spot_img

Militarisering af Søværnets opgaver svækker det civile beredskab til søs

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BLOG: Eskorte af russiske fartøjer har sammen med afrigningen af “Havfruen” sat det daglige maritime beredskab i Danmark under pres. Antallet af opgaver er vokset, og ressourcerne ikke er fulgt med, men løsningen ligger lige for og koster kun 24 årsværk.

I debatten om det kommende forsvarsforlig nævnes Søværnet ofte i forbindelse med emner som områdelufforsvar, ballistisk missilforsvar, sonar på helikoptere og Tomahawk-missiler. Fraværende fra debatten er imidlertid, at de øgede spændinger med Rusland sætter det hjemlige maritime beredskab under pres, og at det i vid udstrækning går ud over ressourcerne til Forsvarets civile opgaver med søredning, sikkerhed til søs, miljøbeskyttelse og støtte til Politiet.

På papiret er der ikke skåret noget fra beredskabet, men siden 2014 har der været en markant militarisering af de opgaver, som beredskabet bliver anvendt til at løse. Dette kommer af, at russiske statsskibe (civile og militære) ikke længere får lov til at sejle gennem danske farvande uden eskorte af et dansk orlogsskib, og at de primære maritime indsatsenheder til Søværnets civile opgaver derfor ofte er engageret med eskorteopgaver.

Helt centrale i Danmarks nationale maritime beredskab er skibene af Diana-klassen, som ofte bliver betegnet som arbejdshestene i den nationale opgaveløsning. Vi har en overkapacitet af disse skibe, da vi i sin tid har indkøbt flere skrog, end vi hidtil har brugt, og derfor blev skibet “Havfruen” i foråret 2017 afrigget og henlagt på Flådestation Korsør.

Gammel doktrin var hurtigt ud og hurtigt ind

Denne overkapacitet opstod – i hvert fald delvist – da forsvarsforliget i 2010 reducerede antallet af såkaldte maritime indsatsenheder (MIE) fra fire til tre. I årene op til forliget havde Diana-klassen erstattet de gamle kuttere af Barsø-klassen på tre af posterne som MIE, mens den fjerde fortsat blev varetaget af forskellige andre skibstyper. Da man udfasede Standard Flex-skibene, fik man en udfordring med at besætte rollen som MIE4, men i stedet for at anvende kapaciteten fra Diana-klassen, vurderede man, at de nye skibe var så meget bedre end de gamle, at man godt kunne nøjes med tre skibe på patrulje.

Diana-klassen er små skibe, som er bygget af glasfiber. De er i stand til at præstere en høj topfart og at sætte gummibåd i rimeligt hårdt vejr, men de ligger dårligt i søen og har med deres lille besætningsstørrelse en begrænset udholdenhed. Doktrinen i 2010 var, at de tre skibe som udgangspunkt skulle ligge i havn med en strategisk spredning i landet, så de var klar til at rykke hurtigt ud og at komme hurtigt tilbage i havn igen. Til tider har det uden tvivl været kedeligt for besætningerne at ligge stand-by på den måde, men i det mindste var de udhvilede og parate, når der var behov for deres indsats. Sådan er det ikke længere.

Artiklen fortsætter under billedet …

“Havfruen” af Diana-klassen ligger i øjeblikket til kajs på Flådestation Korsør uden besætning, men kan tages i brug for ganske få midler i det store budget. Foto: Forsvaret

I 2010 var der kun en begrænset forventning om, at skibene i det daglige skulle bruge deres tid på at løse militære opgaver. Russiske skibe blev rutinemæssigt identificeret i forbindelse med passage, og man brugte i nogen grad skibene til at dække huller i dækningen fra de landbaserede radarer, men i store træk fik de russiske skibe lov til at passere Danmark på egen hånd. Trækket på Diana-klassen i forbindelse med en passage af et russisk skib var derfor typisk begrænset til et par timer, og det var muligt at udføre denne opgave, uden at det gik ud over skibenes parathed til at rykke ud til en søredning eller en anden civil opgave.

