlig: at gøre uddannelsen til konstabel til en erhvervsuddannelse. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra såvel soldater, Hæren, Forsvarsakademiet og flere politikere. Og vi har fået mange spørgsmål.

I HKKF har vi arbejdet grundigt med vores forslag. Alligevel har vi ikke svarene på alle spørgsmålene. De kan nemlig først findes, når den konkrete uddannelse skal tilrettelægges, og her får Hæren en helt central rolle. Vores forarbejde viser imidlertid, at det er muligt at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse. Og at det vil være en god investering.

Læs også: Erhvervsuddannelse for konstabler møder bred opbakning i Forsvaret

Selvom jeg altså ikke kan svare på alt, er her HKKFs bud på nogle af svarene på, hvordan en konstabeluddannelse kan fungere i Hæren. De er ikke mejslet i granit, for meget afhænger af, hvad politikerne skriver i forligsteksten, og hvordan den konkrete uddannelse efterfølgende sammensættes. Men de viser forhåbentlig, at det er muligt at etablere en erhvervsuddannelse, der både indfrier Hærens og soldatens behov.

Uddannelsen skal opfylde Hærens behov

”Jeg er positiv”, siger Hærstabschef H.-C. Mathiesen i OLFIs artikel til spørgsmålet om, hvad han synes om konstabelerhvervsuddannelse. Han rejser samtidig spørgsmålet, om modellen kan skrues sammen, så den også tilgodeser Hærens behov.

Det korte svar er ja! Og Hæren er selv garant for, at det sker. Det er nemlig hverken politikerne eller erhvervsskolerne, som skal sammensætte uddannelsen. Det skal Hæren i samarbejde med HKKF. Det er nemlig parterne, der sætter mål for uddannelsen indenfor rammerne af erhvervsuddannelserne. Og lige netop dét er Hæren ret god til. Det gør man nemlig allerede i dag, hvor størstedelen af soldatens tjeneste jo består i uddannelse og træning, der er nøje beskrevet og defineret.

Spørgsmålet er så, om en erhvervsuddannelse kan passe ind i en travl hverdag? Også her er svaret ja. Soldaternes hverdag vil fortsat primært være på tjenestestederne, og størstedelen af uddannelsesforløbet vil foregå i enhederne – ligesom i dag. Opholdene på erhvervsskolerne kan tilrettelægges som korte moduler, hvor hele enheder afsætter tid, der passer ind i Hæren årshjul, og hvor der suppleres med andre fag end de snævert militære som eksempelvis kulturforståelse, sprog og it.

H.-C. Mathiesen er berettiget optaget af, at vi fortsat får dygtige soldater, der ”kan kæmpe og løse opgaverne på kamppladsen med deres kolleger og i deres enheder”.  Den målsætning deler vi i HKKF. Det er jo vores medlemmer, der skal være klar til kamp, og de skal selvfølgelig være så godt uddannet til det som overhovedet muligt.

Konstabler skal fortsat fokusere på håndværket

Konstabelerhvervsuddannelsen er netop uddannelse af soldater. Konstabler skal ikke pludselig have fokus på andre fag. De skal blive endnu dygtigere til dét, som de allerede er gode til: at være professionelle soldater. Og uddannelsen skal sikre, at de også er klar til at håndtere fremtidens komplekse materiel og opgaver.

I OLFIs artikel siger Nils Wang, som er chef for Forsvarsakademiet, at en erhvervsuddannelse på konstabelniveau vil kunne styrke den interne rekruttering i Forsvaret. Jeg er meget enig og mener, at man med etableringen af en erhvervsuddannelse fortsat kan rekruttere til befalingsmands- og officersuddannelserne.