Ny doktrin er at følge russerne al slags vejr

I dag har Danmark en legitim militær interesse i at følge de russiske skibe. Det sender et signal til russerne om, at vi har styr på deres bevægelser, og det giver en vis beskyttelse imod, at de russiske skibe kan fungere som moderenheder for de operationer med mini-ubåde, som der har været mistanke om, at der er foregået i Sverige.

Men det er meget ressourcekrævende at eskortere de russiske statsskibe ind og ud gennem de danske farvande. Ofte vil alle tre maritime indsatsenheder være involveret i sådan en passage, som over flere dage kræver grundig koordinering, positionering og overlevering af eskorteopgaven, efterhånden som søvnunderskuddet melder sig i de enkelte besætninger.

De dårlige søegenskaber i DIANA-klassen sætter deres præg på en besætning, når det i bedste fald kan lade sig gøre at opnå en usammenhængende søvn, og det ofte slet ikke er muligt at finde nogen form for hvile, mens skibet hopper og danser i bølgerne som et tomt yoghurtbæger.

Søvnpres skal tages alvorligt

Konsekvensen er, at arbejdshestene i det danske maritime beredskab i foruroligende grad bemandes af udmattede besætningsmedlemmer. Det er et utilsigtet og uønsket resultat af den øgede militære bevidsthed om Rusland, at det civile beredskab til søs er blevet svækket. Sat på spidsen kan man sige, at risikoen for at dø i en søulykke er steget i Danmark, fordi redningsberedskabet er blevet sat til at lave noget andet.

Det daglige maritime beredskab i Danmark er således blevet utilstrækkeligt, fordi antallet af opgaver er vokset, men ressourcerne ikke er fulgt med.

Løsningen ligger ligefor. Eller rettere, den ligger på kajplads ”Victor 5” på Flådestation Korsør, hvor Havfruen er henlagt. Det er mit håb, at politikerne i de kommende forligsforhandlinger kan finde ressourcer til de 24 årsværk, som skal til for at stille to besætninger mere til Diana-klassen, så vi kan få genindført den fjerde maritime indsatsenhed. På den måde kan Danmark stadig stille et troværdigt civilt maritimt beredskab, på trods af at de militære opgaver trækker flere ressourcer. Det virker som en billig investering i sammenligning med de andre ting, som er på tapetet op til forliget.

Denne blog er alene udtryk for forfatterens personlige holdning.

Anders Puck Nielsen er kaptajnløjtnant og skibschef i DIANA-klassen. Han har solid erfaring med uddannelsesarbejde i Forsvaret som bl.a. sagsbehandler ved Forsvarsakademiet, underviser på Søværnets Officersskole og skibschef for et skoleskib. Han har været med til at udvikle de nye officersuddannelser og har en masteruddannelse i pædagogisk udviklingsarbejde. Privatfoto

Andre læste også

Helhedsansvar – ja, men hvordan?

DEBAT. Ikke alt var fryd og gammen "i gamle dage", selvom stærke stemmer i forsvarsdebatten godt kan give det indtryk. Det er derfor også farligt at stirre sig blind på, at den eneste mulighed for at bringe Forsvaret tilbage på fode er strukturen fra før 2014, mener oberstløjtnant Flemming...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

16 KOMMENTARER

guest
16 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jan Brik Hansen
Læser
Jan Brik Hansen
30. juni 2017 14:00

Jeg vil hermed referere til VFK vejledning 126-1 der underbygger mine agumenter

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
30. juni 2017 14:58

For ikke indforståede læsere af OLFI kunne det være rart at høre, hvad der står i “VFK vejledning 126-1”. Men det er måske klassificeret? Og så er det jo ikke muligt at fremføre de argumenter? …

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
30. juni 2017 15:41

Det er lidt spøjst, for jeg har netop i en anden tråd henvist til samme VFKVEJL O. 126-1 hvor der er oplistet en hel række af civile opgaver for de maritime indsatsenheder.

Men læg lige mærke til at jeg jo ikke argumenterer imod de militære opgaver. Jeg argumenterer bare for at der er kommet flere opgaver samlet set, så vi har brug for flere ressourcer.

Jan Brik Hansen
Læser
Jan Brik Hansen
30. juni 2017 11:03

Jeg er rigtig ked af denne artikel som du Anders her skriver.
Dels på grund af de mange faktuelle fejl der bliver oplyst, men ikke mindst at artiklen på ingen måder er “personlig fra forfatteren” når et billede af DIANA, samt især et personligt billede i uniform gør, at dette giver udtryk i at være en officiel holdning.
Jeg har ikke lyst til at bringe en længere diskussion på dette medie, men kan oplyse at i mine 30 år i operationsrummet i Aarhus har de militære opgaver som farvandsovervågning og billedopbygning været selve formålet med MIE´s eksistens. JRCC opgaver bliver ført første prioritet når en hændelse opstår. Særlig hjælp til politiet er kun når muligheden forligger.
At 2ESK, samt nogle skibschefer haft anden holdning skal være usagt.
Jan Brik Hansen, LOPO JOC Aarhus

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
30. juni 2017 12:32

Kære Jan Birk Hansen. At Anders Puck Nielsen optræder i uniform, og at der er billeder af Diana-klassen sammen med artiklen, gør på INGEN måde indholdet til en officiel holdning fra hverken Forsvarets eller søværnets side. Det bliver oven i købet understreget i kursiv under teksten, at den alene er udtryk for forfatterens personlige holdning. En blog er et debatindlæg, som man kan være enig eller uenig i. Jeg sætter pris på din kommentar, men undrer mig over, at du påpeger faktuelle fejl uden at ville nævne hvilke. Det gavner på ingen måde en fri og åben debat om forholdene i det danske forsvar, som er et af OLFI’s vigtigste formål.

Jan Brik Hansen
Læser
Jan Brik Hansen
30. juni 2017 15:00

Kære Peter Ernstved Rasmussen
Jeg vil rigtig håbe at tekster bliver læst bedre end din læsning af mit navn?

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
30. juni 2017 15:03

Ha! Det må du undskylde! Og helt enig. Det vil jeg også håbe – ellers beder jeg om hjælp i JOC 😉

Jan Brik Hansen
Læser
Jan Brik Hansen
30. juni 2017 15:13

Jada vi hjælper så mange …….

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
30. juni 2017 13:08

Hej Jan

Jeg ved godt hvad du mener, men jeg vil respektfuldt tillade mig at mene at du tager fejl.

Jeg er godt klar over at der i JOC for tiden er en fortælling om at de militære opgaver er skibenes eksistensberettigelse, og at de civile opgaver bare er noget som vi tilfældigvis også løser når vi nu er der alligevel. Og hvis det er ens verdensbillede, så er beredskabet jo rigeligt tilstrækkeligt, for så skal det kun måles op imod de militære opgaver.

Men helt ærligt, så holder den ikke. Når politikerne i Danmark har bedt Forsvaret om at løfte kystvagtopgaverne, så er det i forventning om at vi tager opgaven alvorligt – og bestemt ikke at vi fører alle midlerne over til at løse militære opgaver. Når du læser om hvad DIANA-klassens opgaver er – både fra politisk hold, men faktisk også i JOC egne dokumenter – så fylder kystvagtopgaverne ret meget, og i mange tilfælde er DIANA-klassen de eneste til at løfte disse opgaver.

Så hvis du havde ret i det du skriver, så skulle alle disse ting jo fjernes fra beskrivelserne af DIANA-klassens opgaver, og i så fald ville vi ikke have nogen skibe til at løse kystvagtopgaverne i Danmark. Men jeg er ret sikker på at den idé ville møde massiv modstand fra politisk hold, for jeg tror faktisk at de har et ønske om at Danmark har et stående civilt maritimt beredskab, og at Forsvaret skal løfte den opgave.

Mh.
Anders

Lasse
Læser
Lasse
30. juni 2017 15:03

Hvilke kystvagtopgaver er det du frygter ikke bliver løst tilstrækkeligt?

Er det søredning(Redningsstationer og redningshelikopter), sikkerhed til søs(Søfartsstyrelsen, MAS, VTS), miljøbeskyttelse (Miljøskibene) eller støtte til Politiet (Marinehjemmeværnet)?

Der hvor jeg ser DIANA-klassens primære opgave er derimod til løsning af opgaver som farvandsovervågning og suverænitetshåndhævdelse.
De er mindst lige så vigtige og er begge typiske opgaver for en kystvagt.

Dog kræver den slags opgaver tilstedeværelse på havet og ikke “stand by” i havn.

Jeg har desuden lidt svært ved at forstå hvordan en ekstra DIANA-klasse skal gøre det store fra eller til, i forhold til opgaverne som allerede løses af redningsstationer/helikopter, SFS, MAS, VTS, miljøskibe og MHV.

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
30. juni 2017 15:06
Svar  Lasse

Kære “Lasse”. Jeg vil bede dig om at skrive dit fulde navn, så Anders og andre ved, hvem de skriver med. Alternativt vil jeg overveje at slette din kommentar, som eller er relevant og velkommen.

Lasse
Læser
Lasse
30. juni 2017 16:28

Hej Peter

Jeg hedder Quist til efternavn, hvis det da gør nogen forskel.
Jeg vidste ikke lige at der skulle stå fulde navn. Hvordan ændrer jeg det? Stod det nogen steder i oprettelsesprocessen?

Jeg stiller mig dog stadig undrende over hvilke opgaver forfatteren til blogindlægget mener ikke bliver løst tilstrækkeligt?

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
6. juli 2017 10:35
Svar  Lasse

Hej Lasse. Undskyld, at jeg aldrig fik svaret. Og tak for navnet 🙂 Det står ikke i oprettelsesprocessen, men jeg ønsker blot, at alle skal vide, hvem de kommunikerer og debatterer med.

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
30. juni 2017 20:53
Svar  Lasse

Hej Lasse

DIANA-klassen spiller en afgørende rolle i alle de ting du nævner og har noget unikt at bidrage med på alle områder. I søredning er det hastighed, redundans, FLIR, gummibåd og OSC-rollen, i relation til sikkerhed til søs er det at være et skib (du har kun nævnt institutioner på land), i forhold til miljø så er hastighed en afgørende parameter, og evnen til at løse transportopgaver må heller ikke negligeres, og i forhold til støtte til Politiet så er hastighed, tilgængelighed og i sidste ende evnen til at skyde med TMG ret afgørende (seneste forsvarsforlig nævner eksempelvis Utøya som en parameter for hvilken støtte der skal være til rådighed).

Danmark har brug for at have enheder som kan disse ting, så hvis vi ikke havde DIANA-klassen til de opgaver, ville vi skulle bygge nogle andre skibe som kunne gøre det.

Bemærk at jeg ikke bortforklarer de militære opgaver, men udelukkende minder om de civile. Jeg er vist grundlæggende enig med dig i hvordan skibene skal bruges, og jeg argumenterer jo heller ikke for at vi skal vende tilbage til at skibene skal ligge i havn. Jeg skriver bare at beredskabet er presset, og at der er behov for flere ressourcer.

Mh
Anders

Lasse
Læser
Lasse
6. juli 2017 6:51

Jeg vil give dig ret I at DIANA-Klassen har mange gode egenskaber og evner som FLIR, Gummibåd, og hastighed. Egenskaber som er gode til løsning af mange forskellige opgaver.

Dog forstår jeg stadig ikke hvilke opgaver du mener ikke bliver løst ordentligt?

I særdeleshed med en udtalelse som “risikoen for at dø i en søulykke er steget i Danmark, fordi redningsberedskabet er blevet sat til at lave noget andet.” i betragtning.

Jeg er ret sikker på at de frivillige på redningsstationerne rundt omkring i landet føler sig trådt på deres faglighed, når de mødes af sådan en udtalelse.

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
6. juli 2017 9:59
Svar  Lasse

Arh, det er da ret tydeligt at jeg skriver om søvnmangel.