Længden på uddannelsen afhænger af det indhold, som parterne definerer, og jeg tror, at den bliver noget længere. Det skyldes ikke mindst, at uddannelsen skal ske i respekt for hverdagen i en operativ enhed. Og at de unge, der vælger Hæren, fordi de gerne vil udfordres fysisk og praktisk, fortsat skal prøve kræfter med øvelser, skydning, at være våd, kold og træt, før der bygges ovenpå med de mere teoretiske fag.

Hæren får glæde af soldaterne i længere tid

I HKKF forestiller vi os derfor, at første del af en erhvervsuddannelse vil minde meget om hverdagen i Hæren i dag, hvor den unge konstabel efter HRU er klar til mission eller beredskab. Efterfølgende færdiggør han eller hun uddannelsen med de mere teoretiske fag tilpasset en militær kontekst og får sit uddannelsesbevis.

Ud over endnu dygtigere og mere fleksible soldater, vil Hæren leve op til at være en ansvarlig arbejdsgiver. Man vil sikre, at de medarbejdere Hæren ikke har brug for på lang sigt, også har gode jobmuligheder efter tiden som soldat. Samtidig får Hæren glæde af soldaterne længere. Det vil give Hæren flere erfarne soldater og mindske behovet for hele tiden at uddanne nye soldater, der rejser igen efter kort tid.

Mange af HKKFs unge medlemmer forlader i dag Hæren efter kortere tid, fordi det er svært at se perspektiverne ved overgang til et civilt jo. I ”gamle dage” blev det til dels løst ved brug af CU. Blandt andre HKKF var modstander af, at CU blev afskaffet, og nogle taler om at få CU tilbage. Men udover at realiteten er, at den valgmulighed ikke længere er på hylden, så er en erhvervsuddannelse en langt bedre løsning, som vil komme alle til gode. Ikke kun de som bliver i så mange år, at de reelt er optjente nok CU til, at det ”batter noget”. Erhvervsuddannelse er et bedre alternativ og en bedre investering for både soldaten, Hæren og samfundet.

Mere en investering end en omkostning

Vi skal se konstabelerhvervsuddannelsen som en investering frem for en omkostning. En helt normal investering af en arbejdsgiver i sin arbejdskraft og dens kompetencer og – i dette tilfælde – i en mere robust hær. Desuden er det dyrt at uddanne soldaterne. Eksempelvis koster uddannelsen af en kører/skytte på et Infanterikampkøretøj (IKK) ca. 500.000 kr., så skal der jo ikke en voldsom styrkelse af fastholdelsen til, før det faktisk bliver en god forretning – også på Forsvarets budget.

Skal erhvervsuddannede konstabler så også have højere løn? Ja! På fuldstændig normal vis inden for den ”danske model” koster en faglært veluddannet, bredt anvendelig og fleksibel medarbejder mere end en ufaglært. Det er almindelig praksis, som naturligvis også gælder i forsvaret. Udgiften til den højere løn skal Forsvaret finansiere. Dermed skal pengene findes indenfor det kommende forlig, og HKKF arbejder for, at politikerne tager ansvaret på sig ved ikke bare at skrive, at konstabeluddannelsen skal gøres til en erhvervsuddannelse, men også afsætter de nødvendige midler hertil i den kommende forligstekst.

Ideen med den ændrede uddannelse er ny, og der er mange berettigede spørgsmål til erhvervsuddannelsen for konstabler. Her har jeg fokuseret på de spørgsmål, der koncentrer sig om Hæren. Men mange medlemmer og lokale chefer har også spørgsmål om, hvad det betyder for dem. Vi forsøger hele tiden at informere via HKKFs hjemmeside, Facebook og vores fagblad. Men jeg glæder mig også til at besøge en række kaserner i august og september for at tale med både soldater og chefer. Ikke kun for at svare på spørgsmål, men også for at få input til uddannelsen, så vi sammen sikrer, at uddannelsen – med H.-C. Mathiesens ord ”både tilgodeser Forsvarets behov, Hærens behov og erhvervsuddannelsens behov”.

Flemming Vinther er formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF). Foto: HKKF

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer